Mesing sogn

(Hørning kom.) omgives af Adslev so., Skanderborg kbst. samt Veng so. Det ujævnt kuperede og ret højtliggende bakkeland (Grishøj 96 m, Horsbjerg 95 m) hører til det østjy. isfremstøds randzone og har noget lette jorder. Mod s. falder terrænet brat af mod en bred, fladbundet tunneldal, hvori Illerup å, der danner det sydl. so.-skel, løber til Mossø. På skrænterne en del skov (Sønderskov, Borgmesterskov). I tunneldalen munder bl.a. den dybt nederoderede Dybdal.

Areal i alt 1960: 879 ha. Befolkning 26/9 1960: 341 indb. fordelt på 101 husstande (1801: 191, 1850: 293, 1901: 395, 1930: 414, 1955: 361).

I so. byen: Mesing (1200t. Mesing, *1477 Mesingh; u. 1777) m. kirke, skole (nedlægges 1963, når børnene flyttes til Hørning centralskole), forsamlingshus (opf. 1888) og telf.central. – Saml. af gde og hse: Mesing Mark; Mesing Hede. – Gårde: Mesinggd.; Arnelund; Egelund; Nørrelyst.

M. so. udgør sa. m. Adslev so. ét pastorat under Hjelmslev og Gjern hrdr.s provsti, Århus stift, og udgjorde indtil 1/4 1962 sa. m. Adslev so. én sognekom., fra 1/4 1962 er denne kom. sammensluttet m. Blegind og Hørning so. til Hørning kom. So. har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Fruering so. So. udgør 4. udskrivningskr., VII. udskrivningsområde, 199. lægd og har sessionssted i Skanderborg.

Den lille kirke består af romansk kor og skib samt sengotisk v.tårn og våbenhus i s. Kor og skib er opf. af granitkvadre på skråkantsokkel. Af opr. enkeltheder spores i murværket skibets retkantede n.dør, et vindue midt på hver af skibets langmure samt korets ø.- og n.vindue, alle tilmurede. Ved tårnets fod ligger endv. tre monolitoverliggere fra romanske vinduer. S.døren er udv., men m. bevarelse af den romanske tympanon, der er prydet m. løvefigurer omkr. et træ (Mackeprang.JG. 266). I middelalderens slutn. er indbygget krydshvælv m. halvstens ribber, ét fag i koret, to i skibet. Samtidig er korbuen ændret til spidsbue. Kirken står nu m. nyromanske vinduer. Det smalle tårn er åbent i v. under en høj, rundbuet arkade (»styltet«). Det er opf. af munkesten m. spredt brug af kamp og har trappegavle i n. og s. over de spidsbuede glamhuller. Det anselige våbenhus, af granitkvadre, kamp og munkesten, har fladbuet dør i spidsbuet spejl; over døren er indsat et solur m. Fr. V.s monogram og årst. 1756. – Baldakinaltertavle i renæssance fra o. 1600; i storfeltet nyere korsfæstelsesbill. på lærred, på topstykket allegoriske billeder fra o. 1800. Alterkalk fra 1684, af Bartholomæus Stur i Århus, if. indskr. skænket af salig Ober Förster Petter Zeibiegh og hustru Margaretha von Gabbels, hvis våben og initialer findes på bægeret. To sæt alterstager fra henh. o. 1600 og 1952. Lille, romansk granitdøbefont m. løverelieffer. Dåbsfade 1) o. 1550, sydty. arb. m. bebudelsesrelief, 2) 1688, af tin, m. initialerne SKE og AIDN. Prædikestol 1613 m. udskæringer i stiv højrenæssance og navnet Rasmus Jenssen. Stoleværk fra o. 1900. Orgel på pulpitur i skibets v.ende. Klokke 1928 (De Smithske), omstøbt af ældre klokke af Jens Asmus Smit 1591, hvis indskr. er gentaget på den nye klokke. Ligkapel på kgd. Kgd.portal fra 1930.

Munkene på Kalvø (sen. i Øm) gav o. 1168 10 mark sølv jord i Mesing til Niels Nødd og Glip af Åbo.

I Mesing findes et lille hjemstavnsmuseum, hovedsagelig med gl. brugsgenstande fra egnen. Det blev opret. 1936 i den gl. rytterskole af bindingsværk, som dette år blev flyttet på ruller til sin nuv. plads og skænket til skomager Ansgar Andersen Horn, hvis samlinger fik plads her.

Neden for Mesing Kirkebakke har so.s beboere 1934 opstillet en stor sten m. et vers, hvori siges »at Byrder løftes bedst ved fælles Værk, at Splid gør svag, men Enighed gør stærk« (Østjy-Hj. 1945. 54ff.).

I so. har ligget en landsby Ravndal (*1287 Rauffndall). Der var i 1500t. stridigheder ml. s. 537 Ringkloster og Mesingbønderne om retten til den forsv. bys areal. Ravndals mølledæmning spores endnu ved Møllebækken 2 km s.f. Mesing.

Skove: I so.s sydlige del nogen skov, Sønderskov, Tingdal skov, Borgmesterskov og Dybdal, alle tilh. egnens gde. Sønderskov (el. Mesing skov), der er opdelt i et stort antal, oftest smalle parceller, ligger på en s.skråning ned mod de frodige engstrækninger langs Illerup å.

Fredede oldtidsminder: I Illerup ådal en 35 m lang langdysse m. et kammer uden dæksten. 10 høje i Sønderskov, den ene ret stor. – Sløjfet: Én høj.