Nørre Omme sogn

(Nr. O. kom.) omgives af Ulfborg hrd. (Vind, Vinding og Timring so.), Bølling hrd. (Brejning so.) samt Hover og Torsted so. Grænsen til Vind so. følger delvis Fuglkær å el. Lilleå, mens Abildå mod ø. på en strækning danner skel til Timring so. Bakkeølandskabet får sin særlige karakter gennem tilstedeværelsen af en række dominerende rygge (s.f. Ørnhøj 92 m) og især de egenartede Omme bakker (Trindhøj 75 m, højeste punkt 90 m), hvor der er gjort adsk. fund af oldtidsagre. Her ligger også Kiddal plantage. So.s højeste punkt er Kyndelhøj (95 m) længst i ø. Ml. bakkeryggene ligger flade bassiner, stedvis m. tørvelag (Galtmose) og afvandet af de for bakkeøerne typiske brede, modne vandløb (Madum å). I ringe dybde under overfladen er der mange steder aflejringer af s. 462 brunkul, som stadig brydes. Gennem so. går hovedvej A 11 og en landevej fra Grønbjerg til hovedvej A 16 ved Tim, foruden den nedlagte bane Ringkøbing-Ørnhøj-Holstebro.

Areal i alt 1962: 7527 ha. Befolkning 26/9 1960: 2040 indb. fordelt på 579 husstande (1801: 232, 1850: 344, 1901: 1053, 1930: 1863, 1955: 2053). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 1103 levede af landbr. m.v., 423 af håndv. og industri, 107 af handel og omsætning i øvrigt, 74 af transportvirksomhed, 54 af administration og liberale erhverv, 24 af anden erhvervsvirksomhed og 229 af formue, rente, understøttelse olgn.; 26 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet Nr. Omme (1330–48 Oom; so. u. 1801, 1815 og 1829) kirke og præstegd. og byerne: Grønbjerg (1610 Grønnbiergh) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 339 indb. fordelt på 111 husstande (1955: 289); fordelingen efter erhverv var flg.: 33 levede af landbr. m.v., 147 af håndv. og industri, 40 af handel og omsætning i øvrigt, 21 af transportvirksomhed, 16 af administration og liberale erhverv, 8 af anden erhvervsvirksomhed og 73 af formue, rente, understøttelse olgn.; 1 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. skole (opf. 1921), bibl. (opret. 1897; 3100 bd.), forsamlingshus, missionshus, kom.kontor, alderdomshjem (opf. 1955, arkt. Jac. E. Kjær), afholdshotel, sportsplads, teglværk, andelsmejeri (opret. 1899, omb. 1911), posteksp. og telf.central; Ørnhøj – bymæssig bebyggelse m. 1960: 463 indb. fordelt på 152 husstande (1955: 390); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 53 levede af landbr. m.v., 183 af håndv. og industri, 51 af handel og omsætning i øvrigt, 26 af transportvirksomhed, 15 af administration og liberale erhverv, 16 af anden erhvervsvirksomhed og 112 af formue, rente, understøttelse m.v.; 7 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. filialkirke, centralskole (opf. 1963, arkt. Jac. E. Kjær), s. 463 afdelingsbibl., missionshus (Salem, opf. 1913), alderdomshjem (opf. 1955, arkt. Jac. E. Kjær), sportsplads, afholdshotel, andelsmejeri (opret. 1911), posteksp. og telf.central. – Saml. af gde og hse: St. og L. Spåbæk (1567 Spabeck); Skråstrup (1609 Skrubstrup; u. 1805); Askov (1480 Assehoweth, Asshowet(h); u. 1796); Kodal (1547 Kudal); Pøl (1610 Pøl); Kærgd. (*1500t. Kierngard, 1610 Omb Kiergaard); Holmgd. (1610 Hollmgaard); Nørhede; Askov Mark; Abildå m. skole, forsamlingshus (opf. 1962) og andelsmejeri (opret. 1911); Meldhede. – Gårde: Virkelyst; Grening; Damstrup; Udstrup; Bjerg (1664 Bierge); Klink (1626 Paa Klinch); Overgd. (1664 Offuerbygaard, 1688 Ofuergaard); Nørrekær; Nørgd. (1610 Nørgaard); Omgd. (1610 Ombgaard); Sønderkær; Brunsgd. (1664 Bruns Wigh); Kiddal (1664 Kiddahl); Klidsbjerg (1623 Klisberg); St. og L. Sinkær (1610 Sind kier; u. 1805); St. Halkær (1480 Halkerss æye); Sandgd.; Nygd.; Katrinelund; Grøntoft; Dragsdal; Hedegd.; Sig; Prag (1664 Prag). Ved Fuglkær å et dambrug.

Nr. O. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Ulfborg og Hind hrdr.s provsti, Ribe stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Torsted so. So. udgør 5. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 42. a og b lægd og har sessionssted i Ringkøbing.

Kirken består af romansk kor og skib m. sengotiske tilbygninger, tårn i v. og våbenhus mod n. Den romanske bygn. er opført af granitkvadre på skråkantsokkel. Af de opr., retkantet overdækkede døre er n.døren i brug, s.døren tilmuret. En dør i korets n.side er anbragt i ny tid. Af et vindue ses på korets ø.side kun overliggeren, mens kor og skib i n.siden hver har et åbent rundbuevindue. I skibets n.mur sidder en kvader m. mandshoved i relief. I det indre, der har flade bjælkelofter, er væggene i vid udstrækning kvaderklædte. Den runde korbue står uden kragbånd. Nordl. i triumfmuren sidder en kvader m. korsmærket halvkugle. I sengotisk tid er der lavt i korets s.side brudt et smiget spidsbuevindue m. teglindfatning, mul. et »spedalskhedsvindue«. Det sengotiske tårn, hvis underrum åbner sig mod skibet ved en rundbue, har nyt krydshvælv på gl. anlæg. Det har gavle mod n.-s., n.gavlen m. tre afbrudte spidsbueblændinger, s.gavlen glat. Det ligeledes sengotiske våbenhus er bygget af kvadre og munkesten. En af kvadrene, m. rundstav over skråkant, kan stamme fra korbuen. Gavltoppen af munkesten har blænding i form af et korset kors. Dets indervægge har hver fire, foroven falsede vægblændinger. Skib og tårn har blytag, de øvr. bygningsdele tegltage. – I korets n.vindue er der 1961 indsat et glasmaleri, Maria m. barnet, af Jais Nielsen, og i tårnets v.vindue s.å. Kristi dåb af sa. kunstner. – Alterbordet dækkes af en alterbordsforside fra o. 1600 m. tre portalfelter. Altertavlen, der er købt fra Hee kirke 1639, er et stærkt omdannet renæssancearbejde. Den blev malet 1641 af »Jakob Maler« fra Ribe, og af denne staffering er våben og årst. på predellaen bev., rest. 1917 af H. Munk. Maleriet, himmelfarten, er fra 1855 af Hunæus. Bag tavlen står et par svære, sikkert middelald. stolper. Barokstager m. tynde balusterskafter på stor fod, sikkert fra o. 1650. Romansk granitfont af vestjy. type. Sydty. fad, o. 1575, m. bebudelsen. Ottesidet prædikestol, meget lig den i Hover, m. evangelistmalerier i portalfelterne. Stoleværk i landlig senrenæssance. Orgel 1919. Lysekrone 1925. Skriftløs, senmiddelald. klokke (Uldall. 52).

Filialkirken i Ørnhøj, som ligger meget højt over byen, er bygget 1915 ved arkt. Ahlmann m. et statstilskud på 18.500 kr., indv. 7/11 1915. Den består af tresidet kor, skib og tårn i v. m. pyramidespir. Murene, der er af røde mursten, men berappede og hvidtede, har foroven bloktandgesimser. Vinduerne er rundbuede og falsede. Indgangen er ad en dør i tårnets s.side. Det indre, som har bjælkelofter, er gennemgående holdt i lyse, blå farvetoner, prædikestolen står dog i lys eg. Altertavlen er en kopi efter C. Bloch: Opstandelsen, udf. 1915 af A. Moe. Granitfonten efterligner romanske former.

Litt.: Kr. Lovmand Mikkelsen. Ø. Kirke 1915–40 1940.

Overgård tilhørte 1666 og 1688 (5 tdr. hartk.) jomfru Anne Lange. 1680 må den have været anset for sædegd., idet den ikke svarede matrikelskat.

Ved de i Nr. Omme kirke 1961 foretagne arbejder fandtes 15 mønter, hvoraf 10 da. fra Erik Klipping til Chr. IX (1897).

Litt.: Nord.Num.Årsskr. 1962. 262.

Skove: En del spredte plantager. Kiddal-Klink-Nørhede plantage, 120 ha, hvoraf bevokset 112 ha, er anl. 1905. Den tilh. et aktieselskab. Kom. ejer et areal på 32 ha, tilplantet 1952. Flere andre plantager er i privat besiddelse, således en plantage på 20 ha, der tilh. dir., civiling. Chr. E. Skjerk Christensen, Søborg.

I so. nævnes tidl. bebyggelserne Strasborg (1664 Stradtzborrig), Knurborg (1688 Knurrenborg), Fuglsang (1610 Fogel Sanngh), Hessel (1610 Heszel) og Mosegård (1610 Moesgaard).

Fredede oldtidsminder: 38 høje, hvoraf en, i Nørhede plantage, er ganske anselig. – Sløjfet el. ødelagt: 35 høje. En del af disse høje, lå (og ligger) i so.s ø.side, på en lang højderyg; andre mod s., i Omme bakker. – Oldtidsagre er konstateret på Grøntoft hede. En landsby m. 13 hustomter fra keltisk jernalder er udgravet ved Grøntoft; den har været omgivet af et palisadeværk, der indrammede et areal ca. 90 × 30 m; efter denne den ældste bebyggelse har der yderligere været bygget 14 huse på pladsen. Ca. 100 m nordligere er der fundet endnu 8 hustomter.

Litt.: C. J. Becker i Skalk 1964.

Nr. Omme so. havde indtil 31/12 1915 Brejning so. til anneks.

Litt.: Esbern Jespersen. Fjaldenes Pionerer. Træk af Nr. O.s Hist., AarbHards. 1949. 65–87. Erh. Qvistgaard. Register paa Præsternes Navne udi Nr. O. og Breininge Sogne siden Reformationen, smst. 1936. 20–26.