Nørvang herred

Købstad: Vejle, se s. 793. Sognene: Hornstrup, Øster Snede, Grejs, Sindbjerg, Uldum, Langskov, Vindelev, Hvejsel, Givskud, Øster Nykirke, Ringive, Give, Thyregod, Vester, Brande, Sønder Omme, Filskov, Blåhøj.

Nørvang herred, a.s største, omgives af Skanderborg a. (Vrads og Nim hrdr.), Hatting hrd., Vejle fjord og kbst., Tørrild hrd. samt Ribe a. (Slavs hrd.) og Ringkøbing a. (Nr. Horne og Hammerum hrdr.). Det strækker sig fra Skjern ås øvre løb i n. til Sønderkær bæk i s. og fra Løsning hedeslette (Gesager å) i ø. til Sdr. Omme i v. Den østl. del er et moræneplateau m. gode, lermuldede jorder, mens landskabet mod v. er hedeslette og bakkeø, og som skel ml. de to terrænformer ligger der et stærkt sandet, skovog plantagedækket bakkeland, repræsenterende flere parallelle isafsmeltningslinier.

Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.

(Våbenskjold). 1610

1610

Herredets areal udgjorde 1962: 82.533 ha, deraf var landbrugsarealet ca. 58.900 ha og vandarealerne ca. 58.900 ha og vandarealerne ca. 305 ha. Indbyggerantallet var 26/9 1960: 64.830 indb., fordelt på 21.203 husstande (1801: 7454, 1850: 16.509, 1901: 33.554, 1930: 51.349, 1955: 61.552). – Husdyrholdet var juli 1962: 1425 heste, 66.207 stk. hornkv. (heraf 28.604 malkekøer), 126.697 svin og 537.292 høns.

I kirkelig henseende hører Vejle kbst.s 3 so. og endv. sognene: Hornstrup, Grejs, Sindbjerg, Hvejsel, Uldum, Langskov og Øster Snede under Nørvang og Tørrild hrdr.s østre provsti, Haderslev stift og sognene: Blåhøj, Filskov, Brande, Give, Givskud, Ringive, Sdr. Omme, Thyregod, Vester samt Øster Nykirke under Nørvang og Tørrild hrdr.s vestre provsti, Ribe stift.

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

Nørvang herred kaldes i ValdJb. *1231 Vvangshæreth, i Ribe Oldemoder Wonghærith, idet det dog tilføjes, »som nu kaldes Nørhærith«; først efter 1450 begynder udtrykket Nørvangs hrd. at blive brugt. Grejs so. siges 1436 at ligge i Søndreuangsherrett, en betegnelse, der ellers ikke anvendes, og en deling af hrd. er ikke kendt andetsteds fra.

Grænsen ml. Nørvang og Tørrild hrdr. var mod v. Omme å, således at den del af Ringive og Sdr. Omme so., som lå s. herfor, hørte til Tørrild hrd. Stovgård hovedgård m. tilh. parceller, i Tørring so., Vrads hrd., lå indtil 19/5 1852 under Nørvang hrd.

Nørvang og Tørrild hrdr. samt Jelling birk blev forenet 20/12 1687, jf. åbent brev af 13/3 1688. Skovgård birk i Kollerup so. blev ophævet 21/1 1757, Hastrup birk ophørte omved 1770, og Grundet birk blev indlemmet i Nørvang-Tørrild hrdr. 14/3 1806. Ved reskr. af 17/11 1809 blev Højen og Jerlev so. samt Pedersholm ved Vejle lagt under jurisdiktionen, som 1919 blev en del af retskr. nr. 46, fra 1956 nr. 53, der også omfattede Vejle by. Ved lov af 21/3 1956 overførtes hertil fra retskr. nr. 44, Fredericia kbst. m.m., Vinding so. og fra nr. 47, Bjerre-Hatting hrdr., Engum, Hedensted, St. Dalby, Ørum og Daugård so. Samtidig blev retskredsen delt i to: Vejle og Nørvang-Tørrild hrdr. m. Vinding so., sen. Vejle herredsret. Det bestemtes, at Blåhøj, Brande, Filskov, Give, Ringive, Sdr. Omme og Thyregod skulle overføres til en ny retskr. for Slavs hrd. Fra 1919 hørte Nørvang-Tørrild hrdr. m. Højen og Jerlev so. under politikr. nr. 35 i Vejle, til hvilken også Vinding, Engum, Hedensted, St. Dalby, Ørum og Daugård so. blev henlagt 1956.

I Brande so. er Tinghøj og Tingbanke, i Thyregod so., Hastrup, nævnes Tinghøj, der vel er stedet for Hastrup birketing. 17/11 1582 gav kongen tilladelse til, at tinget måtte flyttes, efter at nogle af adelen og bønderne havde bedt derom, da det lå så godt som i den ene side af hrd. Adelsmænd og herredsmænd udpegede derefter det nye tingsted, nemlig i Givskud, hvilket blev bekræftet af kongen 19/12 1582. Her var det endnu 1686. Ved herredernes sammenlægning s. 1028 1688 blev det henlagt til Hvejsel, »ved Herlund«. 1746 var det i Hvejsel by. Herredsfogden var fra 1740 også byfoged i Vejle, og ikke længe efter blev tingstedet flyttet til denne by.

Nørvang hrd. i Jelling syssel var i senmiddelalderen et selvstændigt len. Ca. 1547 blev det lagt under Koldinghus, men var på ny et særl. len fra 1579 til 1584, da det blev forenet m. Østerherred. 1585 kom det under Lundenæs, men blev 1588 atter et len for sig, indtil det 1597 igen kom under Koldinghus, fra 1660 Koldinghus a. 1796 blev det i h. t. resol. af 4/9 1793 og 27/5 1796 en del af Vejle a.

Fra gl. tid hørte Nørvang hrd. under Ribe stift. 1922 kom en del af hrd.s so., nemlig Hornstrup, Ø. Snede, Grejs, Sindbjerg, Uldum, Langskov, Vindelev og Hvejsel, under Haderslev stift. Indtil 1812 udgjorde hrd. et særl. provsti, men blev da en del af Vejle a.s provsti. Da dette blev opløst 1833 i h. t. kgl. resol. af 8/11 1828, blev Nørvang og Tørrild et provsti for sig. Dette blev delt 1/7 1909, da de so., som senere blev lagt under Haderslev stift, kom til at udgøre Nørvang og Tørrild hrdr.s østre provsti, mens de, der forblev under Ribe stift, kom til Nørvang og Tørrild hrdr.s vestre provsti.

Johan Hvidtfeldt rigsarkivar, dr. phil.

Litt.: ValdJb. II. 67. Mogens Lebech i JySaml. 5. Rk. II. 1935–36. 214, 324. Henrik Larsen smst. 96. Præsteindberetninger fra 1638, DaSaml. 2. Rk. IV. 58 ff. Thorkild Gravlund. Herredsbogen. Jylland. 1930. 317–28.