Ølgod sogn

(Ø. kom.) omgives af Tistrup og Horne so., Ringkøbing a. (Strellev, Egvad og Hoven so. i Nr. Horne hrd.), Slavs hrd. (Grindsted so.) og Ansager so. Grænsen mod de to sidstn. dannes af Hoven å (der her kaldes Engebæk og Vesterbæk). Gennem so. løber desuden Agersnap bæk og Østerbæk, begge grene af Gundesbøl å, som et stykke danner grænsen mod Hoven so. Langs Østerbæk er der ret udstrakte engdrag (Lindbjerg enge), ligesom langs Tøstrup bæk og dens forgreninger i so.s nordvestl. del (Tranekær). So. ligger næsten helt på Varde bakkeø; kun længst mod ø., langs Hoven å, findes en strimmel hedeslette. Mod n. er terrænet ret højt, ved Bøllund 59 m o.h., svagt bølget, sandet; mod s. er det lavere, jævnt, dog m. enkelte bakker på 50 m, og over ret store strækninger, således ved s. 840 Hjeding og s.f. Krusbjerg, træder frugtbart, lagdelt istidsler frem i overfladen. I so.s nordl. del findes endnu hist og her nogle pletter hede; her findes også nogle plantager (Ølgod og Vognslund plantager), og mod ø. findes Sdr. Påbøl og Hejbøl plantager. Gennem so. går den vestjy. længdebane og landevejen Nørholm-Ølgod-Hoven.

Areal i alt 1960: 9146 ha. Befolkning 26/9 1960: 4277 indb. fordelt på 1310 husstande (1801: 746, 1850: 1456, 1901: 2695, 1930: 4002, 1955: 4462). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 1864 levede af landbr. m.v., 906 af håndv. og industri, 365 af handel og omsætning i øvrigt, 194 af transportvirksomhed, 233 af administration og liberale erhverv, 102 af anden erhvervsvirksomhed og 580 af formue, rente, understøttelse olgn.; 33 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Ølgod (*1203 Ølguth; u. 1791) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 1990 indb. fordelt på 705 husstande (1930: 1661, 1955: 2020); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 88 levede af landbr. m.v., 724 af håndv. og industri, 309 af handel og omsætning i øvrigt, 142 af transportvirksomhed, 174 af administration og liberale erhverv, 90 af anden erhvervsvirksomhed og 450 af formue, rente, understøttelse olgn.; 13 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstegd., skole (opf. 1926, arkt. Vedsted-Hansen), bibl. (opret. 1923; 11050 bd.; eget hus 1958), museum, missionshus (»Bethania«, opf. 1908), Luthersk Missionsforenings missionshus (opf. 1906), Pinsemissionshus (opf. 1927), kom.kontor (opf. 1962), redningskorpsstation, apotek (opf. 1904), De gamles Hjem (opf. 1930), privat alderdomshjem (opf. 1918), håndværkerstiftelse m. 4 lejligheder, anlægget Hansinelund m. mindesten for 8 da. digtere og for stifteren, boghandler H. Nielsen og hustru, friluftsscene, sportsplads, biograf, Hotel Ølgod, afholdshotel, kro, Ølgod og Omegns Spare- og Laanekasse (opret. 1868; 31/3 1963 var indskuddene 22,1 mill. kr., reserverne 2,4 mill. kr.), filial af Varde Bank, kornmølle og havregrynsmølle s. 841 (begge m. el. drift), fjernvarmecentral (opret. 1953), andelsmejeri (opret. 1882 i Hjeding som det første i landet, 1905 flyttet til Ø.), trikotagefabr., mineralvandsfabr., margarinefabr., to møbelfabr., betonvarefabr., lædervarefabr., to bogtrykkerier, to autoværksteder, garveri, metalvarefabr., fjerkræeksportanlæg, planteskole, jernbanestat., rutebilstat., postkontor og telf.central; Østbæk (^*1495 Østbeck, 1688 Ørsbeck Bye; u. 1791) m. ungdomsskole (pigeskole, opret. 1922) og teglværk; Grønfelt (1638 Grønfald, 1688 Grønfeldsgaard) m. skole; Lindbjerg (*1495 Lyndberig Enge) m. skole (opf. 1891, omb. 1955), forsamlingshus, andelsmejeri (opret. 1882, fællesmejeri indtil 1918) og ml. (el. drift); Krusbjerg m. skole (opf. 1913), afholdshotel og telf.central. – Saml. af gde og hse: Vallund (1583 Vallund) m. skole (opf. 1925); Havlund (1638 Hafflund, 1688 Haverlundgaard; u. 1791); Birkekær; Forsumho (*1495 Forsumhoffdt) m. skole (opf. 1951); Stejlund; Kragris; Vognslund (1528 Vognfflundhe, 1565 Vogenslund; u. 1793); Hjullund (Højlund; 1638 Hiufflund; u. 1793); Harkes (*1495 Harkis; u. 1793); Agersnap (1579 Aggersnap; u. 1788); Hejbøl (1579 Hegbøl); Bøllund (1579 Byllund, 1638 Bøllund); Mejlvang (1585 Melwang); Vestkær (*1495 Vestkier; u. 1791) m. skole (opf. 1906); Hjeding (*1495 Heding Spang, 1579 Heding; u. 1793); Gammelgd. (1626 Gammelgaard); Egknud (*1495 Ecknudt Bro, 1638 Ecknud); V. og Ø. List (*1203 List, 1688 Wester-, Osterlisgaard); Medum (*1298 Methum); Frøsig; Torlund (1461 Thornlwnd(h)); Hungerbjerg Mark; Bejsnap m. filialkirke; Hedehuse; Tarp (1638 Tarp); Præstegårds Mark; Grønlundgde; Bjerggde (*1495 Bybierg, 1633 Ølgodberig, 1688 Bierregaard). – Gårde: Lindbjerggd. (1638 Lindberg); Agersnapgd.; Hungerbjerg (1638 Hungerberg); Torlundgd.; Frøsigholm; Bejsnapgd. (1688 Biersnapgaard); Marthasminde; Stensgd.; Forsumhogd.; St. Hejbøl; Sandagergd.; Hedeager (*1495 Hedeaager); Frifeltgd.; Skærbæk Ml. (1582 Skierbeck Mølle), vandml. ude af drift.

Ølgod

by (1990 indb. i 1960) ligger ved den vestjy. længdebane, i et overvejende sandet moræneområde på Varde bakkeø. Byen ligger under 55° 48’ n.br. og 8° 36’ ø.l. for Grw. (3° 58’ v.l. for Kbh.). Fra Ø. er der til Varde 25 km ad jernbanen og 24 km ad landevejen, til Esbjerg 43 km ad jernbanen og 43 km ad landevejen, og til Skjern 17 km ad jernbanen og 19 km ad landevejen. Ø. ligger i småbakket terræn, omtr. på vandskellet ml. Varde ås afvandingsområde og det areal, der afvandes til Ringkøbing fjord. Sø.f. byen ligger Agersnap bæks dal ved Egknud bro 29 m o.h., mens der i Ø. plantage n.f. byen er 49 m højt. Storegade må opfattes som byens hovedgade; den forløber i en svag bue i hovedretningen ø.-v., fortsætter under jernbanen i Østerbro, der igen deler sig i Slotsgade, som videre ø.på munder ud i den nø.gående vej mod Herning, og i Egknudvej, som over den førnævnte Egknud bro går videre i vejen mod Varde. Mod v. fortsætter Storegade i Vestergade, der forløber mod v., s. om byens kirke. Fra Storegade fører Nørregade mod nnø. til banegården, mens Jernbanegade forbinder Storegade og banegården langs jernbanen. Fra Stationspladsen foran banegården fører Bjergegade mod v. og fortsætter i Grønnegade, der går over i landevejen mod Tarm. Også Nørre Allé udgår fra Stationspladsen, den fører gennem den nordligste bydel og forbi idrætsparken og Ølgod plantage.

Ø. by er opvokset som stationsby i en byløs egn, hvor opdyrkning af tidl. hede o.a. havde skabt et behov for et urbant centrum. Ølgod er således først og fremmest s. 842 en oplandsby m. en typisk mangesidet erhvervsstruktur, endskønt industrien, der er det vigtigste erhverv, beskæftiger 42% af den erhvervsaktive befolkning. Industrien arbejder dog overvejende for markedet i byen og dens opland. Dog findes et eksportslagteri og et mølleri m. havregrynsfabrik, der arbejder for større markeder. Ved større indkøb el. ved køb af udvalgsvarer (møbler olgn.) vil byens og oplandets befolkning dog ofte benytte Varde el. i visse tilfælde Herning el. Esbjerg som indkøbsby. Ø. ligger godt i jernbanenettet, m. hurtige, direkte forbindelser til Esbjerg, Fredericia m.m. Byens placering i vejnettet er derimod mindre god, idet hverken hovedveje el. amtsveje passerer den.

Ø. so., der udgør én sognekom. og sa. m. Strellev so. (i Nr. Horne-Bølling hrdr.s provsti) ét pastorat under V. Horne og Ø. Horne hrdr.s provsti, Ribe stift, har sa. s. 843 tingsted og hører under de sa. kr. som Torstrup so. So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 63. og 64. lægd og har sessionssted i Varde.

Kirken, der ligger i byens udkant på et bakkehæld skrånende mod s., er opf. i 1100t. (jf. møntfund) og indv. til Skt. Laurentius (jf. døbefont). Den består af apsis, kor og skib fra romansk tid, sengotisk tårn i v. samt våbenhus fra 1959 ff. i s. 1638 havde kirken et våbenhus på hver side og et dobbeltkapel i s., opf. efter 1622, men nedrevet sa. m. ndr. våbenhus o. 1760. Det sdr. våbenhus blev i 1800t. erstattet af et nyt, af røde teglsten. Moderne ligkapel i v. 1959 ff. gennemgik kirken en hovedrest. ved arkt. R. Graae og R. Aas. – De opr. bygningspartier er ud- og indvendig opført af granitkvadre over en profileret sokkel (hulkant over rundstav). Murenes tre øverste skifter har et tilbagespring over en skråkant, og herunder ses de opr. vinduesmonolitoverliggere, én i korets n.mur, to i skibets, alles karme ødelagt af de nye vinduer fra 1902. I tårnets s.- og n.mure sidder to vindueskarmsten, indvendig i korets n.mur en halv overligger samt i trappetårnet antagelig en dør-karmsten m. en halvsøjle. Apsidens opr. ø.vindue er cirkulært, og herover sidder et i relief hugget mandshoved, hvortil er knyttet et opførelsessagn. På skibets v.mur n.f. apsiden ses et relief af en løve ml. søjler (Mackeprang.JG. 314 ff., 322f.). S.døren udv. 1912; n.døren, tilmuret 1761, har bev. den ene karmsten og overliggeren. Den rundbuede præstedør m. kilestensstik, i korets s.mur, genåbnedes ved rest. I forb. m. rest. foretoges en undersøgelse af gulvet, hvorved konstateredes, at ingen ældre bygning havde været opført på stedet. I gulvet (opr. lergulv) fandtes 171 mønter samt 5 blysmeltegruber. Apsiden har opr. halvkuppelhvælv, apsisbuen profilerede kragsten m. reliefhugne rosetter, firblade og kors. Korbuen er udvidet og omsat i tegl, måske samtidig m. den sengotiske hvælvslagning af koret (trekløverprofilerede ribber). I triumfmuren to sidealternicher, sen. tilmuret, men den ndr. gennembrudt af et kikhul til alteret. Skibet har bjælkeloft, istandsat 1896. Tårnet, m. gavle i ø. og v., men tidl. til alle verdenshjørner, er opført af kvadre forneden, munkesten foroven; s. 844 1757 (smedejernsårstal i s.) skalmuret i s. og v. samt øverst. Lille trappehus i n. i hjørnet ml. skib og tårn, af granitkvadre og munkesten; fladbuet dør i spidsbuet spejl. Tårnrummet har krydshvælv m. retkantribber. Til det barokke s.kapel var der adgang fra skibet gennem to murede arkader. – Under rest. fremkom rester af kalkmalerier, der atter overhvidtedes, sengotiske i tårnhvælvet samt en barok, kronet baldakin i apsiden. – Inventaret istandsattes 1956 ff. Det opr. alterbord op ad apsidens ø.væg er af granitkvadre, marksten og munkesten, dækket af en granitplade (hvori helgengrav), der en tid har tjent som trappesten på Lindbjerggård. Et nymuret alterbord står under apsisbuen. Velskåret altertavle i renæssance m. dominerende kartouchetopstykke over storfeltet og Adam- og Eva-figurer yderst på fløjene, skænket 1596 af sgpr. »Severen« (Søren Jensen) og istandsat 1757 ved kirkeejeren Peder Saxesen og atter 1899 af Magnus Petersen. Malerier på lærred, korsfæstelsen, kvinderne ved graven og vandringen til Emaus, udført af H. Agersnap 1900. De opr. malerier, Gethsemane, korsfæstelsen og opstandelsen, nu i Varde Museum. Bag på altertavlen er fæstnet to topstykker m. dydefigurer, en tilføjelse fra barok tid til altertavlens gesims, men atter fjernet 1899. Alterkalk og disk »lod Her Søren Ienzsen giøre 1599«, bægeret dog nyere. Sort porcellæns-oblatæske fra Bing & Grøndahl. Sengotiske alterstager af messing, men forsølvede, på tre dyrepoter. Lille fyrfad af malm formet som en gryde m. låg, mul. middelald., ophængt på korets s.væg. Lille malm-døbefont båret af fire kvindefigurer stående på profileret fodring. På kummen lat. minuskelindskr.: »I Herrens år 1455 Ølgod Laurentii kirkes sgpr. Hermen Mynder. Maria«. Relieffer af Skt. Laurentius, en biskop m.m. Dåbsfad af sydty. arbejde fra o. 1550–75, m. syndefaldsscene i bunden, if. indskr. skænket 1765 af Kierstine Maria Lauridtzdatter Brønsdorff af Lindberg og istandsat 1889 af sgpr. Chr. Olrik til minde om hustruen. Dåbskande af tin, udført af F. H. Thiessen 1812. Barok, sekskantet fontehimmel m. kar touchetopstykker. En romansk fontekumme af granit, glat, m. skaftring, mul. kirkens opr. font, blev opr. 1936 fundet på Vallundgårds mark, nu opstillet i haven. Et vievandskar af granit findes på Lindbjerggård. Stort korbuekrucifiks fra beg. af 1500t., på skibets n.væg, rest. af Einar V. Jensen 1948 og korstræet fornyet efter det gl. Prædikestol i landlig renæssance m. skåret årst. 1609; i storfelterne relieffer af syndefaldet, bebudelsen, dåben samt Kristus på korset. Stor himmel m. sa. årst. og indskrifter i kartouchetopstykker. Opgang i akantusbarok, fra 1700t. Herskabsstole øverst i s. og n., i senrenæssance, m. kraftige trekantgavle og våbner for Jens Juel til Lindbjerggård († 1636) og hustru Ide Gøye († 1654). Indvendig i ndr. stol opsat to ældre gavlplanker m. fædr. og mødr. våbner for D(orte) S(kram) til Forsumho, samt årst. 1607. En mandsstol har en skåret, sekundær indskr.: »Fra 1670 Erasmus Glaudii Sagerus Coldingensis Til 1674«. Det øvr. stoleværk m. indgangspaneler, i ungrenæssance, m. knopvanger samt akantusmontanter og foldeværk i fyldingerne. Nyere pengeblok tildannet af en træstamme. Nyere lysekroner, korets skænket 1903 af Jes Jensens enke Ane Knudsdatter af Forsumho. Pulpitur fra 1910 i skibets nv.hjørne. Orgel 1896 fra F. Nielsens orgelfabrik, Århus, men sen. udvidet. Tårnur skænket 1938 af Hans Pontoppidan, Ølgod. Klokke omstøbt 1822 af P. Meilstrup, Randers. Den tidl. klokke støbt 1643 for Jens Juel til Lindbjerg og fru Ide Gøye. I koret en muret begravelse, hvori der ved rest. fandtes en kiste samt en blyplade for Else Catrine Sørensen, † 1796, g. 1. m. Niels Hansen til Lindbjerggård († 1780), 2. m. Jørgen Udesen Haahr. På skibets n.væg to mindeplader, sat af menigheden, over 1) sgpr. J. H. F. M. Stilling, † 1858, og 2) sgpr. H. C. Bucholtz, † 1875. Kisteplade for provst Herman Esmann, † 1824, og hustru Gertrud Sophie Borgen, † 1827 (2 sønner, 8 døtre). Enkelt træepitaf m. trekantgavl og maleri af sgpr. Seufren Jensen, † 1606, og hans to koner og deres henh. 7 og 9 knælende, hvidklædte, døde børn (4 drenge, 3 piger og 6 drenge, 3 piger), samt i 2. ægteskab en sortklædt, overlevende dreng. På det tilsatte, udsavede hængestykke indskr. vedr. renoveringen 1764 ved kancelliråd og regimentsskriver Saxesen til Lindbjerggård. Rest. 1899 af Magnus Petersen. Nu ophængt på sdr. triumfvægs v.side. På korets n.væg sort kalksten m. lat. indskr. over barnet Iver Pedersen Hemmet, † 15/7 1633; sat 1637 af faderen Peder Iversen Hemmet, tidl. præst i Lønborg, nu medtjener og vikar ved Århus domkirke.

På kgd. en mindesten for folketings- og landstingsmand Jens Matthias Bollerup Andersen, † 1868 (om ham se JySaml. 3. Rk. V). På pladsen uden for kgd.diget er 1898 afsløret en mindesten for faldne i de slesvigske krige.

Litt.: H. K. Kristensen. Øster Horne Herred. 1944. 326, 338 ff. J. Richter i AarbRibe. 1903. 124–37. Mogens Bencard, smst. 1962. 355–72.

Filialkirken i Bejsnap, indv. 14/8 1892, er opført i romansk stil efter tegn. af arkt. J. B. Løffler. Den velproportionerede, røde teglkirke består af kor smykket af rundbuefrise, skib m. tagrytter s. 845 over v.enden samt lille våbenhus i s., m. korsprydet tympanon over døren og herover nyere ur. På kgd. i v. moderne ligkapel. Det indre har bjælkeloft. – Inventaret er delvis fra o. 1892. Altertavlen er et maleri, Jesus som den gode hyrde, sign. af J. T. Skovgaard 1915, i udsk., forgyldt bladramme udført af Aug. Johnsen 1914. På alteret stod tidl. et krucifiks. Altersølv af Christesen, Kbh., 1892, kalken skænket af sgpr. i Ølgod J. Chr. Fenger Olrik. Alterstagerne en gave fra Chr. Nielsens enke Ane Hansen, Bejsnap, 1892. Nyromansk granitdøbefont m. messingdåbsfad fra 1933 af F. Bruun. To tindåbskander fra 1800t.s sidste halvdel, af L. Buntzen, nu ude af brug. Lysekroner fra 1914 og 1930. Orgel fra Horsens Orgelbyggeri ved M. Sørensen.

Lindbjerggård har været en hovedgd., der tilhørte Else Eriksdatter (Fasti), Niels Ruds, der havde arvet den efter sine forældre og 1527 oplod den til sin søsterdatter fru Magdalene Spend, g. m. Mogens Kaas. Fra 1562 skrives Erik Kaas († 1578) til L., som kom til hans søn Peder Kaas og dennes broder Jørgen, der 1595 skrev sig til L. 1609 tilhørte den (1638: 45 tdr. hartk.) Margrethe Ulfstand († 1612), enke efter Peder Juel til Alsted († 1604), derefter deres søn Jens Juel († 1636) og hans enke Ide Gøye til Vrejlevkloster († 1654). Deres søn Henrik Juel († 1707) ejede den 1663 (62 og bøndergods 550 tdr. hartk.) og skødede den 1705 m. gods (45 og 244 tdr. hartk.) til Laurids Christensen Vesterhof til Skerrildgd. († 1729), efter hvis hustru Dorte Elisabeth Brønsdorphs død 1724 L. (45 og 250 tdr. hartk.) blev købt på auktion 1726 for 10.330 rdl. af sønnen kapt. Christian Brønsdorph, der s.å. pantsatte den til Henrik Lichtenberg og hans svoger Hans Christensen i Horsens, hvis søn Gerhard Hansen de Lichtenberg til Engelsholm efter dom og indførsel hos Brønsdorph 1731 fik gden overdraget af faderen og onklen. 1758 skødede han den (45) m. tiender (97) og gods (290 tdr. hartk.) til birkedommer Peder Saxesen († 1788), som 1764 skødede den (45, 54 og 216 tdr. hartk.) for 28.400 rdl. til Henning Ulrik Nees til Hvejsel Lundgd. († 1787), der 1768 skødede den m. sa. tilliggende for 30.000 rdl. til Niels Hansen til Frøstrup († 1780). Hans enke Else Cathrine Sørensen († 1796) ægtede 1781 Jørgen Haahr († 1800), der m. approbation af 1794 og 1797 udparcellerede gden (1800: s. 846 12 tdr. hartk.), som hans enke Ane M.B. f. Borgen († 1851) 1801 bragte til sin anden mand major, sen. hospitalsforstander Christian Erhard von Borgen († 1845). Han skødede den 1807 for 11.000 rdl. til landinsp. og tiendekommissær Chr. Hyldgaard, som 1837 solgte den til Jens Jensen Knude, men 1838 udstedte skødet til Heinrich C. C. Drescher fra Als for 16.000 rbdl. r. s. samt fribol. for sig selv. Drescher solgte den 1846 for 20.800 rbdl. r. s. til Joachim M. F. Lexow, der 1857 skødede den (8 1/2 tdr. hartk.) til Peder J. Kjær, hvis enke M. K. Otzen 1858 solgte den for 39.000 rdl. til kbmd. J. E. Lebeck. Ved auktion 1862 købtes den af Mathias og Andreas Nissen, af hvilke sidstn. 1876 blev eneejer og 1878 solgte gden til Andreas Chr. Iversen, hvis søn Johs. Iversen overtog den 1911.

Litt.: DLandbr. VIII. 1936.306.

Hovedbygningen, der ligger på en lille højning i en lund, er et fint lille bygningsværk, der dog kun er den bevarede hovedfløj af et af etatsråd Gerhard de Lichtenberg ved 1700t.s midte opført trefløjet anlæg. Den grundmurede længe, der har én etage over høj kvaderstenssokkel, står i rødviolet, blank mur og har stråtag og halvt afvalmede gavle. På gårdfaçaden er to hvidkalkede, m. pilastre og trekantsfrontoner prydede risalitter, hvori indgange, medens havefaçaden er helt enkel. Det brolagte gårdsrum domineres af fire vældige linde.

Lichtenbergs ladegård stod, til de nuv. bygn. opførtes 1914 og 1924.

Til Forsumho skrives i beg. af 1600t. Frans Pol († 1613), der var g. m. Dorte Skram. 1662 var den (14 tdr. hartk.) besat m. 2 bønder og lå under Lindbjerggd.

Torlund var 1600 beboet af fru Magdalene Norby, Mogens Munks, som var forlenet m. den af Christen Vind. 1770 var den forpagtergd. under Lindbjerggd.s hovedgårdstakst.

Til Vallund skrives oberst Otte Skade († 1673).

I Vestkær oprettedes 1868 en folkehøjskole, der 1872 flyttedes til Østbæk og 1881 nedlagdes.

Fra Ølgod stammer slægten Øllgaard.

Om mindestenene i Hansinelund se ovf. Dernæst en mindesten m. portrætrelief (af Niels Holbak) for højskolemanden Poul Bjerge (1853–1931). I Ø. kommunes plantage findes mindesmærker for sparekassedir. Niels Hansen Uhd († 1908) og plantør J. Chr. Holt († 1915).

Ølgod Museum er opret. 1954 af overlærer H. Øllgaard, der skænkede sine samlinger dertil; samlingerne omfatter egnens bondekultur og en del oldsager; dernæst en skolesamling, også m. naturhistoriske genstande, til undervisningsbrug.

I Hjeding oprettedes 1882 landets første andelsmejeri; den lille bygn., der endnu står ret uforandret, er m. sit gl. inventar 1948 indr. til museum.

Skove: En del plantager, således Hejbølplantage, 75 ha, anl. 1878 på afblæste indsande. Den tilhører et aktieselskab. Vognslund plantage, 52 ha, hvoraf ca. 30 ha bevokset og 22 ha hede. Den er anl. 1884, men gentilplantning på begyndt 1940. Siden 1957 ejes ejendommen af øjenlæge Otto Skjærbæk Olesen, Silkeborg. Kragris plantage, 34 ha, lige v.f. ovenn., tilh. siden 1956 læge B. Øllgaard, Ølgod. Ølgod kommunes plantage, anl. 1892, 81 ha, hvoraf en mindre del, 6 ha, består af løvtræ. Ølgod plantage, 78 ha, hvoraf løvtræ 5 ha, er anl. 1883 og tilh. et aktieselskab. Endv. findes der flere mindre plantager, fx. ved Ansager banke. Efter stednavne at dømme må so. i gl. dage have haft megen skov. Traditionen vil vide, at egetømmeret i Ølgod kirke skal være hugget ved Havlund.

Ved arbejder i Ølgod kirke fandtes 1959 171 spredt liggende mønter, hvoraf 121 da. fra Valdemar I–Fr. IX (1958). Hidtil ukendt var en hulpenning fra Burg på Femern ca. 1400.

Litt.: Nord.Num.Årsskr. 1960. 151 f.

Fredede oldtidsminder; 52 høje. V.f. Vestkær ligger en gruppe på 6 høje (foruden to sløjfede), hvoraf to er ret store. Nær sognets sv.hjørne ligger de 5 Tinghøje, hvoraf en er anselig; de fire ligger i et fredet hedeareal, hvori ses gl. hulveje. – Sløjfet el. ødelagt: 92 høje. – Nv.f. Bøllund er undersøgt en boplads fra ældre stenalder, en af Jyllands ældste.

Litt.: C. L. Vebæk i Fra Danmarks Ungtid. 21. Sa. i AarbRibe. 1940–43. 127–39. H. Øllgaard. Oldtidslevninger i Ø. So., smst. 1936–39. 1–10.

I Ø. so. fødtes 1822 politikeren Jens Bollerup Andersen, 1853 højskolelæreren Poul Bjerge, 1858 handelsmanden J. Stilling-Andersen.

Litt.: Poul Pedersen (Bjerge). En tids- og familie-skildring fra Vester-Jylland. 1883. N. H. Uhd. Et Aarhundredes Fremskridt, AarbRibe. 1906. 113–35. P. Storgaard Pedersen. Ølgod Sogn. 1920. N. H. Bloch. Ø., i Jyske Byer og deres Mænd. II. 1916. Salomon Frifelt. By og Borger og Handelsbod. 1962.