Øster Flakkebjerg herred

Sognene: Tystrup, Haldagerlille, Krummerup, Fuglebjerg, Førslev, Gunderslev, Vallensved, Marvede, Hyllinge, Kvislemark, Fyrendal, Karrebæk, Fodby, Herlufsholm.

Ø. Flakkebjerg herred er det sydøstligste i Sorø amt. Det begrænses i nø. af Tystrup sø og Susåens løb neden for denne, i sø. af Karrebæk fjord, i s. af Smålandshavet og i v. af en linie gennem skovene ved Fyrendal og Katrineholm. Til dette hrd. hører øen Enø.

Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.

(Våbenskjold). 1610

1610

Herredets areal udgjorde 1951 26.390 ha; deraf var 19.821 ha landbrugsareal, 158 ha gartnerier og frugtplantager, 3653 ha skove og plantager (inkl. småplantninger og læplantninger), 485 ha bebygget grund og gårdsplads, 516 ha private haver, 857 ha gader, veje, jernbaner, hegn olgn., 46 ha byggegrunde, sportspladser, kirkegårde m.v., 108 ha tørvemoser, 3 ha heder, klitter, sumpe olgn., og 743 ha vandarealer. – Folketallet var 7/11 1950: 16.404 indb. fordelt på 4817 husstande. (1801: 7161, 1850: 11.144, 1901: 13.036, 1930: 14.385). – Kreaturholdet var 7/11 1952: 2838 heste, 18.707 stk. hornkvæg (heraf 9808 malkekøer), 26.315 svin og 172.609 høns.

I kirkelig henseende udgør hrd. sa.m. Vester Flakkebjerg hrd. eet provsti, hvortil den i Præstø amt liggende del af Herlufsholm so. af Tybjerg hrd. også hører.

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

Ø. Flakkebjerg hrd., den østl. del af det opr. Flakkebjerg hrd., i ValdJb. kaldet Flackebyærghæret og Flaccabiarheret, hørte i middelalderen til Sjæll.s Vestersyssel, det hørte under Korsør len, fra 1660 til Antvorskov og Korsør amter, indtil disse 1798 forenedes med det nuv. Sorø amt (se s. 624). – Om delingen af det opr. Flakkebjerg hrd. se s. 860.

Gunnar Olsen landsarkivar, dr. phil.

Litt.: J. V. Neergaard. Statistisk-oekonomisk Beskrivelse over Østerflakkebjerg Herred. 1830. I øvrigt se under Vester Flakkebjerg hrd.