Øster Larsker sogn

(Ø. L. kom.) omgives af Øster Marie so., Vester herred (Vester Marie so. og Nyker plantage) og Nørre hrd. (Klemensker og Rø so.). Mod nø. begrænses det af Østersøen og af annekset Gudhjem. Kysten afviger ikke væsentligt fra den øvrige del af øens nø.-kyst; ved Salne v.f. Gudhjem og ved Melsted ø.f. Gudhjem findes mindre områder med sandstrand, men derudover er det en indskåren klippekyst med maleriske bevoksninger. Sognet ligger i et stærkt kuperet granitterræn i ca. 100 m højde med ret brat fald mod kysten; det højeste punkt (123 m) ligger i den sydligste del, ø.f. Stavsdal. Sø.f. Gudhjem træder Lensklint (119 m, trig. stat.) frem i terrænet som en skovklædt, skarpt afsat granitryg. Overfladen består for største delen af frugtbart moræneler. So. gennemstrømmes af Kelseå ved skellet til Øster Marie so., Strandby bæk, Kobbeå med det lille vandfald s. 533 Stavehøl (reguleret 1942), Melsted å og ved skellet til Rø so. Bobbeå. De har alle det for nordbornh. åer fælles præg, det næsten retliniede løb i snævre sprækkedale; navnlig Bobbeåens dal virker meget dyb ved vejoverføringen »Bobbabrøddan« v.f. Lensgd. Af skovområder findes: Øster Larsker plantage, Lensklint, ådalene og spredte småskove. Fra stationsbyen går amtsveje mod sv. til Åkirkeby og Rønne, mod nnø. til Gudhjem og Rø og mod ø. til Øster Marie. Langs kysten går strandvejen Svaneke-Gudhjem; en videreføring af vejen fra Gudhjem til Rø er under anlæg.

Areal i alt 1950: 3840 ha. Befolkning 7/11 1950: 1587 indb. fordelt på 468 husstande. (1801: 984, 1850: 1241, 1901: 1515, 1930: 1668).

I sognet findes: Øster Larskirke (1569 Lars Kircke; sognet: 1340 sanctj Lauritz sogenn, 1555 Laurskersogenn, 1569 Larskier Sognn, 1609 Øster laursker sogen) m. præstegd.; byen Østerlars (sammenvokset m. Nybro til en 1,2 km lang bebyggelse) – bymæssig bebyggelse med 1950 i alt 344 indb. fordelt på 119 husstande – m. hovedskolen (opf. 1909), 2 missionshuse (Tabor, opf. 1924, Indre Mission, og et for Luthersk missionsforening, opf. 1927), baptistkapel (opf. 1925), forsamlingshus i afholdshotellet, bibl. (opret. 1884; 3700 bd., fordelt ml. Ø. L. og Gudhjem), sportsanlæg (anl. 1953–54), transformatorstation (tidl. el-værk, nedl. 1949), andelsmejeri (Dybdal, opf. 1886 som det første på B., flyttet 1911, elektrificeret 1951–53), filial af Andelsbanken i Rønne (opret. 1926), andelsfrysehus (opf. 1949), andelspakhusforening m. kornsilo (opf. 1950), rutebilstat. (i den 1952 nedlagte jernbanestat.), posteksp. og telf.central. – Saml. af gde og hse: Gildesbo m. missionshus (opf. 1897, Evang.-luthersk missionsforening), savværk (Savmøllen, motordreven) og Vestre forskole; Studeby; Stavsdal (1685 Stausdall) m. Bornholms værns magasin (opf. 1817, udv. 1912 og 1940); Kelseby (1559 Kieldsingby); Gamlevælde m. Højager forskole (opf. 1902); Solbakke m. ml. (motordreven); Elleskov; Kongensmark m. pensionat (Ellebæk) og fiskemelsfabrik (opret. 1940, ikke i drift); Nørre Saltune, tidl. fiskerleje; Strandby (1569 Strandby); Risen; Krækket; Lensbjerge; Salne (1664 Sallen). – Gårde: Kobbegd. (1607 Kubbegd.; 21,7 tdr. hartk., 96 ha, hvoraf 16 skov; ejdsk. 155, grv. 89); Lensgd. (1522 Lensgd.; 20,9 tdr. hartk., 142 ha, hvoraf 53 skov; ejdsk. 170, grv. 107); Kelsebygd. (1559 Kieldsingby; 13,7 tdr. hartk., 54,0 ha; ejdsk. 99,1, grv. 61,4); Sandegd. (1684 Sandegaardzgrunden); St. og L. Spagergd.; Strandbygd. (1569 Strandby); Melstedgd.; Ågd.; Nygd.; Søgd.; Lensbjerggd.; Holsegd.; Bækkegd.; Slettegd.; Gadegd.; Pæregd.; Rågelundsgd.; Hjortegd. (udstykket). Nordre forskole; Buggeml.; Højagre ml.

Ø. L. so., der sa.m. Gudhjem so. udgør een sognekom. og eet pastorat, har tingsted i Svaneke og hører under 26. retskr. (Neksø kbst. og Sønder hrd. samt Åkirkeby kbst. m. Svaneke kbst. og Øster hrd. samt Christiansø), 18. politikr. (Bornh.), Bornh.s amtstuedistrikt, Bornh.s lægekr. (Rønne), 23. skattekr. (Neksø), 18. skyldkr. (Bornh.s amtr.kr.), amtets 2. folketingsvalgkr. So. udgør 6. udskrivningskr., 18. lægd og har sessionssted i Øster Marie.

Kirken, fordum indviet til Skt. Laurentius, Lund domkirkes værnehelgen, er vel den mest kendte og besøgte af landets 7 bev. rundkirker og den største af de 4 på B. Kirken, som består af et ovalt kor m. korrunding og et stort, 3 stokv. højt rundskib, foran hvis s.portal der er tilføjet et 1870 fuldstændig ombygget våbenhus, er afstivet m. en mangfoldighed af kæmpestore støttepiller, antagelig fra 15- og 1600t., som øger bygningens fylde og bag hvilke dens gl. mure s. 534 står velbev., endnu i besiddelse af de træk, som viser, at kirken har været befæstet. De opr. mure, som er helt uden fremspringende hjørner, er af rå og kløvet kamp, detaljer og smykkende led af silurkalk. Apsiden er udvendig opdelt m. lisener, forbundne m. dobbelte rundbuer; den har også opr. haft 3 vinduer, men de nuv. er moderne rekonstruktioner, som for symmetriens skyld er flyttede, så at de overskærer et par af lisenerne. Koret har opr. været omtr. lige så højt som skibet, idet forsk. spor viser, at der over den bev., kuppelhvælvede nederste etage har været endnu et stokv., rundet i ø. og dækket m. et fladt tag, som måske kun var af træ, men sikkert har ligget bag et muret brystværn. Til denne stridsplatform, som tidl. er blevet fjernet og erstattet m. det nuv. lavere saddeltag m. taggavl i ø., har der opr. været nedgang fra rundskibets murkrone gennem en dør m. trin, af hvilken der er fremhugget rester. Rundskibet, som har portaler mod s. og n., den første enkel, den sidste vel øens smukkest udstyrede, romanske portal, er hvælvet på sædvanlig rundkirkemanér. Trods rotundens store indre tværmål, over 13 m, er det ringformede tøndehvælvs spændvidde dog mindre end i de andre bornh. rundkirker, fordi der her, i st. f. den vanlige massive pille i rummets midte, er bygget en lav, i plan cirkelrund arkade, bestående af 6 runde bueslag, båret af et tilsvarende antal undersætsige 4-kantede piller. Arkaden omslutter et rum omkr. 6 m i tværmål, i folkemunde kaldet »ovnen«. Trappen op til rundskibets 2 øvre etager beg. som en fritrappe langs korets n.væg og fortsætter derefter som en lang, smal korridor, udsparet i rotundens nordøstl. ydermur. Halvvejs oppe fører en dør ind til mellemstokv., som er disponeret på sa. måde som kirkerummet, dog lavere og m. kun 2 åbninger i den ellers massive mur, som her omgiver det til »ovnen« svarende rum i midten. Trappeløbet fortsætter og udmunder i en omkr. 1,25 m bred vægtergang oven på murkronen og er her overdækket m. en muret kappe. Vægtergangen, som opr. har været et åbent skyttegalleri, svarende til det i Nylarskirke, er brolagt m. kalkstensfliser. Dette vandtætte gulv har fald ud mod den spinkle ydermur, der i sin fod endnu har adsk. bev. spygatter, og som opr. kun har været omkr. 1 m høj og har gjort tjeneste som brystværn. Mul. har dette haft tinder, men heraf ses vistnok ingen spor i det ofte, sidste gang 1744 ombyggede murværk. Galleriets 2 m høje, fuldt bev. indermur, i hvilken der findes flere, s. 535 nu funktionsløse lyssprækker, har været rotundens egl. façade i dette stokv., og fra dens krone har rundskibets opr. kegletag rejst sig. Dette har sandsynligvis ladet skyttegangen stå helt fri, under åben himmel. Tæt v. trappeopgangen brydes denne opr. façademur af en dør, den eneste indgang til rummet bag gangen, som nu er mørkt og hvis gulv ligger omkr. 1 m lavere. Ligesom nedenunder står der i dets midte en hul, 4,2 m tyk rundpille, hvis indre rum er tilgængeligt ad en dør og belyst ad et par småglugger. Denne murcylinder tjener nu kun som støtte for tagværket, en opgave, som nok kunne være klaret på mindre kompliceret vis. En præsteberetning fra 1625 meddeler, at kirken er »med trindt (ɔ: rundt) tårn og oven trind«, hvilket kunne tyde på, at den hule pille dengang endnu stod ført til tops som et lille selvstændigt midttårn, kronet m. et spir, svarende til det 1753 nedbrudte centraltårn i Vårdsberg kirke (Östergötland), vel den rundkirke som har lignet Øster Larskirke mest. Allr. et træsnit hos Resen (1684) viser dog kirken m. et vældigt kegletag, som dækker skyttegangen og helt ligner det nuv., som stammer fra 1744. – Kirkens alder er ofte diskuteret, hyppigt m. udgangspunkt i dens (sikkert opr.) n.portal, hvis efter øens forhold rigt dek. tympanon har skånske forudsætninger. En datering til 1200t. kan dog næppe opretholdes; kirken må stamme fra det foreg. årh. og er næppe meget yngre end 1150. – På »ovnen«s ydervæg, over arkaderne, er der en fortløbende serie kalkmalerier fra 1350–1400, fremdraget og rest. af J. Kornerup 1889–92. Man ser her 8 scener af Kristi liv og en stor fremstilling af dommen, alt indrammet af gotiske bueslag og fialer. – På kirkegården et kampestens klokketårn af den sædv. art, hvis tømrede og bræddeklædte klokkestokv. (fra 1600t.) viser, hvor rigt bornh. bindingsværk kunne være inden det forkrøbledes af materialemangel.

En f. t. (1955) stedfindende hovedrestaurering (arkt. Rolf Graae) vil medføre en gennemgribende ændring af inventaret. Over det delvis middelald. alterbord (muret af silurkalksten) genopstilles en 1878 kasseret renæssancealtertavle (malet 1605) af den på øen alm. type med todelt stavstykke under baldakin, men i mere kultiveret udførelse end vanligt. Stolestader, orgel og pulpitur udskiftes, ligesom det påtænkes at opstille en ny døbefont (den hidtidige, af granit, er fra 1883) i »ovnen«. Prædikestol, fra 1595, med udsk. evangelisttegn svarende til prædikestolen i Rø kirke. Et gotisk røgelsekar opbev. i Nationalmus. Et s. 536 maleri (Kristi dåb) fra 1740, men opmalet 1764, er nu i præstegd. Lysekronerne er kopier fra 1928 efter en krone i Rutskirke. Klokkerne er støbt 1640 og 1684, begge af Arent Kleiman i Lybæk. – Epitafiemaleri fra o. 1700 over sgpr. Jørgen Jensen Sode († 1700) m. fam., billedet fornyet 1757 og konserveret 1887 (C. C. Andersen) og 1931 (kunstmaler Bertel Hansen-Svaneke). Gravsten m. lat. majuskelindskr. over præsten Henrik Greser(?), † 1370; nu opstillet ved kirkens v.side. I Bornh. museum opbev. et par ejendommelige kirkegårdsmonumenter af træ. – Ved kirken står tre runesten med flg. indskr.: 1) »Thykil (el. Thorkil) rejste sten … søn«; uden for våbenhuset. 2) »Broder og Emund lod rejse denne sten efter deres fader Sigmund. Krist og Sankt Mikkel og Sankta Marie hjælpe hans sjæl«; i våbenhuset. (DRun.). 3) »…niels og Fuluge lod rejse denne sten efter Thormar, deres broder«; overligger over n.døren, fundet 1955.

På kgd. er begr. forf. Claus Andresen, † 1816, og landmanden M. E. Kirketerp, † 1908.

I so. ligger en skanse n.f. Kobbebro.

I so. fandtes 1691 1 proprietærgd., 49 selvejergde, 22 vornedegde samt nogle udbyggerhuse. – En gildesskrå for so. er trykt i Vider. I. 231. – Lensgd. tilhørte 1522 Jørgen Gagge, sen. sønnen Peder Gagge, der nævnes hertil 1551 og døde her 1560. Han fulgtes af sin søn af sa. navn, der 1590 blev halshugget for drab, hvormed gden gik ud af slægtens eje som forbrudt til kronen. 1590 kom gden fra kronen til lensmanden Falk Gøye († 1594), der tog bol. her, hvor han også døde. Efter ham ejedes L. af enken, Karen Krabbe († 1605) og derpå af datteren Helvig Gøye († 1622), som 1601 havde ægtet Esge Bille af Ellinge († 1619), der p.gr.af gæld måtte afstå L. til Mourids Podebusk († 1637). Sen. ejedes den af dennes søster Vibeke († 1645), som var 2. gang g.m. Knud Ulfeldt til Svenstorp s. 537 († 1657). Deres datter Margrete († 1703) ægtede 1661 admiral Niels Juel († 1697), som herved kom i besiddelse af L., men 1679 mageskiftede den tillige m. 7 andre bornh. gde til kronen mod jus patronatus, tiender m.v. af Lunde, Stenstrup, Kirkeby og Rynkeby so. på Fyn. Oberstløjtn. Frans Henrik Dehn havde derpå gden, der fl. gange i 1600t. (bl.a. 1679) kaldes Lindshovitgd., i fæste 1680–82. Efter ham fulgte guvernør, oberst Bendix von Hatten, som døde her 1685. Af sen. fæstere kendes kapt. C. H. Westerwalt, kapt. Jørgen Olsen Sonne og fra 1732 Morten Mogensen, der købte L. til selveje ved auktionen 1744 for 1197 slettedaler (firemarksdaler). 1873 købtes den af sen. jægerm. M. E. Kirketerp († 1908), der fra 1883 var formand for Bornh.s landøk. forening. 1909 solgte hans enke L. til svigersønnen Otto V. Klingenberg Jochumsen, hvis søn Carl Chr. Kirketerp Klingenberg Jochumsen overtog den 1945. (DLandbr. IV. 1932. 676–77. Krarup og Tuxen. Landbrugets Udvikling. VI. 1912. 141–46). – Kobbegd. har formentlig navn efter slægten Kubbe. 1555 nævnes her i so. Niels Kub og Hans Kubbe. 1569 omtales Hans Kubs gd., som vel er denne. 1659 tillod Fr. III landstingsskriver Peder Lauridsen Barfod for udvist tro tjeneste for egen, hustrus og barns livstid at nyde alle afgifter af K. 1685 fik den fra Skåne fordrevne Hans Olufsen Madvig († 1701), som 1681 var blevet skovrider på Bornh., K. i fæste. 1737 overdrog hans enke Sophia Hansdatter Leidring fæstet til sin søn af 2. ægteskab David Madsen, som 1744 købte gden til selveje for 1272 slettedaler. (M. K. Zahrtmann. Den skånske Indvandring på Bornh. o. 1680 og Skovrider Hans Olufsen Madvig på K., BornhSaml. 1918. 11–26. DLandbr. IV. 1932. 675–76). – Lille Spagergd. tilhørte 1624 og 25 Jens Pedersen Spager. – Holsegd. ejedes 1610 og 25 af Hans Holdst, tingfoged i Øster hrd. – Bækkegd. ejedes 1610 af Jørgen Beck. – (V. Svendsen. Østerlarsker Slægter, BornhSaml. 1942. 1–116. Axel Rasmussen. Østerlarsker So.s Gaardejere, sst. 1945. 1–105).

Skove: Spredt i so. forekommer en del skov. Størst er Øster Larsker plantage (134 ha), der tilhører Ø. Larsker-Gudhjem kom. Den er plantet på den tidl. udmarksjord, hvis jordbund gennemgående har vist sig velegnet til skovdrift, selv om fladgrundede partier m. klippe findes. Det bevoksede areal (119 ha) fordeler sig med 38 ha til løvtræ og 81 ha til nåletræ, deraf 70 m. rødgran. I umiddelbar nærhed af nævnte plantage ligger Lensgd., m. 53 ha skov, løv- såvelsom nåleskov, der bl.a. dækker Lensklint. Særlig langs vandløbene findes en mængde mindre skovpartier.

Fredede oldtidsminder: 5 høje, hvoribl. en større høj ved Kobbegd.; 34 røser, hvoraf 13 i en gruppe ved Salne bugt, 18 i en gruppe lidt ø.f. Kobbebro; 4 bautasten, hvoraf 2 ligger sa.m. 45 ødelagte røser i skoven på Bøgebjerg. – Sløjfet el. ødelagt: 27 høje, mange røser (over 100), hvoribl. 27 i en gruppe ved Bækkegd. og den foran omtalte på 45 på Bøgebjerg; een bautasten. – Ved Nørre Sandegd. og Melsted findes bopladser fra ældre stenalder (maglemosekultur); førstnævnte sted er tillige fundet bopladsrester fra flere kulturgrupper inden for yngre stenalder, samt 2 af de få gravfund, der kendes fra Bornh. fra den sv. bådøksekultur; stedet synes i øvrigt at have været beboet gennem hele oldtiden, idet der foruden de omtalte stenalderoldsager er fundet grave fra bronzealderen, en stor brandpletgravplads fra ældre jernalder, en rig gravplads fra germansk jernalder, samt vikingetidsgrave; ikke langt herfra, ved Kobbeås munding, er fundet en grav fra yngre romersk jernalder m. glasbæger og lerkar m. tudhank. Hvad angår grave fra yngre jernalder er so. det rigeste på B. Fra germansk jernalder har vi en stor gravplads fra Bækkegd. m. over 200 grave; ved Loftsgd. en plads m. ca. 50 grave, hvoraf flere m. kostbart gravgods; andre gravpladser fra denne tid ligger ved Melsted, Glasergd., foruden den foran omtalte ved Nr. Sandegd. De fleste af disse gravpladser har også været benyttede ind i vikingetiden, hvorfra der i øvrigt findes gravpladser ved Saltuna, Bøgebjerg og Søndergd. Ved Holsegd. er fundet en sølvarmring og 217 mønter, de fleste engelske og tyske (de yngste fra 1002–24). – Om de 2 runesten i kirkens våbenhus, hvoraf den ene allr. stod der i Worms tid, medens den anden sad i klokketårnets mur, se ovf.

Litt.: C. J. Becker i Aarb. 1951. 96–177. DRun. 455–57. E. Vedel. Bornholms Oldtidsminder og Oldsager. 1886. 372–84, 413–18; Efterskrift til sa. 1897. 139–42. R. Skovmand i Aarb. 1942. 121–22.

Bornholms højskole (jf. s. 546) havde 1868–70 lokaler på Pæregd. i Ø. L. so.

I Ø. L. so. fødtes 1710 juristen Peder Kofod Ancher. Forf. Claus Andresen virkede som lærer i Ø. L. 1790–1816, politikeren Ingvard Jensen 1876–1908.