Oure sogn

(O.-Vejstrup kom.) omgives af Store Bælt, Vejstrup, Brudager, Gudme og Hesselager so. Hammesbro bæk danner skel til Vejstrup. V.f. Albjerg, hvor et punkt når 77 m (trig. stat.), og i n. ved Grønneskov findes mere kraftige relieffer, men ellers dominerer et let bølget terræn med oftest fortrinlig, lermuldet jordbund. I kystens nærhed gennembrydes dog dette flade land af en række furer, der især er fremtrædende ved Grønneskov v.f. Lundeborg, hvor der fl. st. opgraves det fra en mellemistid stammende værdifulde kiselgur. I øvrigt er jorderne på denne egn noget sandede. Nær ved s.grænsen rager Elsehoved pynt (med fyr) ud i Store Bælt, og såvel her som længere n.på ved Lundeborg findes en ypperlig badestrand, der besøges meget af bade- og feriegæster, og til hvis tiltrækkende egenskaber også må regnes den smukke skovbræmme langs kysten (Grønneskov, Bjergeskov, Lundeborg skov, Fredskov). Andre skove er Kørnerskov, Fasanskov og Folehave. Gennem so. går jernbanen (Oure stat.) og landevejen mellem Nyborg og Svendborg.

Areal i alt 1950: 1581 ha. Befolkning 7/11 1950: 1193 indb. fordelt på 349 husstande. (1801: 434, 1850: 899, 1901: 1157, 1930: 1216).

I sognet byerne: Oure (*1408 Aarde, 1436 Øræ, 1451 Oræ; u. 1799 og efter 1809) – bymæssig bebyggelse med 1950 i alt: 299 indb. fordelt på 92 husstande – s. 856 m. kirke, præstegård, forskole, skole (opf. 1893, til erstatning for gl. degnebol.), ny skole (Skt. Michaels skole, opf. 1956–57, arkt. W. Madsen og J. Folke Olsen, for de sidste 4 årgange) m. bibl. (opret. 1922; 2200 bd.), friskole (opret. 1884), forsamlingshus, kom.kontor (opf. 1919, arkt. D. Rasmussen), stadion, kro, O.Vejstrup Andelskasse, ml., andelsmejeri (opret. 1904), andelskølehus (opret. 1948), andelsvandværk (anl. 1948), jernbanestat., posthus og telegrafstat.; Albjerg (1473 Albiergh; u. 1799, 1805 og efter 1809); fiskerlejet og ladepladsen Lundeborg (1610 Lundborre; u. 1799), anl. af stamhuset Broholm – bymæssig bebyggelse med 1950 i alt: 293 indb. fordelt på 95 husstande – m. filialkirke, forskole (Caroline Amalie skole), alderdomshjem, kro, andelsvandværk (anl. 1948), bådebyggeri, moler- og kalkbrud, posthus, toldsted, fiskerihavn (fisk forhandles gennem »Fiskernes Fællessalgsforening«), havn anl. 1862, yderhavn tilbygget 1869, udv. 1951 m. nyt bassin, 9 fod dybt, hvorved havnen gjordes dobbelt så stor, ejes af A/S, færgeleje (L.Lohals), rødt havnefyr på N.molen, badested. – Saml. af gde og hse: Grønneskov; Bolsmose; Tøjsmose Huse, delvis i Brudager so.; Albjerg Mark m. feriekoloni (»Akselhus«, ejes af Odense Fritidshjem). – Gårde: Gl. Tange el. Tangegd. (1473 Broholms Tanghe, 1610 Thange), tidl. under Broholm (14,5 tdr. hartk., 76 ha; ejdsk. 172, grv. 117); Bjergeskovgd.; Isebækgd.; Egemosegd. – Knarreborg Mølle (o. 1600 Knarborgs eller Rennebeks Mølle), vandml., ude af drift. – Elsehoved m. feriehjem (Odense politis personale m. familie) og fyr (opf. 1894, flammens højde over vandet 10 m; hvidt, rødt og grønt lys med formørkelse). – Lundeborg skov m. baptistkapel (opf. 1857).

O. so., der sa.m. Vejstrup so. udgør een sognekom. og eet pastorat, har tingsted i Svendborg og hører under de sa. kr. som Ryslinge so., dog under 29. skattekr. (Svendborg). So. udgør 3. udskrivningskr., 49. lægd og har sessionssted i Svendborg.

Den statelige kirke, der i middelalderen var indviet til Skt. Michael, ligger på en bakkeknude ud til landevejen. Ældst er det romanske skib, opf. af rå marksten m. tilhugne hjørnekvadre af granit. På begge skibets flankemure sidder midtfor et lille kvadersat romansk vindue. Den opr. s.dør, der ligeledes er kvadersat, står som udvendig niche i muren. Koret er i gotisk tid udvidet til skibets bredde, af kamp m. blændingsprydet, kamtakket munkestensgavl; i senmiddelalderen er i koret indbygget et fornemt stjernehvælv, og ved sa. tid er det svære v.tårn tilføjet, af munkesten m. kamp i nederste stokværk. Trappehus i s. Tårnet har blændingsgavl m. trappekamme; v.gavlen er dog helt ombygget i nyere tid. Tårnrummet, der har fladt ribbehvælv fra o. 1600, giver nu plads for et orgelpulpitur. Under dette er der ved en spærremur afskilt en lille forhal mod v., hvorfra adgangen til kirken er. Et våbenhus ved skibets s.side nedreves 1882. Såvel tårn som kor har spidsbuet arkade mod skibet, der har moderne bjælkeloft. I skibets vægge findes aflange, fladbuede nicher. – Moderne ligkapel på kgd. (1956). – På skibets v.væg kalkmaleri fra o. 1500, Skt. Michael som dragedræber, rest. 1945 af Egmont Lind. Kirken blev 1579–81 på den dav. sognepræsts bekostning dek. m. bibelske kalkmalerier, i skibet til dels fremdraget 1941, i koret istandsat 1882 og ved den lejlighed så stærkt opmalet, at man 1941 foretrak at overkalke dem. – Altertavlen, der stammer fra 1941 (Hans Rasmussen), er formet omkr. en på Tiselholt funden, sengotisk nådestols-fremstilling, utvivlsomt fra midtfeltet i kirkens gl. altertavle, der if. Jacob Madsens visitatsbog (ed. Crone. 181) tillige rummede en Maria- og en Johannesfigur. Disse er forsv., men nye kopieredes efter tilsvarende figurer i Vejstrup kirke; i fløjene frakturindskrifter. Den ældre altertavle, m. maleri fra 1847 af C. A. Zehngraf (Kristus m. brødet og vinen), er nu opstillet i forhallen. Gotiske alterstager af malm. Romansk granitdøbefont af Storebæltstype, m. akantusranke under mundingen. Over korbuen et lille sengotisk krucifiks. Smuk ungrenæssanceprædikestol fra 1577, af sa. billedsnider som stolen i Vejstrup. Af en groft udhugget niche i skibets sydvæg fremgår det, at prædikestolen tidl. har været anbragt lidt s. 857 vestligere i kirken. Nye stolestader. De to klokker, der hænger i fin, gl. klokkestol, er fra 1624 og 1738. – I korets sydvestl. hjørne findes en lille gravkrypt, hvori står kister m. baron Fr. Güldencrone, † 1781, og Edele Margrete Pultz, f. G., † 1803. I koret er opstillet ligsten over sgpr., magister Andreas Hansen Bygmester, † 1591, samt over præsten Iver Nielsen Krag(e), † 1629. I korets s.mur er indmuret en smuk romansk ligsten over Tyge Gregersen (Løffler. Gr. pl. XIII). – 1941 fandtes omtr. ud for skibets opr. n.dør brandgrave fra jernalderen. – En indskriftløs, jernbunden dørfløj fra kirken, formentlig senmiddelald., er nu – efter en tid at have været gulv i et badehus på Tiselholt – i Stiftsmuseet i Odense (M. Mackeprang. Fyenske jærnbundne Kirkedøre fra Middelalderen, Aarb. 1943. 1–30).

Filialkirken i Lundeborg er opf. 1896 som bedehus, til dels ved frivillige bidrag fra fiskerlejets beboere. Den består af langhus m. alterparti mod v. og et sen. tilføjet lille tårn mod ø., alt af mursten. 1917 indviedes bedehuset til kirke, og en kirkegård anlagdes. Alterpartiet ændredes 1948 (Hans Rasmussen). Glat romansk døbefont, formodentlig fra en af de i 1500t. nedlagte kirker. Ligkapel på kirkegården. Stamhuset Broholm yder et årligt tilskud til kirken.

I so. har i middelalderen ligget en hovedgd. Brembæk. 1451 oplod Anders Jensen Passow af Tersløse († tidligst 1474) til hr. Eggert Frille et åbent brev, der lød, at Axel Ubbesen tilskødede biskop Niels Jakobsen Lunge af Strengnæs alt sit gods i Fyn, som han havde fået efter sin morbroder Mads Pedersen, »som er hovedgden i Brembeck i Oræ so. i Gudmunde hrd. og flere gde.«

Tangegård blev opret. 1855 af N. F. B. Sehested til Broholm af en mindre parcel af Broholms hovedgdstakst samt en del fæstejord, som blev frigjort ved fæstegdens salg. 1951 afgaves den til jordlovsudvalget, men haves stadig i livsfæste af frk. Helga Sehested.

Litt.: DLandbr. III. 1930. 170–71.

Hovedbygn., opf. 1884, består af en kort hovedfløj i eet stokv. og to ligeledes korte endetværfløje mod n. og s. i to stokv. V.f. hovedbygn. og isoleret fra denne ligger avlsgården, der har fem længer bestående af en kort, grundmuret midtlænge indespændt ml. 2 × 2 vinkelformede bindingsværkslænger forbundet ved vinkelspids m. midtfløjens ender. De lave bygn.s store tage er tækket m. strå.

I Lundeborg, særlig i den nordl. og sydl. Udkant af Byen, er opgravet mange Mursten og Brugsartikler af Ler, som maa hidrøre fra de gl. Teglværker, der i Renæssancen spillede en betydelig Rolle, og som ofte omtales i 16. Aarh. If. Traditionen skal de være blevet ødelagte under Svenskekrigene.

Skove: Under Broholm gods Kørnerskov (6 ha), Fasanskov (7 ha), Folehave (5 ha) samt Bjergeskov m. Enemærket og Lundeborg skov (39 ha). I Kørnerskov bibeholdes som »mumietræ« en udgået, meget stor gran (stammens omfang 3,2 m), antagelig en varietet af ædelgran (Abies alba var. Marianna). Grønneskov (17 ha) hører under Hesselagergd., mens Fredskov (ca. 23 ha) og nogle småplantninger langs stranden, Drejet (ca. 3 ha) og Strandskoven (ca. 2 ha), hører under Tiselholt. Præsteskov (6 ha) n.f. Fredskoven er præsteembedets. Fredskovens areal formindskes stadig ved skred i havet (plastisk ler).

Forsv. landsbyer: Umiddelbart nv.f. Albjerg har ligget en landsby Nostrup el. Norstrup (1682 Nostrup-, Norstroap Aggre, o. 1800 Naadstrup Agre). En landsby Tårup (o. 1800 Taarup Tofte) har ligget nær sognegrænsen ml. O. og Brudager. – I so. har ligget en gd. Kjeldsgård (1563 Kiidtzgordtt, 1619 Kieldsgaard). 1610 nævnes husene Bøyeschouff og Suinhøig, det sidste ved Gl.-Tange.

Fredede oldtidsminder: Nær Knarreborg Mølle en langdysse uden synligt kammer; på Tangegd. mark en rest af et dyssekammer. – Sløjfet: 6 stengrave og 68 høje, fortrinsvis i den østl. del af so.; en stor, aflang gruppe lå således på Tangegd. mark, andre ø.f. O. og på Elsehoved. 18 af disse høje, ved Tangegd. og Grønneskov, er udgravet af F. Sehested; et par indeholdt hellekister m. flintdolke, de fleste grave var fra ældre og yngre bronzealder. – På Elsehoved findes en boplads fra yngre stenalder. Fra Broholms mark stammer et depotfund fra ældre bronzealder m. 3 spiralarmringe, 2 andre ringe m.m. På Davrehøjsmarken under Broholm er undersøgt en gravplads fra yngre rom. jernalder. So. er ualm. rigt på guldfund fra germansk jernalder: Fra Tangegd. mark nær Lundeborg stammer »Broholmfundet«, det største guldfund, der er gjort her i landet efter guldhornene; det oppløjedes 1833 og består s. 858 af 3 store halsringe, 4 armringe, 13 afhuggede stykker af ringe, et spænde, 7 brakteater, flere barrer, i alt 51 guldstykker m. en samlet vægt af 4,2 kg. Et andet fund fra Elsehoved indeholdt en pragtbøjlenål, en spiralfingerring, 7 guldmønter m.m. 7 mindre guldfund kendes fra so.

Litt.: F. Sehested. Fortidsminder og Oldsager fra Egnen om Broholm. 1878.

Om store sten i so. se Schmidt. DK. 212.

Oure havde allr. før 1536 Vejstrup som anneks.

Litt.: Om friskolen: A. Ankerstrøm. Friskolen gennem 100 Aar. III. 1949. 54.