Romdrup sogn

(R.-Klarup kom.) omgives af Klarup, Storvorde, Lillevorde, Gunderup, Nøvling og Sdr. Tranders so. samt Ålborg kbst. og Limfjorden. Langs v.grænsen løber Romdrup å. Den sydøstl. del er et bakket istidslandskab, mest af god beskaffenhed, mens resten af so., den vestl. og nordl. del, er hævet havbund fra stenalderen, men også denne er af god beskaffenhed. Undtagelsen er de flade holme Staholm og Lusholm, der mest består af grusaflejringer. De lå som øer i stenalderhavet og er muligvis rester af gl. yoldiahavbund. Bebyggelsen er i det væsentlige knyttet til randpartierne af det højere land (Romdrup, Klarup s. 1014 stat.by). Gennem det næsten skovløse so. går jernbanen Ålborg-Hadsund (Klarup stat.).

Areal i alt 1955: 1212 ha. Befolkning 1/10 1955: 610 indb. fordelt på 163 husstande (1801: 187, 1850: 239, 1901: 423, 1930: 538).

I sognet byerne: Romdrup (*1344 Romdrop; u. 1788 og 1799) m. kirke, præstegd., skole (opf. 1960, arkt. Villy G. Hansen og K. W. Orland, Ålborg; fællesskole for Romdrup-Klarup) m. sognebibl. (opret. 1943; 1800 bd.), sportspl., konditori, Spare- og Laanekassen i Romdrup og Klarup Sogne (opret. 1875; 31/3 1960: indskud 168.000 kr., reserver 9000 kr.), filial af Aalborg Bys og Omegns Sparekasse (opret. 1961), ml., grusgrav, gartneri og maskinstat.; Klarup Stationsby (tidl. Snurom) m. forsamlingshus (opf. 1893), jernbanestat., posteksp. og telf.central. – Gårde: Sofieholm (12,4 tdr. hartk., 68 ha; ejdv. 236, grv. 137); Kristianshøj (udstykket); Romdrupgd. (10,6 tdr. hartk., 80 ha; ejdv. 319, grv. 169); Vældegd. (10,3 tdr. hartk., 68 ha; ejdv. 295, grv. 149); Henriksholm (9,9 tdr. hartk., 83 ha; ejdv. 315, grv. 166); Halkærgd.; Lusholm (*1457 Norlisholm, 1480 Lwseholm); Nørkær (udstykket); Romdrupholm (udstykket).

R. so., der sa. m. Klarup so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Fleskum-Hornum hrdr.s provsti, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Sønder Tranders so. So. udgør 5. udskrivningskr., 428. lægd og har sessionssted i Gudumholm.

Den lille kirke består af romansk kor og skib m. våbenhus 1893 ved n.siden. Den romanske bygn. er opf. af granitkvadre på skråkantsokkel. N.døren, der er i brug, har retkantet overligger m. cirkelkors, og over den tilmurede s.dør sidder en overligger m. cirkelkors, lilje og fugl (Mackeprang. JG. 337). Et opr. rundbuevindue er bev. åbent på korets n.side og ét i korets ø.mur er tilmuret ligesom ét i skibets s.side, hvis overligger har to små kors, en menneskeskikkelse og en ubestemmelig figur. I det indre, som har bjælkelofter, står den runde korbue m. skråkantsokkel og profilerede kragbånd. Et formentlig sengotisk †tårn er, uvist hvornår, nedrevet, og den spidse tårnbue tilmuredes. Det meste af gavlen er fornyet, sikkert ved en gennemgribende istandsættelse 1893, da også våbenhuset opførtes. Hovedistandsættelse 1953, projekteret af E. Packness, udført af A. Schou og A. Christensen. – Alterbord istandsat med gule mursten; ved ombygningen fandtes en helgengrav med blykapsel, hvorpå latinsk besværgelsesformular. Alterbordsforside i tidl. renæssance, o. 1575, m. rudefelter. Altertavlen er en lutheransk fløjtavle m. trekantgavle på overkanten og nyere maleri, Korsfæstelsen, o. 1900. Sengotiske malmstager. Romansk granitfont m. bægerblade på kummen (som den i Storvorde) (Mackeprang. D. 162). Glat fad 1700t. Prædikestol i renæssance, karnaptype o. 1600 m. enkel himmel fra 1800t. I felterne evangelistmalerier 1913 af Bendtz. Klokke m. minuskelindskr., o. 1550. Gravsten over Dorthe Sophie Holst, † 1776.

Asgot Nielsen skødede 1344 alt sit gods i Romdrup so. til Peder Stigsen til Bjørnstrup. Hovedgården Romdrupgård ejedes i beg. af 1400t. af Axel Axelsen og Agnes Jensdatter. Datteren Christine ejede den 1446; hun ægtede Axel Tuesen, der 1453 sa. m. Per Tuesen solgte den til bisp Knud i Viborg, som dog måtte føre proces om den m. Per Hvas af Romdrup, der ejede 1/3 af den. Han kom til kort over for bispen, der 1463 fik gården tildømt.

Romdrupholm blev opret. 1873 af etatsråd Arnold Branth til Klarupgård af jorder, der tidl. blev drevet under Klarupgård, samt nogle mindre ejendomme. Han solgte den (12 tdr. hartk.) 1880 for 140.000 kr. til sin søn Gustav H. Branth († 1908), der havde haft den i forpagtning siden 1873. Hans enke Th. Kjeldsen afhændede den 1910 for 115.000 kr. til P. Rask. Han solgte den 1914 for 137.500 kr. til Kjertinge, der 1917 afhændede den for 182.000 kr. til et konsortium. Året efter blev den af P. Peen solgt for 236.000 kr. til Martin Nielsen, der frasolgte en del jord og 1932 solgte gården til P. A. Pedersen, der fortsatte udstykningen. Nuv. ejer propr. Anton Nørgaard.

Litt.: DLandbr. VI. 1935. 658.

Fredede oldtidsminder: To små høje på Kristianshøjs jord. – Sløjfet: En høj. På præstegårdsjorden er fundet en hustomt fra keltisk jernalder, og romersk jernalders stengrave kendes fra Kristianshøj og s.f. Romdrup.