Silkeborg

Silkeborg by ligger i Silkeborg købstadskom., Gjern hrd., m. en mindre forstadsbebyggelse, Funder Bakke, i Funder so. og kom., Hids hrd. i Viborg a. Silkeborg ligger under 56°10’10” n.br. og 9°33’1” ø.l. for Grw. (3°1’39” v.l. for Kbh.), beregnet for rådhusets spir. Byen ligger i naturskønt terræn i de store, krydsende tunneldale, der gennemskærer det østjy. moræneland og som her er særdeles sørige. Den gennemstrømmes af Gudenåen og udbreder sig især omkr. Silkeborg Langsø. Fra Silkeborg er der til Skanderborg 34 km ad landevejen og 30 km ad jernbanen, til Horsens 44 km ad landevejen og 59 km ad jernbanen over Skanderborg (61 km over Bryrup), til Århus 42 km ad landevejen og 53 km ad jernbanen, til Herning 37 km ad landevejen og 41 km ad jernbanen, til Viborg 35 km ad landevejen og 48 km ad jernbanen, til Randers 59 km ad landevejen og 54 km ad jernbanen, og til Lillebæltsbroen 89 km ad landevejen. Gudenåens og søernes normale vandflade er ved S. 19–21 m o.h., mens bycentret, Torvet, ligger 30 m o.h. Største delen af byområdet ligger 23–35 m o.h., mens tunneldalenes skrænter i byens udkant el. uden for byområdet når indtil 90 m o.h.

Den centrale bydel udmærker sig ved et stort set retvinklet net af lige gader, der røber byens unge alder (om S.s historie se s. 518). Byens trafik- og handelscentrum er Torvet m. rådhuset, rutebilstat. og byens hovedkirke. Herfra går den snorlige Vestergade mod vsv. og fortsætter gennem Lysbro skov, gennem forstaden Lysbro, ml. Silkeborg Langsø og Ørnsø og videre i forstadsbebyggelsen i Funder so som hovedvej mod Herning. Den del af Vestergade, der ligger nærmest Torvet, er forretningsstrøg og bankgade. S.f. Vestergade og parallelt m. denne går Skolegade. Fra Torvet fører den krumme og ret stejle Østergade ned fra den terrasse, hvorpå bycentret ligger, går over Gudenåen og fortsætter i Århusvej, som i en bue stiger op på den tilsvarende terrasse på den østl. åbred, og fortsætter i landevejen mod Århus. Christian VIII.s Vej, der passerer Østergade, går i stort set sydl. retning parallelt m. Gudenåen og v.f. denne. Den forbindes m. Torvet ved Fredensgade og Søndergade. Efter at have passeret jernbanen fortsætter den mod s. i Frederiksberggade og videre som landevejen mod Horsens. Fra Christian VIII.s Vej går, umiddelbart n.f. jernbanen, Drewsensvej i retning rent ø.-v. forbi banegården. Drewsensvej og Vestergade forbindes m. Hostrupsgade, Toldbodgade og Grønnegade; fra Hostrupsgade fører Estrupsgade skråt direkte til banegården. Hostrupsgade fortsætter mod n. til Odden over en bro, der afsnører Kalgårdsø, en vig af S. Langsø, fra hovedsøen. Odden er en skovklædt halvø i S. Langsø, som er en del af det grønne område Lysbro skov. N.f. broen over Gudenåen ved Østergade ligger på højre (østre) åbred S. Papirfabr., byens ældste virksomhed. der gav anledning til S.s oprettelse, og på venstre (vestre) åbred det store andelssvineslagteri. På en lille ø ved Gudenåens udmunding i S. Langsø befinder sig ruinerne af det gl. S. slot (se s. 520). Christian VIII.s Vej går n.f. Østergade v.om svineslagteriet og langs bredden af S. Langsø, som den derefter passerer på Viborg bro. Denne bro er eneste vejforb., der direkte forbinder det centrale S. s. 492 s. 493 m. de store bebyggelser i bydelen Alderslyst n.f. S. Langsø. I denne bydel, som tidl. hørte til Viborg a. (se s. 495), går hovedgaden Borgergade fra Viborg bro i hovedretningen sø.-nv. og fortsætter i landevejen mod Viborg. Straks n.f. Viborg bro udgår mod ø. Ansvej, som fører langs søbredden til villabebyggelsen Søholt m.m. Fra Borgergade udgår også Kejlstrupvej, som fører til de nordligste kvarterer i Alderslyst. Til denne bydels vestl. del fører bl.a. Sølystvej og Guldberggade og dens fortsættelse Nylandsvej, begge udgående fra Borgergade. En anden forb. ml. det centrale S. og det vestligste af Alderslyst udgøres af Kærsgårdvej, som udgår fra Vestergade, fører gennem Lysbro skov og passerer S. Langsø på Kærsgårdbro til Gammel Kærsgård n.f. søen. Herfra fører den foran nævnte Sølystvej mod ø., mens andre veje går til Balle Sandmark samt til Gammel Balle i Balle so. Kommunegrænsen ved Alderslyst følger til dels skrænterne, der fører fra den terrasse i Gudenådalen, hvorpå Alderslyst er bygget, op til det omgivende morænebakkeland.

Til S. købstadskom. hører også Nordskoven i kom.s østligste del, ø.f. Gudenåen og s.f. S. Langsø. Den ligger dels i morænelandet, hvor den overvejende har karakter af løvskov, dels i det lavereliggende Hårup Sande, der består af sandede flodaflejringer, og hvor skoven er nåleskov. Mod sv. ligger her ved Gudenåen og den af denne gennemstrømmede Brassø (1683 Bradsøe) hotellerne og udflugtsstedet Hattenæs. Af mindre søer ved købstadskom.s s.grænse må nævnes Almindsø og Vejlsø, mens Lyngsø, Vejlbo mose, Lillesø og Pøtsø er småsøer, der helt ligger i S. kom. S.f. Ørnsø hører et areal ø.f. Funder å, kaldet Funderholme, til S. kom., mens S. bad og kuranstalt, ligeledes s.f. Ørnsø, ligger i Them so.

S. er hovedby i et stort område på grænsen ml. Øst- og Vestjylland. Den er dog først og fremmest industriby, idet over halvdelen af byens befolkning og 2/3 af byens erhvervsaktive befolkning er beskæftiget ved industri, håndv. og byggeri. Som omtalt s. 518 var det papirindustrien, der startede byen, og S. er stadig en af Danmarks vigtigste papirindustribyer, selv om de omliggende skove i dag er meget langt fra at kunne forsyne papirfabrikken m. råstof, og Gudenåens vandkraft er betydningsløs for nutidens kraftforbrug. Papirindustrien i S. hævder sig i konkurrencen m. de for import gunstigere beliggende papirfabrikker i havnebyerne ved at lægge hovedvægten på kvalitetspapir. Endnu vigtigere er tekstilindustrien, og inden for denne især trikotageindustrien. Til denne slutter sig en betydelig konfektionsindustri. Også levnedsmiddelindustri (slagterier, bryggerier m.m.), maskinindustri, automobilindustri og trævareindustri er vigtige.

Som oplandsby er S. også vigtig. Dens handelsområde strækker sig mod sø. til Ry og Mossø, mod s. til Vrads og Bryrup, mod v. til Engesvang, og mod n. til Kjellerup. Væsentlige områder i den sydl. del af Viborg a. hører således til S.s opland. Endv. er S. et af landets vigtigste skolecentrer. Den har bl.a. gymnasium, husholdningsskole, tekniske skoler, handelsskole og 2 seminarier.

Trafikalt er S. et vigtigt jernbaneknudepunkt for det østl. Midtjylland og et ret vigtigt vejkryds for den lokale trafik. I S. krydser den jy. tværbane Århus-Skanderborg-S.-Herning-Skjern diagonaljernbanen Randers-Laurbjerg-S.-Brande-Grindsted-Bramminge-Esbjerg; begge disse jernbaner drives af D.S.B. Desuden udgår fra S. privatbaner til Rødkærsbro m. forb. til Viborg (se s. 508) og over Bryrup til Horsens. Hovedvej A 15 (Grenå-Århus-S.-Herning-Ringkøbing) ledes nu i en stor bue n. om bydelen Alderslyst, så den gennemgående trafik ikke sinkes af eller sinker afviklingen af bytrafikken. S. er et vigtigt knudepunkt for såvel lokal som gennemgående rutebiltrafik.

På de indlemmede arealer n.f. Langsø ligger gårdene V. Kejlstrup (udstykket), Ø. Kejlstrup (se VII. 463), begge købt af S. kom., samt Gl. Kærsgd.

Silkeborg kom.s samlede areal var 1960: 2594 ha, og den samlede længde af gader i kom. 1962: 86,7 km. Af arealet var 173 ha landbrugsareal og ca. 57 ha vandareal.

Der var i S. kbst. 15 heste, 138 stk. hornkv., hvoraf 61 malkekøer, 162 svin og 1869 høns.

Ved ejendomsvurderingen 1956 var vurderingssummen af samtlige ejendomme 223,2 mill. kr., deraf grundværdien 41,2 mill. kr. Forsikringssummen for de i Købstædernes alm. Brandforsikring og Købstadkommunernes gensidige Forsikringsforening indtegnede ejendomme var i 1963: 350 mill. kr.; desuden var der i brandforsikringsselskaberne s. 495 for landejendomme indtegnet ejendomme til et beløb af 130 mill. kr.

1/4 1941 blev den del af Balle so. (Hids hrd., Viborg a.), der nu udgør Alderslyst so., indlemmet i S.; 1/4 1963 blev den af S. kom. erhvervede gård Øster Kejlstrup (Gødvad so., Hids hrd.) indlemmet i kom.

Bygninger og institutioner.

Silkeborg kirke, i et lille anlæg ved ø.siden af Torvet, er opf. 1876–77 i romansk stil af røde mursten efter tegn. af arkt. H. Sibbern; opførelsessummen var 81.950 kr.; 1942–43 blev kirken en del omb., navnlig indvendig (arkt. Lønborg-Jensen). Kirken består af skib m. to korte korsfløje, kor m. tresidet afslutning og tårn m. ottekantet overbygn. og spir (37 m højt); taget er tækket m. skifer. Ved restaureringen blev kirken forsynet m. stræbepiller, og langhus og korsfløje, der tidl. havde åben tagkonstruktion, blev hvælvet; koret havde allr. en blåt dekoreret halvkuppelhvælving. Tårnrummet er forhal, og ved siden af er der venteværelse til barnedåb; ved siderne af koret er der små rum til præster og kordegn; under koret er der en hvælvet kælder m. varmeapparat. I de to korvinduer er der glasmalerier fra 1915 s. 496 – 16 (Sig. Olrik): Sædemanden, den gode hyrde. – På alterbordet står Thorvaldsens Kristus i bronzeret zink og en 7-armet lysestage, skænket ved kirkens 25-års jubilæum. Prædikestol af egetræ. Døbefonten, af granit, er middelald. og stammer antagelig fra Them kirke; den står midt i koret. Orgelet har plads over indgangen fra tårnet; det er fra 1922, men stærkt ændret flere gange. Degnestolen står ndf. og n.f. kortrappen; ved ombygn. blev de øverste stole forsynet med kongens og dronningens navnetræk.

Ved kirken er ansat en sognepræst, en residerende kapellan og en hjælpepræst.

Gudstjeneste holdtes fra 1846 i en sal i hovedgden; først nogle år senere blev der bygget et lille kapel her, hvortil kbmd. Høltzermann 1850 skænkede alter, prædikestol, stole m.m.; 1857 blev det udv.

Mariehøj kirke (indv. 9/3 1958) er opf. 1952–58 efter tegn. af arkt. Hardie Fischer som en korskirke m. korte sideskibe. I hjørnerne ml. sideskibene er opf. trappetårne, som giver adgang til kirkens pulpiturer og tårne. Ydervæggene er opf. af gule, håndstrøgne sten på granitsokkel, medens tagene er tækket m. røde teglsten. Tårnet, der ikke er særl. højt, og som er anbragt midt over kirken, er udvendig beklædt m. imprægnerede kalmarbrædder. I det indre står alle vægge, søjler og buer ligesom ydervæggene i gule, håndstrøgne sten, medens hvælvingerne er vandskurede. Gulvene er belagt m. opdalfliser. Døre, pulpiturernes brystninger, bræddebeklædningen på lofterne under pulpiturerne samt stolene og alterskranken er udf. af egetræ.

Der er ca. 250 siddepladser på gulvet, medens der er plads til ca. 300 i de smukke pulpiturer. Kirkens opførelse er delvis finansieret ved en indsamling i byen, som indbragte ca. 350.000 kr.

Kirken (og so.) har fået navn efter den bakke, hvorpå den er opf. Her lå tidl. et landbr., og en af ejerne opkaldte bakken efter sin kone, Marie, da hun ofte talte om, at bakken over deres hjem for hende var det skønneste sted på jord. Bakken hviler i øvrigt på kviksand og plastisk ler, hvorfor kirken måtte piloteres. I kirken er der gaver fra Silkeborgs 3 nord. venskabsbyer. Orglet (antagelig på 30 stemmer) ventes opstillet 1964. De to malmklokker i tårnet ringes ad mekanisk vej.

Ved kirken er ansat en sognepræst og en residerende kapellan.

Alderslyst kirke (indv. 4/12 1929). Alderslyst (tidl. forstadsbebyggelse til Silkeborg) blev 1929 kirkedistr. under Balle so.; 1/5 1937 selvstændigt so. m. Balle som anneks, 1/4 1941 indlemmet i Silkeborg kbst. og 1/4 1946 udv. m. bydelen Søholt (som 1/4 1941 indlemmedes i Silkeborg kbst. fra Gødvad so.). Kirken er opf. 1929 i landsbykirkestil (arkt. Edv. Jensen), hvidkalket, rødt tegltag, svært tårn. Indvendig: skib, kor, våbenhus, præsteværelse og venteværelse. 350 faste siddepladser, bjælkeloft. Prædikestol af eg fra gammelt tagværk i den tidl. sognekirke i Balle. Orgel 1929 (Horsens orgelbyggeri).

Den opr. altertavle m. himmelfartsbill. malet af M. Kaalund-Jørgensen blev 1948 erstattet m. et stort, særpræget maleri af ungareren André Hevezi (Kristi genkomst). Store malmalterstager fra 1929 er bev. 1952 indsattes 8 malmlysekroner (Knud Eibyes kopi af Skive-kronen). 1954 ophængtes en model af skoleskibet »København« (25 året for kirkens opførelse og skibets forlis), bygget efter originaltegningerne til skibet og skænket af maskinfører J. E. Andersen. Messehagel tegnet af prof. Utzon-Franck.

Ved kirken er ansat en sognepræst (tillige til Balle) og en kaldskapellan.

Vor Frue kirke (romersk-katolsk), Hostrupsgade, er opf. 1912 efter tegn. af arkt. Edv. Jensen i tidlig gotisk stil. Præstebol. er bygget sa. m. kirken og i sa. stil.

Metodistkirken på hj. af Nygade og Tværgade er opf. 1923 efter tegn. af arkt. Vilh. Olsen. Tårnet m. spir er 32 m højt. Sammenbygget m. kirken er en bygn. i 2 etager, hvori findes bol. for præsten, kirkebetjening m.m.

Adventistkirken, Lyngbygade 8, er opf. 1920 (arkt. H. Rasmussen). Den tilhørte Indre Mission i Silkeborg og blev som Lyngby kirkesal brugt til regelmæssige gudstjenester for kvarteret. 1958 blev den givet til indsamlingskomiteen for Mariehøj kirke og af denne solgt til Adventistsamfundet, der nu benytter den som kirke.

Irvingianernes kapel, Markedsgade, af røde mursten, er indv. 1874 (Apostolsk katolsk kirke).

Missionshuset, hj. af Amaliegade og Møllegade, er opf. 1904 af røde mursten. Endv. er der missionshus på Skolestien. Frelsens Hær har en mødesal i Hostrupsgade. Jehovas Vidner har 1962 opf. en rigssal ved Nytorv.

Byen har 3 kirkegårde. Den gamle kirkegård ved Vestergade, ca. 1,4 ha, er anl. 1851 og udv. 1866 og 1874. Den nye kirkegård længere mod v. i sa. gade, ca. 6,8 ha, er anl. 1880 og flere gange udv., bl.a. 1922, da hegnsmandsstedet Kalgårdsvig købtes af staten for 16.000 kr.; bygn. omdannedes til graverbolig. På kgden blev 1884 opf. et ligkapel af røde mursten m. søjler og åben forhal efter tegn. af arkt. A. Rosen. Kapellet benyttes ikke mere, efter at der 1944 er opf. et nyt kapel og krematorium (arkt. Knud Sørensen). Der er indr. urnegård og mindeanlæg for besættelsestidens ofre. Alderslyst kirkegård ved kirken, ca. 4,5 ha, ældste afsnit anlagt og indv. 1926 i rektangulære ved hække delvis adskilte afd. 1955 udv. m. nyt afsnit i 8-kantede, runde og ovale afdelinger i landskabets naturlige terræn (havearkt. Johs. Tholle). Urnegård.

På den gl. kgd. er bl.a. begr. fabrikanten og politikeren Michael Drewsen, † 1874, i en åben gravhøj (inden for trægitret ses D. og hustrus kister samt 3 andre kister og 2 urner, tilh. familien).

På den nye kgd. er bl.a. begr. friskolelæreren Laurs Rasmussen, † 1919, politikeren Jacob Christensen, † 1924 (mindesten efter tegn. af arkt. H. C. Rasmussen m. portrætrelief af billedhugger Svend Jespersen afsl. 1925), husmandsføreren Laurids Hedeager, † 1933, entomologen A. C. Jensen-Haarup, † 1934, pædagogen Theodora Lang, † 1935, maleren Axel Søeborg, † 1939, biblioteks- og skolemanden Jens Bjerre, † 1940, entomologen og borgmesteren P. Esben-Petersen, † 1942, maleren Adolph Larsen, † 1942, seminarieforstanderen P. J. M. Vinther, † 1944.

Rådhuset ved Torvet er opf. 1857 i gotisk stil af røde mursten m. et lille tårn (m. kuppel og spir) midt på façaden, efter tegn. af arkt. H. Chr. Zeltner for 15.563 rdl. 1923 blev det rest. og betydeligt udv. (arkt. L. Bendixen). I kælderen (tidl. arrest) findes arkiv, i stueetagen kom.s ekspedition og bogholderi, på 1. sal byrådssal og borgmesterkontor og i tagetagen lokaler for skattevæsen. I byrådssalen hænger bl.a. 4 store malerier af Carl Forup (Sagnet om bispehuen, Silkeborg slots indvielse, Udsigt over Silkeborg fra n.siden af Langsø 1858 og samme udsigt fra 1923). På borgmesterens kontor hænger et portrætmaleri af red., folketingsmand Jacob Christensen († 1924). I forhallen en mindetavle for 2 af kom.s tjenestemænd, der faldt i frihedskampen. Rådhuset var indtil 1921 ting- og arresthus og ejedes i fællesskab af amts- og bykommunen, men tilh. nu byen alene.

Ting- og arresthuset, Søndergade 43, ved siden af dommerkontoret og dommerbol., er opf. 1920–21 efter tegn. af arkt. Frimodt Clausen af røde mursten i 2 etager. Her findes foruden kontorer til politiet retslokaler, arrest og arrestforvarerbolig.

Administrationsbygningen, Socialkontoret, Bindslevs Plads, er opf. 1922 af røde mursten efter tegn. af arkt. L. Bendixen og delvis sammenbygget m. centralbiblioteket. I stueetagen er socialkontor og på 1. sal børnebibliotek.

Det kommunale skolevæsen omfatter 5 skoler, der alle har hovedskole, 8. og 9. klasse (en enkelt 10. klasse er opret. 1963) og realafd. Den ældste skolebygn., Østre skole, ligger ved Bindslevs Plads. Den er opf. 1902 (arkt. Rosen) og er 1908 udv. m. mellembygningen (bygm. K. P. Kristiansen). Søndergadeskolen, opf. 1944 (arkt. Svendsen), tidl. Mellem- og Realskolen, ligger på hj. af Søndergade og Markedsgade. Vestre skole ved Ewaldsvej er opf. i 3 tempi, første afsnit 1933, andet afsnit s. 499 1941 og færdiggjort m. 3. afsnit 1963. Borgergadeskolen, tidl. Alderslyst skole, blev overtaget af Silkeborg kom. ved indlemmelsen 1941. Den vil nu blive afløst af en ny skole, Nørrevangsskolen, der opføres ved Gran Allé (Dansk Arkitekt og Ingeniørkontor). Ved Nylandsvej ligger Nordre skole, der blev opf. 1956 (arkt. Aaboe Christensen). Tilsammen har de kommunale skoler (1/1 1963) 2753 elever, fordelt i 134 klasser.

Den selvejende institution Th. Langs skoler er opstået omkr. frk. Th. Langs højere pigeskole, opret. 1882, gjort selvejende af frk. Th. Lang ved gavebrev og fundats af 13/12 1918. (Gavens økon. værdi var da ca. 300.000 kr.).

Institutionen omfatter nu (1963) flg. afd.: 1. Th. Langs gymnasium, opret. 1907. Aug. 1963: 420 elever. 2. Th. Langs seminarium, opret. 1897, og Th. Langs småbørnslærerindeseminarium, opret. 1891. Aug. 1963: 370 elever. 3. Th. Langs skole, opret. 1897, øvelsesskole for seminarierne. Aug. 1963: 481 elever.

Ledelsen består af rektor for gymnasiet, rektor for seminarierne og forstander for Th. Langs skole samt en lærerstab for hele institutionen på (1963) 77 lærere.

Bygningerne dækker nu et stort område, fra Skoletorvet og ned ad Estrupsgade og Hostrupsgade.

Frk. Th. Langs højere pigeskole flyttede 1886 til bygn. mod Skoletorvet (opf. 1886, røde mursten i 3 etager, arkt. Rosen).

Th. Langs forskoleseminarium, opret. 1891, statsanerkendt 1896, navneændring 1954 til Th. Langs småbørnslærerindeseminarium. Egen bygn. 1911 på hj. af Hostrupsgade og Markedsgade (arkt. Rosen). Denne bygn. solgtes 1962 til S. kom., som indrettede kunstmus. i den. Th. Langs småbørnslærerindeseminarium indgår nu som en 2 1/2-årig uddannelse sideløbende m. Th. Langs seminariums 4-årige og 3-årige uddannelse.

Th. Langs kvindeseminarium, opret. 1897, bygn. mod Hostrupsgade fra 1900, 3 etager m. tårn, hvidkalket (arkt. Rosen). Fællesseminarium 1930 m. navnet Th. Langs seminarium. Nu i bygningen Hostrupsgade 54, opf. 1959, gule sten, 3 etager (arkt. Knud Sørensen).

Th. Langs seminarie-børneskole, Hostrupsgade 51, opret. 1897 som øvelsesskole for seminariet, nu Th. Langs skole. Nu i 2 afdelinger. Småbørnsafd. stadig i den opr. bygn., Hostrupsgade 51, og de ældre børn i bygn. overfor, Hostrupsgade 52, sammenbygget m. seminariet, opf. 1950 i røde og gule sten (arkt. Knud Sørensen) og udv. 1963 (sa. arkt.).

Th. Langs mellemskole m. realklasse. Ændret m. folkeskoleloven af 1958 og blevet til realafd., der stadig hører under gymnasiet.

Th. Langs gymnasium, opret. 1907, nysproglig og matematisk-nat. retn., væsentligst i Estrupsgade (arkt. Rosen). Efter 1950 også i bygn. mod Hostrupsgade, opf. 1900. En større, godkendt udv. af gymnasiet mod Estrupsgade ventes påbeg. meget snart.

Ud over ovenn. bygn. findes: gymnastiksal, røde sten, opf. 1921 (arkt. Edv. Jensen), gymnastiksal, røde sten, opf. 1954 (arkt. Knud Sørensen), tegnesal, opf. 1959 (arkt. Knud Sørensen), naturfagsbygn. for hele inst., Hostrupsgade, gulbrune sten, 3 etager (arkt. Knud Sørensen) opf. 1963.

Endv. ejer inst. pedelbol., Estrupsgade, og forsk. ejd. på Estrupsgade og Hostrupsgade til brug ved sen. udv.

Frk. Th. Lang ledede alle skolens afd. fra 1882 til 1927 og var formand for institutionens bestyrelse. Hun efterfulgtes 1927 som leder af gymnasiet og seminarierne af sin niece, cand. mag. Karen Linderstrøm-Lang, der virkede som rektor og formand for bestyrelsen til aug. 1963.

1950 skete en fundatsændring, hvorefter den pædagogiske ledelse deltes ml. 3 ledere for henh. gymnasiet, seminariet og øvelsesskolen. Ny fundats 1963.

Litt.: Th. Lang. Th. Langs Skoler, Silkeborg. 1882–1932. 1932. Karen Linderstrøm-Lang. Theodora Lang. 1955.

Silkeborg seminarium blev stiftet af Kr. Johansen, som var medejer af den 1881 oprettede Silkeborg realskole, og det begyndte undervisningen i de 1886 opførte realskolebygn. på Skoletorvet 23/8 1886. 1894 opførtes nye bygn. på Skolegade af seminarieforstander P. J. M. Vinther, der havde været medarbejder ved seminariet fra dets start og fra 1890 var dets ejer. Såvel disse bygn. som de 1896 opførte realskolebygninger ud mod Skolegade var tegnet af arkt. Frimodt Clausen, Århus. Bygningerne blev udv. 1896 og 1904, og 1910 købte forstander Vinther realskolens bygn., som 1907 var overgået til Silkeborg kom. I dette bygningskompleks foregik seminarieundervisningen og undervisningen på øvelsesskolen (opret. 1894) indtil 1961.

1958 overgik Silkeborg seminarium til en selvejende inst. Allr. nogle år tidl. var der optaget forhandlinger ml. dav. seminarieforstander Herluf Jensen og Silkeborg s. 501 kom. om flytning af seminariet og øvelsesskolen til kvarteret på Århusbakken. Disse forhandlinger afsluttedes 1958 og tiltrådtes af undervisningsministeriet.

De nye bygn. (røde mursten og rødt tegltag) er for seminariets vedk. opf. i to etager, for øvelsesskolens vedk. i én etage. Bygningerne er tegnet og projekteret af Dansk Arkitekt- og Ingeniørkontor af 1945 ved Ernst Thomsen. Der er endv. bol. for seminarierektor og pedel. Byggeriet blev påbeg. okt. 1959, og indvielsen fandt sted nov. 1961.

Silkeborg seminarium har 1963 450 elever fordelt på 14 klasser; øvelsesskolen har 470 elever fordelt på 19 klasser.

Litt.: Silkeborg Seminarium 1886–1911, et Festskrift. 1911. Silkeborg Seminarium 1886–1936. Et Minde- og Festskrift. 1936.

Teknisk skole, Skoletorvet, opret. 1863. Bygn. er opf. 1888–89 af røde mursten i 2 stokv. efter tegn. af arkt. Edv. Jensen for ca. 38.000 kr. og udv. 1909 (arkt. Mundberg). For nogle år siden havde skolen op mod 600 elever, men efter omlægning af lærlingenes teoretiske uddannelse til specielle fagskoler, der dækker enten hele landet el. meget store områder, er elevtallet dalet stærkt. I Silkeborg skal oprettes en teknisk skole for vognmalere, dækkende lærlinge inden for faget fra hele landet. Vognmalerskolen er projekteret, og den vil blive placeret på et areal af Vester Kejlstrup umiddelbart n.f. byens nye industrikvarter.

Handelsskolen, opret. 1892, har lokaler i Østre skole, 1963 var der ca. 540 elever.

Kornmod realskole oprettedes 1900 som præliminærkursus i tilknytning til Kirkeskovs realskole af skolebestyrer Kirkeskov. 1910 oprettedes Silkeborg kommunale mellem- og realskole, hvor Kirkeskov blev overlærer, hvorfor hans realskole nedlagdes, s. 502 mens præliminærkursus fortsattes af seminarielærer P. L. Balling i Silkeborg seminariums bygninger. 1920 fik det selvstændige bygn. i Fredensgade 9, der var ramme om skolen til 1961, da den overtog de af Silkeborg seminarium forladte bygn.

1924 overtog lærer Lars Knudsen Kornmodskolen og drev den til 1930, da den afhændedes til skolebestyrer Stig B. Skole. Denne oprettede 1936 en fireårig realskole, samt efterskole og studenterkursus. 1941 blev skolen solgt til forstander Asger Hansen, men på det tidspunkt var efterskolen og studenterkurset afviklet.

1956 købtes skolen af dens nuv. leder P. Nørby Christensen, der 1958 oprettede hovedskole og 8.–9. klasser efter skoleloven af 1958.

1961 solgtes bygningerne i Fredensgade, og Silkeborg seminariums tidl. bygn. købtes af Silkeborg kom. De blev rest. og er nu ramme om skolen, der består af fuldt udbygget 7-årig udelt hovedskole, 8.–9. klasser delt i fem linier, realskole og to-årigt realkursus. Skolen har nu 496 elever og 28 lærere.

En sygeplejeskole for Skanderborg a. er under opførelse.

Husholdningsskolen, Åhavevej, opret. 1902 begyndende m. 12 elever, sen. udv. flere gange. 1963 78 elever. I tilknytning til skolen drives en vuggestue, opret. 1928, m. plads til 23 børn.

Arbejdsteknisk skole, Skolegade 24, opret. af Dansk Arbejdsmands- og Specialarbejder s. 503 Forbund, Silkeborg afd. og 1963 under omdannelse til den selvejende inst. Specialarbejderskolen i Silkeborg, hvis formål er uddannelse af ikke-faglærte.

Centralbiblioteket. 1899 besluttede bestyrelsen for Folkeuniversitetsforeningen i Silkeborg at oprette et bibl., og allr. jan. 1900 kunne Silkeborg folkebogsamling åbnes for publikum. Bibl. blev kommunalt 1918 og anerkendtes samtidig som centralbibl., hvorefter navnet ændredes til Biblioteket for Silkeborg og Omegn. Dets område omfatter, ud over Silkeborg og Skanderborg købstæder, 31 sognekommuner (2 i Ringkøbing a., 18 i Skanderborg a. og 11 i Viborg a.). 1943 påbegyndtes biblioteksarbejde på centralsygehuset, og 1960 åbnedes en filial i ndr. bydel (Nørretorv 8). Også Silkeborg børnebibliotek er kommunalt; det oprettedes 1935 og har siden 1956 etableret skolebiblioteker ved byens skoler. – Bibliotekernes samlede udlån 1962/63: 311.403 bind. Bogbestanden udgjorde s.å. i alt 98.766. – Normering: 11 bibliotekarer, 2 kommuneassistenter, 2 kontorassistenter, 3 bibliotekarelever og 1 pedel. Desuden skolebibliotekarer og bogopsættere.

Bibliotekerne har til huse Hostrupsgade 41a, i Danmarks første kommunale købstadbiblioteksbygn., opf. 1918–20, arkt. L. Bendixen (Bogens Verden 1919–20. 161–64). Efter brandskade nytår 1955 gennemførtes en udv. og ombygning, indv. 1957, arkt. bygningsinsp. Knud Lisberg (Bogens Verden 1958. 3–8). Bygn. rummer udlånssal, 2 læsesale, katalogafdeling, oplandskontor, skolecentral, båndcentral, en omfattende lokalhistorisk saml. og bogmagasiner samt i sidefløjen børnebibl. I biblioteket to store oliebilleder af Asger Jorn: »Værker af den stumme myte«, malet 1952/53 og skænket af kunstneren 1953. – I bygn.s kælder er der kommunal badeanstalt.

Museet. 1899 vedtog bestyrelsen for Folkeuniversitetsforeningen i S. at søge oprettet et bibl. og et mus. Som grundlag for et mus. tilbød klædefabr. Chr. Hammer at forære sin saml. af forhistoriske og historiske genstande til Silkeborg by. Silkeborg byråd tog imod gaven, men først 1904 blev det mul. at åbne museet i en nyopf. skolebygn. (nu Østre skole). Det varede dog ikke længe, før skolen fik brug for museumslokalerne, og museumsgenstandene blev derfor opmagasineret i snævre rum over skolepedellens lejlighed. 1915 blev kødkontrolbygningen i Fredensgade (nu Falck-station) ledig, og hertil flyttedes samlingerne – for kort tid efter at måtte vige pladsen for et folkekøkken.

1918–20 lod Silkeborg kom. opføre en bygn. på Markedspladsen (nu Bindslevs Plads), bygn. skulle rumme badeanstalt, bibl. og museum. Da museumssalen skønnedes egnet til foredragssal, blev der kun sparsom plads til museets samlinger.

I årene efter 1920 blev museumssalen også anv. til skiftende kunstudstillinger, og maleren Martin Kaalund-Jørgensen, der var formand for sammenslutningen Frie jydske Malere, arbejdede for at få opret. et kunstmus. i S. Den lokale afd. af sammenslutningen antog sen. navnet Silkeborg Kunstforening. På denne forenings generalforsamling 1938 foreslog kriminalassistent K. G. Kristiansen, at der stiftedes en museumsforening i S., og på et møde 1/3 1939 blev Museumsforeningen for Silkeborg og Omegn stiftet. Formålet var at få opret. et kunst- og kulturhistorisk mus. i byen. 1950 blev det mul. at få et mindre lok. til museumsbrug i Silkeborg Hovedgård, her åbnedes der for publikum 1/9 1951. Allr. to år efter blev der mulighed for at overtage den østl. fløj af Hovedgården, og der blev indgået aftale om lejemål m. S. kom. Nu var der mulighed for større og bedre udstillinger, samlingerne s. 504 øgedes hurtigt både inden for kunstafdelingen og de forhistoriske og historiske afd. Blandt oldsagerne må særl. fremhæves det præparerede hoved af Tollundmanden (VII. 475).

Kunstafdelingen fik nu en uanet hurtig udvikling, idet maleren Asger Jorn forærede museet store samlinger af egne arbejder og store samlinger af international kunst. Samlingerne blev så store, at udstilling af alle arbejder blev umulig.

1960 købte Silkeborg kom. en bygn., der tidl. havde tilhørt Th. Langs skoler, Bygn., som har store og lyse lokaler, stillede Silkeborg kom. gratis til disposition for kunstsamlingerne, efter at kom. havde istandsat lokalerne, så de egnede sig til formålet. I forsommeren 1961 åbnede Silkeborg Kunstmuseum m. en udstilling af Jean Dubuffets arbejder.

Teatret findes i Håndværkerforeningens ejd. (se s. 509).

Centralsygehuset, Århusbakken, opf. 1901 efter tegn. af arkt. Rosen, omfattende opr. den egl. sygehusbygn., hvid i 2 etager m. 2 tårne, en epidemibygn., ligeledes i 2 etager, samt et ligkapel. 1921–25 foretoges en udv. (arkt. Frimodt Clausen), omfattende en funktionærbygn., hvid i 2 etager m. 3 lejligheder og 16 værelser, en økonomibygn., hvid i 1 etage, samt en 2 etager høj, hvid hovedbygn., alt til en bekostning af ca. 1 mill. kr. og udgørende et T-formet kompleks. Efter udvidelsen ejes sygehuset af Skanderborg a. og Silkeborg by m. halvdelen hver (forud herfor henh. 4/5 og 1/5). 1939–40 blev gennemført yderligere udv. (arkt. Knud Sørensen) m. en funktionærbol. i 3 etager, gule sten, indeholdende 11 lejligheder og 42 værelser, og m. administrationskontorer og sygehusinspektørbol. i selvstændig bygn. i 1 etage, gule sten. 1948/49 blev der foretaget tilbygning til hovedbygn. fra 1925 (afd. C), og 1949/51 opførtes en ny, medicinsk afd. A i 5 etager, gule sten, samtidig m. at hovedbygn. fra 1901 blev nedrevet. Den epidemiske bygn. fra 1901 er 1949 omb. og indr. til tuberkuloseobservationsafd. 1961 påbyggedes økonomibygningen (fra 1921–25) en etage, hvor der indrettedes selvbetjeningsspisestue for personalet. Sygehuset har herefter kirurgisk afd., medicinsk afd. og tuberkuloseafd. m. henh. 115, 113 og 18 sengepladser. På et areal af den tidl. fattiggård, beliggende nær ved sygehuset, er en ny sygeplejeskole for Skanderborg a. under opførelse. Skolen skal foruden klasselokaler i énetages bygninger indeholde værelser for eleverne samt bol. for forstanderinde. På sa. areal er projekteret opførelse af 16 lægeboliger.

Vejlsøhus. Efter nedlæggelse af Nationalforeningens sanatorium 1959 blev bygninger m.v. overtaget af staten og fungerer nu som inst. under De Kellerske Anstalter. Bygningerne er opf. 1902–3 på areal af fredskoven Indelukket og en del af Marienlunds jorder efter tegn. af arkt. V. og B. Ingemann. Hvid hovedbygn. i 3 etager m. fløje for enderne samt tårnagtigt midtparti.

Kuranstalten Gl. Skovridergård, på Gamle Skovridergårds plads, er opf. 1902, en hvid bygn. i 2 etager, omgivet af en 3 ha stor park. Stuehuset fra den opr. gl. skovridergård, opf. 1798 af landsdommer Hoff og bestemt til seminarium, er bev. Plads til 63 kurgæster (A. C. Andersen. Sommer i Silkeborg. Mindeblade fra Gl. Skovridergd. 1933. V. Starcke. Kuranstalten Gl. Skovridergd. 1915–1940. 1940).

Silkeborg bad, ved Ørnsø i Silkeborg Vesterskov (beliggende i Them kom.), er grl. 1883, da det af staten fik overladt 10 ha skov til arvefæste (overgået til selveje 1919) s. 505 og skylder de jernholdige Arnakkekilder sin tilblivelse. Hovedbygn. og kurbygn. samt Søvilla opf. 1883 (arkt., prof. Dahlerup), Skovvilla 1885 (arkt. Rosen). Under krigen blev Silkeborg bad benyttet af besættelsesmagten og sen. af ty. flygtninge. Plads til 85 kurgæster (Silkeborg Bads Historie gennem 50 Aar, 1883–1933. 1933).

Gudenå kurbad, Åhavevej, opf. 1914–15, udv. 1924, i 3 etager af røde mursten efter tegn. af arkt. Kristoff Hansen. I ejendommen var indtil 1946 Junkers internationale gymnastikinstitut. Plads til ca. 65 kurgæster.

De gamles Hjem, Sanatorievej, kommunalt alderdomshjem, er opf. 1910 efter tegn. af arkt. Jensen-Wærum af røde mursten i 2 etager m. kamgavle og udv. 1926 m. en sidefløj. 1956–57 og 1962–63 er hjemmet udv. m. sygeafd. i 2 nye sidefløje, 2 etager og udnyttet tagetage (arkt. K. Lisberg), således at der herefter er 58 pladser i alm. afd. og 42 pladser i sygeafd. De gamles Hjem, Færgevej, kommunalt alderdomshjem, opf. 1937 af Balle kom. og overtaget af Silkeborg kom. ved indlemmelsen 1941. Røde mursten, 2 etager. 38 pladser, heraf 2 i sygeafd.

Mich. Sørensens stiftelse, opf. 1931 af Silkeborg kom. og delvis finansieret ved en gave på 100.000 kr., skænket af skotøjsfabr. Michael Sørensen til opførelse af en stiftelse for ældre. Røde mursten, mellembygn. 2 etager, 2 korte sidebygninger dog 3 etager. Indeholder 6 lejligheder for ægtepar og 14 for enlige.

Astiftelsen, opf. 1934, arkt. Edvard Jensen, tilhører Silkeborg kom. og anvendes til bol. for pensionister. 3 etager, røde mursten, tegltag. Indeholder 16 lejligheder for ægtepar.

Aldersrostiftelsen, Aldersrovej, opf. 1936 (arkt. Jul. Moll), tilhører Silkeborg kom., røde mursten, 3 etager. Mellembygn. m. 2 sidefløje. Indeholder 15 lejligheder for ægtepar og 21 for enlige.

Folkepensionistboligen Vesterbo, Vestergade 142–44, opf. 1944 (arkt. Knud Sørensen) af kom., indeholder 15 lejligheder for ægtepar og 41 for enlige. 3 boligblokke i 2 etager, røde mursten.

Friboligen, Hostrupsgade, er opret. 1861 af en forening og afgiver boliger, navnlig for ældre håndværkere og deres enker. Bygn. er af røde mursten i 2 etager.

En revalideringsinstitution er af kom. indr. i hovedbygn. til Vester Kejlstrup.

Børneinstitutioner.

Dronning Louises asyl, Hovedgårdsvej 7, opret. 7/9 1864 af en kreds af damer på den dav. dronn.s fødselsdag og opkaldt efter hende. 1879 lagdes grundstenen til egen bygn. (Tværgade 8) i én etage m. kamgavle. 1940 overtog Silkeborg kom. ejendommen, der sen. blev nedrevet for at give plads til biografbygn. Asylet fik herefter brugsret over halvdelen af Hovedgården (s. 509). 2/10 1940 anerkendt som børnehave og småbørnsafd. m. 50 og 20 børn i alderen fra 1 1/2 år til skolepligtig alder.

Børnedaghjemmet Frederiksberggården, Frederiksberggade 60–62, er efter nedlæggelsen af kom.s børnehjem, Drewsensvej 80, opret. 1/1 1958 som en selvejende inst. m. plads til 57 børn i alderen 2–7 år. Børnedaghjemmet er indr. i en del af den Arbejdernes Andels-Boligforening tilh. ejd., der er opf. 1957 (Dansk Arkitekt- og Ingeniørkontor ved arkt. E. Thomsen).

Fritidshjemmet, Skolegade 28, er opret. 1951 og drives for Silkeborg kom.s regning. Hjemmet har plads til 32 børn i alderen 7 til 12–13 år. Børn af enlige mødre og mindrebemidlede forældre har dog fortrinsret.

Husholdningsskolens vuggestue, Åhavevej 48 (se s. 502).

Børnehjemmet C. Knaps Minde, Aldersrovej 3, opret. 1887 af kbmd. Carl Severin Knap og hustru, lå opr. på Drewsensvej 80, hvor der var opf. en bygn. i villastil til formålet (arkt. A. Rosen). Det opførtes for en hædersgave, som Silkeborgs borgere skænkede C. Knap og hustru i anledning af deres sølvbryllup. 1947 flyttedes hjemmet til den nuv. placering i en tidl. skovriderbol., der er omb. til formålet. Plads til 17 børn i alderen fra 2 til 14–15 år.

Skt. Joseph søstrenes børnehave, hj. af Vestergade og Hostrupsgade. Bygn. er den første birkedommerbol. i Silkeborg, opf. 1856 af birkedommer Dreschler. 1898 købte ordenssøstre fra Paderborn ejendommen og indrettede et kapel og en skole for den katolske menighed. Da søstrene 1922 måtte opgive deres gerning her i landet, købte Skt. Joseph søstrene ejd., fortsatte skolen og oprettede et børnehjem. Skolen blev nedlagt 1942, hvor hele bygn. blev indr. til børnehave, omb. og moderniseret 1956. Plads til 70 børn i alderen 3–7 år.

Spædbørnshjemmet Søfryd, Solhøjsvej, er opret. 1924 af Indre Mission i en villa ved Almindsø, men er nu indr. i en ny til formålet opf. bygn. (arkt. Kristoff Hansen). Plads til 28 børn.

Børnedaghjemmet Vangen, Højvangen 6, oprettedes 1/4 1940 til afløsning af et privat børnehjem, der hidtil havde været drevet i ejd. Borgergade 38. 1/1 1959 udv. til at omfatte en særskilt vuggestue; plads til 23 børn og en børnehave m. plads til 17 børn.

Børnegården, Plantagevej, er opret. 1950 af Arbejdernes Byggeforening i forb. m. foreningens byggeri Ringgården. Institutionen indeholder 3 afdelinger: vuggestue, der efter en udv. 1962 er normeret til 25 børn, småbørnsafdelingen m. plads til 37 og et fritidshjem m. plads til 40.

Børnehaven Færgely, Færgevej, opret. jan. 1945. Børnehaven har plads til 27.

I Silkeborg findes 4 ungdoms- og fritidsklubber for unge i alderen 14–18 år, nemlig Silkeborg Fritidsklub, stiftet 9/2 1943 af Rotary, Dansk Kvindesamfund og Silkeborg Husmoderforening. Den er en af landets ældste ungdomsklubber. Organiseret som selvejende inst. i egen ejd. Amaliegade 16. Normeret til 49. Fritidsklubben Langelinie har lok. i Arbejdernes Byggeforenings ejd., og byggeforeningen dækker klubbens driftsunderskud. Normeret til 92. Fuglebakkens Fritidsklub har lok. i Arbejdernes Andels-Boligforenings byggeri på Århusbakken. Også her dækkes driftsunderskud af foreningen. Normeret til 80. Ungdomsklubben Lunden startede sin virksomhed 1/1 1961. Efter at kom. havde nedlagt sommerrestaurationen i pavillonen, blev lokalerne udlejet til A.O.F., der her driver en klub, normeret til 150.

Gasværket, Søvejen, blev anl. 1856 og betydelig udv. 1896, 1900 og 1909. 1926 blev værkets ovnanlæg m.m. omb., og det var da det første gasværk i provinsen m. lodret stående og kontinuerligt arbejdende retortsystem. 1950–55 blev der atter foretaget omfattende udv. af værket, delvis på areal indvundet ved opfyldning i Langsø, der nu (1963) dækker byområdet m. undt. af Lysbro og byens yderste kvarterer. Prod. 1961/62: 2,65 mill. m³, pr. 31/3 1962: 7796 målere.

Elforsyningen. Elektricitetsværket, Møllegade, toges i brug 1/11 1911, m. egen dieselcentral beregnet for jævnstrømsforsyning. 1923 indtrådte Silkeborg kom. som andelshaver i andelsselskabet Gudenåcentralen og 1950 interessent i I/S Midtkraft, der nu leverer al elektricitet til S., efter at produktionen på dieselcentralen ophørte 1954–55, hvor overgangen fra jævnstrøm til vekselstrømsforsyning var helt afsluttet. Fra 1927 leverer kom. tillige elektricitet til andelsselskabet Silkeborg Oplands Strømforsyning, der bl.a. omfatter sognekommunerne Them, Funder, Engesvang, Bording og dele af Vinding-Bryrup-Vrads kom. Oplandsforsyningen omfatter ca. 90 transformerstationer og ca. 5000 målere, i Silkeborg 37 stationer og ca. 10.000 målere. Det totale salg af elektricitet i 1961/62: 31, 8 mill. kwh.

Varmeforsyningen. Den kommunale varmeforsyning blev i sin tid etableret i forb. m. elværket baseret på spildvarme fra motorerne, men 1953 opførtes selvstændig varmecentral på elforsyningens areal. Centralen har kedler til såvel fast som flydende brændsel, og forsyningsområdet omfatter den del af kom., der begrænses af Silkeborg Langsø, Remstrup å, Kobskoven, Vesterskoven og Lysbro skov. I forb. m. opførelse af ny skole i Søholtområdet og store udstykninger af byggegrunde i s. 508 nærheden påregnes forsyningsområdet 1964 udv. til også at omfatte dele af ndr. bydel. 1962 er ca. 1250 større og mindre ejd. tilsluttet centralen. Forbrug af varmt vand 1961/62: 1,85 mill. m³.

Vandforsyningen omfatter hovedvandværket ved Sanatorievej (opf. 1905) og hjælpevandværkerne ved Lyså (1943) og i Søholt (1959). Den kommunale vandforsyning leverer vand til praktisk talt hele S. samt til bebyggelsen på Nørreskov bakke og Gødvad bakke (Gødvad kom.). Udpumpet vandmængde i 1961/62: 2,48 mill. I svarende til et middeldøgnsforbrug på 272 l/indb.

Den kommunale varmtvandsbadeanstalt er indr. i kælderetagen under centralbiblioteket og omfatter en medicinsk og alm. afd. 1961/62 toges 16.750 bade og 3985 behandlinger.

Renseanlæg. Silkeborgs beliggenhed ved Remstrup å og de mange søer har medført, at kloakkerne opr. førtes til nærmeste vandløb. I beg. af 1940erne opførtes en kloakpumpestation, der gav spildevandet afløb mod Remstrup å. Samtidig opførtes Pøtsø renseanlæg. 1951 blev der etableret et stort, mekanisk renseanlæg ved Søholt og bygget pumpestationer ved Storemaen, Ansvej, Lyngsøvej, Hostrupsgade, Sølystvej og Trækstien og netop nu (1963) udføres en stor, afskærende ledning i ndr. bydel, hvorefter spildevand fra praktisk taget hele byen kan føres til Søholt anlægget. Danoanlæg (til formaling af dagrenovation) ved Kejlstrupvej er opført 1959.

Silkeborg kommunale brandvæsen. Brandstat. er centralt beliggende ved Bindslevs Plads i den sydl. bydel. Brandvæsenet ledes af bygnings- og brandinsp. Vicebrandinspektøren er arkt. ved bygningsvæsenet. Korpsets øvr. mandskab er honorarlønnet og består af 2 brandassistenter og 20 brandmænd. Tjeneste i brandkorpset forudsætter privatbol. og arbejdsplads beliggende i brandstationens nærhed. Alarmering af mandskabet foretages fra politistationen ved aktivering af klokker i hjemmene og på arbejdspladserne. I dagtimerne benyttes desuden civilforsvarets sirene på politistationen. Brandvæsenets materiel består af 4 automobilsprøjter, 3 påhængssprøjter og 2 påhængsstiger af stål, der udskudt er 18 og 24 meter. Brandvæsenet yder assistance ved brand i nabokommunerne Balle, Funder, Gødvad, Linå, Rye, Sejling-Sinding, Svostrup og Them.

Falcks Redningskorps har stat. i Fredensgade.

Vandrerhjem, Åhavevej, opf. 1938, arkt. Knud Sørensen, bekostet af A/S Hjejlen.

2 kommunale søbadeanstalter ved Almindsø.

Jernbanestationen, Drewsensvej, er opf. 1870–71 og udv. flere gange. Den er knudestat. for statsbanestrækningerne Skanderborg-Skjern og Langå-Bramminge samt fællesstation for De Danske Statsbaner og privatbanerne Silkeborg-Kjellerup-Rødkærsbro og Silkeborg-Bryrup-Horsens. Strækningerne er åbnet for drift således: Skanderborg-Silkeborg 2/5 1871, Silkeborg-Herning 28/8 1877, Langå-Silkeborg 12/11 1908, Silkeborg-Bramminge 1/10 1920, Silkeborg-Kjellerup 1/8 1924 og Silkeborg-Bryrup 10/5 1929. Fra jernbanestationen er der spor til papirfabrikken, gasværket og 2 slagterier.

Rutebilstationen, Torvet, indv. 9/1 1940, i lok., der ejes af A/S Østerport, men udlejet s. 509 til Silkeborg kom. for 50 år. Kom. genudlejer til rutebilejerne. Der er rutebilforb. til Århus, Herning, Randers, Viborg, Horsens, Skive, Vejle, Skanderborg, Hadsten, Ans, Lemming, Aidt, Bording, Nr. Vissing, Kjellerup, Hammel, Karup, Ludvigslyst og Varde. I alt 21 ruter m. ca. 250 daglige afgange og ankomster.

Posthuset, ved banegården, hvor der tillige er telegrafstat., er opf. 1907 af røde mursten i 2 etager, efter tegn. af arkt. Kampmann, udv. 1941. Privat telegraf 1857 og statstelegraf 1870.

Toldkammerbygningen, Drewsensvej, er opf. 1920, hvidpudset i 2 etager efter tegn. af arkt. Kampmann.

Af andre bygninger nævnes: Håndværkerforeningen, stiftet 1863, Torvet. 1895 opførtes bygn. i nordital. stil efter tegn. af arkt. Rosen, til afløsning af den af foreningen 1876 smst. opførte ejd. Bygn. fra 1895 blev ødelagt ved bombesprængning 23/2 1945. 1954–56 opførtes den nuv. bygn. efter tegn. af arkt. E. Svendsen og Knud Sørensen. Indeholder teatersal m. ca. 800 pladser, restauration m. selskabslok., lavslok. og skydebaner (i kælderen). Endv. har kom. lok. til folkeregister, skoledir. og udvalgsværelse.

Hovedgården, byens ældste bygn., opf. af ritm. H. N. Hoff umiddelbart efter at han 1767 havde købt Silkeborg gods af staten og m. en af sønnen, landsdommer H. M. Hoff i eng. stil anlagt have, anvendtes en tid som kirke og derefter som posthus indtil 1906, da den kom i privat eje. Den købtes af Silkeborg kom. s. 510 1939 og anvendes nu til børneasyl og mus. (se s. 503 og 509). Den tidligere præstegård ved den gl. kgd., opf. 1857–58 af røde mursten m. kamgavle (medens digteren J. Chr. Hostrup var præst i Silkeborg), er nu i privat eje, medens der er opf. en ny præstegd. i haven (arkt. Knud Sørensen). Dommergården, Søndergade, er opf. 1888. Good-Templar Ordenens bygn., Fredensgade, en hvid, 2 etagers bygn., er opf. 1887. Odd-Fellow Ordenens bygn., Torvet, hvid, 2 etager m. frontispice, er omb. 1924 efter tegn. af arkt. N. P. Chr. Jensen.

Silkeborg Bank, Vestergade 8, er opf. 1907 af granit, sandsten og gule mursten i 2 etager efter tegn. af arkt. Jensen-Wærum, Randers, omb. 1928 (arkt. Bendiksen, Kbh.) og 1950 (arkt. Knud Sørensen). Handels- og Landbrugsbanken, Torvet, omb. 1926 (arkt. Rosen) og indr. til bank. Hotel Dania, Torvet 5, opf. 1848, 2 etager, hvid, påsat mansard-etage 1917, udv. 1934 og 1950 og omb. og moderniseret efter brand 1961 (arkt. Knud Sørensen). Arbejdernes Forsamlingsbygning Sønderport, opf. 1939/40 på Søndergade 42 over for politistat., indeholder restauration og forsamlingslok. I fløjen ud mod banen »Silkeborgsalen« m. 1500 siddepladser samt mindre sale og forsamlingslok. (arkt. Max Pape). Silkeborg-Hallen, Vestergade, opf. 1957 efter tegn. af arkt. Knud Sørensen, idræts- og udstillingshal.

Af andre hoteller nævnes Afholdshotellet, Fredensgade. Missionshotellet Grand, Skoletorvet, opf. 1898 af røde mursten i 2 etager efter tegn. af arkt. Andersen, Kbh., sen. udv. og omb. (tidl. Højskolehjem). 36 værelser. Missionshotellet, Drewsensvej. Jernbanehotellet, Drewsensvej.

I byen er der 3 apoteker: Ørne Apotek, Vestergade 9 (det ældste, flyttet fra Them til Silkeborg 1856), opf. 1898 (arkt. Rosen), Himmelbjerg Apotek, Borgergade 20, grl. 1904, og Svane Apotek, Søndergade 14, grl. 1939.

I Silkeborg udgives 2 aviser: Silkeborg Avis, Vestergade 30, grl. 1857, dagligt oplag 17.125. Jydsk Aktuelt, Estrupsgade 12, grl. 1900 som Silkeborg Socialdemokrat, sen. Aftenposten.

Der findes to biografteatre i Silkeborg, Bio og Kino. Førstn., der ejes og drives af S. kom., har til huse i kom.s ejd. Tværgade 8–10. Ejd. er opf. 1950 (arkt. E. Svendsen) som en firetagers, rød murstensbygning og rummer foruden biografteatret 12 beboelseslejligheder og 3 forretninger. Biografen har 657 pladser og er et af landets mest moderne teatre.

Kinoteatret, der er beliggende Vestergade 6, har ca. 395 pladser, og bevillingen er tildelt Arbejdernes Oplysningsforbund.

Silkeborg Sygekasse er stiftet 9/5 1894 af Arbejdernes Fællesorganisation – statsanerkendt 1/1 1901. Medlemstal 1/1 1901:101, 1/1 1963:17.036. 15/3 1951 påbegyndtes opførelse af egen ejd., Skolegade 39, efter tegn. udarbejdet af Arkitektkontoret, Silkeborg, indflytning 19/3 1952.

Mindesmærker og anlæg. Foran rådhuset er 15/10 1892 opstillet en af billedhuggeren Pedersen-Dan udf. bronzestatue af Michael Drewsen († 1874), Silkeborg bys grundlægger, rejst af erkendtlige medborgere. Ved Vestergade ml. kirkegårdene, ligger lystskoven Lunden, ca. 6 ha, tidl. tilh. staten, men lejet af kom., der 1901 købte den for 35.000 kr. I Lunden ligger en af kom. 1888 opf. bygn., der tidl. var sommerrestaurationen, men nu ungdomsborg. Mindesten over musikdir., kammerass. s. 511 J. C. Mogensen († 1924) m. portrætrelief af billedhugger Ølsgaard. Fællesparken ligger s.f. jernbanen ved Jernbanevej på et tidl. moseareal, der 1922 erhvervedes af kom. og udlagdes som park m. legeplads. Kildebakken er et lille lystanlæg ved den til bådehavn udvidede del af åen. Ved den vestl. ende af Langebro (Århusvejen) er der v.hj.af et sluseanlæg sejlbar forb. for både ml. bådehavnen og den lavere liggende Langsø. Slotsholmen er et lille anlæg, indv. 1953, på den plads, hvor Silkeborg slot lå. Bindslevs Plads (tidl. Markedspladsen) er indr. som lystanlæg m. legeplads. Iskælderdalen ved Sejsvej (m. parkeringsanlæg) og skovarealet langs ø.siden af åen er i de seneste år blevet reguleret m. stensætninger og udgør en af turister meget yndet del af byen. Ved Borgmesterbroen (anløbsplads for Hjejlebådene) ved Åhavevej er et mindre lystanlæg. Kom.s lystskove har et areal på i alt 108,5 ha, der fordeler sig således: Kærsgård plantage (n.f. byen) 24,2 ha, Indelukket 13,6 ha, Den gamle Lund (markedsplads) 2,6 ha, Ved Sejsvej 59 ha, Vester Kejlstrup 35,8 ha og Øster Kejlstrup 26,4 ha. I fredskoven Indelukket langs åens vestl. side og en del af Marienlund, som kom. erhvervede 1900 af staten for 42.000 kr., er udgravet 2 bådehavne, ligesom der er indr. friluftsteater og campingplads (1961: 12.253 overnatninger). Ved den nyeste af bådehavnene er rejst et mindesmærke for frihedskampen. Bronzestatue (billedhuggeren K. Nellemose) på granitsokkel s. 512 bekostet af kom. På Århusbakken (areal erhvervet af staten) er 1957 indr. en ny campingplads (1961: 27.490 overnatninger).

Endv. er der en del mindre, off. lystanlæg, således at de off. parkers (ekskl. skove) areal udgør 19,6 ha. Hertil kommer 5 sportspladser på et areal af i alt 16, 1 ha. Det største er stadion ved Sanatorievej og Stadion Allé (Kobskovarealet), hvor der 1963 er indv. ny tilskuertribune (arkt. Knud Lisberg). Endelig er der til kolonihaver udlagt 16;7 ha ved Sanatorievej, Århusbakken og Langsøvej. Grønne områder andrager i alt 161 ha (1961).

Det bakkede, skovbeklædte landskab omkr. åen og søerne, der omgiver byen og fortsætter langt mod sø., danner tilsammen en i landskabelig henseende meget afvekslende egn, vel en af de smukkeste i landet, og drager om sommeren en stor turiststrøm til sig. Særl. yndet er sejladsen på søerne, hvortil der er let adgang. Meget benyttet er Hjejleselskabets rutebåde, der har anløbspladser op gennem Gudenåen og Silkeborg-søerne til Himmelbjerget. Selskabet (A/S) er stiftet 1861 af Michael Drewsen og ejer nu dampbådene »Hjejlen« og Hejren« og motorbådene »Rylen«, »Tranen«, »Mågen«, »Ternen«, »Falken« og »Viben«. 1962 blev der foretaget 138.750 rejser m. bådene (1961: 152.900), ved Himmelbjerget blev afsat 58.300 pers. I øvrigt blev der sejlet m. 369 skoler og 402 andre selskaber.

Litt.: Tage Kaarsted. Bådfart på Silkeborgsøerne gennem 100 år. Aktieselskabet Hjejlen 1861–1961. 1961. Mogens Lebech. Hjejlen. Danmarks ældste dampskib og sejladsen på Himmelbjergsøerne. 1961.

STØRRE INDUSTRIVIRKSOMHEDER

Silkeborg Papirfabrik, anlagt 1844 af brødrene Chr. og Michael Drewsen, åbnet 1/1 1845, brændt 1864 og genopf., 1869 solgt til Strøyberg, 1/3 1889 indlemmet i A/S De forenede Papirfabrikker og derpå foreløbig standset, men atter sat i gang 1894. Fabrikkens store bygningskompleks, bestående af de store fabriksbygninger, ligger på åens østl. side. De ældste bygn. stammer fra 1864, opf. efter branden s.å. (rest. 1901 af arkt. Rosen). 1910 opførtes bygn. for håndgjort pengeseddelpapir (arkt. Gotfred Tvede). 1924–25 opførtes bygn. for papirmaskine 1 og 2, og 1934–35 for papirmaskine 3 (sa. arkt.). 1957–60 opførtes bygn. for efterlimning af papir, værksted og kantine (arkt. Kaj Stensballe), 1961 bygn. for sortering af papir samt papirlager (arkt. Skaarup og Jespersen). Endv. bestyrerbol., maskinmesterbol., arbejderbol. m.v. Beskæftiger 365 arb. og funktionærer.

A/S Paasch & Silkeborg Maskinfabrikker, Jernbanevej 57a. Selskabet er resultat af en 8/3 1962 stedfunden sammenslutning af Silkeborg Maskinfabrik A/S, Silkeborg (A/S siden 1956, grl. 1854 af fabr. Stallknecht og sen. videreført af fabrikanterne M. Larsen og Zeuthen) og Paasch, Larsen & Pedersen A/S, Horsens (A/S siden 1898, grl. 1873 af W. Paasch, der 1895 optog L. P. Larsen og Vald. C. Pedersen i firmaet). Maskinfabrik til fabrikation af maskiner til mejeribrug og levnedsmiddelvirksomheder. Aktiekap. 6.750.000 kr. 252 funktionærer og 451 arb.

A/S J. D. Koopmanns Svineslagteri, Jernbanevej 41, stiftet 1887 m. hjemsted i Ålborg og m. aktiekap. på 900.000 kr., flyttet til Kbh. 1954 og aktiekap. udv. til 3 mill. kr. Selskabet driver slagteri i Silkeborg (grl. 1889), Odense (1896), Næstved (1899), Horsens (1911) og Haderslev (1923). Der er svineslagteri, kreaturslagteri, kødkonservesfabr., pølsefabr. og opskæringsfabr. 28 funktionærer og 76 arb.

A/S Henriques & Løvengreen, Østergade 1–3, stiftet 1897. Trikotagefabrik og s. 513 vigognespinderi. Aktiekap. 4.600.000 kr. 70 funktionærer og 255 arb. (tidl. A/S Silkeborg Tekstilfabrik).

A/S Lysbro Fabrikker, Langsøvej, grl. 1899. Hammerværk. Fremstilling af håndredskaber til have- og landbr. Aktiekap. 1.000.000 kr. Ca. 300 funktionærer og arb.

A/S C. F. Christensen, Toldbodgade 29, grl. 1899. Møbelfabr. og trædrejeri. A/S 1949. Aktiekap. 160.000 kr. 10 funktionærer og 70 arb.

Silkeborg Andels-Svineslagteri, Godthåbsvej 7, grl. 1908. Sammenslutning af landbrugere. Omb. og moderniseret 1950–57. 25 funktionærer og 86 arb. 75–80.000 svineslagtninger årl. Pølsefabr., kreaturslagteri.

A/S Dansk Automobilbyggeri, Torvet 4, grl. 1912. Karosserier til busser og lastvogne. A/S 1950. Aktiekap. 1.500.000 kr. 77 funktionærer og 225 arb. 1960 nyt værkstedskompleks, Ndr. Ringvej (arkt. Knud Sørensen).

A/S Imprægneringsanstalten Silkeborg, Sølystvej 19, grl. 1918. Imprægnering af ledningsmaster, s. 514 savværksdrift, emballage- og træuldsfabr. A/S 1938 m. aktiekap. 250.000 kr. 8 funktionærer og 65 arb.

A/S Jydsk Trikotagefabrik, Amaliegade 11, (tidl. Commichau & Co.s Fabrikker, grl. 1883, A/S fra 1901), grl. 1919, aktiekap. 1.200.000 kr. 30 funktionærer og 300 arb.

A/S Funderholme Fabrikker, karosserifabrik. Grl. 1907, A/S 1942. Aktiekap. 30.000 kr.

Arbejdernes Brødfabrik, Søndergade 42. Grl. 1908. Aktiekap. 200.000 kr. 22 funktionærer og arb.

A/S Dansk Spaanplade Kompagni, Nørrevænget 11. Fremstilling af spånplader. Grl. 1959. Aktiekap. 750.000 kr. 10 funktionærer og 30 arb.

Stiga, Viborgvej 22, konfektionsfabr. Grl. 1960. Afd. i Bjerringbro.

P. Westergaards Møbelfabrik, Bredhøjvej. Grl. 1955. 4 funktionærer og 30 arb.

Bryggeriet »Godthåb«, Godthåbsvej 6, bryggeri- og mineralvandsfabr. Grl. 1899.

Midtjydsk Biscuitfabrik, Viborgvej 7–11, grl. 1929. 3 funktionærer og 18 arb.

A/S Wissing & Jensen, Guldbergsgade 12a. Herrekonfektionsfabrik. Grl. 1930. Aktiekap. 165.000 kr. A/S 1942. 6 funktionærer og 20 arb.

L. Damgaard Nielsen, Nygade 1. Konfektionsfabrik. Grl. 1932. 14 funktionærer og 105 arb.

Fa. Hans Buchreitz, Viborgvej 13. Imprægneringsanstalt, savværk, møbelpladeog dørfabr. Grl. 1937. 6 funktionærer og 70 arb.

Silkeborg Karosserifabrik, Viborgvej 16. Fremstilling af pølse-, kaffe- og isvogne. Grl. 1939.

Hugo Gisselbæks Fabriker, Kirkebakken 1. Kemisk fabrik m. fremstilling af kunsthonning, smørepålæg, bageriartikler, import af udenlandsk bihonning. Grl. 1926.

A/S Dansk Kjole Industri, Vestergade 16, grl. 1924. A/S 1938. Aktiekap. 400.000 kr. 25 funktionærer og 175 arb.

A/S P. Voetmann Jensen. Dansk Dørfabrik, Herningvej 27, grl. 1932. A/S 1947. Aktiekap. 125.000 kr. 8 funktionærer og 52 arb.

A/S Dansk Konfektionsindustri, Vestergade 16, grl. 1925–30. A/S 1938. Aktiekap. 400.000 kr. 36 funktionærer og 157 arb.

L. G. Hansen, Ndr. Ringvej, konfektionsfabrik, grl. 1944. 30 funktionærer og 150 arb.

I/S Dansk Jern & Emailleindustri, Herningvej 100–02, grl. 1949. 10 funktionærer og 65 arb.

A/S Kaj Neckelmann, Kejlstrupvej, grl. 1957. Spinderi til forarbejdning af kontinuerlige, syntetiske garner, der sælges under varemærket »Spinlon«. Aktiekap. 3 mill. kr. Ca. 300 arb. og funktionærer.

»Dera« Skjorte- og Konfektionsfabrik, Ørnsøvej, grl. 1934. 10 funktionærer og 53 arb.

A/S Funder Karosserifabrik, Funder, grl. 1904. A/S 1951, aktiekap. 130.000 kr. 19 funktionærer og arb.

A/S Dansk Auto-Værn, Lyngbygade 72. Betonvarefabrik, grl. 1928. A/S 1963, aktiekap. 840.000 kr. 6 funktionærer og 42 arb.

A/S Silkeborg Bryghus & Neptun.

STØRRE HANDELSVIRKSOMHEDER

A/S L. Bach’s Korn- og Foderstofforretning, Søndergade 2, grl. 1854, A/S 1934, aktiekap. 400.000 kr. Ny virksomhed under opførelse i industrikvarteret ved Ndr. Ringvej. 6 funktionærer og arb.

A/S Sofus Jørgensen, Tværgade 7, grl. 1858, snedkeri og møbelhandel. A/S 1937, aktiekap. 150.000 kr. 7 funktionærer og 18 arb.

A/S H. Reimar Nielsen, Godthåbsvej 2 (Silkeborg Tømmerhandel A/S, Silkeborg Trælasthandel A/S og Silkeborg Savværk A/S). Handel m. trælast og bygningsartikler samt savværksdrift. Grl. 1873. (Silkeborg Tømmerhandel grl. 1857). A/S 1942, aktiekap. 2.000.000 kr. 100 funktionærer og arb. Filialer: Aalestrup Tømmerhandel A/S, Kjellerup Tømmerhandel A/S, Brædstrup Trælasthandel A/S, Lystrupminde Savværk pr. Bryrup og Fuglsang Savværk pr. Lading.

Jern- og Stålgården Handels Aktieselskab, »Stålgården«, Nygade. Forretningen grl. 1888 som afdeling i en blandet købmandshandel. Blev 1909 udskilt og overgik til særskilt jernforretning i Vestergade 26. Nu i ejendommen »Stålgården«, Nygade, opf. 1938/39 (arkt. Knud Sørensen) og lagerbygn. (4100 m²) ved Ndr. Ringvej opf. 1962 (sa. arkt.). Engros-virksomhed inden for jern, rør, sanitet, centralvarme, landbrugsmaskiner og tekniske artikler samt værktøj. A/S 1961, aktiekap. 600.000 kr. (under udv.). 65 funktionærer og 20 arb.

Midtjydsk Trælasthandel, Frederiksberggade 32–40, ved brdr. Nedergaard. Salg af trælast og bygningsartikler, maskinsnedkeri samt opskæring af da. gran. Grl. 1897, opr. etableret i Søndergade, men flyttet 1919 til nuv. beliggenhed. 3 funktionærer og 19 arb.

Aage Schmidt, Damernes Modehus, Vestergade 20. Damekonfektion, grl. 1897. 20 funktionærer og syersker.

Carl Christensen, Hostrupsgade 20–22. Kolonial en gros. Grl. 1899. 17 funktionærer.

Midtjydsk Sukkervarefabrik, Chr. VIII.s Vej 58–50. Grl. 1926. En gros handel m. sukkervarer, chokolade olgn. Fabrikken flyttet til Vejle 1964.

Brugsen for Silkeborg & Omegn A.m.b.a., Søndergade 40, grl. 1900. 1960 foretoges sammenslutning af Alderslyst og Silkeborg Brugsforening. 48 funktionærer. 5 filialer. 1963 sammenslutning m. brugsforeningen H.B.

Jenssen Tusch ved O. Klercke, Borgergade 74–78. Trælasthandel, bygningsartikler og savværksdrift. Grl. 1909. 11 funktionærer og 12 arb.

A/S Peter Jessen, Vestergade 19. Tekstilvarehus. Grl. 1910. A/S 1940, aktiekap. 600.000 kr. 57 ans.

A/S Poul Søndergaard & Bitsch, Søndergade 13. Manufakturhandel. 20 ans.

A/S H. Følsgaard Elektro, filial af H. Følsgaard Handels A/S, København, grl. 1922. En gros handel, el. artikler. A/S 1961, aktiekap. 1.000.000 kr. Bygninger i S. opf. 1962 (arkt. Preben Dal). Nu også produktion. 85 funtkionærer og 20 arb.

A/S L. C. Lauritzen, Østergade 13, grl. 1891. Kolonial en gros, korn og foderstoffer, markfrø, kul, olie. A/S 1942, aktiekap. 300.000 kr. 16 funktionærer og 11 arb. Omsætning 8 1/2 mill. kr.

A/S Finerkompagniet af 1957.

STØRRE INGENIØR- OG ENTREPRENØRVIRKSOMHEDER

A/S Søren Bjørn, Hostrupsgade 17, murermester- og entreprenørforretning. Grl. 1941. A/S 1962. Aktiekap. 150.000 kr. 5 funktionærer og 105 arb.

Fa. W. Haufort, Sølystvej 15. Entreprenørforretning. Grl. 1946. 12 funktionærer og 80 arb.

Arbejdsmændenes Coop. Entreprenørforretning, Nørrevænget 9. Entreprenørforretning, cement- og flisestøberi. Grl. 1946. Andelsselskab. Andelskap. 62.000 kr. 3 funktionærer og 65 arb.

A/S Fr. Madsen, Nygade 7–9. Tømrermester og entreprenørforretning. Grl. 1906. A/S 1960. Aktiekap. 300.000 kr. 65 funktionærer og arb.

Marius Nielsen, murermester- og entreprenørforretning.

Statistik.

Indbyggerantallet i Silkeborg kbst. var 26/9 1960: 24.465 fordelt på 8689 husstande (1855: 1204, 1901: 7228, 1930: 12.078, 1955: 24.296). Inkl. forstadsbebyggelsen Funder Bakke i Funder kom. (1960:383 indb. fordelt på 116 husstande) var indbyggerantallet 1960: 24.848 fordelt på 8805 husstande (1930 incl. forstadsbebyggelserne Alderslyst i Balle so. og Søholt i Gødvad so., begge indlemmet i S. kbst. 1/4 1941: 15.309 indb., 1955: 24.481 indb.).

Efter erhverv fordelte befolkningen i Silkeborg (inkl. forstad) sig 1960 på flg. grupper: 285 levede af landbr. m.v., 11.866 af håndv. og industri, 3246 af handel og omsætning i øvrigt, 1458 af transportvirksomhed, 2733 af administration og liberale erhverv, 1052 af andet erhverv og 4043 af formue, renter, understøttelse m.v.; 165 havde ikke givet oplysning om erhverv.

Af erhvervsvirksomheder var der ved erhvervstællingen 1948 663 håndværks- og industrivirksomheder m. 5552 beskæftigede og 11.454 h.k. maskinkraft og en omsætning på 112,8 mill. kr. Af handelsvirksomheder var der 77 engros- og dermed beslægtede virksomheder m. 301 beskæftigede og en omsætning på 32,4 mill. kr., 342 detailhandelsvirksomheder m. 1010 beskæftigede og en omsætning på 42,9 s. 517 mill. kr. og endelig 60 hotel- og restaurationsvirksomheder m. 332 beskæftigede og en omsætning på 5,2 mill. kr.

Der var 31/12 1961 i alt 3394 automobiler i Silkeborg, deraf 2300 alm. personbiler, 87 drosker olgn., 27 rutebiler, 968 vare- og lastbiler samt 446 motorcykler.

19 bilruter på fra ca. 20 til ca. 110 km udgik fra el. berørte byen.

Finansielle forhold. Kom.s driftsindtægter udgjorde 1961/62 14.988.000 kr.; skatterne indbragte i alt 12.462.000 kr., hvoraf opholdskommuneskat 9.970.000 kr., erhvervskommuneskat 63.000 kr., aktieselskabsskat 321.000 kr., ejendomsskyld 770.000 kr., grundskyld 1.127.000 kr. og grundstigningsskyld 140.000 kr., afgifter og kendelser 150.000 kr., overskud af vandværker 257.000 kr., af gasværker 4000 kr. og af el- og varmeværker 785.000 kr.

Af driftsudgifterne, i alt 14.440.000 kr., var sociale udgifter 3.407.000 kr., udgifter til undervisningsvæsen 2.740.000 kr., biblioteksvæsen, museer olgn. 532.000 kr., medicinalvæsen 1.538.000 kr., vejvæsen 148.000 kr., gadebelysning 135.000 kr., snerydning 90.000 kr., off. renholdelse i øvrigt 272.000 kr., brandvæsen 72.000 kr., parker, idrætsanlæg m.v. 376.000 kr. og administration 2.008.000 kr.

Kom.s formue udgjorde 31/3 1962: 62,7 mill, kr., hvoraf 44,4 mill. kr. i faste ejendomme og 14,2 mill. kr. i værdipapirer; kom.s gæld var 24,2 mill. kr.

Kom.s skatteprocent var 1961/62: 9,7, beskatningsprocenten 1962/63: 15,9, 1961/62: 16,5.

A/S Silkeborg Bank, opret. 1882, havde 31/12 1961 en aktiekap. på 1,5 mill. kr. og reserverne var 4,8 mill. kr.; indskuddene i banken var 47,9 mill. kr. og udlånene 41,5 mill. kr. A/S Handels- og Landbrugsbanken i Silkeborg, opret. 1899, havde 31/12 1961 en aktiekap. på 2 mill.kr. og reserver på 2,4 mill.kr.; indskuddene i banken var 37,4 mill. kr., udlånene 31,9 mill. kr. I Spare- og Laanekassen for Silkeborg og Omegn, opret, 1860, var indskuddene 31/3 1962 41,4 mill. kr. og reserverne 2,6 mill. kr.

I kirkelig henseende omfatter Silkeborg kom. sognene: Silkeborg so. m. en sgpr., en residerende kapellan og en hjælpepræst, Silkeborg Alderslyst so. (m. anneksso. Balle), der betjenes af en sgpr. og en kaldskapellan, og endelig Mariehøj so. m. en sgpr. og en residerende kapellan. Alle sognene hører under Hjelmslev og Gjern hrdr.s provsti, Århus stift, bortset fra annekssognet Balle, der hører under Lysgård, Hids og Houlbjerg hrdr.s provsti (Århus stift).

Øvrighed. Byrådet består af 19 medl.; heraf tilhørte efter valget i 1962 9 Socialdemokratiet, 1 Socialistisk Folkeparti, 7 en borgerlig fællesliste og 2 en samarbejdsliste (Rad. V. og Retsforb.). S. kbst. hører under 58. retskr. (Silkeborg) m. tingsted i Silkeborg, under 41. politikr. (Silkeborg), under 15. amtstuedistr. (Skanderborg) m. amtstue i Skanderborg, under 38. lægekr. (Silkeborg), 43. skattekr. (Silkeborg), 14. skyldkr. (Skanderborg amtskr.), 3. vurderingskr. og under amtets 4. folketingsopstillingskr. (Silkeborg).

Kom. udgør 4. udskrivningskr., VII. udskrivningsområde, 211. lægd og har sessionssted i Silkeborg. S. kbst. er sessionssted for lægderne 207–217.

Kommunens faste ejendomme består væsentligst af: Rådhuset, kontorbygn. på Bindslevs Plads (socialkontoret), de kommunale skoler: Østre skole, Vestre skole, Borgergadeskolen, Nordre skole og Søndergadeskolen (Nørrevangsskolen igangsættes s. 518 1963), De gamles Hjem, Sanatorievej, De gamles Hjem, Færgevej, folkepensionistboligen »Vesterbo«, gasværk, vandværkerne: Hovedværket, Lysåværket og Søholt vandværk m. tilh. højdebeholdere, elforsyningen med diverse transformerstationer, varmecentralen, Dano-renovationsanlægget ved Kejlstrup, 2 renseanlæg, 2 søbadeanstalter, 2 campingpladser, Centralbiblioteket m. varmtvandsbadeanstalt, lystanlægget »Indelukket« m. 2 bådehavne og friluftsteater, Kildebakken m. havnepl. og kioskbygn. samt forsk. legepladser, parkeringspladser og sportspladser, herunder stadion m. tribune, biografbygningen på Tværgade, ungdomsborgen »Lunden«. Endv. de 3 stiftelser (Åstiftelsen, Mich. Sørensens stiftelse og Aldersrostiftelsen). Hovedgården m. børneasyl og museum. Endv. 24 beboelsesejendomme m. 113 lejligheder. Fremdeles ejer kommunen skovarealer på i alt ca. 89 ha, udstykningsarealer ved Århusvej (19,2 ha), udstykningsområde på Søholt (13 ha). Landbrugsejendommene Vester og Øster Kejlstrup m. henh. 79 og 89 ha areal udlagt til industri- og boligbebyggelse. Kom. ejer herudover arealer på ca. 100 ha forsk. steder inden for byområdet. Endelig har kom. andel i Centralsygehuset for Skanderborg a. i S.

Historie. I årene frem til 1840 diskuteredes ved forsk. lejligheder planen om at anlægge en handelsplads ved den kgl. domæne S., udnytte vandkraften i Gudenåen og gøre åen sejlbar. På sin store rejse i de da. provinser i sommeren 1840 kom Chr. VIII også til S. og fattede stærk interesse for sagen. Ved kgl. resol. 16/2 1844 fik brødrene Chr. og Michael Drewsen den gl. hovedgårds jorder i forpagtning, ret til at udnytte vandkraften og en grund overladt til anlæggelse af en papirfabr. Moderne maskiner blev indforskrevet fra England, og 1845 var fabrikken i drift. Ved overenskomsten m. regeringen havde brødrene Drewsen forpligtet sig til at afstå noget af vandkraften til opret. af et jernværk, og endv. skulle den s.k. Vestermark reserveres anlæggelsen af en handelsplads. Efter at sagen var blevet forberedt i rentekammeret, udkom to kgl. resolutioner af henh. 15/12 1845 og 8/1 1846 om handelspladsens opret., og handlende og håndværkere begyndte at nedsætte sig. 1850 havde den nye handelsplads allr. ca. 500 indbyggere.

I perioden 1850–1900 gik udviklingen videre m. stormskridt, og indbyggertallet havde ved århundredskiftet passeret 7000. Skulle handelspladsen have mulighed for at udvikle sig, måtte vejforb. m. oplandet udvikles, og der gjordes i 1850erne en stor indsats på dette område. 1853–56 anlagdes landevejen til Herning, 1854 byggede man en dæmning over Langsø, over hvilken der skaffedes vejforb. m. Hids hrd. og Viborg, og også vejene til den nærmeste omegn udbyggedes. Man var endv. interesseret i at regulere Gudenåen, således at den kunne anvendes til godstransport m. pramme. Man fortsatte et arbejde, der var beg. før 1840 m. regulering af åløbet ml. Tange og S., således at åløbet blev anvendeligt for pramfart fra S. til Bjerringbro og herfra til Randers, men denne trafik tabte hurtigt sin betydning, da S. fik jernbaneforb. m. sit opland. Allr. 1871 åbnedes jernbanen ml. S. og Skanderborg, og 1877 begyndte driften på linien S.-Herning, der videreførtes til Skjern. Disse nye forbindelser gjorde det mul. for landboerne i det tyndt befolkede opland at komme let til »byen«, og handelspladsens mange unge og driftige handlende fik kundekredsen stærkt forøget. En spare- og lånekasse oprettedes 1860, og 1882 grundlagdes S. Bank.

Papirfabrikken var byens største arbejdsplads. Den nedbrændte 1864, men genopbyggedes og indlemmedes 1889 i De forenede Papirfabrikker. 1854 grundlagdes S. Maskinfabr., der specialiserede sig i mejerimaskiner og hurtigt kom ind i en rask udvikling. 1889 grundlagdes et svineslagteri, og desuden anlagdes bryggerier, savskærerier samt en tobaksfabr. og et teglværk. Handelspladsen var i løbet af få år blevet et ikke ringe industrisamfund.

S. blev også et vigtigt undervisningscentrum. 1882 grundlagde frk. Th. Lang en højere pigeskole i S., der sen. kunne udvides m. et forskolelærerindeseminarium, et kvindeseminarium og en seminariebørneskole. 1890 overtog seminarielærer P. J. M. Vinther et allr. 1886 grundlagt seminarium, og også til denne undervisningsanstalt knyttedes fra 1894 en øvelsesskole. Endv. fandtes fra ældre tid en teknisk skole (opret. 1863), og 1892 åbnedes en handelsskole. De naturskønne omgivelser begunstigede oprettelsen af forsk. kuranstalter. Allr. 1883 oprettedes S. bad s. 519 ved Ørnsø i S. Vesterskov, der udnyttede de jernholdige Arnakkekilder, og 1896–97 grundlagdes kuranstalten Midtjylland. En stigende turiststrøm fandt ligeledes frem til egnen omkr. S., og fra 1861 befordrede hjuldamperen Hjejlen tusinder af turister ad søvejen til Himmelbjerget.

Handelspladsens raske vækst medførte en udbygning af administrationen. Det begyndte med, at S. blev organiseret som en egen retskr. under navnet S. birk. Dette skete 1854. Året efter blev handelspladsen også selvstændig i kirkelig henseende, og den fik sin egen kommunalforvaltning. Det var i 1850erne flere gange på tale at gøre S. til en kbst., men også kritiske røster lod sig høre i offentligheden, og planen blev henlagt. Først ved lov af 7/4 1899 ophøjedes handelspladsen til kbst. fra nytår 1900 at regne.

Også efter århundredskiftet fortsatte udviklingen, og indbyggerantallet har i dag passeret 25.000. Forbindelseslinjerne til oplandet er stadig blevet udviklet. I de første årtier fortsatte man jernbanebyggeriet. 1908 åbnedes strækningen Langå-S. og 1920 S.-Brande. En privatbane ml. S. og Kjellerup sattes i drift 1924 og fik i Kjellerup forb. m. banen til Rødkærsbro på Langå-Viborg banen. I 1920erne påbegyndtes ligeledes anlæg af en bane til Bryrup m. tilslutning til Horsens. I de seneste årtier er det navnlig vejanlæggene man har koncentreret sig om, og rutebiler har taget konkurrencen op m. banerne, navnlig m.h.t. persontrafikken. S. er i dag centrum i et vidtforgrenet rutebilnet.

Som følge heraf er S. blevet det naturlige økon. centrum for et stort opland, der for blot 100 år siden var tyndt befolket, men i dag er veludviklet og så godt som opdyrket. Samtidig er byens eget næringsliv udviklet yderligere. De ældre virksomheder har stadig måttet udvides, og talr. nye er kommet til. Det sa. gælder institutioner inden for undervisningsvæsenet og kuranstalterne. Også de kommunale institutioner har måttet udbygges i takt med befolkningstilvæksten. Det opr. S. lå s.f. S. Langsø. 1/4 1941 indlemmedes forstaden Alderslyst på den anden side af søen, og et nyt, stort boligkvarter er vokset frem her. Indlemmelsen af Alderslyst betød en befolkningsforøgelse på ikke mindre end 7000 indbyggere.

S. Avis (grl. 1857) var i mange år ene på skansen og forfægtede udprægede venstresynspunkter. Den voksende industri skabte en stærk arbejderbevægelse i byen, og fra 1907 kunne byen også bære et selvstændigt soc.-dem. blad. I byrådet havde de borgerlige grupper flertallet indtil 1921, da Socialdemokratiet besatte 9 af 15 byrådspladser. Til borgm. udpegedes viceskoleinsp. Esben-Pedersen. Under hans ledelse gennemførtes et stort sygehusbyggeri og en udv. af De gamles Hjem. Flertallet gik tabt 1925, men Esben-Pedersen bevarede borgmesterpladsen. 1929 opnåede man på ny flertal. Borgm. blev faktor Rasmus Bindslev, der 1941 efterfulgtes af konservator Chr. Arboe Sørensen. Det faldt i hans lod at føre en række vanskelige forhandlinger m. besættelsesmagten, som fra nov. 1943 opslog sit militære hovedkvarter i S., hvor general Hanneken indrettede sig luksuriøst på S. bad. Byen forskånedes dog for større ødelæggelser. 6/1 1944 førtes Kaj Munks kiste fra sygehuset i S. under stærk deltagelse fra befolkningens side. P.gr.af splittelse inden for byens arbejderbevægelse gik flertallet tabt 1946, men partiet kunne dog stadig besætte borgmesterstillingen. Ved valget 1950 fik imidlertid en borgerlig fællesliste flertal, og denne udpegede skoleforstander J. C. Ravn til borgm. Siden 1954 har Socialdemokratiet atter flertal i byrådet, og som borgm. har virket biografdir. Aage Christensen.

Silkeborg erhvervede hr. Laurids Hvas til Ormstrup († 1430) m. sin 2. hustru Thore, datter af Erik Mus, der vist opførte borgen på en grund, der mærkeligt nok ikke tilhørte ham, el. som i hvert fald Alling kloster gjorde krav på. Fru Thore overdrog 1414 S. til biskop Bo i Århus, men da der ikke blev skrevet skøde, og overdragelsen var sket uden fam.s bifald, måtte bispen foreløbig lade sig nøje med løftet. For at sikre sig besiddelsen fik bispen 1418 et mageskifte i stand m. Alling kloster, der som nævnt mente at være ejer af grunden; herved fik bispestolen Remstrup, Remstrup fang og »stedet, som S. stander på«. Som enke afhændede fru Thore 1433 familiens gods i Linå so., og 1436 stadfæstede hun sa. m. sin 2. mand Ove Ovesen (Kaas m. en mur i våbenet) til Lerbæk overdragelsen af S. til kirken. Før kirken kunne komme i rolig besiddelse af godset, måtte dog først forholdet ordnes dels til Alling kloster, der gjorde vanskeligheder m.h.t. mageskiftet af 1418, dels til Laurids Hvas’ børn, hvilket først afsluttedes, da Erik Hvas m. søstrene Kirstens og Birgittes samtykke 1463 skødede deres andel i S. gods til bispestolen (stadfæstet 1489 af kong Hans). Med Alling kloster ordnedes sagen omsider 1532, da der blev truffet »en endelig ende og beslutning« om Remstrup og Remstrup fang m. mere jordegods. 1435 var væbneren Arild Svendsen foged på S., og som biskoppelige høvedsmænd nævnes 1439 ovenn. Ove Ovesen (Kaas), 1460–70 Erik Christensen (Fasti), 1479 Oluf Munk s. 520 (Lange), 1488 Joachim Lykke og 1532 Laurids Skinkel (Tinhuus) († 1533). Biskopperne satte megen pris på besiddelsen, samlede meget gods hertil og tog hyppigt ophold på S. De to næstsidste katholske bisper i Århus Ejler Madsen Bølle og Niels Clausen Skade døde begge her 1501 og 1531 efter henh. 1491 og 1520 at have nedlagt deres embeder og forbeholdt sig S. slot på livstid. Da Johan Rantzau 1536 udsendtes for at tage bispegodset i besiddelse for kronen, vægrede biskoppens befalingsmand på S. Hans Stygge til Holbækgd. sig ved at overgive borgen uden befaling fra biskop Ove Bille, og da denne nægtede det, blev han som de andre biskopper fængslet. S. blev nu et kongeligt len; Hans Stygge fortsatte som lensmand til 1548; hans efterfølgere var: Frantz Bille til Søholm, 1557 Erik Rosenkrantz til Landting, 1560 Hans Johansen Lindenov til Fovslet, 1568 hans søn af sa. navn, 1573 Jens Kaas (Sparre-K.) til Voergd., 1577 Manderup Parsberg til Sandbygd., 1584 Henning Reventlow til Ziesendorf, 1588 Frantz Rantzau til Brobygd., 1611 Christen Holck til Søbo, 1641 Frederik Urne til Bregentved, 1642 Tage Andersen Thott til Egede, 1643 Joachim Beck til Gladsax, 1650 Mogens Høeg (Banner) til Kærgårdsholm og 1658 Hans Friis (af Haraldskær) til Clausholm. Efter enevældens indførelse 1660 omdannedes lenet til et a.; gden (26 1/2 tdr. hartk.) m. tiender og gods (i alt 628 tdr. hartk.) skødede kongen 1664 for 32.442 rdl. til vinskænk i Glückstadt Christian Fischer († 1677), der havde lånt regeringen penge i de foregående år. S. kom derpå til broderen Daniel Fischer († 1707), som 1687 skaffede gden sædegdsfrihed, og hans søn Christian Fischer til Allinggd. Kongen havde 1664 forbeholdt sig ret til at købe gden tilbage og gjorde det 1720 for 31.867 rdl. Gden var da på 27 tdr. hartk., hvortil kom tiender (53), bøndergods (419), S. ml. (17) m.m.; skovene var meget forhuggede. En del af bygn. blev nedbrudt og jorderne udlagt til ryttergods. Da dette solgtes 1767, købte ritm. Hans Nicolai Hoff († 1806) S. (27 tdr. hartk., hvoraf 2 1/2 skovskyld) m. tiender (36) og gods (258, hvoraf 22 1/2 skovskyld og 17 mølleskyld) for 44.080 rdl. og opførte hovedbygn. 1792 fik han bevilling på at sælge godset uden at miste hovedgdsfriheden, og 1794 skødede han S. (27, 59 og 136 tdr. hartk.) for 60.000 rdl. til sønnen landsdommer Henrik Muhle Hoff († 1817), der fortsatte salget af bøndergodset og 1804 solgte hovedgden m. 10 bøndergde, nogle hse og skovene (ca. 5000 tdr. land) samt konge- og kirketienderne af Linå og Them so. for 200.000 rdl. til ritm. H.H.G. Halling og overkrigskommissær H.P. Ingerslev, som 1805 blev eneejer. Han solgte 1814 S. (27 tdr. hartk.), gods (66 1/2, hvoraf 11 skovskyld og 17 mølleskyld) og en del tiender til stadshauptmand Fr. B. Aastrup, Randers, for 300.000 rbdl. sølv og 300.000 rbdl. sedler, men handelen gik tilbage 1817, og Ingerslev beholdt gden, indtil den ved tvangsauktion 1823 for 143.000 rdl. blev overtaget af Statskassen, som bortforpagtede den.

Litt.: Edv. Egeberg. S. Slot I–III. 1923–24. Otto Bisgaard. Af S. Hovedgd.s Historie 1794–1846. 1937.

Den lille holm, der ved en kunstig grav er skåret fri af det flade næs, der dannes, hvor Gudenåen falder ud i Langsø, gemmer de beskedne rester af det middelald. borganlæg, hvis forhold ved udgravninger 1880–82 (J. B. Løffler) og 1949–52 (arkt. Ebbe C. Norn) er blevet ganske veloplyst. Den formodentlig ældste befæstning, en lav holm (diam. ca. 13 m) omsat af et nærmest tikantet palisadeværk, er påvist ø.f. borgholmen, på den sen. lensmandsgårds plads; umiddelbart s. herfor er på en pilotering af vandret liggende træstammer afdækket fundamentet til et stenhus, henved 15 × 7,5 m og sandsynligvis den borg, fru Thore Mus 1414 skænker Århus-bispen. Først i bispernes tid sker anlægget af den anselige stenbygning yderst på det sumpede næs, hvilket krævede omfattende piloteringsarbejder under husets fundament og nedramning af bolværk om holmen, der dannedes ved gennemskæring af næsset med en grav. Stenhuset var en rektangulær bygn., der målte ca. 30 × 15 m; midt på østre langside stod et svært tårn m. en sidebredde på 8,7 m og et fremspring på 6 m. Borgen var opf. af munkesten m. en murtykkelse på 2 m, på ø.siden (adgangssiden) endog 2,7 m. over et én m højt kampestensfundament, der hvilede på en pilotering af tætstående, nedrammede bøgestammer, hvorom var lagt en ramme af egetømmer for at holde sammen på konstruktionen. Over den kælderlignende underetage, der var overhvælvet m. ti krydshvælv, hvis pillefundamenter blev fremdraget 1880–82, har bygn. haft to stokv.; tårnet (m. vindeltrappe) var afsluttet m. et i 1600t. blytækt spir, mens huset var teglhængt. Det store stenhus var reserveret kongen; på næsset ø. herfor, tilsyneladende m. bibeholdelse af det ældste stenhus (vistnok nævnt endnu 1583 og beliggende v.f. fruerstuefløjen) var anl. en borggård, hovedsageligt opf. af bindingsværk, hvor lensmanden havde sin bol. Anlægget var trefløjet; fruerstuelængen i s. var på mindst 22 bindinger, til dels i to stokv. og m. trappetårn, kvist og gennemkørselsport. Huset var teglhængt lige som den ndr. fløj, der bestod af to særskilte huse, lensmandens i v. (i to stokv. m. trappetårn) s. 521 og borgestuen i ø. I ø. lukkedes borggården af den ét stokv. høje, stråtækte bryggersfløj. Ud til åen lå det to stokv. høje »lildhus« (retirade). En vold m. foranliggende grav gennemskar næsset i ø. Der var porte i ø. og v., endv. et »fangetårn«, der vist kun var af bindingsværk, men også stenhusets underetage er brugt som fængsel. 1591 tages der en etage af »det træhus, hvori kongens fader og moder boede«, og s.å. repareres »det på volden stående stenhus«. Allr. 1559 hører vi om byggearbejder på S., hvortil abbeden i Øm skal brænde tegl, og der opføres endv. en 20 bindinger lang bygn., et loft højt. 1588 skal der foretages »nogen anselig bygning«, og gennem hele 1600t. klages der over bygningernes elendige og brøstfældige tilstand, uden at der tilsyneladende foretages noget effektivt for at afhjælpe dette. 1613 er broen, møllen og porten »aldeles udbrudte og nedfaldne«, 1614 selve det store stenhus bygfældigt, hvorfor Hans Borrickmand sendes op fra Kolding for at lede istandsættelsen, og i de flg. år repareres i hvert fald alle ladegårdens huse. 1616 erstattes bolværket rundt om borgholmen af en stensætning, og 1620–21 lægges en stenbro over graven. 1621 må man forny spiret på det store hus, men et uvejr 1624 volder stor skade, og Kejserkrigen efterlader bygningerne i stærkt molesteret tilstand. Fruerstuens gavl og tårn er ved at falde ned, lensmanden må nøjes m. at indrette sig fire s. 522 stuer i sit hus, hvis tag må fornyes, og stenhuset er så hårdt medtaget, at man 1631 delvis må nedtage hvælvene for at aflaste murene, hvis pilotering mul. svigtede. Derom hedder det 1635, at det »haver i lang tid standen øde eftersom det udi fjendens tid ganske skal være bleven ruineret og fordærvet«, men en egentlig istandsættelse magter man aldrig at få gennemført; bygn. synes opgivet. Med de øvr., i det daglige brugte huse stod det ikke meget bedre til; 1638 falder loftet i lensmandens hus ned, og 1641 er alle bygn. på slottet »ganske udi alle måder brøstfældige« og »befrygtes at ville nederfalde«. Der hersker armod på al slags bohave, og efter Torstensson-krigen ser det endnu værre ud; her som andetsteds er det gået ud over træværk og beslag og murankre af metal, alt hvad der kunne fyres op med el. omsmeltes. Efter krigen gøres kun det allernødvendigste, for at slottet kunne blive beboeligt for lensmanden; det store stenhus bliver overladt til sig selv, og tagstenene benyttes til de øvr. bygn. Efter 1660 må borggden på ny repareres, og de gl. huse benyttes endnu i Fischer’nes tid, så ringe de end må have været. 1720 indrettes der rytterbarakker m.v. i en del af borggden, medens det øvr. nedbrydes 1726. Det store stenhus, der allr. længe må have stået som ruin, jævnes nu m. jorden. Efter sigende skænker kongen materialerne til lensgreve Chr. Frijs til brug ved opførelsen af Favrskov. Voldstedet, der ejes af S. kom., er udlagt som off. anlæg og bygningskompleksets konturer markeret. En del af løsfundene fra udgravningerne opbevares på S. Museum, resten på Nationalmuseet.

Da ritm. Hans Nicolai Hoff 1767 erhverver S., opfører han på den tidl. ladegårds plads v.f. åen den endnu stående, siden 1949 i klasse B fredede hovedbygning, hvortil der tages sten fra borgholmen. Bygn., der ligger på Kirkebakken og nu rummer Silkeborg Mus., er et langt, gulkalket, grundmuret, énetages hus m. let fremspringende midterrisalit hvorover en gennemgående fronton; n.façaden har ved hjørnerne kraftige, tårnagtige karnapfremspring i to etager m. sparrehovedgesims. Ladegården, der opr. var af bindingsværk, brændte 1777 og genopførtes af grundmur; bygningerne blev af Michael Drewsen omdannet til boliger for papirfabrikkens arbejdere, men de blev 1919 nedrevet og arealet bebygget. Derimod er en del af haven bev.

Litt.: Aarb. 1885. 323 ff. Ebbe C. Norn. Silkeborg Slot, i NationalmusA. 1954. 5–14.

Silkeborg birk. 21/7 1847 blev Silkeborg handelsplads og det Drewsenske fabrikanlæg udskilt fra Hjelmslev-Gjern hrdr., således at politi- og øvrighedsmyndigheden skulle udøves af en særl. politiinsp., uafhængigt af herredsfogden, som dog fortsat skulle have den egentlige retspleje. Ved kgl. resol. af 11/1 1854 oprettedes Silkeborg birk, som kom til at bestå af Linå, Tvilum, Gjern og Skanderup so. af Hjelmslev-Gjern hrdr. samt Rye og Them af Tyrsting-Vrads hrdr. Da Silkeborg fra 1/1 1900 blev kbst., fik jurisdiktionen betegnelsen Silkeborg kbst. og birk. 1919 kom den sa. m. Hids hrd. til at udgøre retskr. nr. 51, fra 1956 nr. 58, samt politikr. nr. 38, der også omfattede Skanderborg kbst. og Hjelmslev-Gjern hrdr., hvortil 1954 kom Hylke, Ovsted og Tåning so.

Ved birkets oprettelse blev det bestemt, at tingstedet skulle være i Silkeborg. Retten blev holdt i forsk. lejede lok., indtil det første ting- og arresthus blev bygget i 1857.

Litt.: Otto Bisgaard. Af Silkeborg Handelsplads’ Historie 1860–1900. 1942. 111–14.

Om V. og Ø. Kejlstrup se VII. 464 og 466.

Navnet Silkeborg (*1414 Silkeborg, *1435 Silkæburg) indeholder snarest et subst. silke ’fugtighed, sump’.

Skove: En overvejende del af arealet er dækket m. skov, der hører under Silkeborg statsskovdistr., således mod v. Lysbro skov, 180 ha, mod s. Kobskov, 167 ha, og mod ø. dele af Nordskov, i alt 734 ha, og dele af Hårup Sande skov, i alt 236 ha. I de anførte arealtal indgår de tilgrænsende søer, der ligeledes administreres under skovdistr. Foruden de nævnte skove indgår endv. skove i Linå, Them og Rye so. i det samlede skovdistr., der er på i alt 3320 ha. Træartsfordelingen er flg.: bøg 598 ha, eg 97 ha, andet løvtræ 79 ha og nåletræ 1382 ha. Lyst- og værnskov indtager 390 ha, og 774 ha er ubevokset, heraf er en betydelig del søer, således Silkeborg Langsø, Ørnsø, Brassø, Borresø m.v. Skovene står på den jy. højderyg. Terrænet veksler fra fladt, fx. i Hårup Sande skov, til for den overvejende del meget stærkt kuperet, fx. i dele af Nordskoven, i Torsø bakker (i Them so.) og andre steder. Højderne kan selv inden for korte afstande veksle fra 21 til 123 m o.h. Klimaet er gennemgående koldt og blæsende, men m. forholdsvis rigelig nedbør. Jordbunden består overvejende af lerfrit sand el. grus, dog findes på 1/4 af arealet lerblandet sand og desuden hedejord m. sandflugtsarealer (Hårup Sande) (jf. Anth. Fuglsang. Sandflugtens Dæmpning i Gern Herred. Hårup Sande i Linaa Sogn, AarbAarh. 1943. 30–76). Et ikke s. 523 ubetydeligt areal er mager tørvejord. De tertiære aflejringer, glimmerler og glimmersand, indeholder brunkulslag. På den lette jord er der ofte tilbøjelighed til mordannelse. For bøgen er væksten de fleste steder langsom. Sine steder opnår den en smuk udvikling, men ofte er bevoksningernes kvalitet mindre god. Dette skyldes formentlig, at der til brug for træskofremstillingen, der tidl. var en betydelig hjemmeindustri, er sket en udvælgelse af de største og bedste træer. For nåletræets vedk. varierer væksten m. jordbunden. Rødgranen udvikler sig mange steder godt, fx. på den gode jord i Sønderskov og i Vesterskoven, medens udviklingen er mindre god i Kobskov. Skovfyrren har god vækst og smuk stamform. Udviklingen her er noget af det bedste, der ses i Danmark. Hårup Sande antages at være opstået o. 1750 og skyldes tilsyneladende vanrøgt af de skove, der tidl. dækkede betydelige dele af arealet.

Silkeborgskovene, der sa. m. søerne, bakkerne, Gudenåen m.v. danner et i landskabelig henseende særdeles smukt bill., er stærkt besøgt af publikum. Ved skovenes drift tages der derfor meget betydelige æstetiske hensyn. Store arealer holdes således bevokset m. løvtræ i stedet for nåletræ, selv om sidstn. økon. ville være mere lønnende. Der findes et net af spadserestier, der bl.a. fører den besøgende hen til de mange udsigtspunkter, hvoraf særl. mærkes bakkekammen i Nordskoven m. udsigtspunkterne Langdal ås (72 m), Knuden (73 m), Birkehøj (75 m), Fru Bryndums Bænk, Ulvehovedet (74 m), Fru Heibergs Bænk (73 m) og Louisehøj (74 m).

Siden 28/7 1823 har de nævnte skove tilhørt staten, der overtog Silkeborg gods ved tvangsauktion for skatterestancer m.m. En betydelig del af arealet bestod dengang af åbne lyngsletter, moser og flyvesandsarealer. Skovene bestod udelukkende af bøg. Løvtræarealet er, siden staten overtog skovene, kun reduceret lidt, derimod er der foretaget betydelige plantninger af nåletræ.

Ved Vestergade, ml. kgdene, ligger den kom. tilh. lystskov Lunden, ca. 6 ha, der 1901 blev købt af staten for 35.000 kr. Fredskoven Indelukket, ca. 23 ha, langs åens vestl. side, og Marienlund, ca. 30 ha, købte kom. 1900 af staten for 42.000 kr. Endv. ejer kom. Fattiggårdsskoven samt Vester Kejlstrup og Kærsgårds plantage (i Balle so., Viborg a.). Kom. har i de sen. år endv. overtaget mindre arealer af staten til bebyggelse.

Fredede oldtidsminder: N.f. byen den ret anselige Bredhøj; dernæst i skovene en langhøj og 5 mindre høje. – Sløjfet el. ødelagt: 5 høje. – Bopladser kendes fra gudenåkulturen ved Kærsgd. og Lysbro. I Silkeborg Langsø er opfisket et spidsvåben af hjortetak, prydet m. et netmønster af indborede huller. Ved papirfabr. er i mosejord fundet flere dyssetids lerkar.

I S. fødtes 1590 godsejeren Frederik Rantzau, 1858 kabinetssekretæren A. Krieger, 1862 højskolemanden og præsten Helge Hostrup, 1863 industrimanden Thomas Ths. Sabroe, 1865 redaktøren Sophus Sørensen, 1867 lægen Johannes Fibiger og øjenlægen K. K. K. Lundsgaard, 1872 ministeren J. Hassing Jørgensen, 1873 søofficeren og entreprenøren Aage Nielsen, 1877 kommunalpolitikeren Hedevig Matthiesen, 1886 overborgmesteren og redaktøren H. P. Sørensen, 1888 kemikeren H. Baggesgaard Rasmussen, 1890 mejerikemikeren og -bakteriologen Søncke Knudsen.

Litt.: V. Drechsel. Om Oprettelse af nye Kjøbstæder, med særligt Hensyn til Silkeborg. 1854. Sa. Om Silkeborg Handelsplads og dens Tilstand. 1861. C. Fibiger. Medicinsk Topographie af Silkeborg og dens Omegn. 1863. V. Drechsel. Silkeborg 1840–1880. En historisk-statistisk Fremstilling. 1880. J. K. Jensen. Silkeborg Skolevæsen. Oprindelse og Udvikling 1846–1900. 1916. Silkeborg, i Danske Byer og Sogne. 1932. 6. 141–241. Fr. Egebjerg. Silkeborg Handelsstandsforening 1883–1933. 1933. Otto Bisgaard. Fra Silkeborgs Nybyggertid. H. C. Andersen og Michael Drewsen. 1935. Elfride Fibiger. Fra Provinsen. Erindringer fra Aarhus og Silkeborg (1852–68). 1939. Otto Bisgaard. Af Silkeborg Handelsplads’ Historie 1860–1900. Den unge By. 1942. Adolf Ludvig Drewsen. Fra og om Silkeborg. Justitiarius Adolf Ludvig Drewsens Dagbog under hans Ophold paa Silkeborg fra 16. Juni til 25. Juli 1850. 1944. Th. Jessen. Derfor maatte vi sejre … Blade af Modstandsbevægelsens Kamp mod Fremmedaaget. 1945. 103–68. Silkeborg. Historie, Natur, Erhvervsliv 1846–1946. Red. af Richard Madsen. 1946. Silkeborg i Billeder gennem 100 Aar 1846–1946. Redigeret af Peder Nielsen. 1946 (heri: Litteratur om Silkeborg). K. Albertsen. Silkeborgs Dyrlæger. 1950, Dansk Veterinærhistorisk Aarbog 1948–49. O. Ingvartsen og K. Lisberg. Erhverv i Silkeborg. 1953. H. Friis-Petersen. Slægten Fischer fra Silkeborg, i Personalhist.T. 1953. 13. Rk. 2. 52–84. Otto Bisgaard. Civiletaterne i Silkeborg 1850–1900, AarbAarh. 1954. 130–72.