Skamby sogn

(S. kom.) omgives af Lunde hrd. (Hjadstrup og Lunde so.), Skovby hrd. (Søndersø, Særslev og Melby so.) samt Grindløse, Nr. Højrup og Uggerslev so. Det svagt til jævnt bølgede terræn kulminerer i Kragehøj sv.f. Ullerup med 40,2 m, mens Torshøj sø.f. Skamby når 34 m (trig.stat.). Jordbunden består næsten overalt af et fortrinligt moræneler. Undtagelserne er et fladt bassin s.f. Skamby, hvor der er fedt, lagdelt issøler, og et andet i nv. ved Ellebæk med ferskvandsaflejringer. Ved so.s v.grænse løber Kragelund Møllebæk mod n. i en dybt nedskåren dal. Glavendrup lund (se ndf.) er so.s eneste skov. Gennem so. går jernbanen Odense-Bogense (Skamby stat.).

Areal i alt 1950: 2060 ha. Befolkning 7/11 1950: 1176 indb. fordelt på 304 husstande. (1801: 667, 1850: 887, 1901: 1054, 1930: 1186). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 629 levede af landbrug m.v., 311 af håndværk og industri, 70 af handel og omsætning, 34 af transportvirksomhed, 18 af administration og liberale erhverv og 107 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 7 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Skamby (*1348 Skamby, Scamby; u. 1798) m. kirke, præstegd., skole (opf. 1914) m. bibl. (opret. 1917, 2000 bd.), kom.kontor (siden 1947 lokale s. 350 i gl. forskolebygn.), stiftelse for tidl. arb. på trævarefabrikken (opret. 1945), hospital (tidl. fattighus) med husvildebol., stadion (anl. 1937) m. skydebane (anl. 1952), kro, filialer af Otterup Bank, Bogense Bank og Fyns Stifts Sparekasse (1946), andelsmejeri (»Centrum«, ved sammenlægning 1942 af mejerierne i Skamby (opret. 1888) og Bolmerod (opret. 1892)), frysehus (opf. 1948), elektricitetsværk (anl. 1908, udv. 1954), vandværk (anl. 1934), trævarefabr. (opf. 1895, 60 arb.), jernbanestat. (m. anlæg), posthus og telegrafeksp.; Torup (*1349 Thowatorp; u. 1801); Glavendrup (*1420 Glandrup, 1447 Glamedrøp; u. 1801) m. Glavendruplunden (se ndf.); Stensby (*1394 Steensbye; u. 1801); Ullerup (*1324 Wllethorpe; u. 1801) m. hønseri; Rostrup (*1373 Rosendorp; u. 1789) m. maskinstat. og kontrolhønseri; Bolmerod (*1391 Bulmær; u. 1792) m. vandværk (anl. 1934); Bare Brøndstrup (*1361 Brønszorp, 1844 Bare Brøndstrup; u. 1788); Bastrup (*1391 Barstorp; u. 1794). – Gårde: Mariendal (opr. 168 ha, udstykket 1933, nu: 12,3 tdr. hartk., 80 ha; ejdsk. 271, grv. 163); Brøndstrupgd. (12,2 tdr. hartk., 53 ha; ejdsk. 212, grv. 124).

S. so., der udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Krogsbølle so. So. udgør 3. udskrivningskr., 138. lægd, og har sessionssted i Otterup.

Kirken, der i katolsk tid var viet til Skt. Nicolaus, ligger på en bakke i byen og ses viden om. Kirkens ældste dele, skib og kor, er opf. i romansk tid af granitkvadre, koret på en rigt profileret dobbeltsokkel. Såvel de gl. dørsteder som flere opr. vinduer kan endnu spores, deribl. korets ø.vindue. Tre romanske billedkvadre m. løverelieffer, måske fra portal, men nu tilfældigt indmurede i sdr. korsarms gavl og en stræbepille ved s.siden, har megen lighed m. jyske figurkvadre. I senmiddelalderen er kirken helt omformet ved tilføjelse af to store s. 351 korsarme ud for skibets ø.fag, begge af munkesten m. genanvendte granitkvadre, der i s.-kapellet er anbragt i bælter, i n.kapellet koncentreret i murens nederste del. Korsarmene har begge 8-delte krydshvælv, i n.kapellet opr., i s.kapellet sen. indbygget; man tør måske deraf slutte, at s.kapellet er ældst. Kirkens svære v.tårn, af munkesten m. kvaderbælter i nederste stokv. og m. trappehus i s., er som det lille våbenhus i n., der hovedsagelig er opf. af granitkvadre, ligeledes sengotiske tilbygninger. Våbenhuset tjener nu som ligkapel. Ml. våbenhus og n.kapel er i nyere tid anbragt et materialhus m. pulttag ud fra kapellet. Kor, skib og tårnrum har enkle sengotiske krydshvælv. Ved skibets overhvælvning dækkedes døren fra våbenhuset, og kirken fik i stedet indgang fra tårnet. Under orgelpulpituret i tårnrummet er nu indrettet en forhal. Korbue, tårnbue og kapellernes arkader mod skibet er alle høje spidsbuer. I nyere tid er korets og skibets gavltrekanter ommurede, og langs murene er enkelte støttepiller opført. – På hvælvet over triumfbuen er i skibet Chr. IV.s kronede monogram, valgsprog og årst. 1648 malet. – På det panelklædte alterbord er 1941 anbragt kirkens store triumfkrucifiks, et fornemt sengotisk arbejde af Claus Berg i Odense fra ca. 1520 (V. Thorlacius-Ussing. Claus Berg. 44 f.); krucifikset fandtes 1910 på loftet. Den ældre altertavle, et godt korsfæstelsesmaleri fra o. 1700 i simpel ramme, er nu ophængt i sdr. korsarm. Alterstager af 1500t.s type. På alterklædets fløjl er broderet C. P. Blixen Fineckes og S. M. v. Essens navne og våben. Sølvforgyldt kalk m. Svavernes våben og årst. 1618. Smuk romansk granitdøbefont m. cylindrisk, arkadesmykket kumme og rund fod og skaft (Mackeprang. D. 135ff). Dåbsfad af nederlandsk type fra o. 1600. Net prædikestol i højrenæssancestil fra o. 1610, m. signaturen HB på bagsiden af et af de nedhængende englehoveder. På skibets n.væg hænger et af baron C. Blixen Finecke 1847 skænket, meget stort nadvermaleri, kopi efter Paul Veronese: »St. Gregors gæstebud«. I ndr. korsarm er der o. 1800 indrettet skriftestol. I s.kapellet series pastorum samt en tuschtegning fra 1938 af den store, prægtige hvidtjørn, kaldet pesttornen, der tidl. stod på en fællesgrav fra et pestår, men væltede omkuld i stormvejr 10/11 1933. En ny tjørn er plantet på stedet. Stolestaderne er nye. Ved døren ud til forhallen står to ens, jernbundne fattigblokke, fra 1804 og 1925. Den største klokke er fra 1604, s. 352 støbt hos Lorens Jensen i Odense; den mindre er fra 1830. I ndr. korsarm er indmuret to prægtige figursten, en over præsten Johannes Nielsen og hustru Maria Knudsdatter, † 1588, (CAJensen. Gr. nr. 722), den anden, m. 16 anevåben, over søstrene Elisabeth Svave, † 1618, og Eleonora Svave, † 1624, døtre af Jørgen Svave til Harritslevgård. Denne sidste sten lå tidl. under altret. Endv. bl.a. gravsten over herredsfoged Lauritz Nielsen, † 1652, og hustru, og over provst Niels Andersen, † 1648 og begr. under våbenhuset, samt hustru. I s.kapellet et fornemt sandstensepitafium over Günther Diderich Finecke, † 1729, og hans slægt. I forhallen er hensat ligsten over ritmester Claus Langhaar, † 1698, og hustru Rebecca Salome Tidemand, † 1684, over præsten Knud Grønvold, † 1804, og over præsten Harald Ussing, † 1881. På kgd. en begr. fhv. udenrigsminister Carl A. B. baron Blixen Finecke, † 1873, hans 2. hustru prinsesse Augusta af Hessen-Kassel, † 1889, baron G. Blixen Finecke, † 1909, og geografen, professor H. P. Steensby, † 1920; på sidstn.s grav en stor mindesten, rejst af venner. På en kvader i ndr. kapelarms gavl findes en fordybning, efter sagnet mærke af en fod, trådt af en trold, der ville rive kirken ned (Schmidt. DK. 198f.).

I Rostrup, som tidl. hed Rosendorp, lå i middelalderen en hovedgd. 1391–96 nævnes Peder Docke af R. 1409 skødede Henrik Nielsen, søn af hr. Niels Thomesen (Lunge?) til Enggård, det gods i R., som hans fader havde ejet, til hr. Johan Olufsen Bjørn († senest 1416). Lidt sen. s.å. nævnes væbn. Andreas Nielsen i R. På skiftet efter Johan Olufsen Bjørn og fru Ingeborg 1416 tilfaldt R. m. alt tilliggende i sa. by deres datter Hilles mand hr. Axel Andersen (Mule) til Kærstrup, som 1423 skødede R. hovedgd. m. 4 brydegde i R. by samt andet gods til svogeren hr. Steen Basse til Tybjerg († 1448), der måtte indløse den fra hr. Bjørn Olufsen Bjørn, til hvem den 1421 var pantsat. 1427 lagde Steen Basse R. til et af ham stiftet vikarie i Nyborg. Hans besiddelse af R. har dog mul. ikke på dette tidspunkt været ganske fast, thi 1428 fik han indførsel i og 1434 låsebrev på R.

Fredede oldtidsminder: V.f. Stensby et anseligt dyssekammer m. skålgruber på dækstenen. Nø.f. Skamby en fritstående jættestue, hvis kammer har 9 bæresten og to dæksten; ved undersøgelsen fandtes ret mange flintsager og en del keramik. Ø.f. Skamby den store Torshøj. På Glavendrup mark ligger Glavendrupmonumentet. Det består af en noget forstyrret, 37 m lang skibssætning, ved hvis v.ende, hvor den nu sløjfede Rævehøj lå, er opkastet en lille forhøjning, hvorpå er anbragt en runesten, som menes opr. at have stået på Rævehøj. Også ved skibssætningens ø.ende ligger en høj, som ved undersøgelsen viste sig at være fra bronzealderen. Runestenen, der har mange skålgruber, bærer landets længste runeindskrift: »Ragnhild satte denne sten efter Alle, Sølvernes (?), gode, krigshærens(?) højværdige thegn. Alles sønner gjorde disse kumler efter deres fader og hans kone efter sin mand, men Sote ristede disse runer efter sin herre. Thor vie disse runer. Til en udstødt vorde den som sønderhuggede(?) denne sten eller slæber den bort til minde over en anden.« Hele monumentet blev rest. og fredlyst 1892, der dannedes 1906 en forening »Glavendrup-Stenen«, og det omgivende terræn, der udvidedes betydeligt 1926, benyttes som festplads; 1915 byggedes en træhal med 800 siddepladser; på festpladsen er rejst en mindesten for grundloven (1915) og en genforeningssten (1920) samt en mindesten for Ansgar (1926) og en frihedssten (1946). – Sløjfet: Under Rostrup Ormehøj med en jættestue; under Ullerup to stengrave. Østligst i so., på Mariendals jorder, 3 høje, der antagelig har indeholdt stengrave, samt Tofthøj, hvori var en jættestue. På Torup mark lå en høj og v.f. Torshøj en lille høj, hvori er fundet et bronzesværd. – Ved Mariendal er fremkommet et skattefund fra yngre bronzealder m. halskrave, 9 armringe og bøjlenål. På Torup Mensalgd. er fundet en helleristningssten m. billede af en opstrakt hånd. Ved Bolmerod findes en gravplads fra yngre rom. jernalder.

Litt.: NatmusA. 1933. 7–9. DRun. 248. Schmidt. DK. 199. Harry Andersen i Acta Philol. Sc. XX. 1949. 311–33. Sa. i Ark. f. nord. filol. 1946. 171–81. Sa. Studier fra sprog- og oldtidsforskn. Nr. 221. 1953. E. Albrectsen i Fyns Tidende 9/7 1956.

Ullerup regnedes i 1600t. til Skovby hrd. Skamby havde indtil 1543 Lunde som anneks.

S.f. Stensby på grænsen til Søndersø so. mindesten for C. F. A. baron Blixen Finecke, rejst 1867 af Dallunds tidl. fæstebønder, der var blevet selvejere 1852. – Frihedssten ved stationen 1946.

I Skamby sogn fødtes 1805 præsten Ludvig Zeuthen, 1875 geografen H. P. Steensby.

Litt.: Byskraa for Bolmerod 1731, Vider. I. 1904–06. 350–68. K. Hansen. Beretninger om Skamby Sogn, FynskeSaml. IV. 1867. 249–306. A. K. Damgaard sst. 315–45. FynskHj. IX. 1936. 8–12, 126 f. Om Glavendruppladsen: Rasmus Nielsen i AarbOdense IV. 1916. 459–73. Sa. Glavendrup-Digtet og Glavendrup-Lundens Historie. 1927. Sa. i Aarb Turist. 1934. 149–60.