Skelund sogn

(Hadsund kom.) omgives af Als og Visborg so. samt Hellum hrd. (Solbjerg so.). Den østl. og sydl. del er lavtliggende, hævet stenalderhavbund (litorinaflade), der afvandes gennem Hånvad grøft og Korup å. Sidstn. danner skel til Visborg so. Ved Skelund by en mindre moræneø. Den vestl. del af so. er istidsdannelser med ret jævne overfladeformer og en fortrinlig, leret jordbund. Dog har den allervestligste del (Veddum Vorn) sandet jord. Her findes også nogle småplantager, mens løvskov er ret udbredt på litorinafladen. Gennem so. går jernbanen Ålborg-Hadsund (Skelund og Veddum stat.).

Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.

(Kort).

Areal i alt 2628 ha. Samlet befolkning 1/10 1955: 1783 indb. fordelt på 526 husstande (1801: 497, 1850: 949, 1901: 1413, 1930: 1824).

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

I sognet byerne: Skelund (Skelum; 1461 Skælwm; u. 180c–02) – bymæssig bebyggelse med 1955: 567 indb. fordelt på 176 husstande (1930: 504) – m. kirke, præstegd., kom.skole (opf. 1914), lystanlæg, sportspl., kro, Skelund Sogns Spare- og Laanekasse (opret. 1870; 31/3 1960 var indskuddene 1,5 mill. kr., reserverne 143.000 kr.), maskinværksted, savværk, jernbanestat., posteksp., telf.central og maskinstat.; Veddum (1436 Widum; u. 1800–01) – bymæssig bebyggelse med 1955: 440 indb. fordelt på 159 husstande – m. skole (opf. 1919) m. sognebibl. (opret. 1936, 5000 bd.), sportspl., afholdshotel og forsamlingshus (opf. 1884), andelsmejeri (opret. 1915), jernbanestat., posteksp. og telf.central. – Saml. af gde og hse: Veddum Hylt (1664 Hyldt schou); Veddum Have; Veddum Vorn; Vandkær; Tornskær; Brohse; Møllesiggde; Rønholt. – Gårde: Nørkær; Sandagergd.; Frederiksgave; Vestergd.

O. Biilmann seminarieadjunkt, cand. mag.

S. so., der sa. m. Hadsund so., Visborg so. og Vive so. udgør én sognekom. (Hadsund kom.) og sa. m. Visborg so. ét pastorat under Hindsted og Hellum hrdr.s provsti, Ålborg stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Als so. So. udgør 5. udskrivningskr., 408. lægd og har sessionssted i Hadsund.

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

Kirken består af senromansk kor og skib med våbenhus i s. 1647, sakristi ved korets n.side fra sa. tid og lille klokketårn ved korets ø.gavl fra 1800t. Den romanske bygn., vist fra o. 1250–1275, er opf. af munkesten, men har ikke bevaret opr. enkeltheder udover savskifter på korets n.- og s.side, et rundbuet vindue i korets ø.væg (ses som indvendig niche) og den runde korbue. I sengotisk tid er der i kor og skib indbygget krydshvælv, i koret ét, i skibet to fag. Våbenhuset er tilføjet 1647, og fra sa. tid er vistnok det lille sakristi, der har fladt loft og pulttag. Det ganske ejendommelige tårn, der mod sædvane er placeret ved korets ø.gavl, er sammenbygget med to ældre stræbepiller, men er af små sten i gotiske stilformer med kamtakgavle, vistnok ikke tidligere end første halvdel af 1800t. – På korbuens s.vange og den sydl. del af korets v.væg er der fremdraget meget fragmentariske kalkmalerier, knudekors og skibe, rest. 1958. (E. Lind). På korhvælvet enkel, gotisk stregornamentik. Det kvadermurede alterbord er meget fornyet. Altertavlen er en smuk, lille tavle i højrenæssance o. 1600 med 1800t.s maleri af korsfæstelsen. Sengotiske stager på fødder formet som løver. Romansk granitfont med glat kumme. s. 1122 Sydty. fad o. 1575 med syndefaldet. Prædikestol 1786 med tynde, drejede hjørnesøjler og våben for Andreas v. Arenstorff og Johanna Augusta Dietrich. Et enkelt, snedkret pulpitur er sikkert fra sa. tid. Kirkeskib: Tremastet skonnert »Håbet«. Klokke 1889, Løw og søn. Mindetavler over sgpr. Enevold Wagaards († 1773) to hustruer og gravsten over sgpr. Peder Wagaard, † 1806.

Erik Horskjær redaktør

Østergård i Skelund indværgedes 1528 af Ole Andersen i Skelund.

Carl Jørgensen adjunkt, cand mag.

I Skelund oprettedes o. 1870 af J. F. Hammer en højskole, som nedlagdes i 1880erne. En ny højskole opførtes 1909 af et A/S; en tid var den efterskole, men nedlagdes 1923.

Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.

Skove: Mod ø. på kæragtig jord lidt skov, fortrinsvis elleskov, således Nørkær skov. Mod s. ligger en mindre del af V. Lovnkær skov (jf. omtalen under Visborg so.).

Peter Kjøller ekspeditionssekretær, forstkandidat

Der er ingen fredede oldtidsmindesmærker i so., men der har været 6 høje i den højere, vestl. del af so. Fra Veddum kendes grave fra ældre romersk jernalder.

Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.

I Skelund so. fødtes 1869 landbrugsskoleforstanderen J.J. Hansen, 1875 embedsmanden og politikeren Svenning Rytter.

Litt.: Valdemar Pedersen. Træmændene i S., HimmerlKjær. XL. 1951. 74–81. E. W. Jacobsen. Fra Skelund Præstegaard, HimmerlKjær. XVI. 1927. 207–16. Sa. Præsteslægten Wagaard i Skelund og Visborg. Himmerl Kjær XIII. 1924. 60–101. Henrik Møller. Brydegilderne i Skelum. HimmerlKjær XXXI. 1942.