Sønder Alslev sogn

(Sdr. Kirkeby-Sdr. A. kom.) omgives af Østersøen samt Idestrup, Sdr. Kirkeby og Karleby so. Det svagt bølgede terræn, der ø.f. S. Alslev når til 20 m, danner lave klinter mod den sydl. del af Østersøkysten, mens resten af kyststrækningen er en flad, sandet kyst med gode bade- og udflugtssteder, Tromnæs og Sdr. Alslev strand. Sidstnævnte sted er der opstået en sommerhusby. De fortrinlige morænelersjorder er ved so.s største vandløb delt ml. Sdr. Alslev by og Korselitse. I so. den store Hovedskov med Fruens Ege, Teglskov og Tromnæs skov. Ved det nordvestl. skel løber landevejen Nykøbing-Horbelev.

Areal i alt 1950: 1102 ha. Befolkning 7/11 1950: 270 indb. fordelt på 73 husstande. (1801: 170, 1850: 233, 1901: 332, 1930: 339).

I sognet byen: Sønder Alslev (*o. 1250 Alslef syndræ; u. 1800) m. kirke og skole (opf. 1889, arkt. H. C. Glahn). – Saml. af gde og hse: Garret Huse; Skånebro s. 980 Huse; Sønder Alslev Strand; Lerhuse. – Gårde: Hovedgd. Korselitse (*o. 1250 Køcæliz, 1462 Kotzelitze; i alt 378,6 tdr. hartk., 3255 ha, hvoraf 1720 skov; ejdsk. 6536, grv. 3365, heraf under hovedgd. 92,5 tdr. hartk., 337 ha; ejdsk. 1205, grv. 734) m. svagbørnskoloni og fribol. (Aldersly, opret. 1858); Alslevgd. (20 tdr. hartk., 82 ha; ejdsk. 265, grv. 170).

Sdr. A. so., der sa.m. Sdr. Kirkeby so. udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Systofte so. So. udgør 2. udskrivningskr., 202. lægd og har sessionssted i Nykøbing.

Kirken er en romansk munkestensbygn., hvoraf kun skibet er bev. S.døren er ommuret, den rundbuede, falsede n.dør, der sidder i et fremspring, er tilmuret. V.gavlen er ved savskifter delt i fire trekanter; i den midterste af disse sidder to kridtkvadre m. relieffer af en mand og en kvinde fra 1100t. I gotisk tid rejstes i v. et tårn af munkesten af sa. bredde som skibet, og op mod dets v.mur lod enken efter Chr. Hincheldey til Orupgård 1796 bygge et smukt lille gravkapel af mursten m. granitsokkel og portal i s. Et våbenhus af bindingsværk er forsv. 1861 nybyggedes kor og apsis af gule mursten, korbuen blev udvidet, skibet fik bjælkeloft og store vinduer, og tårnrummet overhvælvedes. – Altertavle fra 1865, nygotisk ramme m. maleri: korsfæstelsen. † Altertavle, hvori sad en figurgruppe af alabast fra o. 1425, Maria m. den døde Kristus, et smukt arb. mul. af den lybske billedhugger Johs. Junge (i Nationalmus.). Alterstager 1564 m. våben og forbogstaver for Peder Falster og Øllegaard Walkendorff. Ny døbefont, sydty. dåbsfad o. 1575. Nygotisk prædikestol fra 1866 og stolestader fra 1862. Klokke støbt 1724 af Henrik Tessin. – Figurgravsten 1559 over Peder Falster til Korselitse, † 1556, og hustru Øllegaard Walckendorff, rejst opad tårnrummets v.væg (CAJensen. Gr. I. 257; II. nr. 489, tvl. 71). †Epitafium over ægteparret og en † anetavle m. deres 32 malede våben hang tidl. over korbuen. På gravkapellets s.væg seks kisteplader, bl. over s. 981 justitsråd Chr. Hincheldey til Orupgård, † 1793, og hans to hustruer Mette Helene Tersling, † 1770 og Laurentia Hofgaard, † 1841.

Litt.: DanmKirk. VIII. Maribo a. 1392–1403.

Korselitse lå i middelalderen i en landsby af sa. navn, hvis 10 gde efterhånden lagdes ind under Korselitsegd., de sidste 5 i 1688. ValdJb. anfører en hovedgd. på stedet. 1425 ejedes K. af Laurids Falster, hvis søn landsdommeren hr. Peder Falster skrives til K. 1452–82, og dennes søn landsdommer Oluf F. (formentlig † 1529) skrives til K. fra 1497. Efter ham overtoges K. af hans søn hr. Peder F. († 1556), hvis enke Øllegaard Walkendorff udvidede den m. 5 gde i landsbyen af sa. navn. Sønnen Jens F. til K. døde 1600 som slægtens sidste mand. Efter ham ejedes K. af Axel Brahe til Elved, der 1603 mageskiftede den til kronen, hvorefter den blev lagt til enkedronning Sophies livgeding. Hun byggede 1605 en ny hovedbygn. i 2 stokv. I den flg. tid brugtes K. som ladegd. for Nykøbing slot. En tid var her stutteri og fasaneri, men begge dele flyttedes herfra 1694, fasaneriet til Fasangården på Fr.berg. Fr. IV henlagde K. under ryttergodset, og ved dettes salg 1766 blev den afhændet til prins Carl af Hessen (89 tdr. hovedgdstakst, 702 tdr. bøndergods samt en del skov og tiender; pris 77.054 rdl.), af hvem generalmajor Joh. Fr. Classen 1768 købte den og Karlsfelt for 102.000 rdl. Classen, der drev sine godser m. stor dygtighed, købte samtidig el. i de flg. år betydelige mængder bøndergods og tiender i omegnen, således i Halskov, Skjoltrup, Bønnet, Bjergegårde, Karleby, Sdr. Kirkeby, Horbelev, Horreby, Heslegårde, Borren, Vejringe, Hesnæs, Rodemarker samt Garnevrågården. Fæstebønderne havde han udnyttet m. svært hoveri, men i sit testamente bestemte han, at der efter hans død skulle gives dem arvefæste, deres hoveri skulle fastsættes mildere end love og forordninger påbød, og hoveribestemmelserne skulle i tvivlstilfælde fortolkes i bøndernes favør. Efter hans død 1792 har K. tilhørt det af hans midler oprettede fideikommis.

Det Classenske Fideikommis oprettedes i kraft af Classens testamente af 28/1 1789 m. kodicil af 23/3 1792 af dennes meget store formue, som bestod af de falsterske godsers 155 tdr. hartk. s. 982 fri hovedgdstakst, 1200 tdr. bøndergods, 16 tdr. skov og ca. 90 tdr. tiender samt af Frederiksværk m. hovedgårdene Arresøgård (Arresødal) og Grønnesø (Grønnæssegård), Classens Have og en gård i Amaliegade i Kbh., det Classenske bibliotek, Vinderød kirke og betydelige udestående kapitaler. Frederiksværk og de to dertil liggende godser blev dog straks efter Classens død i h. t. dennes efterladte bestemmelser solgt til prins Carl af Hessen og udgik dermed af boets masse. Fideikommiset skulle efter testamentet dels udrede en del legater til offentlige stiftelser og private, dels anvendes til »at danne nyttige mennesker til statens bedste, til at understøtte og befordre vindskibelighed og arbejdsomhed i de nødvendigste dele for landets vel, og til at hjælpe og lindre fattigdom og elendighed«. Da boet 1804 langt om længe var blevet endelig opgjort, viste det sig, at fideikommisset ejede 1.124.268 rdl. Det har i de forløbne år virket efter fundatsen. Der er ydet hjælp til børn, syge og trængende, til skoler, biblioteker, videnskabelige formål osv. Blandt de betydeligere foretagender, som fideikommisset har oprettet, bygget el. sat i gang, kan nævnes Den Classenske Agerbrugsskole på Næsgård, De Classenske Boliger på Frederiksberg, Arresødal rekonvalescenthjem, spædbørnshjemmet Ordruphøj m.v. Det Classenske Bibliothek opretholdtes som selvstændigt bibliotek til 1868, da hovedparten af dets bøger indlemmedes i Universitetsbiblioteket. 1883–84 lod fideikommisset Vinderød kirke helt ombygge. 1929 overgik den til selveje.

Litt.: A. Paludan-Müller. Generalmajor Classen 1725–92. 1923. Sa. i DHerreg. 1920. 15–24. H. Hjelholt. Falsters Historie. I–II. 1934–35 (se registeret). Harald Jørgensen og F. Skrubbeltrang. Det Classenske Fideicommis gennem 150 Aar. 1942. Henny Glarbo i DSlHerreg. II. 1943. 385–92. Joh. Fr. Classen. Peter Hersleb Classen, Aarb. f. Foren. af 3. Dec. 1892. 1921.

Den gl. hovedbygn. var antagelig opf. 1605 for enkedronning Sophie og bestod af to stokv. m. forstue og vindeltrappe. Den forfaldt og ombyggedes 1775–77 til et nyklassicistisk hus af arkt. Andreas Kirkerup for generalmajor Johan Fr. Classen. Det dybe, to stokv. høje hus, der hviler på de gl. hvælvede kældere, har pudsede, vandret fugede façader m. glatte pilasterprydede midtpartier. Under det blå tegltag løber en triglyffrise. I det indre er, trods mange forandringer, bev. flere af de opr. interiører, fx. »Den grønne sal«. Bygningens hovedrum »Den hvide sal«, der var dek. m. stukarbejder og en serie portrætmedaljoner af Wiedewelt, er nu opdelt i flere stuer samt en bred korridor, men salens opr. udsmykning ses endnu brudstykkevis i de enkelte rum. Ved stranden i Tromnæs skov findes »Generalens Lysthus«, en romantisk hytte m. stråtag og træsøjler, opf. af Kirkerup. – I parken, der er anl. i eng. stil af brdr. Mansa, findes et sørgemonument af Luigi Grossi over generalinde Anna Elisabeth Classen (d. 1786).

S.f. kirken har der ligget en lille sø, hvis vand ansås for helbredende ved øjensvaghed. Den opgives at have heddet Stjøvel sø; stjøvel er dialektens ord for »gadekær« (Schmidt. DH. 126).

I Falsterlisten (o. 1250) i ValdJb. nævnes blot sognebyen Alslevsøndre m. 8 bol og 256 ørtug skyldjord, idet byen Korselitse anføres under Sdr. Kirkeby so. (se s. 979). Kongen har ingen ejendom i dette so.; en Frændi (Æsgisun?) ejer næsten hele Sdr. A. by og 30 ørtug i Korselitse, formodentlig begyndelsen til den sen. hovedgd. (se ovf.).

Lerhuse s.f. Sdr. A. kaldes også Gammelby og skal if. lokal tradition være en rest af en forsv. landsby.

Skove: Mod n. og ø. betydelige skove (ca. 350 ha), der hører under Korselitse, nemlig Hovedskov og partierne Fruens Ege, Teglskov og Tromnæs skov. Jordbunden er stærkt leret. Hovedtræarten er bøg, skønt den gennemgående ikke bydes de ubetinget gunstigste kår. Egens udvikling er derimod fortrinlig. Nåletræ forefindes kun i mindre mængder. Ved Korselitse findes en meget stor bøg »Kammerherrens bøg« og spredt i skovene flere anselige ege. I Fruens Ege mærkes en mindestøtte over gehejmeråd P. H. Classen († 1886) og i Tromnæs skov en ikke mere benyttet begravelsesplads for den Classenske familie (4 grave). Endv. findes her »Generalens Lysthus« (se ovf.).

Fredede oldtidsminder: På Korselitse mark en større høj; i Hovedskoven 10 høje, de fleste mindre. – Sløjfet: På Sdr. A. mark en høj. – 1843 opgravedes i en mose under Korselitse et kvindelig, indhyllet i tøj; det blev straks nedgravet på kirkegården, men på kronprins Frederiks foranledning blev det snart efter taget op og indsendt til Museet for nordiske oldsager. Takket være en bronzebøjlenål kan det dateres til ca. 300 e. Kr.

Litt.: M. Hald i Nord. Fortidsminder. V. 1950. 71–73.

På Korselitse fødtes 1809 søofficeren Peder H. C. Smidth, 1864 lægen Chr. Saugman, i Sdr. Alslev so. i øvrigt blev 1793 handelsmanden Chr. Hincheldey (født 1729 i Nykøbing F.) begr. i Sdr. Alslev kirke (s.d.).