Svallerup sogn

(S. kom.) omgives af Rørby, Ubby og St. Fuglede so., Løve hrd. (Gørlev og Kirke Helsinge so.) samt Store Bælt. Grænsen mod Løve hrd. dannes af Halleby å. Det overvejende jævnt bakkede terræn når sin højeste kulmination i det storformede landskab sv.f. Bjerge, hvor Urhøj (trig. stat.) hæver sig til 55 m, og hvor Bjerge klint står stejlt ned mod Store Bælt. Kysten er på dette sted siden stenalderen rykket flere hundrede m tilbage. N. herfor strækker sig ind i land et lavt eng- og hedeparti, kaldet Holmen, opr. en havbugt, der senere er blevet lukket med strandvolde. Mod s. har et andet tilsvarende strandvoldsparti afspærret de lave Bjerge enge fra havet, og ved strandvoldenes fortsatte vækst er Halleby ås munding blevet forskudt langt mod s. Området, der kaldes Osen (jf. *1444 Osce s. 510 Strømmen, der synes at være den gl. betegnelse for Halleby å), er dels lyngbevokset og dels beplantet, og i nyere tid er der gravet et nyt udløb for Halleby å gennem det. Istidslandskabet består for en væsentlig del af moræneler og danner ved sin frugtbarhed en stærk kontrast til strandvoldssletternes sand og grus. Af skove findes kun plantagerne på Osen. Gennem so. går landevejen Slagelse-Kalundborg.

Areal i alt 1950: 2303 ha. Befolkning 7/11 1950: 1015 indb. fordelt på 309 husstande. (1801: 610, 1850: 886, 1901: 1014, 1930: 1033). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. grupper: 705 levede af landbrug, 194 af håndværk og industri, 24 af handel og omsætning, 22 af transportvirksomhed, 21 af administration og liberale erhverv og 70 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 4 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Svallerup (1329 Swalæthorph; u. 1792) med kirke, præstegd., hovedskole (opf. 1878) og forskole (opf. 1923), sognebibl. (1896; 1397 bd.), forsamlingshus (på vejen til Bjerge), idrætsanlæg, motormølle og telf.central (Katholm); Bjerge (Bjerre, *1231 Byargh, 1320 Byærghæ; u. 1797) med hovedskole (opf. 1882) og forskole (opf. 1904). – Saml. af gde og hse: Ågerup (*1454 Avorpe Dam, 1551 Aberup Ml.) med motorml.; Østervang; Svallerup Strand med feriekolonier og restaurant; Bjerge Strand med sommerhuse og Ringsted Børnehjems feriekoloni (Storebælt); – Gårde: Filipsdal (19,2 tdr. hartk., 136 ha; ejdsk. 273, grv. 177), Strandgd. med Søgd. (13 tdr. hartk., 65 ha; ejdsk. 217, grv. 120), Urhøjgd.; Svellas vind- og motorml.

Svallerup so., der udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Røsnæs so., dog under amtets 3. folketingsvalgkr. og udgør 2. udskrivningskr., 357. lægd. So. har sessionssted i Kalundborg.

Den hvidkalkede kirke ligger østl. i byen på fladt terræn. Hegnsmurene er gamle, om end næppe fra middelalderen, med en anselig køreport mod ø. Ved murens sø.hjørne ligger en velbevaret, stråtækt kirkelade med kamtakkede, blændingsprydede gavle, fredlyst under Nationalmuseet siden 1913. Af den romanske kirke er skibets langmure og v.gavl i behold, desuden resterne af et påbegyndt, men aldrig fuldført 1100t. tårn. Materialet er kampesten. Et gl., rundbuet vindue skimtes på n.siden over det sen. tilbyggede kapels loft. S.døren sidder på sin opr. plads, men er ommuret. I gotisk tid fik skibet 2 krydshvælvinger. Sen. nedreves det gl. kor, og kirken forlængedes mod ø. i hele skibets bredde. Det nye kor fik 2 smalle krydshvælv, og bag den flade altervæg indbyggedes et smalt tværgående sakristi, dækket af 2 små krydshvælv. Adgangen til sakristiet var opr. i kirkens akse bag alteret (som i Årby); nu sidder døren n.f. alteret. I sengotisk tid opførtes endv. et våbenhus mod s., et dobbeltkapel med tvillinggavl mod n. (stærkt omdannet i ny tid, vestre halvdel er nu materialrum) samt et klokketårn mod v. – Det murede alterbord, der dækker den ældre dør til sakristiet, har udsk. forsidepanel fra o. 1600. Stagerne, med snoede skafter, er af sengotisk type. En syvarmet stage af malm skænkedes ved genforeningen. Altertavlen er fra beg. af 1600t.; den har storvinger, og felterne er leddelt ved drejede søjler med skaftringe og prydbælter; den er enten af Kalundborgværkstedet el. dog beslægtet dermed; i storfeltet er anbragt et moderne krucifiks, og i småfelterne er der nyere malerier (apostle). Prædikestolen er af sa. værksted som altertavlen. Den romanske font af granit er prydet med udhuggede hoveder ved mundingsranden; foden er moderne, støbt af cement. I våbenhuset hænger et krucifiks fra slutn. af 1600t. Klokkerne er fra 1588 og 1654. På korets n.væg er indmuret en gravsten med nu næsten ulæselig indskr. over kirkeejeren Hans Andersen Hjort, † 1739. Over buen til ndr. kapel er indmuret en gravsten over provsten Hans Amundin, † 1802. Foran våbenhusdøren ligger en gravsten over Martha Maria Grundtvig, † 1790, enke efter præsten Niels Rauberg i Ubby. – På kgd. er begr. sgpr. Laur. Jacob Eger, † 1827.

Filipsdal er opret. i slutn. af 1700t. af to bøndergde i Bjerge. Den hørte til 1860, da den solgtes til kammerråd Hans Fraas († 1882), under Ågård gods. Fraas’ familie ejede den til 1921, da den solgtes til godsejer J. H. Olsen, Ågård. Siden 1929 ejes den af H. Rothe Meyer.

Esbern Nielsen af Svallerup nævnes 1404, Niels Esbernsen 1406.

Skove: Mod s. på det flade land Osen er i nyere tid anlagt nåletræsplantager med forsk. lodsejere. Ellers er sognet skovløst.

Fredede oldtidsminder: På højdedraget ved Bjerge den anselige jættestue Regnershøj, der indeholdt ret mange flintsager; desuden den højtliggende Urhøj og den store Skånshøj. – Sløjfet: 14 ubest. dysser og andre stengrave og 25 høje, fordelt nogenlunde ligeligt mellem S. og Bjerge marker; fra Maglehøj i S. et ret betydeligt fund fra ældre bronzealder. – Ved Filipsdal en boplads fra jættestuetid.

På Skansebakke ved Bjerge, nær Store Bælt, har der været en hellig kilde, hvor der indtil midt i 1800t. holdtes kildemarkeder; ved kilden var en blok (Schmidt. DH. 117).