Svanninge sogn

(S. kom.) omgives af Brahetrolleborg og Diernæs so., Fåborg kbst., Fåborg fjord, Horne so., Helnæs bugt samt Jordløse, Håstrup og Ø. Hæsinge so. I so. ligger Fyns mest imponerende randmorænestrøg, og fra de Fynske Alpers sydl. del, de kendte Svanninge Bjerge el. Svanninge Bakker, er s. 804 der vid udsigt over de sydfynske farvande og Lille Bælt til Als og Sønderjylland. Højeste punkt er Lerbjerg i Svanninge Bakker (125,8 m, trig. stat.), men nok så kendt som udsigtspunkt er Tyveknap (85,2 m; med udsigtstårn) i den fredede del af bakkerne. De af isen mest fra nø. opskudte bakker har overvejende sandet bund og er for en stor del skovdækkede. Under isafsmeltningen strømmede store vandmasser ned over de lave partier ved Svanninge by og videre forbi Millinge og Stensgård til Faldsled, og her i den tidl. smeltevandsflods spor ligger tykke lag af sand, der omkr. Faldsled er blæst op i lave klitter, nu beplantede med nåletræer. Sandet har også været medvirkende til skabelse af det kendte udflugts- og badested Faldsled. N.f. dette lange sandstrøg ligger et parti med langstrakte afrundede bakker (Solbjerg), hvor jorderne er af bedre bonitet, og det sa. gælder egnen s.f. Millinge samt so.s sydøstl. hjørne. I de mest skovklædte Svanninge Bakker ligger mindre partier med krat af lyng og gyvel på de mere flyvesandsbetonede partier. De største skove er Stensgård skov i Svanninge Bakker, Enemærket, Sandholmene, Møsteskov, Hanneslund, Duered og Falden plantage. Ved Grubbemølle ligger Åmose og n.f. Stensgård Bregninge mose. Gennem so. går hovedvej 8 (Nyborg-Fåborg), landevejene Fåborg-Odense og Fåborg-Assens samt Bøjden landevej til Horne. – I Helnæs bugt ligger den 3,5 km lange, smalle ø Illum (*1200t. Jlm) (85 ha), med højeste punkt 9,4 m. Egl. er Illum en hel række af små, sandede øer, der er svejset sammen af lave, fugtige strandengspartier. Ved et vad står Illum i forbindelse med den lave ø Horsehoved (5 ha), hvorfra et andet vad fører til den noget større og højere (15 m) men ligeledes ubeboede ø Vigø (19 ha).

Areal i alt 1950: 3579 ha. Befolkning 7/11 1950: 2537 indb. fordelt på 745 husstande. (1801: 1004, 1850: 1504, 1901: 1933, 1930: 2317). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 971 levede af landbrug m.v., 716 af håndværk og industri, 215 af handel og omsætning, 118 af transportvirksomhed, 125 af administration og liberale erhverv, 355 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 37 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Svanninge (*1231 Swanæwich, 1490 Suaninge; u. 1801) m. kirke, præstegård, skole (opret. 1728 af Karen Brahe, nuv. bygn. opf. 1890, arkt. Fritz Jørgensen) m. sognebibl. (opret. 1903, 3000 bd.), forskole (opf. 1920, arkt. Chr. Kjeldsen), restaurant (»Stævnegården«), andelsfryseri, vandværk og trævarefabr.; Østerby (*1489 Øster Millinge, 1610 Østerbye; u. 1818) – sa.m. nedenn. Millinge bymæssig bebyggelse m. 1950 i alt 291 indb. fordelt på 84 husstande; fordelingen efter erhverv 1950 var flg.: 54 levede af landbrug m.v. 130 af håndværk og industri, 31 af handel og omsætning, 28 af transportvirksomhed, 6 af administration og liberale erhverv, 42 af aldersrente, formue, pension olgn. – m. sognegård (opf. 1904) m. forsamlingshus, kom.kontor, motorml., andelsmejeri (»Egedal«, opret. 1888), andelsfryseri, vandværk, forstplanteskole (»Lindegård«) og lædervarefabr.; Millinge (1391 Mildinghe, 1490 Millinge; u. 1818), sammenvokset m. Østerby, m. skole (opret. 1785, nuv. bygn. opf. 1855), forskole (opf. 1901), stadion, andelsfryseri, vandværk, bryggeri, posthus og telegrafstat.; Faldsled (1472 Faldslett; u. 1783) m. kirke, ligkapel (opf. 1932 og 1954), skole (opret. 1828, bygn. opf. 1906), forskole (opf. 1906), alderdomshjem (»Stensvang«, opf. 1953, arkt. J. Folke Olsen, også for naboso.), kro, andelsfryseri, 2 vandværker, 2 snedkerier, posthus og bådehavn. – Saml. af gde og hse: Falden; Assensvej (Sandegyde), forstad til Fåborg, snedkeri (»Savsted«); Odensevej-Bjernevej-kvarteret, s. 805 forstad til Fåborg – bymæssig bebyggelse med 1950 i alt 539 indb. fordelt på 173 husstande; fordelingen efter erhverv 1950 var flg.: 96 levede af landbrug m.v., 199 af håndværk og industri, 68 af handel og omsætning, 26 af transportvirksomhed, 46 af administration og liberale erhverv, 103 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 1 ikke havde givet oplysning om erhverv; Svanninge Mark m. skole (opf. 1890, arkt. Fritz Jørgensen), forskole (opf. 1920, arkt. Chr. Kjeldsen), Fåborg Amtssygehus’ epidemiafd. (jf. s. 585), vandværk, svineavlscenter (»Betzyslyst«) og minkfarm; Millinge Mark m. 2 andelsfryserier; Svanninge Bakker m. børnehjem (»Søgård«), rekreationshjem (»Baronessens Ferie- og Rekonvalescenthjem«, opret. af Emma baronesse Schaffalitzky de Muckadell til Rødkilde), friluftsscene, 2 restauranter (»Skovlyst« og »Det hvide Hus«), udsigtstårn (muret), grusgrav m. cementvarefabr.; Rallebæk; Øksnebro. – Gårde: hovedgd. Stensgård (*1391 Stensgharde, 1472 Stensgard), tidl. under Hvedholm (i alt 100 tdr. hartk., 935 ha, hvoraf 573 skov; ejdsk. 1377, grv. 862; heraf under hovedgd. 58,8 tdr. hartk., 323 ha; ejdsk. 835, grv. 507); Dalkildegd; Illum (12 tdr. hartk., 85 ha; ejdsk. 151); Solbjerggd.; Tommerupgd.; Sandbjerggd. – Nørremølle (o. 1600 Nør Mølle); Grubbemølle (*1508 Suaning Mølle eller Grubbe Mølle) m. vind- og vandml.; Hedens Vandmølle (1682 Heedens Mølle), vandml.

S. so., der udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Diernæs so. So. udgør 3. udskrivningskr., 22. og 23. lægd og har sessionssted i Fåborg.

Kirken, fordum viet Skt. Nicolaus, er en anselig gulkalket bygn. m. tårn i v., langhus og to korsfløje. Den ældste kerne er skibets vestl. del, som antagelig stammer fra romansk tid, opf. af kamp, om end der ikke er sikre træk, som kan bevise det. I den sen. middelalder er kirken ændret til et langhus; det formodede romanske kor blev nedrevet, og kirken forlængedes mod ø. i skibets bredde. Materialet i de nye partier var tegl. Samtidig blev langhuset dækket af fire fag ottedelte hvælvinger. I koret er mure og hvælving i een støbning og opf. samtidigt, mens skibets tre fag hvælvinger tydelig nok er yngre end de mure, de støtter sig til. I sengotisk tid fik kirken yderligere to tilbygninger, et n.kapel, til dels af kamp, og et v.tårn. Som kirken nu står, er den i det ydre stærkt præget af en ombygning 1837; tårnet blev forhøjet og fik slankt, spåntækt spir ml. 4 kamtakkede gavle; kirkens hovedindgang henlagdes til tårnrummet; en sdr. korsfløj, svarende til n.kapellet blev nyopf.; endelig ommuredes gavlene på koret og ndr. korsfløj, ligesom hele kirken blev gulkalket.

Kirkens inventar er næsten fuldstændig fornyet ved hovedrestaureringen 1837. Altertavlen består af midtskabet af en sengotisk tavle, o. 1475–1500, m. korsfæstelsesrelief; topstykke og fløje, m. malerier af evangelisterne og de fire store profeter, er fra 1837. Sengotiske alterstager. En romansk granitfont står på kgd. Bronzerelief i tårnets s.væg, modelleret af Thorvaldsen 1841 og støbt 1843: sgpr. Hans Madsen, der under grevens fejde underretter Johan Rantzau om fjendens planer (H. M. fik som belønning herfor tillige Horne præstekald). – To gravsten, en stor figursten over Anders Emmiksen til Stensgd., † 1566, og hustru Agnete Reventlow, † 1568, bekostet 1583 af deres døtre Magdalene og Margrethe (CAJensen. Gr. nr. 712), og en barok sten over sgpr. Jacob Hansen Hiort, † 1664, og hustru Johanne Jensdatter, † 1659.

På kgd. er begr. Jensenius Johansen, † 1902 (sgpr. her fra 1888) og maleren Sophus Paulsen, † 1935.

Faldsled filialkirke, opf. 1931–32, indviet 17/4, arkt. Th. Nygaard, af gule håndstrøgne mursten m. rødt tegltag, tresidet kor, over indgangen træspir tækket med spån. Altertavle af V. Brandt, Den synkende Peter. Døbefont af mahogni fra Hindsgavl.

Stensgårds hist. kan med sikkerhed kun føres tilbage til 1391. De ældre oplysninger om en Hartvig Steen, hvorefter gden skal have fået navn, er urigtige, og efterretningen om, at s. 806 Oluf Bjørnsen (Bjørn), der levede 1310, og hans søn Bjørn Olufsen, som 1343 gav to gde i Millinge til Svanninge kirke, begge skal have skrevet sig til S., kan ikke afhjemles. Det er ligeledes usikkert, om hr. Oluf Bjørnsen († 1381) har ejet S. Sikkert er det derimod, at hr. Albert Andersen (Eberstein) til Tovskov (Gram hrd.) og Rydhave († senest 1405) 1391 pantsatte gden m.v. for sin hustru Elsebe Henningsdatter Podebusks († senest 1412) brudeskat (800 mk.). 1412 undte væbn. Claus Krummedige hr. Bjørn Olufsen (Bjørn) († tidligst 1433) al sin rettighed i S. og andet gods på Fyn. Ejerforholdene ned igennem 1400t. var meget indviklede. 1449 skiftede ovenn. Bjørn Olufsens søn rigsråden hr. Johan Bjørnsen (Bjørn) til Nielstrup († ml. 1472 og 75) m. sine medarvinger hans broder Jacob Bjørnsen (Bjørn)s børn: Jep Jacobsen (Bjørn), Anders Jacobsen (Bjørn) til Vorgård († 1490) og Sophie Jacobsdatter (Bjørn), sen. g.m. rigsråden hr. Detlev (Tillef) Reventlow. S. nævnes da ml. den afdøde hr. Bjørn Olufsens pantegods, og de nævnte broderbørn fik halvdelen deri. Hr. Detlevs søn Joachim Reventlow til Rixdorph skrev sig 1492 til S., men solgte 1494 sin del af S., som da var beboet af to bønder, til Otto Emmiksen til Revsø, der var g.m. Anne, datter af ovenn. hr. Anders Jacobsen (Bjørn). Deres søn Anders Emmiksen, der 1526 skrev sig til Pårup, arvede S. og er kendt for sine mange retstrætter. 1555 måtte han efter utilbørlige ord mod kongen forpligte sig til at opholde sig på sin gd. Han døde 1566, hans enke 1568; begge begravedes i Svanninge kirke. S. gik i arv til sønnen Otto Emmiksen m. tilnavnet »den Onde«, der døde 6/7 1594 på S. efter dagen før at være blevet overfaldet og såret i sin seng af to af sine tjenestefolk på ægtefællen Dorte Mikkelsdatter Hestens foranledning. S. kom derefter helt el. delvis til hans søster Mette Emmiksen, enke efter landsdommer i Skåne Jørgen Tidemand († 1571), og efter hendes død 1612 ejedes den af Melchior Gregersen Ulfstand til Kærgårdsholm († 1630). Han videreskødede den 1625 til sin datter Sidsel Høeg, enke efter Ebbe Munk til Fjællebro; hun synes at have foretaget store ombygningsarbejder (se ndf.). Ved hendes død 1648 skødede arvingerne gden til den tyskfødte adelige hr. Wenzel Rothkirck, efter hvis død 1655 den på skiftet 1657 m. 24 gde, 2 møller og 8 huse udlagdes til sønnen Chr. Rothkirck. (S.å. skal svenskerne have afbrændt S., der ligeledes 1669 ramtes af en lynbrand). Han levede endnu 1687, men 1689 solgte hans enke Sophie Jørgensdatter v. Schult S. (1688: 33,88 tdr. hartk. m. 180,3 tdr. land under plov) til amtsforv., kancelliråd Jens Christensen Heden. Bøndergodset var da reduceret til 8 gde og 7 huse, men den nye ejer, der 1690 fik tre års henstand m. kompletteringen af hovedgdens tilliggende og 1692 adelige friheder derfor, øgede atter dette. Ved sin død 1708 efterlod han sig dog så mange skatterestancer, at gd. og gods foreløbig tilfaldt kronen. Hans søn sen. etatsråd Fr. Jensen Hein kunne dog 1712 på auktion tilbagekøbe gden (hovedgdstakst 33 7/8 tdr. hartk., skovskyld 3 1/8 tdr., Heden kirketiende 13 3/4 tdr. hartk. foruden bøndergods); han var en udmærket administrator, ægtede 1737 Susanne Brahe og oprettede – da ægteskabet var barnløst – ved et erektionsbrev af 17/1 1751 stamhuset Hvedholm sa.m. ægtefællen og dennes broder Preben Brahe til fordel for sidstn. og dennes arvinger; det bestod af Hvedholm (s.d.), Østrupgård (s.d.) og S., hvortil Susanne Hein 1758 føjede Damsbo (s.d.). Fr. Hein døde 1751, ægtefællen 1760, og Preben Brahe tiltrådte da stamhuset; han døde ugift 1786, og den nye besidder blev da en slægtning (på mødrene side) Axel Fr. Bille, der 1787 antog navnet Bille-Brahe, men døde ugift s.å. Næste besidder blev derefter hans fader gehejmekonferensråd, stiftamtmand Henrik Bille, der ligeledes antog navnet Bille-Brahe, men døde 1789, hvorefter en anden søn af ham sen. gehejmekonferensråd Preben Bille-Brahe tiltrådte stamhuset, som han 1798 fik ophøjet til et grevskab (se under Hvedholm). S. var derefter en forpagtergd. under grevskabet. 1897 overtoges den af Hendrik greve Bille-Brahe-Selby, der 1918 efter faderens død blev lensgreve, men fortsat blev boende på S. 1928 overgik grevskabet til fri ejendom. Der afgaves ikke jord fra S. til udstykning. Godset var derefter den hidtidige besidders ejendom til hans død 1938. Dødsboet solgte da S. til godsejer, bogforlægger Michael Th. Hansen († 1956); gdens indbo spredtes. 1956 indrettedes turistpension i S.s bygn. – Godsarkiv i LAF.

Litt.: Svend Larsen i DSlHerreg. III. 1943. 188–96. DLandbr. III. 1930. 293–95. L. Bobé, Gust. Graae og Fr. Jürgensen West. Danske Len, 1916. 365–73. Aktstykker til Oplysning især af Danmarks indre Forhold i ældre Tid. Samlede og udgivne af Fyens Stifts literaire Selskab, 1. Saml. 1841. 189–94.

Hovedbygn., der består af tre fløje, er anl. på et voldsted omgivet af grave og har adgang fra s. Ældst er midterpartiet af den ndr. fløj, som opr. har været en fritliggende bygn. Denne er formentlig opf. omkr. midten af 1500t. af Anders Emmiksen i rå kløvet kamp, kun m. mursten i murværket omkr. vinduerne. Det øvre stokv. er i bindingsværk, men er dog i sin nuv. skikkelse yngre end den øvr. del af bygn. Kælderen m. de to tøndehvælvede rum i vestre s. 807 ende samt nederste stokv. har en udpræget sengotisk karakter. V.fløjen, der sandsynligvis er rejst kort tid efter n.fløjen og af sa. bygherre, er forneden opf. i rå kamp, mens de øvre partier står i mursten, som dog i tidens løb er blevet stærkt omsat. I 1600t.s anden fjerdedel opsatte fru Sidsel Høeg formentlig portalen og det øvre bindingsstokv. på n.fløjen. I midten af 1700t. blev S. underkastet en gennemgribende ombygning, hvorved den i hovedtrækkene fik sit nuv. udseende. Den tårnagtige udbygning mod s. er dog moderne. I beg. af 1900t. restaureredes gden atter, af arkt. Aage Mathisen, som førte den tilbage til dens opr. skikkelse m. rødt, muret tavl og malet bindingsværk i st.f. det hvide kalklag, der på det tidspunkt skæmmede bygningerne. Under denne rest. fandtes fundamenter af en ø.fløj, bredere end den nuv. – I haven er endnu bev. resterne af et barokt haveanlæg m. klippede bøgehække.

Dalkildegd. solgtes 1956 af Gudrun baronesse Schaffalitzky de Muckadell til propr. Poul Ejby Hansen, Stensballegd.

Illum solgtes 1955 til fabr. Fritz Steenberg, Kbh., for 390.000 kr.

I Millinge har ligget en adelsgård, hvortil jomfru Magdalene Emmiksen 1583 skrev sig.

I Østerby lå tidl. en adelig sædegd. Bondemosegård (1486 Bwntmossegord), som 1477 mul. ejedes af Claus Krumstrup, hvis datter Kirsten Clausdatter Krumstrup († 1518) var g. m. Jørgen Urne til Broløkke m. v. († 1480), som vistnok også skrev sig til B. 1486 tilhørte gden væbn. Eggert Krumstrup; den skal være afbrændt i grevens fejde.

Bondemosegårds Voldsted har efterladt sig Spor af Gravsænkninger og Murbrokker paa Matr. Nr. 22 af Østerby.

I Engen Ø.f. Grubbemølle ligger Voldstedet Grubbesholm el. Grubbeslot, hvis Konturer endnu tegner sig ret tydeligt til Trods for mange Aars Overpløjning. Den runde, ca. 35 m brede Borgbanke omgives af en Grav, der opr. har været vandfyldt, og en Ydervold. Voldstedet s. 808 er anlagt paa den yderste sydl. Spids af en lille Højning, der strækker sig ud i Engen, og ad hvilken Adgangen til Borgen formodentlig har fundet Sted. Ud for denne Højning er Voldstedet sikret m. dobbelte Grave. Et middelald. Lerkar, som er oppløjet paa Borgbanken, opbevares i Nationalmuseet.

Lige s.f. Svanninge kirke lå indtil 1952 en stampemølle fra 1824. Møllen er nu under flytning til Den Gamle By i Århus.

Skove: En del skov, der langt overvejende hører til Stensgård. Mod n. Hanneslund m. Duered og Møsteskov (ca. 53 ha, hvortil kommer ca. 30 ha i Håstrup so.), endv. Rønnemoselund (8 ha), Falden plantage (22 ha), Toppenhøje (4 ha), Enemærket (58 ha) og Stensgård skov (Svanninge skov, 178 ha). Sidstn. dækker største delen af Svanninge Bjerge. Terrænet er mere el. mindre bakket-bølget, alt efter som afstanden fra højdepartiet (de Fynske Alper) til kysten er større el. mindre. Størst er højden i Svanninge skov ved Lerbjerg. Jordbunden i løvskovene er overalt god, nærmest 1. kl.s (sandblandet ler), og flere af bøgebevoksningerne på disse lokaliteter hører til de smukkeste i landet. I nåleskovene (i Svanninge Bjerge fx.) er boniteten kun ringe (sandet jord), i Falden plantage tillige kalkholdig. Sidstnævnte er ca. 1910 indtaget til beplantning (tidl. agerjord). Den østl. del af Svanninge Bjerge er indtaget ved Svanninge so.s udskiftning 1818, den vestl. del først 1875. I løvskovene er bøgen hovedtræarten, i nåleskovene rødgran, men betydelige arealer af ældre skovfyr, oftest dårligt udviklet, forekommer i Svanninge skov. I Enemærket nogle smukke, over 100 år gl. ædelgraner.

Mindre dele af skovanlæggene i Svanninge Bjerge tilhører forsk. ejere, således Komtessens plantage (18 ha), der sa.m. Høbbet Fredskov (jf. Brahetrolleborg so., s. 752) er en selvstændig ejendom. Til præsteembedet hører 7 ha. Andre, mindre skove som Sandholmene er opdelt i flere parceller m. hver sin ejer.

Litt.: VII. Nordiske Skovkongres. 1951. 165–83.

Fredede oldtidsminder: Ved S. den anselige Skerningehøj m. en velbev. jættestue, bygget af 9 bæresten og 2 dæksten. I Duered en langdysse uden kamre og et dyssekammer uden dæksten. På Illum et dyssekammer m. dæksten. Af høje er der på Stensgård 3, på Sandholmene 4, i Hanneslund 2 og i Duered een. – Sløjfet: 2 dyssekamre, 4 ubest. stengrave og een høj. – Fra Stensgd. stammer en bronzealderurne, dek. m. billeder af kamme. Ved Millinge er fundet en gravplads m. 19 brandpletgrave fra keltisk jernalder. På Svanninge mark er fundet en urnegrav fra ældre romersk jernalder m. sværd, 2 spyd og skjoldbule.

Litt.: E. Albrectsen. Fynske jernaldergrave. I. 1954. 27–29; II. 1956. 81–82.

1682 ejedes Østrupgårds fæstegårde i Svanninge s. af Schönbach. Karen Brahe til Østrupgd. oprettede 1728 i Svanninge et hospital, som 1758 blev udvidet af Susanne Brahe, enke efter etatsråd Fr. Hein. 1912 nedlagdes hospitalet, og et legat trådte i stedet. Den gl. bygn. er bev.

På en mark ved Svanninge tæt ved grænsen til Fåborg by findes en hellig kilde, kaldet Skt. Olufs kilde (SvendbAmt. 1926. 7–8; 1927–28. 96–98. Schmidt. DH. 129).

Maleren Fritz Syberg boede 1894–1902 i Svanninge sogn, der også har været opholdssted og virkeplads for adskillige andre kunstnere.

I Svanninge sogn fødtes o. 1500 historikeren Hans Svanning, 1827 maleren E. Rasmussen Eilersen, 1833 dekorationsmaleren Syrak Hansen.

Litt.: Om Illum og Vigø: Achton Friis. DØ. II. 1927. 55–66.