Svenstrup sogn

(V. Tørslev-S. kom.) omgives af Hem so., Nørhald hrd. (Gassum, Asferg og V. Tørslev so.), Mariager landso.s vestl. del, Mariager kbst. samt Hem so. Ml. Hem og Mariager landso. ligger 3 enklaver af Svenstrup so. Gennem so. løber Østerkær bæk i et tidl. tunneldalstrøg til Glenstrup sø. I denne dal lå den nu udtørrede Svenstrup el. True sø. I dalens østl. del (Glovdal) sker afvandingen mod ø. til Kastbjerg å, og vandskellet ligger i Brokhede plantage. Flere senglaciale dale s. 707 skyldes afsmeltningen af en isrand tæt ø. herfor. I en af disse dale ligger Kjellerup sø. I øvrigt er terrænet noget bakket, af sandet beskaffenhed og med flere plantage- og lyngarealer (Midtbjerge). Højeste punkt er Solhøj (103 m) i en af enklaverne. Gennem so. går jernbanen Mariager-Fårup (True stat.) og landevejen Mariager-Randers.

Areal i alt 1961: 1982 ha. Befolkning 26/9 1960: 449 indb. fordelt på 128 husstande (1801: 212, 1850: 258, 1901: 268, 1930: 503, 1955: 475).

I so. byerne: Svenstrup (1355 Swentorp, *1396 Swenstorp; u. 1779) m. kirke, skole (opf. 1919), andelsmejeri (Kronen, opf. 1901) og True jernbanestat.; True (*1456 Thrw, 1479 Trwæ; u. 1784) m. forsamlingshus (opf. 1907); Gunderup (*1439 Grundorph, 1579 Gunderup; u. ca. 1792). – Saml. af gde og hse: Kongemarken. – Gårde: hovedgd. Kjellerup (*1299 Keldorp, 1430 Kelropp) (10,3 tdr. hartk., 188 ha, hvoraf 53 skov; ejdv. 400, grv. 194); Svenstrup Hovgd. (1492 Swenstrophowgard); Lykkemark (1664 Løchemarch); Charlottenpris; Midtbjerg.

S. so., der sa. m. V. Tørslev so. i Nørhald hrd. udgør én sognekom. og ét pastorat under Nørhald, Gjerlev og Onsild hrdr.s provsti, Århus stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Mariager landso. So. udgør 4. udskrivningskr., 410. lægd og har sessionssted i Mariager.

Kirken består af romansk kor og skib m. tårn i v. fra sidste halvdel af 1500t. og nyere våbenhus mod s. Den temmelig høje romanske bygn. er opf. af granitkvadre på skråkantsokkel. Begge de opr. døre er bev., n.døren m. rundbuet stik over skråkantede kragsten er tilmuret m. gule mursten, s.døren af sa. type i brug. I korets ø.mur ses et rundbuevindue tilmuret i murflugten, og desuden er der i tagfodshøjde to tilmurede, cirkulære vinduer, sammenstillet hvert af to monolitter. Koret har mod n. ét romansk rundbuevindue i brug, skibet to, hvoraf det ene er genåbnet 1952. På s.siden er der i 1800t. indsat store rundbuevinduer. På korets n.side sidder der en romansk billedkvader m. et mandshovede og i våbenhusets ø.mur en skaktavlkvader. Indvendig står den høje, slanke korbue bev. Skibet har bjælkeloft, og i koret er der i slutn. af 1400t. indbygget et otteribbet hvælv. Det lave, vistnok noget nedskårne tårn er opf. af genanvendte kvadre og munkesten i anden halvdel af 1500t., mul. 1568, da der udgik kongebrev om, at alle kirker i Århus stift skulle hjælpe kirken med 1/2 daler hver, da den var meget bygfældig. Dets underrum, der har et renæssance-grathvælv, åbner sig mod skibet ved en rund tårnbue. De udvendige mure er stærkt skalmuret, bl.a. 1861. Våbenhuset, der indeholder en del kvadermateriale, er vistnok i vid udstrækning ommuret m. små mursten o. 1860. Kirken er rest. 1952 (arkt. Edv. Thomsen). Ved denne lejlighed blev der i korets hvælv fremdraget kalkmalede dekorationer fra 1400t. og i korets n.vindue senromansk ornamentik (istandsat af E. Lind). – Nyt, muret alterbord m. altertavle fra 1927, maleri af Rud-Petersen: Martha og Maria, i egetræsramme tegnet af Joakim Skovgaard. Renæssancestager 1588 m. Knud Mogensen Løvenbalks våben og initialer. Romansk granitfont m. ejendommelige menneskeskikkelser ml. dobbeltløver (Mackeprang.D. 221–22). Kobberfad skænket af Knud Mogensen (Løvenbalk) og Ide Nielsdatter 1592. Nyt fad skænket 1947 af lærer R. C. Andersen. Prædikestol opsat 1779 af Poul Møller til Skovsgård, istandsat 1937 ved P. Kr. Andersen. En præstestol givet 1694 af Chr. Jensen i Randrup, er nu i Randers Mus., hvor der også findes et stolestade fra ca. 1560. I tårnrummet er anbragt forsk. fund og andet fra kirken, bl.a. en vinduesramme, en tinkande, en pengetavle m. billede af Lazarus, nogle lerkrukker, et kårdefæste og nogle kisteplader. Kirkeskib: Fuldriggeren Håbet, fra 1924. – Gravsten: 1) romansk, af granit m. processionskors; 2) 1584. Knud Mogensen Løvenbalk, og Ide Nielsdatter Brun (CAJensen. Gr. 638); 3) Jens Brask, † 1685, og Maren Clausdatter, † 1697; 4) forp. Anders Sørensen Westergaard, † 1714, og Maren Jensdatter (i indskr. står bl.a.: »…her hviler mine tøre been fra uroe og fra moie…«; 5) bondegravsten af granit 1721, i våbenhuset.

Kjellerup tilhørte i 1300t. Jens Ubbesen og Thomas Jensen, 1415 Jens Thomesen, 1430 og 1462 Jep Hegedal. 1483 pantsatte Christen Hegedal K. til Tyge Jensen Seefeld, der sikkert s. 708 overtog gden som ejendom, siden hans svigersøn Christoffer Kruse til Ballegd. 1511 skrives til den. Hans søn landsdommer Peder Kruse († 1562) ejede K. 1541, Jørgen Barnekow († 1567) ejede den 1562, og 1579 mageskiftede Henrik Gyldenstierne den til kronen, som 1580 mageskiftede den m. ml. og 13 gde og bol til Knud Mogensen (Løvenbalk), efter hvis død (efter 1598) den overgik til slægten Skram (Fasti); sen. tilhørte den Erik Høeg (Banner) († 1612), hvis broder Christen Høeg (Banner) 1627 solgte den til Enevold Seefeld, der 1633 mageskiftede den og Svenstrup Hovgd. til Axel Urne († 1653). Af arvingerne blev Claus Dyre til Sindinggd. efterhånden eneejer; han solgte den 1678 m. ml. og gods (12, i alt 103 tdr. hartk.) til borgm. i Randers Joh. Steenbek († 1696). 1715 solgte kommerceråd Hans Benzon til Sohngårdsholm K. (11, i alt 29 tdr. hartk.) for 3000 rdl. til fuldmægtig Jens Andersen Brask († 1747), hvis enke Sidsel Cathrine Hostrup døde 1771, hvorpå hendes arvinger skødede K. med tiender og gods (17, 40 og 220 tdr. hartk.) for 20.000 rdl. til sønnen Rasmus Alb. Brask († 1800). Sønnen Jens Andr. Brask døde 1818, og hans enke Kirstine Ring († 1839) solgte 1833 K. til forv. Christen Juul († 1848), der testamenterede K. m. komplet gods (1850: i alt 283 tdr. hartk.) til Christen Johan Høeg Brask († 1906). Et konsortium overtog derpå gden, men solgte den s.å. for 210.000 kr. til dir. Ernst Julius Kieler, af hvem den (31 og 5 tdr. hartk.) købtes 1918 for 868.500 kr. af kapt. Niels Rosenkrantz v. Holstein-Rathlou, der 1921 udstykkede 20 statshusmandsbrug. 1922 købtes K. af vicekonsul Frederik Carl Chr. Johansen, Mariager, for 286.000 kr.; han beholdt det meste af skovene, da han 1925 solgte den til H. Grue, men K. overtoges 1929 på ny af Fr. Johansen, som udstykkede yderligere 10 statshusmandsbrug og 1930 solgte hovedparcellen for 160.400 kr. til godsejer Erik Chr. Andreas Neergaard-Petersen til Ovegd., der 1954 efterfulgtes som ejer af sønnen Carl Neergaard-Petersen. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: DStørreGde. I. 224–225. Joh. Busch Steenberg. Folkelønninger paa K. 1827–28, AarbRanders. 1910. 148. Aage Brask i DSlHerreg. Ny S. III. 1946. 9–14. Aage Brask. K. 1943.

Den smukt beliggende hovedbygn. er opf. 1887–88 i røde mursten af Johan Brask efter tegn. af murerm. N. Bach i Hastrup. Den er i et stokv. m. to jævnhøje vinkelfløje, alt i nygotik m. kamtakkede og blændingsprydede gavle. Indgangsdøren står i en spidsbuet blænding under en kamtakket gavlkvist, og vinduerne sidder i fladbuede blændinger. – Den ældre hovedbygn. var opf. i bindingsværk m. hovedfløj og to sidefløje i et stokv. af Jens Brask († 1747).

Svenstrup Hovgård fik Tyge Kruse til Vinge († 1610) før 1554 med sin hustru Birgitte Lauridsdatter Munk (Vinranke-M.). Den tilhørte derefter deres sønner Christoffer Kruse (nævnt 1580 og 1608), Laurids Kruse († 1609) og Enevold Kruse († 1621). Med Karen Enevoldsdatter Kruse kom S. til rigsråd Oluf Parsberg, der 1629, efter at den var blevet lagt øde under trediveårskrigen, solgte den til Enevold Seefeld († 1643). Den havde derefter ejer fælles med Kjellerup. 1661 var den (24 tdr. hartk.) endnu til dels øde, men besat m. 3 bønder. Claus Dyre pantsatte den 1666 til fru Ide Lunge, og hans svigerinde Ingeborg Rodsteen pantsatte den 1675 for 200 rdl. til Søren Winter i Mariager. Før 1687 kom den til kronen og var da bortforpagtet, men 1696 var den (12 1/2 tdr. hartk.) udlagt til ryttergods. I beg. af 1700t. var den beboet af jægerm. Joh. Christoffer v. Zepelin, men kongen solgte den 1722 til Gert Didrik Levetzau til Tjele, der 1723 solgte den til Jens Mortensen, forp. på Holbækgd., der s.å. solgte den til Dines Pedersen, Randers; den regnedes da for en bondegd. 1755 solgte forp. Niels Randrup og Peder Dinesen til Bækmark og Holmgd. halvdelen af S. (6 tdr. hartk.) m.m. til førstn.s broder Christen Jensen på S. 1778 tilhørte den hans søn Mikkel Christensen og svigersøn Jens Brask († 1785). Sidstn.s søn Jens Brask († 1844) og dennes søn Jens Brask († 1849) ejede S. 1867–1912 tilhørte den Poul Aarup, derpå dennes søn H. P. Aarup, bankdir. J. Kold, brødrene Herlufsen, M. Christensen-Dalsgaard, konsul T. Johansen, Mariager, Jens Balling, Aage Andersen, dyrl. B. Brun og, fra 1961, M. Christensen.

LM.: DStørreGde. I. 225–26.

Kongen havde 1299 ejendomsret til 1/5 af Kjellerup.

Las Jonsen Bugge i True 1469 var en efterkommer af den kendte Niels Bugge, men regnedes til bondestanden, da hans mor var ufri. Knud Bugge i T., der nævnes 1535, var vel hans søn.

Nær Kjellerup har der været 3 helligkilder: Sydekilden v.f. gden, Plovmands kilde i en eng v.f. foreg. og Skt. Knuds kilde i en dal v.f. landevejen (Schmidt.DH. 141.

Af forsv. bebyggelser i so. nævnes landsbyerne Kjellerup (1579 Kiellerup Bye) ø.f. hovedgården, nedlagt i 1600t., og Hvilken (*1410 Huilcken). Desuden bebyggelsen Hedemark (1664 Heedemarch), der 1664 havde 6 gde. 1688 nævnes husene Haugehuuset og Søvehuuset. Om forsv. kirker i so. se Aa. Sørensen i AarbRanders. 1938. 79–80.

Skove: Kjellerup plantage, anl. 1918, 40 ha, hvoraf bøg 3, nåletræ 37, tilh. propr. C. Neergaard-Petersen. Kjellerup Vesterskov (Brokhede plantage), 55 ha, hvoraf 45 ha bevokset (bøg 3 ha, eg 3 ha, andet løvtræ 2 ha og nåletræ 37 ha), tilh. I/S Kjellerup Vesterskov. I løbet af de sen. år er der yderligere anl. flere plantager på tidl. hede, således ejer Mariager kom. 29 ha. Buhøje plantage udgør sa. m. Nonneholt plantage i Mariager landso. en selvstændig ejendom, tilh. skovrider Paul Jensen, Nonneholt.

Fredede oldtidsminder: 55 høje, 3 langhøje, 5 røser, 2 stenkredse, en romertidsstengrav og to hustomter, hvis alder dog ikke er klar. Der er ret mange betydelige høje: 6 sv.f. True, 2 s.f. denne by, Tohøje nv.f. Svenstrup, Gunderuphøj ved Gunderup, to i Brokhede plantage, en i en plantage under Kjellerup, en i enklaven i Hem skov og Munkhøj i enklaven Charlottenpris. – Sløjfet el. ødelagt: 4 langdysser, nordl. i so., en dysse ved Svenstrup og 56 høje. – På Svenstrup Hovgårds hede og s.f. True er der påvist oldtidsagre; fra Svenstrup Hovgård kendes en grav fra keltisk jernalder.