Tilst sogn

(T.-Kasted kom.) omgives af Århus kbst., Hasle og Brabrand so., Sabro hrd. (Fårup so.), V. Lisbjerg hrd. (Søften so.) og Kasted so. Mens den større sydl. og østl. del af so. har karakter af et lidt ujævnt moræneplateau m. højder på indtil 84 m og m. gode, lerede jorder, præges den nordvestl. del af et markeret dalstrøg, der opr. udformedes som en tunneldal, hvori smeltevandet fra isen strømmede mod sv. forbi Mundelstrup. Sen. fandt det afløb mod nv. til Lilleåen ved Søften, mens dalen nu afvandes gennem Egå til Århusbugten. I dalen ligger Geding mose og den lille Geding sø (5 ha). Jorderne er gennemgående gode mod sv. dog noget lette. Det næsten skovløse so. præges stærkt af gartneriarealer, ligesom forstadsbebyggelsen til Århus efterhånden rykker herind. Gennem so. går den jy. længdebane (Mundelstrup stat.), og ved s.grænsen landevejen Århus-Viborg.

Areal i alt 1960: 1344 ha. Befolkning 26/9 1960: 1104 indb. fordelt på 316 husstande (1801: 375, 1850: 499, 1901: 690, 1930: 982, 1955: 1001).

I so. byerne: Tilst (*1203 Tislæst, *1295 Tilest; u. 1782) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 313 indb. fordelt på 100 husstande – m. kirke, præstegd., centralskole (opf. 1955), bibl. (i skolen; opret. 1936; 2750 bd.), kom.kontor, forsamlingshus (opf. 1948), Tilst og Kasted Sognes Spare- og Laanekasse (opret. 1872; 31/3 1962 var indskuddene 248.000 kr., reserverne 22.000 kr.) og telf.central; Geding (1548 Geddenng, 1573 Gieding; u. 1782); Brendstrup (*o. 1210 Brendistorp; u. 1801). – Saml. af gde og hse: L. Tilst; en del af Todderup (resten i Brabrand so.) (1. halvdel af 1300t. Tobbætorp). – Gårde: Brendstrupgd. (28,7 tdr. hartk., 126 ha; ejdv. 765, grv. 548); Brendstrup Nedergd. (12,6 tdr. hartk., 57 ha; ejdv. 400, grv. 185); Tåstumgd. (13,0 tdr. hartk., 61 ha; ejdv. 335, grv. 192); Hestekærgd. m. planteskole; Eldalgd.; Marienlyst (udstykket).

T. so., der sa. m. Kasted so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Århus kbst.s og Hasle hrd.s provsti, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Åby s. 209 so. So. udgør 4. udskrivningskr., VII udskrivningsområde, 276. lægd og har sessionssted i Århus.

Fra 1/4 1962 er 75 ha af Tilst so. indlemmet i Århus.

Den hvidkalkede, teglhængte kirke består af kor og skib fra romansk tid samt yngre tårn mod v. og et våbenhus ved s.siden. De opr. mure er af rå og kløvet kamp m. kvaderhugne hjørner. Af kirkens ældste, rundbuede vinduer er to i koret, mod n. og ø., endnu i funktion; to andre i skibets n.mur er tilmuret, men skimtes udefra. S.døren er bev. m. tilhugne kvadre i bueslagene; der er halvrundt tympanonfelt og to flankerende søjler (Mackeprang.JG. 24, 121). Den tilmurede, rundbuede n.dør sidder noget forskudt mod v. i forhold til s.døren. I det indre er korbuen bev. m. svære, indbyrdes forsk. kragsten. I den sen. middelalder blev kirken overhvælvet m. ét fag i koret, tre i skibet, og endv. føjedes til den gl. kerne et tårn m. overhvælvet underrum samt et våbenhus. 1873 fremdroges på korets n.væg tre kalkmalede apostelfigurer fra 1400t.: Andreas m. kors, Johannes m. kalk og Bartholomæus (el. Paulus?). 1927 blev yderligere fremdraget tre apostle, hvoraf kun Jacob (pilegrim) er kendelig. 1934 fremdrog man endnu flere kalkmalerier, dels en spinkel rammedek. på hvælvenes ribber og buer, dels et stort anlagt billedfelt i to rækker på n.siden, opdelt efter hvælvingsfagene. N.væggen må således dengang have stået uden vinduer; men dekorationen tager hensyn til n.døren, der mul. da endnu har været i funktion. Motivet er scener fra lidelseshistorien; under billedrækken er malede draperier. I skibets østre hvælv fandtes Jens Iversen Langes våben, hvorefter kalkmalerierne må være udf. i denne biskops funktionstid 1449–82. – Den anselige altertavle er et snitværk i bruskbarok fra 1600t., i to stokv., vandret leddelt ved svær arkitrav og hovedstykket lodret opdelt ved dobbelte søjlestillinger og sidevinger m. en reliefskåret nadverfremstilling i midten; i topstykket et udsk. krucifiks ml. hermer; et malet årst. 1688 (samt Otte Bielkes og Beate Rosenkrantz’s initialer og våben) hentyder mul. til en staffering. Romansk font m. dobbeltløver (Mackeprang.D. 229). Prædikestolen, som if. skåret årst. er udf. 1633, er af Lyngåtypen, har lave, lidt plumpe søjler m. prydbælter og små, udsk. evangelistfigurer i felterne. Stoleværket m. gavle og låger er for største delen fornyet, men en gl. udsk. gavl fra o. 1600, vistnok fra en degnestol, er nu opstillet ved indgangen. I våbenhuset står fire store gravsten, hvoraf nogle genanvendte m. nyere indskr.; en enkelt af dem var opr. lagt over Rasmus Lassøn til Brendstrup, † 1687. – Kirken blev rest. 1873, da gavlene på tårn og våbenhus blev ommuret (jf. ovf. under kalkmalerierne), samt 1959, da korgulvet ændredes, kalkmalerierne rensedes, el-varme indlagdes, og der kom nye lampetter i koret (arkt. Aksel Skov). Nyt orgel 1963 (Frobenius).

Litt.: AarbAarh. 1947. 47 ff.

11 fjerdinger i Tilst var bl. det gods, biskop Peder Vognsen 1203 skænkede domkapitlet i Århus. 1295 skødede Jens Erlandsens (Galen) enke Ingeborg gods i T. so. til Broder Degn, kannik i Århus. Af de 14 gde i T. tilhørte 6 endnu 1648 Århus domkapitel.

Brendstrup nævnes bl. det gods, som biskop Skjalm Vognsen arvede efter sin bror Jens og o. 1210 skænkede til domkirken i Århus. 1392 solgte væbneren Kjeld Mogensen en halvgd. i B. til ærkedegn Peder Gylling, der sen. overlod den til kapitlet; af byens 6 gde tilhørte de 5 endnu 1648 domkapitlet.

I Brendstrup ejede Jørgen Mørch Secher († 1817) 1802–16 en gd. kaldet Brendstrupgd.; det var vist sa. gd., som sen. tilhørte J. L. Faurschou († 1834). Dennes 2 brødre Rasmus og Ole Faurschou var også gårdejere i B.; Rasmus Faurschou († 1865) ejede Brendstrupgård (også kaldt Over Brendstrup og B. Overgård), der 1844 var på 13, 1850 20 tdr. hartk. Den kom til sønnen J. L. Faurschou, der 1857 af C. G. Ramsing til Koldkærgd. købte dennes gd. på 13 tdr. hartk. i Brendstrup og 1893 solgte B. for 220.000 kr. til Poul Poulsen, som 1913 afhændede den (29 tdr. hartk.) for 255.000 kr. til forp. Christian Brüel; 1916 købtes den for 320.000 kr. af Jens Laasby Rottbøll, 1924 af den nuv. ejer Aage Pedersen.

Litt.: DLandbr. V. 1933. 475–77.

Brendstrup Hovedgård (også kaldt Neder Brendstrup og B. Nedergd.) (1844 13 tdr. hartk.) tilhørte ovenn. Ole Faurschou og kom før hans død 1862 til ovenn. J. L. Faurschou († 1903), som 1897 solgte den (20 tdr. hartk.) for 170.000 kr. til ovenn. Poul Poulsen; han solgte den 1919 (18 tdr. hartk.) for 425.000 kr. til N. Nielsen; efter en del ejerskifter kom den 1926 til dir. Chr. Rømer, som 1929 solgte den til dens tidl. forp. A. Sørensen for 215.000 kr. 1933 købtes den af den nuv. ejer A. Nielsen for 175.000 kr.

Hovedbygn., der er opf. 1896, er i én etage over høj kælder. Den gennemgående kvist springer mod haven karnapagtigt frem.

Litt.: DLandbr. V. 1933. 477–78.

Marienlyst på Brendstrup mark tilhørte 1850 A. E. Lauritzen, som 1875 solgte den (15 tdr. hartk.) for 56.000 rdl. til forv. V. Neergaard. 1891 blev den af overkmh. Valdemar Oxholms enke Marie Krogh († 1899) solgt for 93.400 kr. til Alfred P. Kabell, der, efter at udlængerne var brændt 1910, solgte den for 104.720 kr. til Århus Amts Udstykningsforening.

I so. nævnes tidl. Skøttesgård (1580 Skottesgard, 1599 Skøttisgaard).

Der er ingen fredede oldtidsmindesmærker i so., men der har været 34 nu sløjfede høje; en højrække løb fra Brendstrup til Tilst, en anden v.f. Tilst i retning nø.-sv. og en tredie gennem so.s vestl. del n. og s.f. Geding.

Om sognehistorien, se s. 206.

I T. so. fødtes 1860 husmandsføreren Marius Lind.

Litt.: Aug. F. Schmidt. Bidrag til T. Sogns Historie, AarbAarh. 1949. 31–46.