Tulstrup sogn

(Astrup-T.-Hvilsted kom.) omgives af Malling so., Hads hrd. (Nølev og Odder) samt Astrup og Tiset so. Det ret højtliggende bakkeland s. 300 (Bregnhøj 73 m, Gabhøj 88 m, højeste punkt 92 m) er led i en randmoræne, der strækker sig fra Kattegat over Malling og Odder til Uldrup bakker ved Horsens fjord, og som skyldes en gletscher fra sø. gennem Kattegat. Skov findes væsentlig kun længst mod s. (Fredhave), hvor Hadsbæk danner skel til Odder so.

Areal i alt 1960: 645 ha. Befolkning 26/9 1960: 240 indb. fordelt på 67 husstande (1801: 153, 1850: 286, 1901: 299, 1930: 264, 1955: 233).

I so. byen: Tulstrup (*1447 Tullstrup sogen; u. 1783) m. kirke og skole (opf. 1905) m. bibl. (opret. 1876; 1900 bd.). – Saml. af gde og hse: Pederstrup (1465 Pæderstrop; u. 1789); Hinnedrup (1546 Hindervp; u. 1778); Askkrog. – Gårde: hovedgd. Østergd. (*1447 Østergaard; 29,6 tdr. hartk., 199 ha, hvoraf 58 skov; ejdv. 743, grv. 398).

T. so., der sa. m. Astrup so. og Hvilsted so. (i Hads hrd.) udgør én sognekom. og sa. m. Astrup so. ét pastorat under Hads og Ning hrdr.s provsti, Århus stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Astrup so. So. udgør 4. udskrivningskr., 236. lægd og har sessionssted i Århus.

Den hvidkalkede kirke består af romansk kor og skib med sengotisk v.forlængelse, tårn mod v. og våbenhus mod s. Den romanske bygning, der virker forholdsvis sen, er opf. af rå kamp med hugne hjørnekvadre, men uden synlig sokkel. Den rektangulære s.dør er bevaret i brug, medens alle opr. vinduer er forsvundet. Ved tårnet ligger der tre monolitoverliggere. Indvendig s. 301 står den svagt tilspidsede korbue med tynde kragbånd, vistnok den oprindelige. I sengotisk tid fik skibet en forlængelse mod v. af munkesten men uden karakteristiske enkeltheder. Kort efter opførtes tårnet, hvis ø.mur hviler på piller inde i v.forlængelsen. Dets overdel er stærkt skalmuret, formentlig 1791, da tårnet fik sit nuv., let svejfede pyramidetag. Våbenhuset er i sin kerne sengotisk, af munkesten, men præges helt af en ombygning 1871 med små mursten. Hele kirken har fladt bjælkeloft. – Altertavlen er en opbygning fra o. 1790 med aks og frugtbundter i sidefelterne og dele af en senrenæssancetavle, bl.a. en krucifiksgruppe fra o. 1650. Et par apostelfigurer fra en sengotisk altertavle er anbragt oven på den nuværende. Fornem romansk granitfont med dobbeltløver af klassisk type og evangelistsymboler (Mackeprang.D. 236, 244, 248). Ret enkel prædikestol i senrenæssance o. 1630–40 med samtidig himmel. – I koret figursten over Jost Ulfeldt til Østergd., † 1563, og Anne Kaas. (CAJensen. Gr. nr. 343).

Jens Ebbesen, borger i Viborg, skænkede 1447 Øm kloster sine rettigheder i Østergård; 1543 tilhørte den Jost Andersen (Ulfeld) til Moesgd. († 1563), 1579 hans enke Anne Kaas (Sparre-K.), derpå hans døtre Kirsten († 1632) og Helvig Ulfeld († 1638) og disses søstersøn Johan Brockenhuus til Lerbæk († 1648), der før 1643 solgte gden. Den siges at have tilhørt Niels Friis (af Vadskærgd.) til Favrskov († 1651) og hans søn rentem. Mogens Friis, men tilhørte 1662 (25 tdr. hartk.) Birgitte Krabbe (af Østergd.), der 1678 skødede den m. 5 gde og bol til baron Vilhelm Gyldenkrone til Vilhelmsborg; hans sønner Vilhelm og Jørgen Gyldenkrone solgte 1701 al deres arv i Ø. til broderen baron Christian Gyldenkrone til Vilhelmsborg. 1747 skødede hans bror baron Vilhelm Gyldenkrone til Vilhelmsborg Ø. (24, 22 og 204 tdr. hartk.) for 13.000 rdl. til sin svoger Constantin August Charisius til Constantinsborg, og han solgte den (24, 22 og 264 tdr. hartk.) 1767 for 30.000 rdl. til sin svigersøn, sen. admiral Frederik Christian Kaas († 1804), som skødede den 1771 for 38.000 rdl. til baron Christian Frederik Gyldenkrone til Vilhelmsborg, efter hvis død den (24, 12 og 2 tdr. hartk.) ved auktion 1789 solgtes til forp. s. 302 på Moesgd. Jørgen Schmidt († 1814). Hans arvinger solgte den straks til krigsråd Hans Christian Møller, tidl. til Hvidstedgd., men overtog den 1821 igen og solgte den s.å. til deres medarving, Jørgen Schmidts svigersøn Fritz Ernst Koch, som i høj grad oparbejdede den forsømte gd. og 1839 forøgede den m. 7 tdr. hartk. fra en nedlagt gd. i Hinnedrup. Han solgte den 1854 til jægerm. I. F. Schultz, der 1855 afhændede den (43 tdr. hartk.) for 126.500 rdl. til Poul Rasmussen, der dog 1856 overdrog købet til sen. stiftamtmand Carl B. Aug. Dahl († 1870), fra hvem den ved arv kom til broderen, kmh., stiftamtmand Thorkil Christian Dahl til Moesgd. († 1872), hvis enke Eleonora Emilie Andersen ejede den til sin død 1911, hvorefter den kom til hendes datter Eleonora Bang († 1922) og derpå til dennes søstersøn Thorkil Dahl. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: P. Birkelund i DSlHerreg. Ny S. III. 1946. 168–74. DLandbr. V. 1933. 814–16. Poul Rasmussen. To Syn på Ø., i AarbAarh. 1945. 74–77.

På samme sted som den nuv. hovedbygn. stod 1665 et »ruineret, moxen nedfalden og øde« bygningskompleks, bestående af en 9 fag lang stenstue i v., samt et søndre hus (19 fag foruden borgeporten), borgestue (8 fag) og fruerstue, alt af bindingsværk. Af dette opretholdtes kun stenstuen, mens der østen i borggården af gl. materialer byggedes et stråtækt bindingsværkshus, 11 fag med kvist. Hvornår stenstuen gik til grunde, vides ikke, men på Pont.Atlas’ tid er bygn. »som en god bondegård, men har fordum været af grundmur, hvoraf endnu vises rudera«.

If. indskriftstavlen over hoveddøren rejses 1835 den nuv. grundmurede, hvidpudsede hovedbygn. i ét stokv. med gennemgående fronton og halvafvalmet tag, efter at bindingsværksbygningen var nedbrændt året før. I kælderen indgår der ældre bygningsdele, der mul. stammer fra den 1665 omtalte stenstue. Hovedbygn. flankeres af to korte, grundmurede kavalérfløje og ligger omgivet af rester af grave. Ø. rummer en betydelig samling af ældre nederlandske og danske malerier og et udmærket møblement, hidført af stiftamtmand C. B. A. Dahl.

De gl., stråtækte bindingsværks avlsbygninger udgjorde et usædvanligt helstøbt og karakterfuldt anlæg, hvorfor hele gården 1949 underkastedes fredning i klasse B. Efter at den store stald var nedbrændt 1958, hævedes imidlertid fredningen, og en del af de øvr. gl. avlsbygninger er nu nedrevet.

Litt.: P. Birkelund i DSlHerreg. Ny S. III. 168–74. Poul Rasmussen. To syn på hovedgården Østergaard i Tulstrup sogn 1665 og 1672, i AarbAarh. 1945. 74–77.

Pederstrup ejedes 1465 af væbneren Mikkel Bjørnsen, der førte slægten Falsters våben. Sen. tilhørte den væbneren Christiern Christiernsen, hvis enke Birgitte Knudsdatter nævnes 1504–11; 1518 solgte Hans Knudsen den til Hans Rostrup († 1545), hvis datter Ellen, enke efter Ove Skram, endnu 1605 ejede den. Gunde Lange solgte den 1624 til Laurids Ebbesen (Udsen) til Lyngballegd., der 1625 skødede den til Otte Kruse, men P. fulgte dog m. Lyngballegd., da denne 1646 kom til kronen. Den lagdes under Århusgd. og udlagdes (32 tdr. hartk.) m. denne 1661 til Gabriel Marselis; sen. deltes den i flere gde.

Skove: Til Østergård (ejer: godsejer Th. Dahl) hører 58 ha skov, hvoraf bøg 29, eg 2, andet løvtræ 18 og nåletræ 9 ha. En del af arealet, Krekær skov, 35 ha, ligger i Malling so. De øvr. skove hedder Østergård skov, 15 ha, Granskov, 3 ha, og Hinnedrup skov, 2 ha. Terrænet er næsten fladt. Jorden god, dybgrundet skørler. Væksten gennemgående god. Højtstående grundvand kan dog genere bøgens vækst stedvis. Ud over nævnte skove findes flere skovparceller på 2–3 ha, især i so.s sydl. del, der tilh. egnens gde.

Der er ingen fredede oldtidsmindesmærker i so., men der har været 3 høje.

I T. so. fødtes 1827 borgmesteren og politikeren G. Koch.