Vallensbæk kommune

Vallensbæk kommune omgives af Brøndbyøster-Brøndbyvester kom., Køge bugt, Torslunde-Ishøj, Høje Tåstrup samt Herstedvester-Herstedøster kom. Grænsen til Ishøj dannes af St. Vejleå, der løber midt i en bred engstrækning, hvis oprindelse er en af istidens tunneldale. Resten af kom. udgør en jævn, frugtbar moræneflade. Den lave strandengskyst mod Køge bugt er hævet havbund fra stenalderen. Gennem kom. går hovedvej 2.

Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.

(Kort).

Areal i alt 1955: 882 ha. Befolkning 1/10 1955: 1184 indb. fordelt på 380 husstande. (1801: 311, 1850: 412, 1901: 404, 1930: 550). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 307 levede af landbrug, 294 af håndværk og industri, 99 af handel, 49 af transport, 35 af administration og liberale erhverv, 68 af aldersrente, pension, formue olgn., medens 4 ikke havde givet oplysning om erhverv.

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

I kom. byen Vallensbæk (* 1184 Wolensbech, 1317 Walensbæk; u. 1786–87) m. kirke (se s. 132–33), præstegd., kom.kontor, skole (se s. 198), bibl. (se s. 212) og vaskeri. Vallensbæk Strand, ved hovedvej 2, består af småhuse, dels sommerhuse og dels helårsbeboelse. Her ligger Litex (Gelagar) fabr., gartnerier og frugtplantager.

Gårde: Gammelgård, 18,6 tdr. hartk., 85 ha; ejdsk. 326, grv. 230; Højrupgård, 14,4 tdr. hartk., 60 ha; ejdsk. 190, grv. 135; Korsagergård, 12,5 tdr. hartk., 58 ha; ejdsk. 180, grv. 118; Store Vejlegård; Enghavegård og Kirkebredegård.

Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.

Endnu flg. institutioner og virksomheder er behandlet i Storkøbenhavn I–II: Kommunalforhold, se I, s. 718–22, Sportsanlæg, se II, s. 400.

I kirkelig henseende udgør Vallensbæk kom. ét so. og ét pastorat. Kom. har sa. tingsted og hører til de sa. kr. som Glostrup kom. Den udgør 1. udskrivningskr., 10. lægd og har sessionssted i København.

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

Vallensbæk kirke, se s. 132–33.

s. 993

I V. er begr. præsten Axel Busch, † 1937, sognepræst i V. 1914–25.

Povl Engelstoft redaktør, cand. mag.

Der er ingen fredede oldtidsminder i kom., men der har været 5 høje; ved Køge landevej en boplads fra ertebøllekulturen.

Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.

I Vallensbæk fødtes o. 1630 præsten og forfatteren Henrik Madsen Wallensbech.

Povl Engelstoft redaktør, cand. mag.