Vejby sogn

(Lem-V. kom.) omgives af Ramsing, Lem, Lihme og Rødding so. Det ret jævne bakkeland, der er af middelgod kvalitet, sænker sig mod v. ned mod et bredt engdrag, der afvandes af Spøttrup bæk. Gennem det næsten skovløse so. går Vestsallingbanen (Vejbyvad stat.) og længst i s. landevejen Skive-Lihme.

Areal i alt 1960: 669 ha. Befolkning 1/10 1960 (foreløbig opgørelse): 260 indb., fordelt på 76 husstande (1801: 125, 1850: 181, 1901: 316, 1930: 339, 1955: 285).

I so. byen: Vejby (*1442, 1487 Weyby; u. 1788) m. kirke, forskole (opf. 1923) m. afdelingsbibl., forsamlingshus (opf. 1898), maskinsnedkeri og Vejbyvad jernbanestat. – Saml. af gde og hse: Betryk. – Gårde: Roesdal; Vejbyvad (1524 Veybiwadt).

V. so., der sa. m. Lem so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Nørre, Hindborg, Harre og Rødding hrdr.s provsti, Viborg stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Håsum so. So. udgør 5. udskrivningskr., 308. lægd og har sessionssted i Skive.

Den lille kirke består af romansk kor og skib, sengotisk v.tårn og våbenhus mod n. fra slutn. af 1800t. Den romanske bygn., der gør et temmelig sent indtryk, er opf. af rå og kløvet kamp på skråkantsokkel af granitkvadre og med hjørner af kvadre. N.døren, der er rektangulær, er i brug, mens s.døren kun spores svagt. Koret har mod ø. et tilmuret rundbuevindue, ret slapt og upræcist hugget. Det sengotiske tårn, hvis underrum har spor af et krydshvælv og spidsbuet åbning mod skibet, er jævnbredt med skibet og har gavle i n. og s. Foroven i ø.muren er der et savskifte, men ellers synes tårnets ydermure at være stærkt flikket og skalmuret. I det indre har kor og skib bjælkelofter. – I korbuen sengotiske kalkmalerier – jomfru Maria i solgisel og Skt. Anna selvtredie. På skibets n.væg passionsbilleder i ungrenæssance fra o. 1550–70. – Altertavlen er et maleri, 1866, Velsignende Kristus, af Jæger, Viborg, i nygotisk rammeværk. Romansk granitfont med glat kumme og baseformet fod. Prædikestolen er meget enkel, vist fra 1800t. I øvrigt intet inventar af større interesse.

Vejbyvad blev 1602 af Tyge Krabbe (af Østergd.) til Bustrup skødet til broderen Christian Krabbe til Bjørnholm, hvis søn Erik Krabbe († 1659) skrev sig til V. 1650. Også dennes søn Mogens Krabbe († 1676) nævnes til V., som dog 1663 var en bondegd. (13 1/2 tdr. hartk.) under Bustrup.

I so. lå gden Lundsgård (1683 Lunnsgard).

Fredede oldtidsminder: Gyvelhøj, Tinghøj og Grydshøj, alle n.f. Vejby og ret anselige. – Sløjfet el. ødelagt: En langhøj og 19 høje. – I en mose ved Vejby er fundet 2 yngre bronzealders halsringe. Jernalders bopladser er påvist v. og nv.f. byen.