Vejerslev sogn

(V.-Aidt-Thorsø kom.) omgives af Skanderborg a. (Skorup og Tvilum so. i Gjern hrd.), Lysgård hrd. (Grønbæk so.) samt Sahl, Gullev, Gerning og Aidt so. Grænsen til Skanderborg a. følger et par mindre vandløb (Tudbæk, Gjelå), mens Gudenå skiller so. fra Lysgård hrd. Langs sidstn. ligger en lav, sandet flodterrasse, hen over hvilken Borre å løber til Gudenåen. Såvel terrassen som de ovenfor liggende, høje skrænter er for en stor del skovklædte (Vejerslev krat, Borreskov, Boballe skov). Det indre af so. har en jævnt bølget, lermuldet overflade, og her ligger Boskov. Fra bakkerne er der fl. st. god udsigt over Gudenådalen. Gennem so. går landevejen Randers-Kongensbro.

Areal i alt 1960: 1586 ha. Befolkning 26/9 1960: 589 indb. fordelt på 158 husstande (1801: 218, 1850: 241, 1901: 516, 1930: 579, 1955: 599).

I so. byerne: Vejerslev (*1203 Witherslef; u. 1792) m. kirke, præstegd. (opf. 1954), skole, forskole (opf. 1941), afdelingsbibl., forsamlingshus, hvilehjem (i gl. præstegd.), sportspl., maskinstat. og telf.central; Borre (*1345 Borg; u. 1792) m. forsamlingshus. – Saml. af gde og hse: Knopdrup (*1425 Knubdrup); Nysted. – Gårde: Ågd. (*1494 Aagardt); Borregd. (*1407 Borug gardt, Borig gaard); Katvad Mølle (*1491 Kattuad(tz) mølle); Drøsbro andelsmejeri (opret. 1887, opf. 1930, omb. 1961).

V. so., der sa. m. Aidt og Thorsø so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Lysgård, Hids og Houlbjerg hrdr.s provsti (Århus stift), har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Hvorslev so. So. udgør 4. udskrivningskr., 490. lægd og har sessionssted i Hammel.

Den usædvanlige kirke består af et romansk v.parti med sen., men endnu i romansk tid tilføjet ø.parti, opr. m. korsarme og apsider, samt tårn over v.enden fra 1875. V.partiet, det egl. skib, er for en stor del opf. af jernal på en noget uregelmæssig sokkel, og det har på v.gavlen haft en dekoration med lisener, der forsvandt 1875. Den tilmurede n.dør er udvendig velbevaret med falset rundbuestik, der hviler på profilerede kragbånd (Mackeprang. JG. 16, 18), mens den ligeledes tilmurede s.dørs false er glatte. I n.muren står to rundbuevinduer tilmuret som udvendige nicher, mens der i skibets s.væg indvendig ses spor af to romanske vinduer, midt i og vestl. i væggen. Til dette skib, der sikkert var so.s kirke, har der sandsynligvis føjet sig et normalt † kor, men da kirken, uvist hvornår, vel i slutn. af 1100t., blev klosterkirke for et munkekloster af uvis orden, udvidedes den med et anseligt korparti bestående af to korsarme og et kor, idet hver af de tre bygningsdele fik sin † apsis, hvis tilmurede åbninger endnu ses. Det nye korparti opførtes af granitkvadre på skråkantsokkel, og af opr. enkeltheder er bev. et vindue på korets n.side. Den bev. nordl. korsarm åbner sig mod kirken ved en stor rundbue, hvis ene kragsten af jernal med slynget ranke eller orm (Mackeprang. JG. 275–76) sikkert har hørt til korbuen i den opr. kirke. Alle tre apsider og hele den sydl. korsarm er senere forsv., vistnok s. 492 ved en istandsættelse 1713, som grev Chr. Friis lod foretage (Pont.Atlas. IV. 427). I sengotisk tid indbyggedes i ø.partiet otteribbede krydshvælv, mens v.partiet beholdt sit bjælkeloft. Ved en restaurering 1854 blev skibets s.side skalmuret med røde mursten, og der afskilredes et rum i dets v.ende. 1875 opførtes over v.enden et smalt tårn af røde mursten m. opskalket pyramidespir, og der indrettedes i dets underrum en forhal med indgang fra v., idet et † våbenhus mod s. fjernedes. Bygn. er sidst istandsat 1949 (arkt. S. Vig-Nielsen). – Anselig renæssance-altertavle, vistnok fra 1595 m. maleri af Poul Steffensen (den gode hyrde). Et ældre altermaleri, o. 1850, er ophængt i kirken. Barokstager fra 1700t. som dem i Aidt. God romansk granitfont, hvis arkadeprydede kumme foroven under en tovstav har den sjældent forekommende ringkæde, og på hvis fod der ml. hjørnehoveder er vist en kriger i kamp med en løve (Mackeprang. D. 5–6, 338–39). Fonten er fundet i et stendige ved fattiggården, og en anden font eller vievandskar, tidl. i præstegårdens have, er nu i Skorup kirke (Gjern hrd., Århus a.). Prædikestolen i barok er skænket 1717 af kbmd. og skipper Niels Pedersen Borre, Randers, der forliste sa. års julenat. Epitafium over sgpr. Anders Vinding. – Gravsten: 1) romansk, granit, med korsstav og majuskelindskrift: Petrus (Løffler. Gr. III); 2) romansk, granit, med korsstav over Margreta (Aarb. 1888. 93 ff.); 3) renæssance-figursten med to figurer og udslidt indskr.; 4) barokfigursten med tre figurer, udslidt indskr.; 5) Chr. Pedersen Borre, † 1752, og Kirstine Spentrup.

Abbed Ingmar af Vejerslev medunderskrev 1203 et dokument. Klosteret i V. kendes i øvrigt ikke; formentlig er det snart ophævet og munke- og jordegods overført til Alling kloster, der i hvert fald kom i besiddelse af V. by og kirke. Der skal være fundet fundamenter af klosteret sidst i 1700t.

Borregård skødede Godskalk Rostrup 1407 til bisp Bo i Århus; 1530 tildømtes den Alling kloster.

Vejerslev birk bestod oprindelig af det gods i Vejerslev og Aidt so., som havde hørt under Alling kloster. Efter reformationen udgjorde det et len for sig, men fra 1562 havde det lensmand fælles med Silkeborg. 14/8 1567 fik lensmanden i dette len ordre til at lægge et birketing i Vejerslev by. Han skal holde en birkefoged der, og bønderne i Vejerslev, Borre, Aidt, Tungelund, Mondrup og i Katvad Mølle skal søge det som deres rette værneting. 1617 blev der givet ordre til, at birketinget ligesom andre ting på egnen skulle flyttes bort fra byerne, for at uskikkelighed og drukkenskab kunne blive afskaffet. 24/7 1650 blev det bestemt, at Vejerslev og Tvilum birkers ting skulle holdes på samme sted og på samme dag. Da birket lidt senere blev en del af grevskabet Frijsenborg, forsvandt det som selvstændig jurisdiktion.

Birkets rettersted var på en bakke på Vejerslev bymark ved den vej, der forbandt birkets to hovedbyer. Den kaldes endnu »Galliknolden«.

Litt.: J. Christensen: Veierslev og Aigt Sogne i JySaml. VI. 1876–77. 281 ff., P. Horn: Vejerslev Birk til ca. 1660 i AarbAarh. 1924. 61 ff., Moggns Lebech i JySaml. 5. Rk. II. 1936. 289 f., 311.

Ved Gjelå s.f. Vejerslev lå en landsby Sønderby (*1425 Synderby), hvoraf Ågård menes at være en levning. Af forsv. gde nævnes Vestergård (*1469 Westergaard), Brændgård (*1407 Brendgard, Brendegardt), som Århusbispen Bo 1407 købte af Elef Elefsen (Bild), og Bjergsgård (*1345 Biergsgard) i Borre, mul. identisk m. Borregd.; den tilskødedes Alling kloster 1345.

Skove: Borre skov og plantage, 169 ha, der bl.a. omfatter Vejerslev krat, tilhører godsejer Daniel Laursen, Ormstrup. Skoven ligger dels på skrænten ned mod Tange sø, dels på et magert, fladt terræn længst nede ved søen. Vækstvilkårene er gode på skrænten, men forholdsvis ringe på det flade terræn. Andre skove i so. er Boballe skov, 25 ha, der er opdelt i flere skifter, endv. Boskov, 45 ha, der hører under Frijsenborg, og Præsteskov.

I Tuntiskrog, den spidse Vinkel ml. Borre- og Gudenaaens Sammenløb, skal efter Sagnet have ligget en Borg, Ilensborg, som ejedes af en Erik Straale, der skal have støttet Kirkens Opførelse. I dette tilplantede og meget uoverskuelige Terræn ligger et Par Smaaforhøjninger, der udpeges som Voldsteder, men som lige saa vel kan være naturlige Forekomster, der aldrig har tjent fortifikatorisk Formaal. Navnet Ilensborg knyttes ogsaa til en Banke i Granslev So. (S. 500) (JySaml. VI. 294f.).

Fredede oldtidsminder: En langhøj og 21 høje. – Sløjfet el. ødelagt: 83 høje, der hovedsagelig lå i so.s sydl. og vestl. del; ved Vejerslevgård lå en gruppe på 6 høje, sø.f. Vejerslev de 4 Pindehøje. Pont.Atlas nævner to formentlige dysser sv.f. Vejerslev, den ene var mul. en jættestue. Dernæst har der været en omkr. 90 m lang skibssætning, sat af 26 to m høje sten. – Ved s. 493 kirkens s.mur står en ret stor runesten, der lå i kirkegårdsdiget; indskr. lyder: Iver huggede disse runer over sin broder Skalme. Stenen er middelald. (DRun. 109–10).

I Vejerslev so. fødtes 1866 maleren og illustratoren Poul Steffensen, 1881 skolemanden K. A. Kristensen, 1884 lægen Th. B. Wernøe.

Litt.: J. Christensen. V. og Aidt So., JySaml. VI. 281 ff.