Vestenskov sogn

(V. kom.) omgives af Nakskov kbst., Arninge og Tillitse so., Østersøen samt Kappel so. og Nakskov fjord. En enklave i Kappel so. (Bondeholm) og en på grænsen ml. Arninge og Nakskov. Den jævne og lavtliggende moræneflade når for den nordl. dels vedkommende ikke over 3 m, mens den sydl. del hæver sig til 6 m. Ved anlæg af diger langs Nakskov fjord og påfølgende tørlægning er Vejlø (opr. to øer Store og Lille Vejlø, *1231 Wæthælø) blevet landfast, og so.s areal forøget med farvandet inden for denne, Sulakke, samt med Savnsø vig, i hvis midte en pumpestation. Også den 1 km lange Østersøkyst er digebeskyttet. De lerede morænejorder er relativt gode, mens de tørlagte arealer er af vekslende kvalitet. So.s skove er Store Vejlø skov og Lille Vejlø skov. 1/1 1954 nedlagdes jernbanen Nakskov-Rødby, der passerede so. – Til so. hører af øer i Nakskov fjord Barneholm (10 ha) og de ubeboede Kåreholm og Smedeholm.

Areal i alt 1950: 2300 ha. Befolkning 7/11 1950: 1025 indb. fordelt på 282 husstande. (1801: 596, 1850: 864, 1901: 960, 1930: 1167). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 627 levede af landbrug m.v., 230 af håndværk og industri, 29 af handel og omsætning, 19 af transportvirksomhed, 21 af administration og liberale erhverv og 84 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 15 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Vestenskov (1420 Westenskogh; u.ml. 1805–14) m. kirke, præstegd., skole (opf. 1911), forsamlingshus, sportsanlæg (anl. 1943) ogposteksp.; Vester Skovby (1474 Skouby; u. efter 1814); Brydebølle (*1422 Brydeball, 1485 Brødebolæ; u. før 1814); Savnsø (1277 Sauænes, 1454 Sawense; u. efter 1814); Rårup (1474 Roghorppæ; u. efter 1814) m. alderdomshjem (opf. 1924, 16 pl.); Læsø (*1231 Lætæs, *1431 Sønder Lætze; u. efter 1814); Næsby (*1231 Nesby; u. ml. 1805–30) m. skole, andelsmejeri (Bukkedal),andelskølehus (anl. 1947) og telf.central. – Saml. af gde og hse: Fæland; Krange; Hvidstensmark; Rårupmark; Katteballe (1682 Katteballe); Smalby; Svanekær Huse; en del af Færgeland, resten i Nakskov købstad. – Gårde: Hovedgd. Fredsholm m. Riddersborg (Nakskov so.) (1682 Frideriksholm, Fritzholms Hgd., Fridsholm; 59,9 tdr. hartk., 531 ha; ejdsk. 1220, grv. 647); Halmtoftegård (20,8 tdr. hartk., 89 ha; ejdsk. 330, grv. 203); Havgård (*1400t. Haurisgard, 1610 Hauffgaard; 13 tdr. hartk., 51 ha; ejdsk. 170, grv. 111); Stensø (*1231 Stensø; 12,8 tdr. hartk., 76 ha; ejdsk. 220, grv. 156); Bartoftegård (*1530 Barntoffte, 1572 Bartoffte; 27,7 tdr. hartk., 114 ha; ejdsk. 363, grv. 256); Savnsøgd. (26 tdr. hartk., 337 ha; ejdsk. 775, grv. 452); Østergård (12,9 tdr. hartk., 49 ha; ejdsk. 170, grv. 109); Brydebøllegd. (16,1 tdr. hartk., 70 ha; ejdsk. 216, grv. 147); Læsøgd. (11,8 tdr. hartk., 111 ha; ejdsk. 262, grv. 144).

V. so., der udgør een sognekom. og eet pastorat, har tingsted i Nakskov og hører under 31. retskr. (Nakskov kbst. med Lollands Nørre samt Sønder hrd.), 22. politikr. (Nakskov), Maribo amtstuedistrikt med amtstue i Maribo, Vestlollands lægekr. (Nakskov), 27. skattekr. (Nakskov), 19. skyldkr. (Maribo amtr.kr.), amtets 1. folketingsvalgkr. og udgør 2. udskrivningskr., 254. lægd og har sessionssted i Nakskov.

Den kullede kirke, viet Skt. Peter, består af senromansk kor og skib samt v.forlængelse, våbenhus og sakristi fra gotisk tid. Den senromanske kirke er en teglstensbygn. m. enkel sokkel, skråkant over rundled, og spinkle lisener på ø.hjørnerne. Korets n.side har spærfrise under savskifte og karnis. I ø. har det et blændet dobbeltvindue, og i n. spores et tilsvarende enkelt. S.sidens præstedør i lille, skråkantafdækket fremspring er tilmuret. Gavlspidsen er over et savskifte fornyet. I skibet, der er opf. lidt sen. end koret, er s.portalen udvidet, og n.portalen spores kun svagt. Af opr. vinduer ses over hvælvene det østl. par, i n. alm. rundbuet, i s. et spidsbuet tvillingvindue. Skibets loft ses at have været bræddeklædt med skråtstillet bræt langs væggene. I gotisk tid er skibet forlænget ca. 11 m mod v. I v.gavlen er der en nu til vindue omdannet spidsbuet portal m. svære inderpiller, og i s. ses et fladbuevindue m. affasede s. 715 false, tilmuret i lysningen. Et tilsvarende i n. er enklere. Gavlspidsen har haft tre nu tilmurede og forstyrrede højblændinger. Noget sen. er der i hele kirken indsat hvælv, i skibet fire stjernehvælv, i koret et ottedelt krydshvælv. Ved sa. tid tilføjedes i s. et stjernehvælvet våbenhus, nu i øvrigt uden gl. detaljer, og ved korets n.side et krydshvælvet sakristi. På kirkegården står en sentmiddelald. klokkestapel af bræddeklædt egetømmer. – På korets overvægge er svage kalkmalerispor, og endnu 1861 kunne freskotegninger »fra katolsk tid« skimtes. – Altertavlen, der står på et middelald. muret alterbord, er et renæssancearb. fra 1590erne, men stærkt omdannet og forenklet. I storstykket et nadvermaleri fra o. 1650, skænket 1770 af kirkeejeren, prinsesse Charlotte Amalie, ligesom alterkalken fra 1764. Oblatæsken (1692) er skænket af jomfru Christina Mejer 1693. Alterstagerne er fra o. 1650. Døbefontens kumme, mul. gotlandsk, er stærkt forhugget (Mackeprang. D. 413), og fadet fra o. 1575 er sydty. m. heraldisk ørn og giverindskr. 1637: »Hartwich-Passow. Öelgardt Pentzen« samt adelsvåben. Prædikestol i senrenæssance fra 1627, beslægtet m. altertavle i Nykøbing. På underbaldakinen våben for Pentz, Barnewitz og Daldorf. I koret maleri fra 1700t. Kristi gravlæggelse efter Caravaggio, skænket 1770 af Charlotte Amalie. To lysekroner, renæssance o. 1625 og barok 1694. Klokker: 1) 1574 Matthias Benninck; 2) 1839 I. C. og H. Gamst. – Epitaf o. 1610 i renæssance m. opstandelsesmaleri og familiegruppe; navnene forsvundet. En oval, udslettet skriftplade fra o. 1640 er i Maribo Stiftsmus. Gravsten: 1) Sophia Be(nzon) Seidelin, † 1782, fragmentarisk. 2) Sgpr. Lorenz Jacob Benzon, † 1799. 3) Sgpr. Laur. Urne Fischer, † 1843, og hustru, † 1845.

Litt.: DanmKirk. VIII. Maribo a. 293–305.

Fredsholm er af fru Øllegaard Hartvigsdatter Pentz (se under Rudbjerggd.) opret. af landsbyen Hundshoved (se ndf.) 1630. Hun ægtede 1635 den mecklenborgske gehejmeråd Hartvig v. Passow († 1644?). Efter sin eneste søn (af 1. ægteskab) Friderich v. Barnewitz († 1653) kaldte hun gden Fritzholm (undertiden Friderichsholm), sen. omtydet til Fredsholm. O. 1648 overdrog hun sine godser til sønnen, dog således at F. skulle tjene hende som enkesæde. Efter F. v. B.s død overgik godserne til hans enke, fru Ide Jørgensdatter Grubbe og deres 3 umyndige børn. Ved det sen. skifte ml. disse tilfaldt F. datteren Øllegaard († 1729), der ved ægteskab 1674 bragte den til kmh., generaladjudant Christian Bülow († 1692), som dog allr. s.å. skødede den (24 tdr. hartk. fri hovedgdstakst og 37 bøndergde) til svogeren Joachim Barnewitz († ugift 1677), der efter skiftet havde overtaget Rudbjerggd. 1674. F. havde herefter til 1819 sa. ejere som Rudbjerggd. (se s. 725), men tjente som enkesæde for fru Ide Grubbe fra 1674 til hendes død. – 1819 solgte dødsboet efter Carl Conrad Gustav baron Knuth († 1815) godserne til etatsråd Simon Andersen Dons († 1828) og cand. jur. Johan Ferdinand de Neergaard († 1849), af hvilke den sidste skulle overtage F. Efter at største delen af bøndergodset samt Stensø (se ndf.) var fraskilt, solgtes F. allr. s.å. for 44.500 rdl. sølv til kapt. Søren Henrik Lund († 1836), der 1821 opnåede godkendelse af et omfattende inddæmningsprojekt, som iværksattes af sønnen, kammerråd Henrik August Lund († 1863), hvem faderen allr. 1822 overdrog F. Efter fortsatte inddæmningsarbejder, der førte til strid m. Nakskovborgerne og nederlag ved højesteret, solgte Lund 1840 F. med Stensø, der på ny var erhvervet, og Bartoftegd. (se ndf.) for 85.000 rdl. sølv til sen. hofjægerm. August Villads Bech († 1877), som fortsatte udtørringsarbejdet, men 1847 solgte F. (tidl. 40 tdr. hartk. hovedgdstakst, ved 1844-matr. nedsat til 29 tdr.) for 160.000 rdl. til cand. jur. Carl Henrik Jacob Jensen († 1897), der 1865 solgte inddæmningsretten til brødrene Fr. og P. Casse, som i den flg. tid indvandt ca. 600 tdr. land. 1890 måtte Jensen afstå F. som brugeligt pant til Lollands Spare- og Laanebank, der s.å. afhændede den til vicekonsul Frederik Georg Bøttern († 1891), hvis enke 1908, efter avlsbygn.s brand, solgte F. til brødrene Lars og Peter Rasmussen, som havde haft den i forpagtning. 1925 blev L. Rasmussen eneejer, men n.å. døde han, og F. overtoges af arvingerne; fra 1938 er sønnen Knud Rasmussen eneejer. – Godsarkiv LAS.

Litt.: Svend Jørgensen i DSlHerreg. Ny Saml. II. 1945. 9–14. C. C. Haugner. Lolland. IV. 1924. 371–77. Svend Jørgensen. Lolland-Falsters Herregaarde i Fortid og Nutid. 1938. 33–34.

Den anselige hovedbygn. er opf. 1917–18 (arkt. Daniel Rasmussen) i to stokv. m. en tårnlignende udbygning i v. i st.f. den 1909 brændte bygn., der 1632 var opf. af Hartvig Passow (jf. indskr. på n.gavlen: H. P. – Ø. P. 1632 = Hartvig Passow og Øllegaard Pentz) i røde mursten på granitklædt sokkel, 1 stokv. højt m. takkede gavle. – Fra de gl. udbygninger, som brændte 1908, er på Rudbjerggård fundet en bjælke m. en indskr. om, at Øllegaard Pentz 1630 havde ladet opf. en lade på stedet.

På Stensø, der nævnes i ValdJb., lå i middelalderen en hovedgd., hvortil 1450 nævnes væbn. Peder Jensen, en af arvingerne efter den rige hr. Axel Andersen af Kærstrup. 1657 tilhørte øen Palle Rosenkrantz’ arvinger, der førte magelægsforhandlinger om den m. kronen. Fra o. 1670 ejedes den af sgpr. i Nakskov Hans Thomsen Rostrup († 1684), hvis arvinger solgte den til Rudbjerggds ejere. Fr. Barnewitz Bülow († 1728) opf. en ny ladegd. på øen og kaldte den Bülowsø. Siden forblev den under Fredsholm, indtil S. A. Dons og J. F. de Neergaard 1820 solgte den til fhv. kbmd. i Bogense Hans Ditlev Clasen. 1832 købtes S. af H. A. Lund tilbage til Fredsholm, hvorunder den blev, til C. H. J. Jensen 1854 solgte den til kbmd. i Nakskov Rasmus Rasmussen, der 1856 solgte den til Christopher Gotholt Kjær († 1859). Dennes enke overdrog 1868 S. til sønnen Fritz Emil Kjær, der 1877 solgte den til H. P. Michael Michelsen, som 1884 solgte den til forv., sen. hofjægerm. Harald Eduard von Beck († 1911), hvis dødsbo 1912 solgte den til den nuv. ejer Johs. Henrik Freiesleben. – Ved de under Fredsholm omtalte store inddæmningsarbejder blev øen i 2. halvdel af 1800t. landfast.

Litt.: C. C. Haugner. Lolland. IV. 1924. 377–79. DLandbr. IV. 1932. 167–69.

Hovedbygn., der har en T-formet grundplan, er til dels i to stokv. grundmur og stammer fra slutn. af 1800t.

I Savnsø har der mul. i middelalderen ligget en lille hovedgd. 1277 skødede Edele, Astrad Rykinsøns enke, sit gods Sauænes til Roskilde Skt. Clara kloster. 1384–85 nævnes fru Arina Knudsdatter af S. 1512 fik kronen ved mageskifte m. Torben Oxe en gd. her. 1685 ejede den 3 gde i byen. – Den nuv. Savnsøgård (26 tdr. hartk.) er opstået ved, at inddæmmet jord af Savnsøbugten i 1870erne er lagt til nogle tidl. bøndergde. Den solgtes af brødrene Casse (se ovf. s. 597) til hofjægerm. P. C. F. Mourier-Petersen og jægerm. J. V. Saxtorph. Sen. ejedes den af et interessentskab. Nuv. ejer er A/S De danske Sukkerfabrikker.

Litt.: C. C. Haugner. Lolland. IV. 1924. 379–81. DLandbr. IV. 1932. 166–67.

Bartoftegård er mul. den kronens øde gd. i Bartofte, som fru Øllegaard Pentz til Rudbjerggd. 1629 ønskede sig i mageskifte m. kronen. 1664 var B. en fæstegd. på 16 tdr. hartk. under Rudbjerggd., 1688 ansattes dens hartk. til 10 1/2 td. Den lå uden for landsbyfællesskabet. Da Dons 1823 solgte Rudbjerggd., beholdt han B., som 1828 købtes af H. A. Lund på Fredsholm, hvorunder den blev, til den 1845 af A. V. Bech solgtes til Carl Rieper († 1855), som lagde 2 andre gde til den og 1847 solgte den således forøgede B. til G. Roedel. Denne solgte 1849 gden til Steffen Heegaard, fra hvem den 1853 kom til Poul Henrik Heegaard, der 1859 solgte den til jægerm. M. Wilhjelm († 1878). Han afhændede den 1870 til kammerråd Carl Georg Schou, der 1879 solgte den til N. Klüver, som 1885 overdrog den til Rasmus Christensen Ziersen. Denne solgte 1910 B. til Justus Ulrich, der 1913 solgte den til Johannes Lawaetz, som forøgede den til 27 1/2 td. hartk. og 1916 solgte den til brygger P. M. Christensen († 1932), hvis enke derpå ejede den. Nuv. ejer er J. Christensen.

Litt.: C. C. Haugner. Lolland. IV. 1924. 381–83. DLandbr. IV. 1932. 158–59.

Næsby birk havde (till. m. Vesternæs og Knubbeløkke birker, se s. 720) if. et landstingsvidne af 1477 været ukæret i kronens besiddelse i Erik af Pommerns og de flg. kongers tid, siden Anders Graa (nævnes 1449) »delde them (til) laass.« I beg. af 1500t. havde Christiern Brun († tidligst 1513) N. birk som len, nævnes hertil 1502 og 13. Siden havde hans enke, fru Elsebe lenet, 1518–30 Hans Krafse († 1530) og derpå 1530–65 den berømte feltherre Johan Rantzau († 1565), hvis søn Henrich Rantzau havde det i pant til 1568, da det henlagdes under Halstedkloster.

Hundshoved (*1453 Hunds hovedsgaard, 1474 Hownshoet) er en forsv. landsby, hvor der i middelalderen synes at have ligget en mindre hovedgd. *1453 nævnes Tilo Benedicte til Hunds hovedsgaard, 1474 Per Madsen i Hwnshoet og 1481 Michel Rødh på H. – 1629 fik fru Øllegaard Hartvigsdatter Pentz på Rudbjerggd. ved mageskifte m. kronen af Nykøbing hospital 1 øde jord i H., på hvilken hun 1630 grundlagde Fredsholm (se ovf.). 1634 fik hun i et nyt magelæg med kronen en gd. »kaldet Hundshofvit.« Hermed var byen formentlig helt forsvundet.

Litt.: C. C. Haugner. Lolland. IV. 1924. 360–61.

I ValdJb. nævnes bl. krongodset et halvt bol i Skogh og Arning, hvoraf mul. landsbyen Brydebølle er opstået; Skogh er antagelig et større skovområde i so.s østl. del (jf. so.s navn, der betyder »vest for skov (en)«).

Skove: Disse er koncentreret på en halvø i Nakskov fjord. Yderst ligger Lille Vejlø skov, inderst Store Vejlø skov, tilsammen ofte benævnt Vejlø skov el. Fredsholm skov (61 ha) tilh. Fredsholm. s. 717 Terrænet, der er fladt og lavt, er vanskeligt at afvande og delvis udsat for oversvømmelse af saltvand. Jordbunden er stærkt leret. Klimaet meget blæsende og derfor generende for træernes højdevækst. Skoven, der tidl. væsentligst har bestået af hassel, er nu bevokset m. 22 ha bøg, 11 ha eg, 8 ha andet løvtræ og 17 ha nåletræ.

På Barneholm en skanse.

Fredede oldtidsminder: På Vejlø ved Fredsholm en ret anselig jættestue. – Sløjfet: På Fredsholm marker 7 stengrave, v.f. Næsby 2. – Ved Halmtoftegd. en gravplads m. brandgrave fra romersk jernalder.

Mindesten for biskop N. E. Balle rejst 1928. – I den gl. degnebolig, hvor han er født 1744, findes en bjælke med årst. 1747.

I V. fødtes desuden 1785 orientalisten Jens Lassen Rasmussen, 1868 maleren Johs. Wilhjelm, 1870 officeren, den grønlandsrejsende J. P. Koch.

Litt.: Francis Bull. Prestegårdsliv på Lolland i 1860-70årene, AarbLollF. 1955. 1–9.