Vester Vandet sogn

(V. V.-Øster Vandet kom.) omgives af Nors og Ø. Vandet so., Hundborg hrd. (Torsted, Sjørring, en enklave af Hundborg og Vang so.) samt Vesterhavet. I so. ligger 2 enklaver af Ø. Vandet. I so. ligger den 480 ha store Vandet sø, 11,8 m o.h. og med en største dybde af 20,3 m. Den er ligesom Nors sø en afsnøret havbugt fra stenalderen. Ml. denne sø og Nors sø strækker der sig en ryg af morænebakkeland mod nv. med indhold af kalkforekomster som ved Bleghule, omgivet af stejlskrænter. Den vestl. del af bakkelandet er præget af sandflugten, og her ligger Vilsbøl plantage (1260 ha), mens den østl. del har ret gode morænejorder med højeste punkt 57 m. Mod s. ligger Vandet plantage (645 ha), ligeledes på flyvesandsdækket moræne. So.s vestl. del er hævet stenalderhavbugt, hvorpå klitter veksler med små, magre markfelter og fugtige, græsdækkede grønninger. I det store reservat n.f. landevejen til Klitmøller findes klitsøer, parabelformede klitter (Nr. og Sdr. Højerimme), enkeltklitter (Kobbelsbakke, Bøjebakke) og længst ude mod havet en bræmme af havklitter. S.f. Klitmøller å, der afvander Vandet sø, ligger andre klitter som Bodilsande og den ejendommelige stejlkant Vegebjerg. Ved Klitmøller, der er et meget yndet udflugts- og badested, strækker Ørhage sig ud i havet. Gennem so. går landevejen Thisted-Klitmøller.

Areal i alt 1955: 3909 ha. Befolkning 1/10 1955: 1001 indb. fordelt på 282 husstande (1801: 575, 1850: 712, 1901: 777, 1930: 949).

I so. ligger Vester Vandet (*1376 Westervannet; u. 1803) m. kirke, præstegd. (opf. 1919, arkt. H. Paludan, Ålborg), centralskole (opf. 1960, arkt. J. F. Iversen, Thisted) m. ungdomsgård, forsamlingshus (ø.f. byen), posteksp. og telf.central; fiskerlejet og badestedet Klitmøller (*1470 Klittmølle, 1664 Klit Møller) – bymæssig bebyggelse m. 1955: 471 indb. fordelt på 137 husstande (1930: 674); fordelingen efter erhverv i bebyggelsen var flg.: 255 levede af landbrug m.v., 73 af industri og håndværk, 40 af handel og omsætning, 29 af transportvæsen, 7 af administration og liberale erhverv og 57 af aldersrente, pension, formue olgn., medens 8 ikke havde givet oplysning om erhverv – m. kirke, kom.kontor, skole (opf. 1941), missionshus, Klitmøller kro og badehotel, flere feriekolonier og ved »havnen« fiskepakhuse, isværk, bådebyggeri og emballagefabr. Fiskeriet drives fra åben strand fra ca. 18 mindre kuttere foruden joller. Endv. er der i Klitmøller rutebilstat. og posteksp. samt telf.central; Agerholm (1664 Aggerholm Bye; u. 1804). – Saml. af gde og hse: Bleghule (1688 Blegholte) m. grusgrave og kalkbrud; Frøkær (*1493 Frøkier); Søholt m. bolig for overklitfogeden, savværk og F.D.M.s lejrplads. – Gårde: Skårupgd. (1688 Schaarup) (8,4 tdr. hartk., 78 ha; ejdv. 215, grv. 89); Tøfting (1573 Thofting, 1581 Tøfting) (9 tdr. hartk., 77 ha; ejdv. 215, grv. 83); Nebel (1365 Nybøle); Agerholmgd. (*1449 Aggerholmgaardt); Vilsbøl (*1493 Viilsbøøll, Wilsbøll); Bjerregd. (1688 Bierregaard); Tandrup (*1430 Tanderup (her?), 1581 Tonderup, 1602 Tanderup); Nystrup; Kvadderkær; Sanden (1688 Sander); Vandetgd.; Egshvile; Fuglsang.

V. V. so., der sa. m. Øster Vandet so. udgør én sognekom. og ét pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Ræer so. So. udgør 5. udskrivningskr., 567. lægd og har sessionssted i Thisted.

Kirken (viet Skt. Nicolaus af Myra) er en romansk langhusbygn. med apsis samt et våbenhus mod s. fra 1833. Den romanske granitkvaderkirke har en usædvanlig grundplan, idet den s. 563 store apsis slutter sig direkte til langhuset, uden at koret i det ydre er markeret, en plan, der ellers kun findes i Bjergby (Mors Nørre hrd.) og Bur kirke i Ringkøbing amt. Apsiden hviler på en skråkantsokkel, mens skibets sokkel har rundstav under skråkant. Af de retkantede døre er s.døren i brug, noget omdannet, mens den tilmurede n.dør spores. De opr. vinduer er alle fjernet, og kun apsidens ø.vindue spores svagt. En del vinduessten ligger i stenbroen omkr. murfoden. En del kvadre med stenhuggerfelter ses, mens en †kvader m. indristet triskele er forsv. efter 1878. I det indre er langhusets ø.parti markeret som kor ved en stærkt omdannet korbue, som nu har to sæt kragsten med forsk. profil. I sin nuv. form er den sikkert samtidig med hvælvene i korpartiet, som imidlertid er ommuret i de gl. former 1865. Det nuv. våbenhus fra 1833 er trådt i st. f. et ældre af bindingsværk. En klokkekam over v.gavlen opsattes 1905 i st. f. den tidl. klokkestabel af strandingstømmer. I korbuen er 1923 fremdraget sparsomme rester af en kalkmalet dek. fra o. 1550–75, som nu står stærkt suppleret og nymalet (ved Johs. Th. Madsen). – Det romanske alterbord af granit består af tre dele: en skråkantet sokkel, en terningformet pille og en skråkantet monolitplade, som har helgengrav. Altertavlen fra 1882, tegnet af F. Uldall og udf. af snedker Skaarup, består af en egetræsbue over krucifiks af Fjeldskov. Af en lutheransk fløjtavle fra o. 1600 er der i Thisted Museum malerier fra 1746: Nadveren, Korsfæstelsen og Himmelfarten, samt enkelte andre dele. Kalk 1841, disk 1644 m. alliancevåben og initialer for Niels Harbou og hustru Anne Lauridsdatter Lunov. Sygekalk 1784. Stager 1577 m. våben og navn: Niels Krabbe. Romansk granitfont, tybotype, stærkt ophugget (Mackeprang. D. 407). Kobberfad 1712. Sengotisk korbuekrucifiks o. 1400–50. Prædikestol i barok 1690, svarende til den i Hunstrup, givet af Peder Bendixen til Vandetgård og Poul Olufsen i Klitmøller. Præstestol og degnestol o. 1750, skabsformet og med pietistiske malerier. Et stort standur fra 1754, bekostet af skippere og skudeejere i Klitmøller, står i skibet (AarbThisted. 1954. 200–20). I v.enden et pulpitur fra 1694 med morsomme malerier af Chr. Sørensen i Ringkøbing (benyttedes opr. kun af beboerne i Klitmøller). Lysekrone i ungrenæssance fra 1552 er nu i Nationalmus., men en kopi er ophængt i kirken. En anden lysekrone er fra 1744, ophængt til minde om Berthel Langballe og Bodil Marie Stampe. Fregatrigget skib fra o. 1800. Klokke 1469, mul. af støberen Klaves (Uldall. s. 564 295). – Epitaf over provst Peder Knudsen Riber, † 1765, og to hustruer. Gravsten: 1) 1576, figursten over Kjeld Krabbe, † 1550, og Susanne Lykke. Arbejde fra Gert van Groningens værksted i Århus (CAJensen. Gr. 622); 2) o. 1625 m. sekundær indskr. over provst Nicolaj Eeg, † 1819; 3) o. 1700–25, udslidt indskr.; 4) Michel Michelsøn Langballe, † 1711, og hustru Ane Mariche Bertelsdaatter, † 1699; 5) o. 1775 m. tomt skriftfelt. Desuden en del gravsten fra 1800t.

Litt.: DanmKirk. XII. 1. Tisted a. 1940. 268–85, 2. 1942. 1051. Henning Jensen og G. Krogh-Jensen. Mindeplader fra Vester Vandet kirke, AarbThisted. 1957. 294–317; 1958. 323–46.

Filialkirken i Klitmøller er opf. 1871–72 efter tegn. af murermester Hyldahl, Thisted. Den røde murstensbygn. består af kor og skib m. våbenhus mod s., alt i nærmest nygotisk stil. Altertavlen er et maleri, malet og skænket af dronn. Louise (Kristus stiller stormen), istandsat 1922 på bekostn. af Chr. X og dronn. Alexandrine med ny ramme af Rud. Petersen, der også har udskåret prædikestol og stoleværk. Et par kraftige messingstager fra 1589 stammer fra Thisted kirke, hvortil de skænkedes af Anders Nielsen og hustru Maren Gris (DanmKirk. XII. 1. Thisted amt. 1940. 42). Også dåbsfadet, et nederl. fad fra o. 1650 m. fremstilling af syndefaldet, kommer fra Thisted kirke. På kgd. monument over barken Slejpners besætning og fire fiskere, druknet nov. 1892, samt mindesten over 12 mænd, der krigsforliste 1944.

Nebel var tidl. en hovedgård. 1365 oplod Ebbe Strangesen (af slægten Bild) til kongen bl.a. sin del i N., som hans fader Strange Ebbesen fik af Johan Strecker og Peder Vendelbo, men 1376 blev »Nybbyl« af bisp Svend af Børglum og en del riddere og voldgiftsmænd tilkendt Ebbe Strangesens enke, fru Elne af Jølby (Suhm. Hist. af Danm. XIV. 31f.). N. angives imidlertid også – mul. fejlagtigt – at være stamsæde for den slægt Friis, hvis våben var et egern siddende på en bjælke (Friis fra Vadskærgård), idet Ratlof Friis, der levede 1334, og hans søn Johan Friis 1379 skal have ejet den. Dennes søn Ratlof Friis († 1483) skrev sig 1443 til N., og hans søn Godske Friis († 1495) skrev sig til den 1492. N. skal derefter have tilhørt slægten Krabbe af Østergård, først Morten Krabbe († 1483) (der dog kun kan have ejet en del af den), så dennes søn Mikkel Krabbe, hvis søn Kjeld Krabbe († 1550) skrev sig til N. 1546. Sen. ejedes den el. en del af den af Elsebet Skram († ca. 1608), hvis farmor Elsebe Krabbe var et oldebarn af nævnte Morten Krabbe, men gården må i øvrigt være arvet af den tidl. ejer Kjeld Krabbes søn Niels Krabbe († ca. 1626), hvis to døtre delte den i Vester N. og Øster N. De samledes igen af den ene af døtrene Anne Krabbe († 1658), hvis mand Gunde Lange 1633 solgte N. til Niels Harbou († 1649), hvis enke Anne Lunov ejede den (24 tdr. hartk.) til sin død 1667. Datteren Ingeborg Harbou ægtede kornet Johan Addesen v. Buchfeldt, der 1675 solgte N., vist til Mikkel Mikkelsen Langballe, som 1668 var forp. af den, ejede den 1682 og 1708 skødede N. sædegård (11 tdr. hartk.) til sin søn Berthel Langballe (†1744), hvis søn Hans Nikolaj 1746 solgte den (nedsat til 7 tdr. hartk. 1744 p.gr.af sandflugt) med to huse for 300 rdl. til sin stedfader provsten Peder Knudsen Riber († 1765). Dennes enke Petronelle Kirstine Søltoft overdrog 1779 N. (11 tdr. hartk.) til sin broder, degnen i Vester Vandet Johannes Christian Søltoft for 1500 rdl. 1791 købtes den for 3500 rdl. af Jens Christensen Dige Søegaard, der ved aukt. 1802 var der kun godt 5 1/2 tdr. hartk. tilbage, ejerne skiftede brat, en stor del af tilliggendet solgtes til Vilsbøl plantage, og 1902 solgtes yderligere af klitarealerne til vildtreservat. Gden, der tidl. lå længere mod nv., er flere gange flyttet p.gr.af sandflugt, den led navnlig meget 1681. Bygn. nedbrændte totalt 1892; den er nu en forpagtergd. tilhørende staten.

Litt.: Kr. Andersen i C. Brunsgaard og Henry E. Pedersen. Landet mod Nordvest. I. 1946. 133–35. Torsten Balle. Jens Christensen Dige Søegaard 1747–1817, AarbThisted. 1960. 262–98.

Som det ældste Nebels (Nybøles) Tomt paavises en Plads i Plantagen. P.Gr.af Sandflugten er det dog nu umuligt umiddelbart at danne sig et Indtryk af Lokalitetens opr. Udseende. Sen. flyttedes Gaarden til en Plads umiddelbart Ø.f. Opsynsboligen ved Vilsbøl Plantage. Her ses endnu en med Løvtræer bevokset Tomt, der dog ikke bærer Spor af kunstigt Anlæg.

Litt.: Danske Voldsteder. Tisted Amt. 1957. 24.

Gården Frøkær, nær V. Vandet sø, blev nedlagt før 1778.

I so. ligger flere møller. V. Vandet kirke ejede Skt. Nicolai mølle allr. 1492, om end forsk. adelsmænd anfægtede denne ret, Erik Blik således 1537 og ovenn. Kjeld Krabbe 1546. – Det nævnes 1470, at Klit Mølle i mere end 50 år har tilhørt »Offe Taxen« (Ove Tagesen Reventlow) og hans »forældre«, og O. T. R.s dattersøn Christoffer Kruse fik 1543 stadfæstet tre domme på, at »Klitte mølle« var ham tildømt, »som han havde igenløst af pant«. – Endelig omtaler et tingsvidne fra 1466, at Peder Friis (slægten F. af Haraldskær) lod bygge en mølle i sognet.

En del strøgods i V. Vandet, Ø. Vandet og Vang sogne ejedes af Oluf Poulsen Dragsbæk. s. 565 Han døde 1753 i V. V., og enken Petronelle Kirstine Søltoft ægtede 1754 provsten Peder Knudsen Riber, som da ejede Nebel. – Godsarkiv i NLA.

1430 fik Esge og Christen Jensen af Tandrup (her el. i Bested so., Hassing hrd.) adelsbrev. Slægten omtales under navnet Bonde af Thy.

Klitmøller, som fik navn af sine, nu for længst nedlagte vandmøller (1688 Wester Ml., Over el. Øster Ml., Mellum Ml.), ligger meget ejendommeligt ml. klitterne, og byen har tidl. været sæde for en betydelig skudehandel; allr. 1665 ansøgte beboerne af K. (der i gl. dage kaldtes mølboer) og strandmændene på Hanstholm om ret til denne handel og fik bevilling ved kgl. brev af 24/9 1666. Handelen, der særlig dreves på Norge og Hamborg, var i sin tid betydeligere end Thisteds; 1737 boede 71 familier i K., og 1800 var her 77 huse; indbyggerne var velstående. 1688 var her 9 sandskuder, 1762 14, ved beg. af 1800t. 7 og 1841 6; siden er handelen ophørt; hvad der især gjorde det af med den, var først krigen 1807–14 og dernæst Aggerkanalens åbning, da det blev ulige lettere at føre varerne til Thisted.

Litt.: C. Klitgaard i JySaml. 3. Rk. I. 1896–98. 211–20. J. Hvidtfeldt, sst. 5. Rk. II. 1935–36. 29–79. S. C. Sortfelt. De gamle Vandmøller i Thy, AarbThisted. 1940. 304–07. Martin Jensen. Fra min barndom i Klitmøller, sst. 1955. 404–14. G. Krogh-Jensen. Sandskuden »Jomfru Marie« af Klitmøller, AarbThisted. 1956. 80–103.

Allr. 1555 klages der over sandflugtens hærgen. Vandet sø var dog en redning for en del af so., da den opslugte det v.fra kommende sand (jf. AarbThisted. 1920. 163f.).

Huset Karbestoft er en rest af en bebyggelse af sa. navn (*1493 Kabelstofft, Kaabis tofft, 1688 Kabetztouft), der 1688 bestod af to gde. Ved V. V. nævnes gdene Lund (1688 Lund), endnu anført i Pont.Atlas., Holder (1664 Holt, 1688 Holderhauge) og V. og Ø. Stentoft (*1493 Stientofft), endnu omtalt 1721, samt hsene Koborg (1688 Kuborig), Årbjerg (1688 Aarbierig) og Helvede (1661 Helfved Huset).

Skove: Ml. Nors og V. Vandet sø ligger den 1056 ha store Vilsbøl Klitplantage på meget vekslende jordbund, varierende med den mængde sand, der er føget på. Ca. halvdelen af plantagen, den østl. del ved Nors sø, har god bund og har aldrig været klit. Her findes smukke bevoksninger af sitkagran og ædelgran samt løvtræ. Resten af arealet består af tarvelig jordbund, bevokset med bjergfyr. Plantagen er anl. 1893, men er endnu ikke fuldt tilplantet. I Vilsbøl Klitplantage lå tidl. gårdene Nr. og Sdr. Vilsbøl med bedested og kro for bønderne, når de kørte deres korn til Klitmøller ladeplads for at udskibe det til Norge. Allr. 1555 klages over sandflugtens hærgen, og dog har V. Vandet sø opslugt det v.fra kommende sand. En del af Vandet Klitplantage, i alt 642 ha, ligger ligeledes i V. V. so. Terrænet er her fladt. Endelig også en del af Nystrup Klitplantage (jf. s. 603, Vang so.). Plantagerne tilh. staten.

Præstegården lå indtil 1919 i Agerholm og var kendt for sin store og systematisk veldyrkede have. (AarbThisted. 1929. 481–84).

Fredede oldtidsminder: 44 høje, næsten alle i sognets sydøstl. del; dernæst i Vandet plantage en rest af en langdysse. N.f. kirken ligger en smuk gruppe på 10 høje, hvoribl. den anselige Eshøj; andre større høje er Høgshøj og Gangerhøj. – Sløjfet el. ødelagt: 42 høje.

Ved V. V. er undersøgt en gravplads fra ældre romersk jernalder, og fra Agerholm kendes grave fra yngre romertid med øse, si, skjoldbule og guldhalsring.

Litt.: AarbThisted. 1911. 93–103 (degne); sst. 1912. 6–11 (indskrifter); sst. 1920. 142–44 (visitatsindberetninger); sst. 1960. 262–98. (Torsten Balle. Jens Christensen Dige Søegaard).