Sakskøbing landsogn

(S. l. kom.) består af to adskilte dele. Den nordl. del omgives af Tårs, Majbølle og Radsted so., Sakskøbing kbst. samt Sakskøbing fjord og Tårs vig. Mod sv. danner Sakskøbing å og fjord grænsen til Sakskøbing kbst. og Våbensted so., mens Låge å med det tørlagte St. Skæppeland danner s. 867 skel til Tårs so. Terrænet er en af vandløbsfurer gennemskåret moræneflade, hvis højeste punkt Højkirke høj (17 m) ligger helt i sø. Mod nv. danner so. den lave, flade halvø Rodsnæs, hvor betydelige arealer langs n.kysten er inddiget og afvandet. I denne del ligger også so.s skove (Kohave, Holcksminde, Kristianelund og Stensore). De temmelig gode jorder er dels ler- og dels sandblandede. Mod nø. sender so. en lang, smal del frem til Majbølle so. på begge sider landevejen Sakskøbing-Guldborg. Til landso. hører Rørbæk villaby, Sakskøbing sukkerfabrik og Sakskøbing havn ø.f. fjorden. Gennem landso. går jernbanen Nykøbing-Nakskov, hovedvej 7 og landevejen Sakskøbing-Guldborg. – Landso.s mindre, sydvestl. del ligger s.f. købstaden og omgives af Radsted, Slemminge og Våbensted so. samt Sakskøbing kbst. Det er en yderst jævn moræneflade, hvorpå dog ved Reersø Huse ligger en sandet bakkerække afvekslende med vandfyldte huller, antagelig en smeltevandsdannelse (en ås). Heri flere grusgrave. Gennem so. går landevejen Sakskøbing-Nysted.

Areal i alt 1950: 2042 ha. Befolkning 7/11 1950: 2191 indb. fordelt på 702 husstande. (1801: 700, 1850: 1016, 1901: 1367, 1930: 2072). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 537 levede af landbrug m.v., 909 af håndværk og industri, 186 af handel og omsætning, 133 af transportvirksomhed, 99 af administration og liberale erhverv og 300 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 27 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I Landsognet byerne: Oreby (* 1231 Woræby, 1315 Oræby; u. 1804) m. skole, lodsstat. og anløbsbro (3,5 m dybde); Rørbæk (* 1231 Rørbæc; u. 1784) – bymæssig bebyggelse (forstad til Sakskøbing) med 1950 i alt: 1562 indb. fordelt på 524 husstande; fordelingen efter erhverv var 1950 flg.: 110 levede af landbrug m.v., 792 af håndværk og industri, 171 af handel og omsætning, 119 af transportvirksomhed, 88 af administration og liberale erhverv og 259 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 23 ikke havde givet oplysning om erhverv – m. skole, Christoffer Gøyes Hospital (opret. 1581 af C. G. til Aunsbjerg m.v. og s. 868 hustru Birgitte Bølle til Orebygd., m. 10 pl.), alderdomshjem, kom.kontor, hvilehjem (opf. 1913, arkt. G. Tvede), missionshus (opf. 1896), andelsmejeri, ml., vandværk og sukkerfabrik (under De danske Sukkerfabrikker A/S); Reersø (* 1368 Redersiø fangh; u. 1793), i den sydl. del af so. – Saml. af gde og hse: Lille Rørbæk; Rørbæk Langet; Strandhuse; Hestehave; Stensore; Skyttevænget; Reersø Huse, i den sydl. del af so. – Gårde: Hovedgd. Orebygård, hovedsæde i det tidl. baroni Guldborgland (i alt 166,8 tdr. hartk., 2200 ha, hvoraf 1275 skov; ejdsk. 4353, grv. 2317, heraf under hovedgd. 54,2 tdr. hartk., 323 ha; ejdsk. 1000, grv. 549); Rodsnæs under Orebygd. (46,1 tdr. hartk., 332 ha; ejdsk. 630, grv. 451); Ødegård, tidl. under Orebygd., udstykket; Cypressegård (17,6 tdr. hartk., 76 ha; ejdsk. 260, grv. 152).

S. landso., der udgør een sognekom. og sa.m. Sakskøbing kbst. eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Våbensted so., dog under 25. skattekr. (Sakskøbing). So. udgør 2. udskrivningskr., 211. lægd og har sessionssted i Sakskøbing.

Rørbæk by hører sa.m. Sakskøbing kbst. til 71. civilforsvarsområde, hvis leder er politimesteren i 20. politikr.

Sakskøbing Sukkerfabrik tilhører A/S De danske Sukkerfabrikker og ligger lidt ø.f. byen. Den er opf. 1909–10 under dir. W. Millinges ledelse af selskabets egne ingeniører og arkt. H. C. Glahn. Det skyldes kbmd. Fritz Rasmussens bestræbelser, at der blev tegnet så stort et roeareal, at fabr. kunne opføres. Fabr. modtager sukkerroer fra et stort opland, dels via biler og hestevogne, dels via fabrikkens ca. 100 km smalsporbanenet, hvortil haves 10 lokomotiver og over 700 banevogne. Endv. modtages roer fra flere af Smålandshavets øer ved hjælp af fabrikkens 12 pramme og motorslæbebåde samt småsejlere. Roerne losses m. grabbekran ved havnen, og såvel banevogne som biler og hestevogne kan tippes direkte i depoter ved særl. tippeanlæg. Fabr.s dampkedler har en samlet hedeflade i brug på over 1700 m²; der findes 2 turbogeneratorer på hver 1200 kw. Fabr.s store vandforbrug til vask og indsvømning af roer – ca. 15 m³ pr. minut – sendes efter brugen gennem et flere ha. stort anlæg af afsætningsbassiner og anvendes derefter igen, hvorved forurening af Sakskøbing å undgås. Den samlede oparbejdning af roer var 1910 67.247 tons; 1953 oparbejdedes i alt 258.933 tons ved en gennemsnitlig oparbejdning af ca. 2900 tons pr. døgn. Der beskæftiges normalt ca. 550 mand i kampagnen, ca. 150 uden for denne. Skorstenen er 60 m høj. Ejendomsskylden er p.t. 3.625.000 kr.

Oreby nævnes allr. i ValdJb. I landsbyen lå en sædegd. 1315–16 skrev Sivert Lauridsen (Grubendal) sig af O., 1333–36 nævnes hans søn, kongens marsk Sivert Sivertsen (Grubendal) af O., måske har de været kgl. lensmænd der. Sen. ejedes gden af hr. Erik Sjællandsfar († før 1370/71), som måske var en uægte søn af Erik Mændved og skal have fået den skænket af faderen, og hans enke Margrethe Jakobsdatter (Glob); deres datter Bodil Eriksdatter (Sjællandsfar) bragte gden til sin ægtefælle høvedsmand på Nykøbing F. Laurids Jensen (Blaa) († 1408), der allr. 1394 og 1400 skrev sig til O. Deres 2 sønner Sivert og Oluf arvede gden i fællesskab og boede begge på den. Sivert Lauridsen (Blaa) skrev sig 1422 af O., Oluf Lauridsen (Blaa) 1449–56 til O. Gden deltes derved i to halvdele. Førstnævntes datter Anne Sivertsdatter (Blaa) arvede den ene, der sen. kom til hendes søn af 2. ægteskab (m. Erik Madsen (Bølle) til Krønge) rigsråden hr. Mads Eriksen Bølle. Olufs part tilfaldt hans sønner (m. Barbara Haagensdatter Grubendal) Peder, Jacob, Erik og Jørgen Olufsen (Blaa), der alle skrev sig til O. Jacob, der 1470–74 skrev sig til Orebygård solgte sin part i gden til broderen Peder, men da denne kort efter døde, udtog J. skødet af hans brevkiste i Sakskøbing og benægtede handelen, hvad der siden voldte megen trætte m. broderen Eriks († o. 1503) enke Inger Hansdatter Pøiske til Berritsgd. († 1524). Sidstn.s datter Barbara Eriksdatter (Blaa) († tidligst 1558) bragte ved ægteskab gden til Otte Clausen (Huitfeldt) til Skibelundgård († 1529), som 1504 og endnu 1510 skrev sig til O. Han el. hans enke solgte deres andel i O. til ovenn. hr. Mads Eriksen Bølle til Tersløse og Fuglsang, som også erhvervede sin egen broder Eilers († 1535) rettigheder i O. og en andel, som gennem en datter af Oluf Blaa, s. 869 der var g.m. Niels Andersen (Basse) til Drøsselbjerg († o. 1515–17), var kommet til deres datter Christine Nielsdatter (Basse), g.m. Christiern Nielsen (Dyre) til Hjelmsø († tidligst 1535).

I hr. Mads’ ejertid plyndredes gden under grevefejden af Sakskøbing borgere. Efter hans død 1539 overtog sønnen rigsråden hr. Erik Madsen Bølle, der døde 1562 som slægtens sidste mand, O.gd. Af hr. Eriks to døtre arvede Birgitte Bølle, der var g.m. Christoffer Gøye til Gunderslevholm og Aunsbjerg († 1584) O., som hun i sin enkestand forsynede m. en prægtig hovedbygn. Efter hendes død 1595 tilfaldt gden hendes halvbroder Otte Tygesen Brahes († 1571) søn Axel Ottesen Brahe til Elvedgård m.v. († 1616), fra hvem den nedarvedes til sønnen Falk Axelsen Brahe († 1625), der dog var så forgældet, at han 1618 måtte sælge gd. og gods (inkl. forstrand, havn og birk) for 40.000 lod sølv til rigsråd og rigskansler hr. Jakob Ulfeldt. Efter hans død 1630 kom O. til sønnen, sen. kejserlig generalfeltmarskal Frantz Ulfeldt (rigsgreve 1635), der døde ugift 1636, og til en anden søn sen. generallandkommissær hr. Flemming Ulfeldt († 1657). Hans enke Anne Elisabeth von der Groeben til Gunderslevholm døde først 1690 på O. Deres datter Sophie Ulfeldt († 1698) arvede gden, som hun bragte til sin ægtefælle oberst Chr. Christopher greve Holck († 1676). Fra dem arvede datteren Hilleborg Holck († 1724) O. (1688: 37,85 tdr. hartk. m. 172,3 tdr. land under plov), som hun (ugift) testamenterede til brodersønnen sen. generalløjtn. Chr. Christoffer greve Holck (g.m. Ermegaard Sophie friherreinde v. Winterfeldt, † 1756). Efter hans død 1774 solgte arvingerne ved Gustav Fr. greve Holck-Winterfeldt til baroniet Vintersborg og landsdommer Henrik Flindt til Nielstrup n.å. efter forudgående auktion gd. (hartk. 38 7/8 tdr. ager og eng og 8 3/4 tdr. skov- og mølleskyld) og gods (hartk. 219 1/4 tdr. ager og eng og 5 5/8 tdr. skov- og mølleskyld) for 38.000 rdl. til kmh. Poul Abraham Lehn († 1804), der 1780 adledes og af sine store godser 1781 oprettede baroniet Lehn på Fyn, 1803 stamhuset Sønderkarle (se s. 800) og 1784 baroniet Guldborgland af Orebygård og Berritsgård (s.d.). Lehn øgede ved rydning og opdyrkning af overdrev O.s jorder fra 300 tdr. land til op imod 500 tdr. land og fik for at regulere hoveriet 1781 tilladelse til at omlægge bøndergodset under O. og Berritsgård.

Baroniet, hvori O. fra 1804 var hovedsædet, bestod ved sin oprettelse af i alt 1335 1/8 tdr. hartk., hvoraf bøndergods 1056 tdr. Ved erektors død 1804 arvedes baroniet af hans næstældste datter Margrethe Krabbe friherreinde Lehns († 1789) eneste datter (i ægteskab m. kammerjunker Hartvig Gotfred v. Barner til Vedbygård († 1811)) Christiane Henriette v. Barner; hun ægtede først kmh. Otto Ditlev Kaas til stamhuset Nedergård, som efter tiltrædelsen af baroniet 1804 ophøjedes til baron af Kaas-Lehn, men døde barnløs 1811, hvorefter enken 1820 indgik ægteskab m. sen. oberst Henrik Christian Rosenørn († 1847), som kort efter optoges i friherrestanden m. navnet Rosenørn-Lehn. Hans søn sen. udenrigsminister m.v. Otto Ditlev Rosenørn-Lehn, der ved moderens død 1860 overtog besiddelsen af baroniet G. og tillige af baroniet Lehn (arvet af moderen kort før hendes død), døde ugift 1892. Besiddere af baroniet har siden været hans broder Chr. Conrad Sophus baron Rosenørn-Lehn til 1899 og dennes søn kmh., forstkand. Fr. Marcus baron Rosenørn-Lehn, under hvem baroniet 1922 overgik til fri ejendom.

Bortsalget af baroniets 160 bøndergde og bolsteder (ca. 929 tdr. hartk. efter 1844-matrikel) samt huse og vænger (ca. 65 tdr. hartk.) påbegyndtes 1852 og skete indtil 1870 til fri ejendom, derefter 1871–93 til arvefæste og 1894 ff. igen til fri ejendom.

Ved baroniets overgang til fri ejendom bestod det af hovedgdene Orebygård og Berritsgård samt avlsgdene Ødegård og Rodsnæs, ca. 336 tdr. hartk. af alle slags, hvoraf fri jord ca. 244 tdr., indtaget til skov ca. 30 tdr., bøndergods ca. 62 tdr.; i bankaktier 18.800 kr., i søassuranceaktier 4000 kr., i fideikommiskapitaler ca. 2.516.350 kr. Skovarealet var 2361 tdr. land. Ved afløsningen betaltes i h. t. lensloven til staten 1.622.000 kr., medens der til successorerne hensattes 2.596.724 kr. Der afgaves ikke jord fra O., derimod fra Berritsgård (s.d.) og Ødegård (s.d.).

Fr. M. baron R.-L. († 1951) afstod 1935 O. til sønnen Chr. Carl Otto baron Rosenørn-Lehn.

På O. fandtes før afløsningen et stort bibl. (ca. 20.000 bd. og en del værdifulde håndskrifter) og store samlinger af malerier, raderinger m.v., til hvilke grunden var lagt af Abraham Lehn († 1757), og som tidl. opbevaredes på Berritsgård (jf. Jul. Schade i Hist. Tidsskr. II. 1841. 118–121; Sven Houmøller. Abraham Lehn og Bibliotekerne paa Berritzgaard og Oreby. 1952). Enkelte af de værdifuldeste kunstskatte skænkedes dog allr. før afløsningen 1922 til off. museer. På auktion 1931 bortsolgtes en del af samlingens klassiske da. kunst og 1939 en del af biblioteket, der dog n. å. forøgedes m. biblioteket fra Nørholm. Bibl. rummer nu ca. 13.000 bd.

Til godset O. hørte vistnok helt fra beg. af 1300t. et eget birk. 1784 sammenlagdes O. birk og Berritsgård birk til baroniet Guldborglands birk, der bestod til ind i 1860erne. I h. t. lov af 1861 skulle det ved indtrædende vakance nedlægges og inddrages under Musse hrd. – Godsark. på O. og i LAS.

Litt.: Mogens Lebech i DSlHerreg. II. 1943. 312–24. Svend Jørgensen. Lolland-Falsters Herregde i Fortid og Nutid. 1938. 70–74. Johan Hvidtfeldt i AarbLollF. 1933. 66–75. M. K. Zahrtmann, Th. Hauch-Fausbøll m. fl. i PersonalhistT. 8. Rk. IV. 1925. 348 f.; V. 1926. 305–07; VI. 1927. 83 f., 170 f., 261–63; 9. Rk. I. 1929. 73–77, 229–32. L. Bobé, Gust. Graae og Fr. Jürgensen West. Danske Len. 1916. 343–53. DLandbr. IV. 1932. 422–25. Repertorium diplomaticum regni Danici mediævalis. Ser. secunda. VIII. 1936. 281. Chr. Axel Jensen i NationalmusA. 1932. 53–56.

Den gl. hovedbygn., der opførtes af Hans van Steenwinckel d.æ. for Birgitte Bølle, stod under opførelse 1578 og fuldendtes antageligt 1587. Dette renæssancehus var grundmuret, havde to stokv. og to tårne samt, fra 1638, et kapel udbygget mod sv. Et ældre, katolsk kapel skal tidl. have ligget mod sø. Birgitte Bølles bygn. moderniseredes 1813–15, samtidigt nedreves begge tårne. Den nuv. hovedbygn. opførtes på den gamles plads 1872–74 for Otto baron Rosenørn-Lehn af arkt. Ove Petersen, der 1888 ligeledes byggede avlsgården og herskabsstalden. Den to stokv. høje hovedbygn., der består af tre fløje med tårne og kviste, er opf. i nyrenæssancestil af røde mursten m. sandstensdetaljer.

Orebygd.s nuv. hovedbygn. ligger på den vestl. del af et meget betydeligt voldsted, der består af en lav borgplads af uregelmæssig form, omgivet af en høj vold, der opr. har været ca. 540 m lang. Nu er ca. en fjerdedel sløjfet. Volden omgives af en vandfyldt grav. Anlægget indgår i haven omkr. hovedbygn., og både grav og vold må formodes at være blevet noget afrettede og regulerede i tidens løb. Efter voldstedets karakter at dømme drejer det sig mul. om en s.k. folkeborg el. bondeborg.

Rodsnæs hørte indtil 1922 under baroniet Guldborgland og er i 1800t. (før 1860) opret. som avlsgd. under baroniet, dels af overdrevsjord, dels af fæstegods. Ved baroniets overgang s. 871 til fri ejendom afgaves der ikke jord fra gden. Den ejes nu under Orebygård af C. C. O. baron Rosenørn-Lehn.

Litt.: DLandbr. IV. 1932. 425 f.

Ødegård var tidl. en avlsgd. under baroniet Guldborgland (36,8 tdr. hartk.), opret. før o. 1840. Ved dettes overgang til fri ejendom afgaves 1923 i h. t. lensloven 101,1 ha land, der udstykkedes i husmandsbrug. Resten af Ø. (ca. 10 tdr. hartk) solgtes til Chr. Laugesen, der 1930 videresolgte gden til forp. A. Petersen, Maribo Ladegård.

Litt.: DLandbr. IV. 1932. 427 f.

Cypressegården ejedes af propr. Andr. Ludv. Carstensen til hans død 1875 og derefter af enken Sofie C., der 1882 solgte den til hofjægerm. Carl Ludvig August Rudolph greve Holck-Hardenberg-Reventlow til grevskabet Hardenberg Reventlow. Efter hans død 1883 solgte hans enke lensgrevinde Ida Louise Heningia, f. v. Qualen († 1900) gden til propr. A. Schmidt, der 1908 videresolgte den (17 1/2 tdr. hartk.) for 135.000 kr. til propr. Peter la Cour, Holmegård (ved Nakskov), hvis søn propr. Gunnar Skafte Dornonville de la Cour derefter overtog den og 1912 tilkøbte ca. 5 ha land.

Litt.: DLandbr. IV. 1932. 419 f.

Reersø by var i middelalderen og endnu 1664 delt i Store og Lille Reersø (1425 Store Reyrsiø, *1356 Lidell Reyersiø); den første kaldes ofte Mere (ɔ: større) R. (*1424 Merre Reyersø). Endnu 1682 omtales Lille Reersøgård, der dog havde al sin jord og græsgang fælles m. Store-Reersø. Delingen spores således ikke i 1680ernes jordfordeling.

Litt.: Ole Widding i Aarb. 1948. 50. Stedn. XI. 1954. 133.

Ved Oreby havn findes en fattigblok, af hvis indsamlede beløb en lille del skal indsendes til Helsingørs Hospital, medens resten går til trængende i so. uden for fattigvæsenet.

Skove: I so.s nordl. del en del skov under Oreby (Oreby og Berritsgård skovdistrikt), således på Oreby Skovnakke Stensore (74 ha) m. fladt terræn og m. en jordbund, der kan være af ussel beskaffenhed, men hvor der dog også forekommer gunstigere partier. Holcksminde (35 ha) har fladt terræn. Kristianelund (13 ha) henligger nærmest som lystskov m. gl., mægtige bøge. Endvidere den lille skov Arkadien (4 ha) samt Kohave (54 ha) m. svagt bølget terræn og fortrinlige jordbundsforhold. Her en gl. eg »Kohaveegen« (1927 omf. 580 cm, højde 10,5 m). Bøgen er langt den almindeligste træart i de nævnte skove.

Fredede oldtidsminder: I Reersø Kulhøj m. en jættestue. På Orebygårds marker en høj m. en anselig kistegrav, samt en mindre høj; i Kohave en gruppe på 4 småhøje. På Cypressegården, der tidl. skal have heddet Syvbjergsgd., efter 7 høje fra yngre bronzealder, ligger nu kun »Højkirke høj«. – Sløjfet: Foruden de 6 nævnte høje på Cypressegd. 2 stengrave og 4 høje; en af dem, hvor nu sukkerfabrikken ligger, indeholdt grave fra ældre og yngre bronzealder. – Fra sukkerfabrikkens areal stammer et rigt gravfund fra ældre romersk jernalder.

Litt.: C. J. Becker i Aarb. 1936.

På Orebygård fødtes 1745 hofmarskal Conrad greve Holck, 1821 udenrigsminister Otto lensbaron Rosenørn-Lehn, 1876 amtsskolekonsulent Ludvig Mortensen, på Ødegård 1856 præsten Jul. Friis Hansen, i Rørbæk 1869 dyrlægen og lægen A. C. Christensen, i Oreby 1880 ingeniøren P. M. Frandsen.