Strib-Røjleskov sogn

(Vejlby-Strib kom.) udgør den nordl. del af Røjlehalvøen og begrænses mod s. af Vejlby so., mens Lille Bælt, Tragten og Båring vig omgiver det på søsiden. Overfladen har form af en stor, hvælvet kuppel, der langs den n.-s. gående midterakse når højder på 55–70 m. Højeste punkt (71 m, trig. stat.) ligger s.f. gården Katrinebjerg. Bakkeformen skyldes et isfremstød fra ø. gennem Båring vig, og det stærkt furede, vestl. s. 410 affald med de sandede jorder er resultatet af talrige små smeltevandsfloders arbejde foran isranden. I modsætning til v.siden står ø.sidens mere lerede jorder med kun få dalfurer, der er af en ganske anden form. Kysterne er stærkt prægede af havets og bølgernes virksomhed, dels erosion og dels aflejring. Aflejringsprocesser har således skabt strandvoldene foran Stavrby mose og foran Røjle mose, hvor de er dækket af flyvesand, og hvorved der er skabt udmærket badestrand på Strib Nordstrand. Særlig bemærkelsesværdig er dog den næsten 8 km lange Røjle klint, der strækker sig fra Røjle mose på n.kysten til Klintholm på ø.kysten, og som især i sin vestl. del, hvor den ikke er sammenskredet og bevokset, viser mange smukke og ejendommelige klinteprofiler, der levendegør, hvordan istidens gletsjere har spillet bold, ikke alene med deres egne, tidl. afsatte lag, men også med de dybereliggende lag fra tertiærtiden som plastisk ler og glimmerler. Det nedsivende grundvand bringer mange steder det fede ler til udskridning, hvorved store el. små partier af klinten styrter ned på stranden sa.m. buske og træer, og her vasker bølgerne snart leret væk. Nedbrydning finder også sted på den nordøstl. pynt, Stavrshoved, men på begge sider heraf er klinten bevokset med skov (Kasmose skov), ligesom landet umiddelbart inden for (Katrinebjerg skov); Stavrby skov er den største skov mod Lille Bælt. På Stribhalvøen, der skiller den snævre del af Lille Bælt fra Tragten, er erosionen for en stor del ophørt takket være beskyttelsesforanstaltninger og anlæg af de trafikale funktioner, som skabelsen af bebyggelsen Strib har medført. En landevej fører fra Strib til Stavrby, og i so.s sydvestl. del løber jernbanen Odense-Brenderup-Middelfart (Stavrby trb.) og godssporet ml. Middelfart og Strib. Det opr. dobbeltspors andet spor er blevet til strandvejen mellem Middelfart og Strib.

Areal i alt 1950: 1232 ha. Befolkning 7/11 1950: 2267 indb. fordelt på 699 husstande. (1930: 1859).

1/4 1918 udskiltes Strib-Røjleskov so. af Vejlby so.

I sognet byerne: Strib havneby (1553 Strif, 1664 Strib; u. »fra gammel tid«) – bymæssig bebyggelse med 1950 i alt: 1570 indb. fordelt på 524 husstande; fordelingen efter erhverv var 1950 følgende: 65 levede af landbrug m.v., 647 af håndværk og industri, 138 af handel og omsætning, 195 af transportvirksomhed, 115 af administration og liberale erhverv og 383 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 27 ikke havde givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstegd., skole (opf. 1901, sen. flere gange udv., sidst 1952) m. bibl. (opret. 1921, 2000 bd.), Klejsgaard Husholdnings-Fagskole (Landbokvindernes Fagskole, indrettet 1942 i tidl. badehotel, genopf. efter brand 1919, 60 pl.), missionshus (opf. 1920), børnehjem (indrettet i villa 1945, for børn ml. 2–14 år, 8 pl.), stadion (anl. 1946), Frelsens Hærs ferie- og rekreationshjem (»Tårnvillaen«, 15 værelser), politistat., hotel (»Rona«, opret. 1949), sommerpension, filial af Fredericia Privatbank (opret. 1920), vandværk (anl. 1911), cementvarefabr., Nordisk Læderfabr. (indrettet 1942 i tidl. afholdshjem, 10 arb.), møbelfabr., maskinfabr. (opf. 1943, 35 arb.), posthus, telefoncentral, 3 gl. færgelejer (færgeoverfart til Fredericia indstilledes 1935; det ene er nu off. havn, anlægsplads for tankskibe, dybde 5,5 m, affaldsbanke fra muslingekogeri), færgeleje (ved Strib Nordenbro) for mindre personfærge til Fredericia (siden 1922), toldsted og fyr (Strib Odde, hvidt, rødt, grønt m. formørkelser, synsvidde 14 sømil, hvidt, firkantet tårn, 21 m, opf. 1900, forandret 1922). – Saml. af gde og hse: Røjleskov s. 411 m. kirke og missionshus (opf. 1907); Røjle Tarup (*1556 Welby torp; u. 1790); Røjle Nyhave; Røjle Mose m. vandværk og traktørsted; Langtved; Kasmose; Bøgelund (1339 Bokælund; u. 1797) m. skole (opf. 1955, arkt. Alfr. Pedersen); Brændeskov. – Gårde: hovedgd. Katrinebjerg (24 tdr. hartk., 124 ha, hvoraf 11 skov; ejdsk. 290, grv. 196); hovedgd. Billeshave (1664 Bildeshaffues Hg.; 106 ha, udstykket 1926), optagelseshjem for vildfarne piger på 14–18 år, indrettet 1943, siden 1951 selvejende, 32 pl.); Stutterigd.; Stribgd.; Stavrby Skov, tidl. under Hindsgavl (12 tdr. hartk., 131 ha; ejdsk. 110, grv. 65); Rubæks Møllegd. (1606 Rubecksmølle); Christiansdal. – Ved Stavrby skov 2 vandværker, det ene, byen Middelfarts, anl. 1900, det andet 1935. – I so. mosteri.

Strib-Røjleskov so., der udgør eet pastorat og sa.m. Vejlby so. een sognekom., har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Middelfart købstads landdistrikt. So. udgør sa.m. Vejlby so. 3. udskrivningskr., 218. lægd og har sessionssted i Middelfart.

Strib kirke er en lille korskirke m. tårn og apsis, opf. 1910 (indv. 30/4 1911) af grå kalksten i nyromansk stil efter tegning af arkt. N. P. Jensen, Odense. Altertavlen har maleri af V. Tetens (Jesus og den rige yngling). 150 siddepladser. Sen. anlagt kgd. m. ligkapel.

Røjleskov kirke, der ligger ensomt på en bakke, er en nyromansk kalkstensbygning på granitsokkel, m. særskilt kor og tårn, opf. og indv. 1914, arkt. N. P. Jensen, Odense. Kirken rummer 150 siddepladser. Altertavlen er en kopi af Carl Blochs opstandelsesmaleri. Sen. anlagt kgd. m. ligkapel.

Billeshave er formentlig opret, af Erik Bille til Kærsgård († 1641), hvis datter Helvig Bille († 1674), g. 1. gang 1627 m. Johan Brockenhuus til Lerbæk († 1648), 2. gang m. Henning s. 412 Pogwisch til Hollufgård († 1664), skrives hertil. Hun fragik arv og gæld efter sin 2. mand, og 1665 blev B. udlagt til Knud Urne til Juulskov († 1705), der havde været g.m. hendes datter af 1. ægteskab Edele Brockenhuus († 1662). 1667 solgte han B. til broderen Sigvard Urne († 1712), hvem han 1681 endv. solgte Vejlby kirke. B. ejedes derpå af sønnen, oberstløjtn. Sigvard Urne († 1728), hvis arvinger 1731 skødede den (hovedgdstakst 25 1/2, bøndergods 272 1/2 td. hartk.) til major Børge Walkendorff († 1747), g.m. Agathe Rodsteen Urne († 1779), som ved nyt ægteskab 1749 bragte B. til kapt., sen. oberstløjtn. og etatsråd Andreas von Raiser († 1782), sen. sv. landshøvding. Han afhændede en del af bøndergodset og solgte 1761 ved auktion B. til agent i Middelfart Chr. Iversen († 1781), som 1764 skødede den for 38.000 rdl. til kapt. Melchior Fischer, der imidlertid s.å. skødede den til gehejmeråd Peder Juel til Hverringe († 1779), som 1768 skødede den for 55.000 rdl. til sønnen, kapt., sen. kmh. Niels Krabbe Juel († 1793), der opf. en ny hovedbygn. Han fulgtes af sønnen, kornet, sen. major og kmh. Hans Rudolph Grabow Juel († 1818), som 1804 skødede B. til godsforv. på Wedellsborg, kammerråd Rasmus Nellemann. Han bortsolgte godset og udstykkede hovedgden, hvis hovedparcel 1811 købtes af forp. på Tybrind Julius Eibe, som 1819 gjorde opbud, hvorpå B. ved tvangsauktion købtes for 12.000 rdl. af løjtn., sen. major Fr. Rahlff († 1869). Han solgte 1856 B. til landinsp. S. Ring, der solgte den til prok. Lorentz Schmidt († 1887), fra hvem den få år efter igen kom til Fr. Rahlff, som 1865 solgte den til Karl Wilh. Adam Sigismund greve Wedell til Wedellsborg († 1882). Efter ham, der var barnløs, tilfaldt B. halvbroderen Fr. Ludv. Gottlieb baron W.-W.s datterdatter Ellen Basse Fønss, som 1896 ved ægteskab bragte den til kmh. Henrik lensgreve Bille Brahe Selby til Hvedholm og Steensgård m.m. († 1938). Han solgte 1898 B. for 95.000 kr. til svogeren, kammerjunker, sen. hofjægerm. Fr. Niels Basse Fønss († 1922), der 1908 efter at have overtaget Hindsgavl solgte B. til løjtn. W. Smidt Bay, som 1913 overdrog den til søsteren frk. Signe Cathrine Bay. Hun solgte 1919 B. til konsul Frederik Larsen Hey († 1925), efter hvis død den 1926 købtes af godsejer Carl Lawaetz, som ved købet af Fænø 1921 (se s. 404) havde forpligtet sig til at afgive udstykningsjord herfra ved lensafløsningen af Hindsgavl, men imidlertid ved overenskomst m. landbrugsministeriet fik tilladelse til i stedet at stille B. til rådighed. Efter dennes udstykning købtes B.s hovedbygn. og ca. 16,6 ha jord 1926 af fru Rasmine Rasmussen, der 1927 solgte hovedparcellen m. avlsgden til Kristian Bjerre Lindvig, medens hun selv drev herregårdspension i hovedbygn. 1941 afstod hun bygn. til staten, der oprettede arbejdslejr for unge kvinder, sen. hjem for vildfarne piger; fra 1951 er B. selvejende optagelseshjem. – Godsarkiv LAF.

Litt.: Svend Larsen i DSlHerreg. II. 1943. 601–04. DLandbr. III. 1930. 592.

Nuv. hovedbygn. er opf. ca. 1860 i st.f. den bindingsværksbygn., Niels Krabbe Juel havde opf. 1772, og som var udformet som et trefløjet anlæg, hvor midtfløjen havde to stokv. over en høj kælder og sidefløjene kun eet stokv. Den nuv. bygn. er sikkert opf. af prok. Lorentz Schmidt. Bygn. er et grundmuret enkelt hus m. høj kælder og eet stokv.; den gennemgående frontispice samt udbygn. til haven blev 1899 tilføjet af kmh. F. N. Basse Fønss. Rest. efter en brand 1928.

Katrinebjerg er opf. 1803 af Julius Eibe på en parcel af Billeshave, som sen. er forøget ved tilkøb af en bondegd. Senest fra 1834 ejedes den af Lauritz Chr. Dehlholm († 1854) og efter hans død af sønnen Fr. Ludv. Adolph Gottlieb Dehlholm, af hvis dødsbo den 1898 købtes af Svend Lacoppidan, der 1910 solgte den til forv. Carl Brandt. Han solgte 1914 K. til den nuv. ejer, landbrugskand. Joh. P. Jensen-Saltø.

Litt.: DLandbr. III. 1930. 588–89.

Siden grundlæggelsen af Fredericia ved midten af 1600t. har Strib haft betydning som færgestation. If. 1688-matr. bestod byen af 3 hse m. i alt ca. 8 tdr. hartk. 29/7 1670 udstedtes for Stribs færgemænd en bevilling, som sen. gentagne gange fornyedes og udvidedes, således 1731 for færgemændene Christopher Nielsen og Knud Jensen Pagh, der på egne, hustruers og børns livstid måtte nyde »Striibs-øes« færgested på vilkår, at de som hidtil på egen bekostning skulle holde broerne ved den fynske side, færgerne og værtshusene samt til Fredericias magistrat svare 75 sletdaler. If. en hartkornsspecifikation 1788 bestod S. da af 2 gde (ca. 9 1/2 td. hartk.) og 8 jordløse hse, alt ejet af Jens Pagh. 1797 købtes S. af Hans Chr. Dehlholm († 1829), der opf. Strib Færgegård og fulgtes af sønnen, prok. Anders Eskild Dehlholm († 1843). Under dennes søn Carl Dehlholm blev gden 8/5 1849 nedskudt af tyskerne, men genopf. 1850–52. 1852 solgte han den til svogeren, kapt. Hans Peter Schmit († 1884), efter hvem s. 413 S. F. ejedes af enken, Bolette Schmit, f. Dehlholm. 1897 købtes hovedbygn. og en del af arealet af et konsortium, som omdannede den til badehotel (åbnet 1898). En del af jorden (1852 236 tdr. land) udstykkedes til byggegrunde, og på hovedparcellen opførtes Stribgård 1898 ca. 1 km sø.f. Strib.

Strib var 1865–1935 endestation for banen Nyborg-Strib. Bygn. af Lillebæltsbroen ændrede totalt stedets trafikale betydning, men der er stadig færgefart til Fredericia, og byen har i de seneste år været i udvikling som badested og industriby.

Voldstedet Gammelslot el. Søborg ligger ved Strandkanten ca. 800 m ø.f. Strib. Det imponerende og velbev. Anlæg bestaar af en nærmestrund Borgbanke af anselig Højde og m. ret stejle Sider (Topfladens Diam. ca. 20 m); den ligger frit mod Stranden og Lavningerne i N., Ø. og S. og til disse Sider har den en lav Ringvold omkring Foden i 5–7 m.s Afstand, saaledes at der ml. Volden og Banken fremkommer en Grav, som vist altid har været tør, og som løber sammen med den halvrunde Grav, hvorved Banken i V. er afskaaret fra den naturlige Højning. Denne Højning danner en bred Vold, der har Karakter af en Forborg, idet den 35 m vestligere er overskaaret ved en 55 m lang Tværgrav. Endnu længere vestpaa er der tværs hen over Højningen en Sænkning, som mul. kan tolkes som endnu en Voldgrav. Ved en mindre Undersøgelse 1951 konstateredes i Borgbankens Top Munkestensbrokker og en Brolægning, men i øvrigt syntes Forholdene at være stærkt forstyrrede. Et meget skæmmende Sommerhusbyggeri har desværre fundet Sted paa Dele af Anlægget.

Ved Strib Odde begyndte Fr. III 1650 at anlægge en Fæstning under Navn af Sophieodde til Støtte for den lige over for liggende Frederiksodde (Fredericia), men Planen blev snart opgivet. Svage Spor af Anlægget, helt overbygget med Sommerhuse, ses endnu ved Fyret.

Skove: Den største skov er Stavrby skov (131 ha, hvoraf en lille del i Vejlby sogn). Den er beliggende på meget kuperet terræn. Jordbundsforholdene er vekslende, hovedsagelig dog s. 414 grusunderlag. Træartsfordeling: bøg 27 ha, eg 6 ha, andet løvtræ 19 ha og nåletræ 57 ha. Der findes et større moseareal, Stavrby mose. I øvrigt er der i ret stor udstrækning benyttet fremmede træarter som tuja, cypres og rødeg. Stavrby skov er en selvstændig skovejendom (se ovf.). Andre skove i sognet er Katrinebjerg skov (11 ha, hvoraf bøg 7, andet løvtræ 1 og nåletræ 3) og Stutterigårdens skov (18 ha) med Kasmose skov, der har stejle skrænter mod havet.

Der er ingen fredede oldtidsminder i so., men der har været en langdysse, to andre stengrave og 12 høje. – Ved Røjle er i en mose fundet to vredne halsringe fra yngre bronzealder. Ved begge sider af Rubæks Ml. findes jernalders urnegravpladser.

Befrielsessten 1945 på husholdningsskolens grund.

På Billeshave fødtes 1816 boghandleren F. H. Eibe.