Allerup sogn

(A.-Davinde kom.) omgives af Fraugde, Sdr. Nærå og Højby so. Den sydl. del har et højtliggende og overvejende jævnt terræn med en frugtbar, leret morænebund, om end med visse våde partier, mens den nordl. del er lavtliggende og sletteagtig. På kanten af skråningen, der skiller de to terræntyper, ligger enkelte sand- og grusbakker, en fortsættelse af Højby ås og ligesom denne at opfatte som grænsen for et isfremstød fra sø. I de smukke skovpartier neden for Allerup ligger »Den gamle Have« (se ndf.).

Areal i alt 1950: 925 ha. Befolkning 7/11 1950: 432 indb. fordelt på 99 husstande. (1801: 317, 1850: 405, 1901: 406, 1930: 438).

I sognet byerne: Allerup (*1307 Althorpe, Altorp; u. 1795) m. kirke, præstegd., skole (udv. 1954, arkt. Th. Nygaard) m. sognebibl. (opret. 1900, 1400 bd.), forsamlingshus (opf. 1906, udv. 1954), »Den gamle Have« (anl. 1932) m. stadion, friluftsbad (1934) og friluftsscene, andelsfryseri (opret. 1948 i nedlagt elektricitetsværk) og gartneri; Allerup Torup (1441 Thorpæ; u. 1792) m. kom.kontor (1946). – Saml. af gde og hse: Torup Kohave; Stakdelene. – Gårde: Allerup Skovgd. (14,3 tdr. hartk., 90 ha, hvoraf 9 skov; ejdsk. 205, grv. 129); Allerupgd. (*1498 Aldrup gord).

A. so., der sa.m. Davinde so. udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Seden so. So. udgør 3. udskrivningskr., 117. lægd og har sessionssted i Odense.

Kirken, der var viet Jakob den ældre, synes opr. at have været en lille, romansk granitkvaderbygn. med apsis, hvis materiale er brugt som sokkelsten i det nuv. kor og skib, der i øvrigt er af munkesten i munkeskifte og opf. i unggotisk stil o. 1300 (1307 og 1308 udstedte ærkebisp Isarnus og bisp Peder i Odense afladsbreve for dem, som bidrog til kirkens opbyggelse af sten; se Dipl. Dan. 2. rk. VI. 1948. nr. 67, 120, KirkehistSaml. 3. rk. II. 1877–80. 591 og Aarb. 1914. 160). I korgavlen er der to tæt sammenstillede, blændede vinduer, der mul. ligesom korets åbne ndr. har en fals udvendig (ml. de smige karme og murflugten); skibets 3 n.vinduer, der er delvis tilmurede ligesom det midterste i s., har ingen fals, men karmenes ydre del danner et knæk med selve smigen og står vinkelret på murflugten. Mens korets n.vindue er svagt tilspidset i yderbue og lysning, har skibets vinduer rund yderbue. S.døren spores i ændret stand. De fleste af kirkens støttepiller er i forbandt med murene, men da midtpillen på skibets s.side skjuler et vindue, kan de ikke være så gl. som murene, og forbandtet må skyldes en skalmuring. Ø.gavlene på kor og skib, der vistnok tidligt er blevet forhøjet lidt, står m. kamme prydet af småspir, på koret 3, på skibet 5, og den første brydes af savskifter. Adsk. afladsbreve udstedt 1394–1434 kan være fremkaldt af flg. arbejder: krydshvælv i kor og skib, støttepiller, det undersætsige, hvælvede tårn m. stavværksdelte blændingsgavle i ø.-v. og det fladloftede våbenhus foran s.døren; dette er sen. bygget op til dobbelt højde. Kirken er hvidkalket, kor og skib tækket m. kobber.

En i Worms runeværk 1643 afbildet runesten, som »Tholvs søn satte over sin fader og moder« (DRun. 201), sidder måske endnu i kirken, skjult af kalk.

Muret alterbord. Sengotisk fløjaltertavle, o. 1525, m. kvartrund baldakin, i midtskabet figurrig Golgatha-scene, i de to fløje de 12 apostle; yngre predella. Tavlen opmalet og rest. 1898 af Magnus-Petersen. Alterstager, skænket 1581 af Peter Hansen, sgpr., som »hefth duise beide luichteren macken lateh dorch Niells Petersen van Oedenshe – got mi Berenth Bodemann«; på den anden stage sa. indskr. på lat. Lille, romansk granitdøbefont af Vindingetype, på ny fod (Mackeprang. D. 111); nederl. dåbsfad af messing, o. 1650, m. harpespillende David. Enkel prædikestol i renæssance, fra slutn. af 1500t., men af gl. type, vandret midtdelt m. retkantfyldinger over og under bæltegesimsen. I et af de øvre felter er der reliefskårne våben, bl.a. for Lange-Munk, nu urigtigt opmalede. Smukke renæssancestolegavle af varierende bredde, næsten overalt m. riflede pilastre og beslagværk for neden; kun en enkelt dør (m. arkade) bevaret. If. en ældre indberetning stod der på to stole: »Dis Stol lod Hans Iorns gøre ano 1609« og »Anno 1609 lod Anders Lunge disse stole gøre«. Vægskab i koret, renæssance. Klokke 1504 m. støbersigil samt aftryk af Skt. Knudsgildets sigil i Nyborg (Uldall. 217). – Gravsten i korets n.væg: 1) Gravflise, opr. m. træramme, lagt af præsten Peter Hansen, Fjellerup (sml. alterstager) over hans hustru Margreta Gerardi, † 1589 (latin), 2) Laurits Olufsøn, præst og provst, † 1626, efterfølgeren Jørgen Jørgensen, † 1641, og deres hustru Anne Jørgensdaater; opr. i korgulvet (jf. KirkehistSaml. 3. rk. VI. 1887–89. 399). 3) Anders Hansøn, † 1612, opr. i skibets gulv.

I Allerup lå i middelalderen hovedgden Allerupgård, hvortil 1472–79 skrives væbn. Jep Nielsen Algudsen, hvis enke Silie Nielsdatter Urne nævnes 1500. 1498 skødede hans arvinger A. m. ml. til deres slægtning Christiern van Hafn af Elleholm. Hans datter Karine, enke s. 245 efter Oluf Grubbe (Sparre) til Sandby, pantsatte 1512 A. til Oluf Daa, men solgte den sen. til hr. Johan Bjørnsen til Nielstrup, der 1513 skødede A. til hr. Mogens Gøye. Om dennes retmæssige besiddelse af gden opstod der strid m. Jep Nielsens arvinger, men 1515 blev A. af rigens kansler tildømt Mogens Gøye, som dog på Chr. II.s bøn lod Jep Nielsens datter fru Margrethe, Knud Jensens enke, blive boende på A. indtil videre.

Allerup Skovgd. hørte 1773 under Hollufgd., blev købt til selveje af Knud Knudsen 1805; nuv. ejer (fra 1923) Aksel Pedersen.

Skove: Lidt spredt småskov, således til Allerup Skovgård 9 ha.

Der er ingen bevarede oldtidsmindesmærker i so., men der har været en runddysse ved Torupgd. og en høj v.f. Allerup.

I Allerup er der et bystævne med 12 firsidet tilhugne sten, hvorpå bymændenes navnetræk og årst. 1843 (da stævnet sattes). Det blev 1920 flyttet sydpå til det vejkryds, hvor den sydl. Højbyvej støder til Allerup bygade. Forbogstaverne på de dav. ejere af gde indhuggedes på stenene.

A. C. L. Grove-Rasmussen var sgpr. i Allerup-Davinde 1878–92.

Allerup fik 1555 Davinde som anneks.

I Allerup so. fødtes 1779 samleren Thomas Reutze, 1803 lægprædikanten og politikeren Rasmus Ottesen, 1885 blindepædagogen K. L. Grove-Rasmussen.