Bårse sogn

(B. kom.) grænser i ø. til Even og omgives i øvrigt af Beldringe og Udby so., Hammer hrd. (Lundby og Hammer so.) samt Snesere so. Til so. hører en enklave v.f. Even (Broskov). Terrænet er de fleste steder jævnt bakket, og det højeste punkt er Bondebakker (45 m) i nv. Gennem so. og til dels langs det sydl. so.skel løber Risby å i sydøstl. retning ledsaget af en smal åsryg, der er en s. 312 naturlig fortsættelse af den langt mere dominerende Mogenstrup ås. Hele dalkomplekset er en tunneldal, hvorigennem smeltevandet er ført frem under isen i nordvestl. retning. Mod sø. kan dalen følges lige til Jungshoved nor. Som en dyb spalte i istidslandskabet strækker den ejendommelige slugt Even sig 3 km mod s. fra Præstø fjord, i midten vandfyldt og på begge sider med tørvedannelser. Tørven hviler på marine aflejringer, der viser, at havet har gået herind i stenalderen. Langs Sørende (Tubæk) og Risby å findes en del smeltevandsaflejringer fra istiden, men derudover dominerer moræneler af nogenlunde god beskaffenhed. Ved Even ligger Melteskov, og længst mod v. Risby skov og Mollylund. Gennem so. går hovedvej 2 (Køge-Vordingborg), landevejen Næstved-Præstø og en vej fra Bårse til Lundby.

Areal i alt 1950: 1832 ha. Befolkning 7/11 1950: 721 indb. fordelt på 206 husstande. (1801: 518, 1850: 766, 1901: 786, 1930: 767). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. grupper: 449 levede af landbrug m.v., 126 af håndværk og industri, 26 af handel og omsætning, 15 af transportvirksomhed, 19 af administration og liberale erhverv og 82 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 8 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Bårse (*1231 Burghus, 1326 Buræsæ, 1392 Borsæ; u. 1800) m. kirke, præstegd., skole (opf. 1886, udv. 1948) m. sognebibl. (opret. 1948; 850 bd.), forsamlingshus (ombygget 1953), andelsmejeri, andelskølehus (anl. 1951) og telf.central; Risby (1310 Rysby; u. 1798?); Nyskov; Broskov (1473 Broskov; u. 1803) i enklaven. – Saml. af gde og hse: Solbjerg; Vesterskov m. avlscenter; Risby Skovhuse; Bårse Nakke; Helmadkrog; Runddelen m. gartneri; Sølodderne. – Gårde: Peterslund, indtil 1908 under Engelholm (14,8 tdr. hartk., 78 ha; ejdsk. 183, grv. 123); Dalinge gd. m. avlscenter. I so. en destruktionsanstalt (A/S Blaakilde Mølles fabriker).

B. so., der udgør een sognekom. og sa.m. Beldringe so. eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Præstø landdistrikt. So. udgør 2. udskrivningskr., 146. lægd og har sessionssted i Præstø.

Kirken er en gotisk langhusbygn. af munkesten m. et i det indre afskilret kor. Af den ældste bygn., vist fra o. 1350–1400, står kun skibet, af hvis spidsbuede, meget smalle vinduer kun det sydvestl. er bev. bag tårnet; den spidsbuede n.dør er blændet, s.døren udvidet og nu fladbuet. O. 1450–1500 blev det opr., smalle kor nedrevet og et nyt opf. i skibets bredde, m. blændingsgavl og krydshvælv, korbuen gjordes bredt spidsbuet, skibet overhvælvedes, og dets v.gavl ombyggedes. Foran s.døren opf. et våbenhus, og kort efter rejstes et lille tårn over dette, m. gavle i n.-s. Fragmenter af gulvfliser fra 1500t. i Nationalmus. – Altertavle, maleri: Kristi nedtagelse af korset, af Th. Wegener, fra 1862, i samtidig ramme. To †sidealtre nedbrødes 1572. Figurer fra o. 1500 fra een el. to sengotiske altertavler: Kristus og Gudfader, seks apostle og fire evangelister, anbragt på korets vægge; Mariafigur o. 1450 i Nationalmus. Barokke alterstager fra 1683. Senromansk granitfont o. 1250–75, stammende fra en ældre bygn. el. fra Risby, af Bonde Friser, m. arkader hvori planter, kors og en treliniet indskr.: »Bondo Friso me fecit Esgerus Røth me fecit fieri«, i tredie linie runealfabetets 16 tegn og tre gyldentalstegn, tilsammen udgørende de 19 gyldental i den kirkelige kalenderberegning (DRun. 275–76, Mackeprang. D. 100 f.); nederl. dåbsfad købt 1621. Højrenæssance prædikestol s. 313 af Bertel snedker, opsat 1604, m. hjørnehermer og evangelistfigurer; rest. 1954. Rester af stoleværk i ung- og senrenæssance. V.pulpitur, opsat 1638. Pengeblok fra 1600t. To klokker: 1) 1400t., m. indskr.: »Ave Maria« og bogstavet »i« (Uldall. 91), 2) 1829 (I. C. og H. Gamst). Mindetavle 1607 af træ m. indskr. over Mads Olsen, »præfectus arcis Orneburgensis«, † 1605. – Kgd. har i s. en sengotisk munkestensmur m. portal. En † kirkelade nævnes 1588.

Litt.: DanmKirk. VI. Præstø a. 861–69.

I Risby har ligget en kirke, og so. nævnes o. 1370 som hørende til Hammer hrd. 1556 tillod kongen Joachim Beck til Førslev at bruge murstenene fra det øde kapel i Risby til Beldringe kirkes forbedring. Ved den nø. ende af Risby, hvor kirken har ligget, er fundet mursten og menneskeben.

Litt.: DanmKirk. VI. Præstø a. 869.

Bårse nævnes 1295 og 1297 tillige m. Skibinge, Snesere og fl. byer bl. det gods, der tilhørte Skt. Agnete kloster i Roskilde.

På Vidensk. Selsk. kort 1770 ses den nordl. del af so. at have været næsten helt skovklædt, således også omkr. Broskov, der vel har navn af den derværende bro over Even. – En strækning nø.f. byen kaldes »Søen«; her ligger 3 gde, hvis beboere har været kaldet »Sømændene«; her skal have været en sø. – Sydligst i so. ligger Tingbakke, Galgebakke samt Tingstedgd.; her synes herredstinget i Bårse hrd. i ældre tid at have været afholdt (Aarb-Præstø. 1929. 119f.). – 1688 nævnes i so. gårdene Ragerupgd. og Vestergd.

Skove: Til Lundbygård hører de vestligst beliggende skove Mollylund (ca. 50 ha), Risby skov (ca. 80 ha) og Gumløse m.m. Terrænet er bølget. Hovedtræarten er bøg, men nåletræ indtager en ret dominerende plads. Østligst i so. Melteskov (70 ha, heraf dog ca. 15 ha i Snesere so.) med meget bakket terræn, Haveskov (15 ha, hvoraf ca. 5 ha i Snesere so.) samt Birkemosen (20 ha). Melteskov og Haveskov er udprægede løvskove, førstnævnte på meget bakket terræn. Jordbunden er fortrinlig. Gamle bøgebevoksninger er i overvægt. De få foryngelser består væsentligst af rødgran, douglasgran og lidt eg. Birkemosen er tilplantet for nylig m. gran, hvidel og eg. I so.s vestl. del forekommer navnet Vesterskov, der er bev. efter en engang betydelig skov her, Bårse Vesterskov, som i slutn. af 1700t. og indtil 1820 blev ødelagt af Snesere og B. bymænd ved skovtyverier.

Litt.: AarbPræstø. 1933. 113–15.

Fredede oldtidsminder: Ved Risby et særdeles smukt dyssekammer m. vældig dæksten og en noget forstyrret langdysse. – Ved Broskov en solidt bygget vej, der fører over en fugtig dal m. et lille bækløb mod nogle dybt indskårne hulveje i Storkeskoven (i Snesere so.); af et par spydspidser dateres den til yngre romersk jernalder. Over den ligger en mere flygtigt bygget vej fra tidlig middelalder. Sløjfet el. ødelagt: En langdysse, 2 andre stengrave og 35 høje, der har ligget i smågrupper omkring i so. – Ved Broskov en gravplads fra yngre romersk jernalder, hvorfra flere smykker og bronzekar.

Litt.: H. C. Broholm i NationalmusA. 1930.

Genforeningssten rejst 1920 for enden af skolepladsen i Bårse.

I B. so. fødtes 1703 præsten Matthias Hviid, 1708 medailløren Peter Chr. Winsløw, 1854 landbrugsskoleforstander Jørgen Petersen, 1859 forf. O. Münster, 1862 missionær, dr. theol. L. P. Larsen.

Litt.: AarbPræstø. 1920. 60–75.