Bramminge sogn

(B. kom.) omgives af Darum, Hunderup, Gørding og Vejrup so. samt Skast hrd. (V. Nykirke og Sneum so.). V.grænsen dannes af Sneum å, n.grænsen delvis af Vibæk bæk og på et stykke af Ilsted å; Holsted å løber gennem so. So. ligger på bakkeøterræn, ret lavt (største højde 18 m o.h.), svagt bølget, mest sandet, dog m. en del moræneler, både n. og sø.f. stationsbyen. De store istidsfloder, der har løbet gennem Holsted og Sneum ås dale, har ikke her efterladt sig hedesletter; i Sneum ås dal ligger sandaflejringerne sandsynligvis under de udstrakte enge, der nu følger åen. Der er nu ingen hede i so. og kun lidt skov. Gennem so. løber banerne Kolding-Esbjerg (Bramminge stat.), Bramminge-Ribe og Bramminge-Silkeborg og hovedvej A 11 (Varde-Ribe-Tønder).

Areal i alt 1960: 3123 ha. Befolkning 26/9 1960: 3773 indb. fordelt på 1215 husstande (1801: 172, 1850: 244, 1901: 965, 1930: 2172, 1955: 3590). Befolkningstallene omfatter foruden Bramminge kirkeso. den del af Sneum so. (1960: 298 indb. fordelt på 82 husstande), der hører til Bramminge kom. – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 789 levede af landbr. m.v., 1124 af håndv. og industri, 548 af handel og omsætning i øvrigt, 302 af transportvirksomhed, 248 af administration og liberale erhverv, 107 af anden erhvervsvirksomhed og 622 af formue, rente, understøttelse olgn.; 33 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet Bramminge kirke (Skt. Knuds kirke); byen: Bramminge (1291 Bramming) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 2900 indb. fordelt på 981 husstande (1955: 2714, 1930: 2345, derunder 582 i Hunderup kom. og 166 i Sneum kom.); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 121 levede af landbr. m.v., 1048 af håndv. og industri, 525 af handel og omsætning i øvrigt, 272 af transportvirksomhed, 234 af administration og liberale erhverv, 102 af anden erhvervsvirksomhed og 570 af formue, rente, understøttelse olgn.; 28 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. Skt. Ansgar kirke, præstebol. (opf. 1905), centralskole (opf. 1906, udv. flere gange) m. realafd., efterskole (opf. 1897), handelsskole, bibl. (i egen bygn.; opret. 1917; 7050 bd.; filial i skolen), missionshus, Jehovas Vidners »rigssal«, kom.kontor (opf. 1964, arkt. Arne Jensen), politistat. (opf. 1964), redningskorpsstat., apotek (opret. 1907), alderdomshjem »Solgården« (opf. 1954, arkt. Reinholdt Jensen og B. Stokholm Pedersen; 57 pl.), børne-optagelseshjem (opf. 1913), hvilehjem (i gl. skole), lystanlæg m. friluftsscene, mindelund (anl. 1945 ved kgd. til minde om 4 frihedskæmpere, skudt af tyskerne), sportsplads, ny markeds- og dyrskueplads m. markedshal, biograf, Hotel Kikkenborg (den gl. landevejskro, opf. 1898), Mølgårds Hotel (opf. 1903), Hotel Sommerlyst, højskolehjem, filialer af Landmandsbanken, Handelsbanken og Ribe Landbosparekasse, andelsmejeri (opf. 1916), foderstofforening m. mølleri, teglværk, 3 møbelfabr., hvoraf A/S N. A. Jørgensens Møbelfabr. har 127 arb., plastictubefabr., Cero Lædervareindustri, jernstøberi, planteskole, dambrug (ved hovedgd.), planteskole (Th. Jensen), jernbanestat., postkontor og telf.central. – Saml. af gde og hse: Nørå (1483 Nøraa) m. skole; Terp (1377 Thorp, Torpsgarth); Smedegde (1664 Smedgaard); Nørhøe, delvis i Gørding so.; Sønderhøe (1510 Høø, 1664 Sønderhøede); Mulvad (1510 Mwlwath). – Gårde: Bramminge Hovedgd., udstykket, nu motel; Bramminge Nygd.; Hedvigsminde.

B. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Ribe kbst. samt Ribe og Gørding hrdr.s provsti, Ribe stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Darum so. So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 14. lægd og har sessionssted i Ribe.

Bramminge

by (2900 indb. i 1960) ligger ved et af Vestjyllands vigtigste jernbaneknudepunkter. Byen ligger under 55°28’ n.br. og 8°41’ ø.l. for Grw. (3°53’ v.l. for Kbh.). Fra Bramminge er der ad jernbanen 16 km og ad landevejen 20 km til Esbjerg, ad jernbanen 16 km og ad landevejen 17 km til Ribe, ad jernbanen 34 km og ad landevejen 23 km til Varde, og ad jernbanen 52 km og ad landevejen 53 km til Kolding. Bramminge er beliggende i et forholdsvis leret, småbakket bakkeøterræn. Højden o.h. er ved banegården 17 m; den varierer inden for byområdet kun 2–3 m. Som byens centrum kan Storegade ved kommunekontoret bedst opfattes. Storegade, der fra dette sted fører snorlige mod vnv., er landevejen mod Varde (hovedvej A 11). Fra kommunekontoret udgår Nørregade, der går forbi kirken og fortsætter mod n. i Gabelsvej. Fra Storegade ved kommunekontoret udgår endv. Jernbanegade, der fører mod ø., n.f. jernbanen, forbi byens banegård, Viadukten, der går under jernbaneterrænet, og som s. herfor deler sig i Ribevej, s. 1020 der løber mod sø. som landevejen mod Ribe (hovedvej A 11), og Mulvadvej, hvorfra Darumvej fører mod v. som vejen mod St. Darum, Sneum og Tjæreborg. Omkr. det ovf. omtalte bycentrum ligger byens banker, andre pengeinstitutter, hoteller o.a. cityorienterede virksomheder. Baneterrænet, der som en ø.-v.gående zone skærer gennem byen, er en stærkt trafikhæmmende faktor for bydelen s.f. banen, der kun ved den omtalte viadukt står i direkte vejforb. m. bycentret n.f. baneterrænet. I den centrale bydel, mest udpræget omkr. Storegade, Nørregade og Borgergade, findes sammenhængende husrækker af overvejende 1–3-etages huse. Byens ydre og nyere kvarterer domineres af villaer o.a. énfamilieshuse.

Bramminge er først og fremmest det store trafikknudepunkt, hvor hovedvej A 11 (Tønder-Ribe-Bramminge-Varde-Holstebro-Thisted-Frederikshavn) krydser hovedjernbanen Kbh.-Esbjerg, og hvor den jy. diagonalbane Randers-Silkeborg-Brande-Grindsted-Bramminge, samt den sønderjy. v.bane Tønder grænse-Ribe-Bramminge støder til hovedjernbanen. Denne trafikalt centrale beliggenhed gør byen til en meget vigtig handelsby, men ikke i udpræget grad til en oplandsby, fordi den lokale oplandshandel i overvejende grad overtages af den langt større, nærliggende by Esbjerg, der byder på større udvalg. Som industriby er Bramminge af ret stor betydning. Industrien beskæftiger omtr. 42% af den erhvervsaktive befolkning, og byen har flere store, industrielle virksomheder. Blandt de vigtigste kan fremhæves jernstøberiet og møbelfabrikationen samt teglværksindustrien. Som helhed må byens erhvervsstruktur opfattes som udpræget mangesidig. Det bør nævnes, at en del pers., bosat i Bramminge, arbejder el. uddanner sig i Esbjerg.

Den gl. kirke, der ligger idyllisk i en lille lund tæt ved landevejen n.f. stationsbyen, er viet Skt. Knud og består af romansk kor og skib m. sengotiske tilbygninger: tårn mod v. og våbenhus mod s. Den romanske bygn., der er en hel del ommuret, er opført af granitkvadre og (vel noget sen.) tufsten på en hulet skråkantsokkel. N.døren er endnu i brug, og i skibets n.side er der et rundbuevindue med liljeornament på overliggeren ligesom flere andre af egnens kirker. Uvist hvornår men sandsynligvis i 1400t. er det meste af murværkets øvre partier ombygget m. munkesten, og kort efter tilføjedes tårnet, der har krydshvælvet underrum. Det ramtes 1674 af et lynnedslag og er 1767 yderligere skalmuret. Det let opskalkede pyramidespir er snarest fra denne sidste ombygning. Våbenhuset af munkesten over sokkel af kvadre er ligeledes sengotisk, og det har i gavlspidsen et nu stærkt forstyrret blændingskors. Over dets indgangsdør er der en stentavle m. årst. 1734 og våben for C. C. v. Gabel og hans anden hustru Anna Benedicte Steensen. Kirken blev 1887 underkastet en hovedistandsættelse, hvorunder hele dens s.side blev skalmuret. I kirkegårdsdiget mod n. står der et par klassicistiske portpiller m. kvadermuring og årst. 1793. Fra en sengotisk †altertavle er en Madonna kommet til Nord. Museet i Stockholm. En †altertavle fra 1635 brændte 1849 og blev erstattet af en epitafieramme fra beg. af 1600t., købt fra Ribe domkirke ved dennes istandsættelse 1843. Maleriet fra 1850 er en kopi efter Rubens: Korsfæstelsen. Sengotisk korbuekrucifiks, o. 1475. Enkel, romansk granitfont af sydvestjy. type. Prædikestol i enkel renæssance, o. 1620, m. evangelistmalerier. En del af stoleværket er i senrenæssance fra 1639. Et maleri, opsat 1734 af C. C. v. Gabel, forestillende en munkeklædt mand og opfattet som et billede af Skt. Knud, er erhvervet fra Odense og fremstiller formentlig Skt. Knuds klosters sidste prior, Chr. Poulsen. Lysekrone fra 1700t., givet af C. C. v. Gabel. Kirkeskib: skonnertbrig fra ca. 1936. – Epitafier: 1) Dorothea Rantzau, † 1744, enke efter brigader Niels Mund. 2) H. Chr. Wormskjold, † 1760, og hustru Ingeborg Chr. Teilmann, s. 1022 † 1785. 3) Justitsråd Termann Øllgaard, † 1827. Desuden er der et pompøst stenmonument over C. C. von Gabel, † 1748, og hans to hustruer – en marmorpyramide m. våben, foran hvilken hans buste står, omgivet af trofæer. Under en lukket stol i tårnrummet er der en begravelse for Kaj Lykke og en Rantzau, død i udlandet. Gravsten over Helle Justdatter Holst, † 1711, g. m. Chr. Sørensen Rygaard, samt en over børn af Laust Frandsen, Lille Darum. Skriftløs klokke fra 1300t. (Uldall. 53).

Skt. Ansgar kirke i Bramminge stationsby er opf. 1914–15 (indv. 12/12 1915) ved H. Lønborg-Jensen for en byggesum af 36.000, hvoraf staten ydede 18.500. Den hvidkalkede og teglhængte bygn. består af rektangulært kor og skib m. tårn mod v. og våbenhus ved tårnets s.side. På dets n.side er der et ligkapel. I det hvælvede indre skilles koret fra skibet ved en triumfmur m. rund korbue, og tårnets underrum er inddraget i skibets rum, således at tårnets ø.mur bæres af svære piller, ml. hvilke orgelpulpituret er anbragt. Altertavlen er en moderne fløjtavle m. maleri (Simeon og Anna) af fru Brask, skænket af stiftsprovst Petersen, Ribe. Fonten er en romansk granitfont m. nyhugget tovstavsprofil. Den har stået i en smedje ved Endrupholm. Prædikestol i efterligning af renæssance.

På kgd. er bl.a. begr. søofficeren og stiftamtmanden C. C. von Gabel, † 1748.

Bramminge er opret. til hovedgård af Christen Nielsen Lange, uægte søn af rigsråd Niels Lange, der 1572 blev adlet og s.å. erhvervede kronens rettigheder i 3 gde i den dav. Bramminge by, af hvilke han selv beboede den ene. Efter hans død 1604 kom den til sønnen Iver Lange († o. 1649), der fra o. 1645 måtte pantsætte den til forsk. kreditorer, bl.a. broderen Christen Lange til Hesselmed, Hans Thomsen Riis i Bergen, Mathias Mogensen, Peder Pedersen i Odense og sandsynligvis Erik Krag († 1672), der fra 1651 skriver sig til B. Han forøgede gden m. Bramminge præstegd. og tilkøbte gods, men 1674 måtte hans enke Vibeke Rosenkrantz sælge B. (1664: 44 tdr. hartk., hvoraf 10 mølleskyld) til oberst Joachim Schack til Sneumgd., der 1677 skødede den til Johan Rantzau til Bramsløkke († 1708), i hvis tid den var beboet af hans hustrus stedfader Kaj Lykke († her 1699 el. 1702). Den arvedes af sønnen generalløjtn. Chr. Rantzau-Friis (sen. til stamhuset Hevringholm, † 1731), hvis enke Anne Benedicte Steensen († 1756) 1732 ægtede stiftamtmand i Ribe Chr. Carl v. Gabel til Giesegd. († 1748), der tog ophold på gden. 1749 solgte hun B. m. tiender og gods (41, 106 og 239 tdr. hartk.) for 20.000 rdl. til Henrik Chr. Worm (adlet 1757 som Wormskjold, † 1760), hvis enke Ingeborg Christiane Teilmann († 1785) 1761 skødede den m. sa. tilliggende for 30.000 rdl. til byskriver og hospitalsforstander i Varde Rasmus Øllgaard († 1770), hvis enke Ingeborg Margrethe Termansdatter ejede den til sin død 1775, hvorefter arvingerne 1777 skødede den m. tiender og gods (41, 106 og 253 tdr. hartk.) for 37.741 rdl. til sønnen landvæsenskommissær Terman Øllgaard († ugift 1827), der 1808 byggede Bramminge Nygd. (se ndf.) og bortsolgte en del af godset. If. hans testamentariske bestemmelser udparcelleredes gden (44 tdr. hartk.), og hpcl. (32) tilfaldt broderdatteren Ingeborg Margrethe Øllgaard († 1853), enke efter præsten Vilh. Fabricius († 1824). Hun overdrog den 1841 til sin søn Termann Øllgaard Fabricius († 1857), hvis søn løjtn. Vilhelm Fabricius († 1891) overtog den 1865. Fra ham kom den (27 tdr. hartk.) m. ml. og teglværk m.m. ved tvangsauktion 1882 for 270.000 kr. til propr. H. J. Hansen til Friheden, hvorpå den 1883 købtes af gross. Jens Lund, Kbh., der 1892 mageskiftede den til arkt. Alfred Leidersdorff, som s.å. mageskiftede den til propr. Erik Christensen. Han mageskiftede den (21 tdr. hartk.) 1895 til mejerist Chr. Hartmann, som straks afhændede den til Gustav Vald. Sørensen (Eich, † 1925) for godt 200.000 kr. Efter at have bortsolgt en del af jorden afhændede han 1915 udbygningerne m. ca. 260 tdr. land for 130.000 kr. til Ribe Amts Udstykningsforening, mens han selv beholdt hovedbygn. og 17 ha. 1925 solgte han hovedbygn. til kunstmaler M. Skov, og 1939 blev den købt af manufakturhdlr. Paul Lund, der indrettede den til vandrerhjem. Den drives nu som hotelpension og motel. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: DSlHerreg. Ny S. III. 1946. 517–23. DLandbr. VIII. 1936. 480–81. Paul Lund. Bramminge Hovedgd. 1940.

Hovedbygningen, der er fredet i kl. B, ligger smukt ud til den slyngede Holsted å. Gården, der vistnok ikke har haft grave, havde 1768 en trelænget, af Rasmus Øllgaard delvis nybygget, énetages, bindingsværks hovedbygn., men 1786 lod justitsråd Terman Øllgaard opføre det nu stående, statelige, trefløjede, grundmurede anlæg, hvis sidefløje dog er fornyet 1847. Den anselige hovedfløj er over en høj, hvælvet kælder, muret m. mørkviolette sten, opført i en høj etage af rødviolette tegl og har over en svær, profileret gesims højt, let opskalket tegltag. Medens havefaçaden og de halvt afvalmede gavle står enkle, er gårdfaçaden udformet i rige og kraftfulde s. 1023 arkitektoniske former, der viser et nært slægtskab m. den af bygherrens broder, byskriver H. W. Øllgaard i Varde opførte s.k. »Kampmannske gård« og lader sig m. denne rimeligvis tilskrive den kyndige bygm. Peder Friisvad.

Façaden er sikkert og aksefast disponeret m. dominerende midterrisalit, der har en kraftig trekantsfronton (m. ur), bred, udsvejfet stentrappe m. repos, og om den smukt udskårne hoveddør en fin sandstensportal af sa. type som Lunderups m. indskriftstavle og sparrekopgesims, samt siderisalitter, hvori de lavere fløje skærer sig ind. Risalitterne fremhæves ved rustikfugning samt ved brugen af smalle, rundbuede vinduer i svære, murede indramninger; mellempartiernes store sprossevinduer hviler på et muret bånd, og over de fremtrædende spændbuer forkrøpper taggesimsen. Gesims, rustikfuger m.m. står hvidkalkede mod den blanke mur. De lavere, enkle sidefløje, der som nævnt er opf. 1847 til afløsning for de ældre, ligger umiddelbart på jorden og understreger dermed hovedhusets stolte rejsning. Gården har siden udstykningen 1915 ført en omskiftelig tilværelse; 1943–47 var den beslaglagt af ty. soldater og siden flygtninge, men den nuv. ejer, Paul Lund, har efter årtiers misligholdelse m. store ofre atter bragt den prægtige bygn. på fode; der er således lagt nyt tag 1956–57.

Ladegården, der brændte 1821 og 1896, blev nedrevet efter udstykningen; bev. er kun indkørslens piller m. en af Terman Øllgaard opsat indskriftstavle.

I den store have ø.f. hovedbygn. er bev. mange store og smukke træer.

Bramminge Nygård blev opf. 1808, men først 1828 udparcelleret fra Bramminge, da Terman Øllgaard havde bestemt, at den (12 tdr. hartk.) og Gørding kirke skulle tilfalde hans brodersøn Vilh. Fabricius Øllgaard, der fra 1811 havde haft den i forpagtning. Ved hans død 1846 tilfaldt den (ny matr.: 10 1/2 tdr. hartk.) enken Divert Øllgaard († 1860) og sønnen Niels Ø. († 1874), hvis datter Hedevig 1874 skødede sin andel i gden til broderen Vilhelm Øllgaard (sen. til Skrumsager), der 1876 skødede den for 120.000 kr. til Vilh. Fabricius til Brammingegd., fra hvem den ved tvangsauktion 1882 for 125.000 kr. udlagdes til kbmd. F. Wichmann, Kolding. Han solgte den 1883 for sa. sum til forv. J. P. F. V. Obelitz († 1915), fra hvem den 1886 atter s. 1024 kom til Wichmann. Ved tvangsauktion 1888 overtoges den for 79.500 kr. af Kolding Laaneog Diskontobank, som 1906 solgte den (10 tdr. hartk.) for 80.000 kr. til forp. J. Chr. Harboe, der 1916 tilkøbte jord, men samtidig frasolgte et areal til Ribe Amts Udstykningsforening, som oprettede 7 husmandsbrug. 1918 afhændede Harboe den til Chr. Rasmussen, Kolding, der 1929 solgte den (7 1/2 tdr. hartk.) til Niels G. Skødt, hvis enke 1943 solgte den til K.Jensen.

Litt.: DLandbr. VIII. 1936. 479–80.

To km sø.f. Bramminge Hovedgd. var Skt. Knuds kilde, der var meget besøgt af syge (Schmidt. DH. 155).

I en mindelund i tilknytning til Skt. Ansgars kirkegård er der mindesten for 4 frihedskæmpere, som 1945 blev skudt af tyskerne.

Ved Bramminge indtraf 26/7 1913 en stor jernbaneulykke, hvorved bl.a. politikeren Peter Sabroe omkom.

Den sidste gd. i landsbyen Bramminge nedlagdes 1668, og jorderne lagdes ind under Bramminge Hovedgd. I so. nævnes tidl. endv. bebyggelsen Tværsig (1664 Thuersig) med 4 gde og Hundsig (1664 Hundsig, 1688 Hundsiggaard).

Skove: Nørå plantage, 27 ha, anl. 1920, tilh. planteskoleejer Th. Jensen, Bramminge.

Fredede oldtidsminder: 23 høje, hvoraf 13 enkeltgravshøje danner en smuk gruppe lige s.f. stationen. – Sløjfet el. ødelagt: 44 høje. – Fra Bramminge stammer en bronzealders husurne.

B. var tidl. et eget sognekald m. Hunderup som anneks indtil 1654, da præsten flyttede til anneksgården i Hunderup. 1663 ansøgte Erik Krag om, at B. måtte blive anneks til Darum og Hunderup til Vilslev, da Hunderup-B. havde for små indtægter; dette skete 1669 m. Darum-B. Hunderup vedblev at være et eget sognekald indtil 1672, da det blev anneks til Vilslev (Kirkehist.Saml. 4. Rk. I. 162). Fra 1/7 1903 er B. blevet et eget kald, og samtidig tillagdes det Mulvad fra Hunderup so. og noget af Tømmerby fra Sneum so. 1938 blev resten af Tømmerby og Terpager lagt til B. fra Sneum, dog ikke i kirkelig henseende.

I B. so. fødtes 1750 rentekammerdeputeret Peder Wormskiold, 1913 forsikringsdirektøren Viggo Villadsen.

Litt.: E.Agersnap. Bramminge By, i Jyske Byer og deres Mænd. I. 1916. B., i Danske Byer og deres Mænd. XXI. 1919.