Sognene: Ålsø, Hoed, Vejlby, Homå, Lyngby, Albøge, Hyllested, Rosmus, Tirstrup, Fuglslev, Feldballe, Nødager, Kolind, Ebdrup.
Djurs Sønder herred omgives af Kattegat samt Mols, Ø. Lisbjerg, Sønderhald og Djurs Nørre hrdr. Det strækker sig fra Kolindsund i n. til Stubbe sø og Feldballe i s. og fra Grenå i ø. til Korup sø og Korup å i v. Kun den nordl. del er et jævnt godt moræneland, mens marint forland præger den østl. del og smeltevandets virksomhed fra det østjy. isfremstød den sydl. del.
Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.
1584
Herredets areal udgjorde 1961: 30.685 ha; heraf var ca. 22.000 ha landbrugsareal og ca. 465 ha vandarealer. – Folketallet var 26/9 1960: 9984 indb. fordelt på 2996 husstande (1801:4598, 1850: 7617, 1901: 10.428, 1930: 11.278, 1955: 10.527). – Husdyrholdet var juli 1961: 808 heste, 21.826 stk. hornkvæg (heraf 9161 malkekøer), 44.322 svin og 169.540 høns.
I kirkelig henseende udgør hrd. sa. m. Djurs Nørre hrd.: Djurs Nørre og Sønder hrdr.s provsti (m. 17 pastorater) under Århus stift.
Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.
Djurs Sønder herred (*1231 Syndræheret), i middelalderen også kaldet Syndær h. Dywrsø. Af Feldballe so. hørte Kejlstrup og Skårupgård til Mols hrd., Essig til Ø. Lisbjerg hrd. og Feldballe, Ulstrup, Tåstrup og Hedegård til Djurs Sdr. hrd. Ang. gden Møllerup oplyser markbogen 1683: »Imellem Borggården og Ladegården går en bæk, som gør skilsmisse ml. trende hrdr. … Borggården ligger i Sdr. hrd., Ladegården og meste parten af marken ligger i Mols hrd., en abildhave i Ø. Lisbjerg hrd.« 17/12 1687, jf. åbent brev af 13/3 1688, blev hrd. forenet m. Mols hrd. samt Helgenæs, Hassens, Kalø og Feldballe birker. 1690 blev Kalø birk genoprettet. Fra 1707 var herredsfogden også byfoged i Ebeltoft. 18/2 1803 henlægges Rugård birk og 7/1 1812 Høgholm birk under denne jurisdiktion. Ved kgl. resol. af 11/5 1853 bestemtes det, at so. Vejlby, Homå, Lyngby, Albøge og Hoed ved indtrædende vakance i by- og herredsskriverembederne skulle henlægges under Djurs Nørre hrd. 1862 synes omlægningen at være gennemført. 1919 blev jurisdiktionen til retskr. nr. 58, politikr. nr. 42, der også omfattede Grenå kbst., Djurs Nørre hrd. og den øvr. del af Djurs Sønder hrd., som udgjorde retskr. nr. 57. Ved lov af 22/12 1927 blev de to retskr. forenet. Fra 1956 har denne retskr. nr. 65.
Tinghøj og Galgebakke nævnes i Albøge so., tæt ø.f. Ålborgml. bro. Her var det, at præsten i Vejlby blev henrettet. I Ålsø so. nævnes Tingsholm skov. Ved sammenlægningen af Djurs Sdr. og Mols hrdr. blev det bestemt, at tingstedet skulle være ml. Ulstrup og Hedegård. 1743 blev det holdt hos en gårdmand i Ulstrup, og ved reskr. af 7/5 1756 blev der givet tilladelse til, at det måtte flyttes til Ebeltoft og holdes der samtidig m. bytinget. Efter 1927 er der bitingsted i Ebeltoft.
Djurs Sønder hrd. hørte til Åbosyssel og lå fra middelalderen under Kalø len, fra 1660 Kalø a. Da Randers a. blev opret. i h. t. reskr. af 4/9 1793, blev det en del af dette.
Fra gl. tid hørte hrd. under Århus stift. Det udgjorde et særl. provsti indtil 1819, da det indgik i Randers a.s østre provsti, som blev delt 1832 i h. t. resol. af 8/11 1828. Djurs Sdr., Mols og Ø. Lisbjerg hrdr. kom til at udgøre det ene af de to nye provstier. Ved resol. af 13/6 1917 blev det bestemt, at der fra 1/7 1917 at regne skulle oprettes et særl. provsti for Djurs Nørre og Sønder hrdr.
Johan Hvidtfeldt rigsarkivar, dr. phil.
Litt.: ValdJb. II. 51. Mogens Lebech i JySaml. 5. Rk. II. 1935–36. 204, 290. Henrik Larsen, smst. 5. Rk. II. 88. Aage Reiter. Ulstrup Tingsteds Historie, AarbRanders. 1945. 110–28. Thorkild Gravlund. Herredsbogen. Jylland. 1930. 13ff. H. Storck m. fl. Grenaa Egnens Kridtstenskirker. 1896. Edith Olesen. Gudelige forsamlinger på Østdjursland, AarbAarh. 1960. 78–102.