Fårup sogn

(F.-Asferg kom.) omgives af Asferg og Kousted so., Viborg a. (Sønderbæk og Nørbæk i Sønderlyng hrd.) samt Glenstrup og V. Tørslev so. Grænsen til Viborg a. dannes af Skalsåen, der i et snoet løb gennemstrømmer den brede dal, der stammer fra senglacialtiden, og hvori der har været gravet store mængder af tørv. Det noget sandede moræneland er af ret god beskaffenhed undtagen længst mod n., hvor so.s største skov, Fårup plantage, ligger. Gennem so. løber jernbanen Mariager-Fårup-Viborg og den østjy. længdebane, der krydses på Fårup stat., samt hovedvej A 10 (Hobro-Randers).

Areal i alt 1961: 1081 ha. Befolkning 26/9 1960: 836 indb. fordelt på 255 husstande (1801: 177, 1850: 220, 1901: 387, 1930: 785, 1955: 846).

I so. byerne: Fårup (*1440 Faarup, 1488 Farrop, 1509 Fordrvp; u. før 1803), der er sammenbygget m. Fårup stationsby – bymæssig bebyggelse m. 1960: 506 indb. fordelt på 157 husstande (1930: 458, 1955: 478); erhvervsfordelingen var 1950 flg.: 39 levede af landbrug m.v., 168 af håndværk og industri, 51 af handel og omsætning, s. 752 143 af transportvirksomhed, 11 af administration og liberale erhverv og 58 af aldersrente, pension, formue olgn., medens 14 ikke havde givet oplysning om erhverv – m. kirke, skole m. realafdeling (opf. 1959, arkt. Niels M. Buhl og Hans E. Klithøj, Randers), filialbibl. (Asferg-Fårup bibl.), alderdomshjem (opf. 1958, arkt. Frede Skøt, Hobro), stadion (anl. 1945), kro, filial af Banken for Randers og Omegn (opret. 1960), Asferg-Fårup Spare- og Laanekasse (opret. 1877), andelsmejeri (Central, opf. 1922), teglværk, Brd. Hallas Møbelfabr. (opf. 1948), Fårup Briketfabr. (opf. 1950), jernbanestat. (knudepunkt på den østjy. længdebane m. forb. til Fredericia, Ålborg, Mariager og Viborg), posteksp., telf.central, planteskole, minkfarme og mindesten over læge Johs. Gad (læge i Fårup 1899–1929); Ørrild (1484 Ørrildh, Øridhe, 1488 Ørrild; u. 1782); en del af Purhus (Ny Purhus) (resten i Asferg so.) m. kro. – Gårde : Vestergd.; Østergd.; Klitgd.

F. so., der sa. m. Asferg so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Nørhald, Gjerlev og Onsild hrdr.s provsti, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Asferg so. So. udgør 4. udskrivningskr., 394. lægd og har sessionssted i Randers.

Kirken består af romansk kor og skib m. sengotisk våbenhus mod s. Den romanske bygn. er overvejende opf. af kridtstenskvadre, idet der dog, især i koret, er anv. en del granitkvadre. Der er ingen fremhævet sokkel. Den tilmurede n.dør spores kun svagt i et lille fremspring, og s.muren, hvis rundbuestik delvis skjules af våbenhusets loft, er bev. i brug. Indvendig står den falsede korbue m. skråkantprofilerede kragsten og sokler. Endnu i romansk tid er skibet forlænget mod v., men der er ingen sikre spor, der kunne tyde på, at forlængelsen, der har skråkantsokkel, har skullet bære et tårn. V.f. forlængelsen har der derimod stået et formentlig sengotisk †tårn, hvoraf der endnu 1866 var synl. spor. Det skal være nedrevet 1742, da bygn.s nuv. v.gavl blev ommuret m. små mursten. I sengotisk tid indbyggedes i koret et krydshvælv, i skibet tre otteribbede hvælv, og fra nogenlunde sa. tid er også det anselige våbenhus, hvis fladbuede dør sidder i et tvilling-spidsbuet spejl. I dets ø.mur er der vinduer i to etager, og flankemurene har savskiftegesimser. I Pont.Atlas. betegnes kirken som en korskirke, og man må på dette grundlag formode, at der også har været en udbygn. mod n. – I korbuen er der 1889–90 af Magnus Petersen fremdraget romanske kalkmalerier fra o. 1225–50, tre medaljoner m. gudslam, Kain og Abel i tæt ornamentik af korsblomster (Nørlund-Lind. K. 282). Malerierne er genrest. 1938 (E. Lind). – Altertavle i nyrenæssance o. 1900 (arkt. Jensen Wærum) m. maleri, kopi efter Carl Bloch: Opstandelsen. Sengotiske, blødt profilerede stager o. 1550 på små løvefigurer. Romansk granitfont m. primitive palmetornamenter under rundbuefrise på kummen. Sydty. fad o. 1575 med bebudelsen. Prædikestol i renæssance, 1634, m. portalfelter og joniske dobbeltsøjler. Samtidig himmel. Kirkeskib: fuldrigger fra 1929. En skriftløs † klokke fra 1300t. er omstøbt 1912 (Uldall. 52). – Pompøst epitafium i akantusbarok o. 1700 m. outrerede putti over rådmand Niels Jensen Schiøtt og hustru Else Klog. I skibets v.gavl er indsat et par bondegravsten af granit fra 1700t.

Christen Hegedal nævnes 1491 på »Fardrup«, mul. Fårup.

En højskole blev 1875 opret. i F. på initiativ af afholdsagitatoren Laurids Jørgensen; den lededes af J. H. Vaaben, men blev nedlagt allr. 1878.

Skove: N. i so. ligger Fårup plantage, 62 ha. Den er anl. 1890 og er opdelt i et antal parceller, der tilh. omegnens gde. Den drives som et interessentskab under tilsyn af Hedeselskabets 15. distr.

Fredede oldtidsminder: 4 høje. – Sløjfet el. ødelagt: 17 høje, hvoribl. 4, der lå i en række på en bakke s.f. Purhus kro. – Ved Ørrild er der fundet grave fra ældre romersk jernalder (Povl v. Spreckelsen. Et par gravfund fra romersk jernalder, AarbRanders. 1950. 109–10).