Gerning sogn

(Hvorslev-G. kom.) omgives af Hvorslev, Aidt, Vejerslev og Gullev so. samt Middelsom hrd. (Bjerringbro, Hjermind og Hjorthede so.). Grænsen til Middelsom hrd. dannes af Gudenåen, ledsaget af en bred, sandet terrasse, som mod s. begrænses af en bugtet stejlskrænt med en del skov på (Hvorslevgd. skov). Den midterste del af so. har ret jævne, frugtbare jorder (Ringsøhøj 72 m), mens den sydl. del er noget mere kuperet (Volshøj 80 m), med en del skov (Kirkeskov, Tislund (1492 Tyslund), Nørrekrog, Bondehave), og gennemskæres af Slet å. Også denne del har ganske gode jorder. Gennem so. går landevejen Randers-Ans-Silkeborg.

Areal i alt 1960: 2091 ha. Befolkning 26/9 1960: 622 indb. fordelt på 173 husstande (1801: 323, 1850: 505, 1901: 676, 1930: 746, 1955: 667).

I so. byerne: Gerning (1327 Gærnyngh, 1355 Gerninge; u. 1779) m. kirke, skole, bibl., forsamlingshus (opf. 1896) og genforeningssten ved branddam; Danstrup (*1398 Danstrop; u. 1775); Tind (*1410 Tinde; u. 1781); Borridsø (1366 Burys; u. 1802) m. skole (opf. 1916) og forsamlingshus. – Saml. af gde og hse: Stærkær (*1399 Starkier; u. 1802) m. teglværk; Hesselbjerggde (* 1407 Heszelbierggaard; u. 1803); Orholm; en del af Kraghede; Tranedam; Borridsø Mark. – Gårde: Borridsølund; Danstrup Bundgd. (11,0 tdr. hartk., 85 ha, hvoraf 16 skov; ejdv. 400, grv. 154); Mågd.

G. so., der sa. m. Hvorslev so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Lysgård, Hids og Houlbjerg hrdr.s provsti, har samme tingsted og hører under de sa. kr. som Hvorslev so. So. udgør 4. udskrivningskr., 491. lægd og har sessionssted i Hammel.

Kirken består af romansk apsis, kor og skib, sengotisk tårn i v. og våbenhus mod s. fra 1869. Den romanske bygn. er opf. af granitkvadre på skråkantsokkel, og apsis har en skråkantgesims. S.døren er udv., og n.døren helt udslettet. Et rundbuevindue i apsis er genåbnet, mens alle øvr. vinduer er væk. Indvendig i korets vægge mod s. og n. ses tilmurede spidsbuevinduer fra 1300t. med indvendige smige. I apsis er et halvkuppelhvælv genopført ved sidste restaurering, mens kor og skib har krydshvælv fra sengotisk tid, koret ét, skibet fire fag. Ved overhvælvningen er korbuen udv. Fra sa. tid er v.tårnet af munkesten og enkelte kvadre, stærkt ombygget 1944 (arkt. S. Vig-Nielsen), da der tilføjedes et halvrundt trappetårn ved dets v.-side. – Ved en istandsættelse 1900 fandtes kalkmalede dekorationer på hvælvene. – Tarvelig altertavle 1869 med Thorvaldsens Kristus i gips. Alterkalk 1580 skænket af provst Jakob Thuresen Svære, blødt profilerede sengotiske stager. Lille romansk granitfont med løvefigurer og menneskehoveder, stærkt ophugget (Mackeprang. D. 288–89). Sydty. fad med bebudelsen og initialer I R D 1618. Prædikestol i senrenæssance, o. 1630, med korintiske hjørnesøjler, afrenset og med nye evangelistmalerier. Klokke 1503 af Gerhardus de Wou (Uldall. 241). – Gravsten: 1) figursten med tre ejendommeligt placerede figurer over Jens Søfrensen, † 1623, Kiersten s. 488 Søfrensdatter, † 1627; 2) Friderich Thomasøn, † 1733; 3) Søren Nielsen Bunde, † 1746, og Sisel Jensdatter. Desuden 6 bondegravsten af granit fra 1700t.

Litt.: Anker Vestergaard. G. Kirke, AarbViborg. 1948. 81–109.

Hesselbjerggård ejedes 1407 af hr. Claus Krumpen, hvis enke Sophie Olufsdatter 1425 solgte H. og Mikkelstrup til hr. Thomes Jensen.

Litt.: se Stærkær.

Stærkær blev 1399 af Hagen Tygesen pantsat til hr. Elef Elefsen (Bild), der 1404 afstod pantet til Elof Jensen, som 1419 skødede det til bispen i Århus, der samtidig fik skøde derpå af Niels Pallesen og af Peder Lykke, der kort forinden havde købt ejendomsret i S. af Henrik Langelov. 1458 og 1460 var den af bispen forlenet til Lange Ove Ovesen Kaas (Mur-K.). Efter reformationen kom S. under kronen og udlagdes 1661 (2 gde à 11 1/2 tdr. hartk.) til rentemester Mogens Friis, som lagde den under grevskabet Frijsenborg. 1764 blev den (21 tdr. hartk.) mageskiftet fra dette til Hans T. Rosborg til Frisholt, der oprettede den til en avlsgd.

I et Engdrag ligger Stærkær Voldsted, bestaaende af en rund Midterbanke, omgivet i Ø., V. og N. af en nu tør Grav. Mod S. er Graven udjævnet. Anlæggets fulde Udstrækning er o. 60 × 90 m.

Litt.: J. Christensen. Om den gl. Ridderborg S. samt lidt om Gden Hesselbjerg, i JySaml. 2. Rk. I. 32–45.

En helligkilde fandtes tidl. på kgd. (Schmidt. DH. 141).

En genforeningssten er rejst ved branddammen.

Flg. gde i so. er forsv.: Tregård (*1432 Tregaard), if. et dokument fra 1432 en øde gård i Tind, Stougård (1579 Stougaardttz Jord) ved Borridsø og Digsgård (*1410 Digs gaard) i Gerning.

Skove: En del mindre skove, således Kirkeskov, 20 ha, Nørrekrog og Tislund, der under ét benævnes Borridsø skov, 125 ha. Endv. en del af Hvorslevgård skov, i alt 61 ha. Skovene hører under godset Frijsenborg.

Fredede oldtidsminder: 18 høje, hvoraf flere er ganske anselige: Ø.f. Gerning ligger Ringsøhøj, den eneste bev. af en gruppe på 4. Sø.f. Danstrup ligger 4 større høje, de sidste af en anselig gruppe på 10. Lige n.f. Tislund skov ligger den store, højtliggende Volshøj. – Sløjfet el. ødelagt: 83 høje, navnlig ved Kraghede og n.f. Hesselbjerg teglværk har der været store højgrupper; i en af højene i den sidste gruppe fandtes der en hellekiste med to flintdolke og en pilespids. I en høj ved Danstrup Bundgd. fandtes en rig grav fra ældre bronzealder med sværd, pålstav, guldfingerring m.m. – Langs Gudenå er påvist flere bopladser fra gudenå-kulturen. I en lavning ml. bakker fremkom 3 svære tyndnakkede økser og en større flintblok. Ved Mågård er fundet en rig grav fra germansk jernalder m. guld- og sølvringe, glas- og ravperler og lerkar.

Litt.: Hans Norling-Christensen i Aarb. 1956. 72–73.

I Gerning so. fødtes 1848 orientalisten Søren Sørensen.