Gerum sogn

(Flade-G. kom.) omgives af Frederikshavn kbst., Dronninglund hrd. (Understed, Karup og Hørby so.), Lendum, Skærum, Åsted og Flade so. Den østl. del af so. er usædvanlig stærkt kuperet, delvis som følge af den engang på dette sted liggende isrand, der hobede store mængder morænemateriale op, men også p.gr.af den efterfølgende kraftige erosion i underlagets grusede jorder. Adsk. punkter når over 100 m, og højest af alle er Kig-ud (N.-Vendsyssels højeste punkt, 122 m, trig.-stat.), hvorfra der er en enestående udsigt. Højderne sættes yderligere i relief af den nærliggende dybe dal, hvori Bangsbo å slynger sig af sted, og hvorfra stejle dalpartier skærer sig dybt ind i bakkerne, fx. den smukke Guddal. So.s vestl. del er noget lavere og jævnere, men jorden er af sa. grusede beskaffenhed som i bakkerne mod ø. Et iøjnefaldende træk i landskabet er de mange store grusgrave. I so.s vestl. del har der i istidens slutning ligget en sø, hvoraf nu kun de stejle skrænter ses, for så vidt de ikke er skovklædte. De største skovpartier er Vrangbæk skov og Gerum plantage.

Areal ialt 1955: 1597 ha. Befolkning 1/10 1955: 438 indb. fordelt på 116 husstande (1801: 287, 1850: 433, 1901: 630, 1930: 609).

Ved resol. 12/6 1954 overflyttedes ca. 349 ha fra Gerum so. til Flade so.

I so. ligger Gerum kirke m. missionshus (opf. 1896), Frederikshavn Mørtelværk samt stenknuseri; den gl. landsby Gerum (1340 Gedrum; u. 1796) ligger mod n. i so., og midtvejs ml. gamle G. og kirken ligger Gerum Mejeriby med kom.kontor (1947), forsamlingshus, andelsmejeri, savskæreri og brevsamlingssted. – Saml. af gde og hse: Rævdal (1579 Refvedal); V. og Ø. Rør (1610 Røer, 1662 Wester-, Øster Rør); Bovet (1662 Bowed); Tvedens Huse (1484 Twedh). – Gårde: Hovedgd. Gerumgd. (1662 Gierumbgaard); Sveje (1662 Sveige); Blakshøjgd. (tidl. Gødgd., 1610 Giøgard); Bygstade (1688 Bug Stade); Vejrbakken (1662 Weyerbachen); Bol (1638 Bodell, 1662 Boell); Fuglsang (1610 Fouellsanngh); Rydsholt (1467 Rettzholt, 1525 Rysholt); Nr. Vrangbæk (1610 Vrangbech); Hulsig (1572 Holssig); Guddal (1662 Gudall); Kragkær (1610 Kragkier); Kovstrup (1610 Kosterup); Lybershøj (1579 Lubeshof, Lubischøf); St. Rævbæk.

Gerum so., der sa. m. Flade so. udgør én sognekom. og ét pastorat, har sa. s. 171 tingsted og hører under de sa. kr. som Skagen landsogn. So. udgør sa. m. Flade so. 5. udskrivningskr., 481. lægd og har sessionssted i Frederikshavn.

Den ensomt beliggende, hvidkalkede kirke består af (nyt) tårn i v., skib og kor samt våbenhus mod n. Nuv. skib og kor udgør den ældste kerne, utvivlsomt en senromansk bygn. af store munkesten blandet m. lidt kamp; dog mangler helt sikre holdepunkter for dateringen. Hele n.siden er nu vinduesløs; tidl. har man ment at kunne skimte spor af romanske vinduer, der dog ikke mere kan ses. I det indre dækkes skibet af bjælkeloft, mens koret har krydshvælving. Ved middelalderens slutn. påbegyndtes opførelsen af et v. tårn, af hvilket kun understokværket m. spidsbuet arkade ind mod skibet synes fuldført. Et nyt tårn er nu rejst på dette sted, hvidkalket m. pyramidetag, opf. 1956–57 af arkt. L. Teschl; ved sa. lejlighed forhøjedes skibets mure. Våbenhuset er opf. 1863. Altertavlen er et renæssancearb. fra 1602 (malet årst.), utvivlsomt skænket af Vogn Svendsen (Orning) til Gerumgård, hvis fædrene og mødrene våben den bærer på postamentet. Tavlen har tre høje, smalle felter, hver m. sin trekantgavl og adskilt ved slanke søjler; i midtfeltet er indsat et maleri fra o. 1850, Kristus, Maria og engelen ved graven; tidl. sad her et Golgathabillede, sign. 1915 af C. Langbein Toft (nu i tårnrummet). Romansk font af granit; heri et dåbsfad af messing fra 1500t. m. senere giverindskrift. En oblatæske er 1712 skænket af Jens Olufsen Wang, der tidl., 1690, havde skænket en lyseskærm ved prædikestolen. Prædikestolen i højrenæssance m. skåret årst. 1592; i felterne, adskilt ved balustersøjler, ses bibelske fremstillinger, fladsnit m. indridsede detaljer; i postamentets felter indskrifter og ovenn. Vogn Svendsen Ornings og hustrus, Ingeborg Basses våben. Det sa. ægtepar er mindet på et par stadegavle, nu i tårnrummet. Det øvr. stoleværk er fra sidste istandsættelse 1956. – I våbenhuset står to romanske kors af granit. Nyt orgel (Frobenius) 1941.

Gerumgård var allr. i middelalderen en herregd. 1350 skrev væbner Niels Pedersen (Hagel) sig af Gerum, 1395 Peder Nielsen (Hagel?), der førte 3 søblade i sit våben (Henry Pet. AS. I. A1036). 1469 boede Knud Nielsen, 1520 en fru Elne i Gerum. 1538 ejedes G. af Jens Torlufsen (Basse fra Vendsyssel), 1568 af hans enke Maren Nielsdatter (Smalsted). Deres datter Ingeborg Jensdatter (Basse fra Vendsyssel) bragte ved ægteskab gden til Vogn Svendsen (Orning) († tidligst 1599), hvis søn Svend Vognsen Orning († tidligst 1636) før 1617 solgte G. til sin slægtning kaptajn Hans Lauridsen Basse (fra Vendsyssel) († o. 1648), men 1627 omtales som boende i »Vestergård i Gerum«. G. arvedes af Hans Basses døtre Sophie Hansdatter Basse (fra Vendsyssel) († o. 1667), g. m. Erik Hvas til Skjortholt, og Ellen Hansdatter Basse (fra Vendsyssel) († ca. 1673 ugift). Erik Hvas samlede vistnok gden igen, bl.a. 1649 ved at udkøbe svigerinden Ellen Basse. Efter hans død 1661 solgte enken 1667 G. (24 tdr. hartk.) med gods til sin søster, ovenn. jomfru Ellen Basse, som 1668 pantsatte den til Erik Hvas’ 6 børn, af hvilke datteren Abel Marie Hvas (af Skjortholt) († tidligst 1680) var g. m. Georg Henrik v. Grimmer, der 1674 skrev sig til G., men s.å. forlod hende og drog til Nederlandene. Hendes broder Jens Hvas († tidligst 1703) måtte 1678 på egne og søskendes Abel Marie Hvas’ og Laurids Hvas’ vegne til betaling af gæld sælge G. (24 tdr. hartk.) til Tyge Andersen på Rugholm, hvis enke Kirsten Knudsdatter 1680 for at dække noget af sin afdøde mands gæld solgte den (1688: 12 tdr. hartk. m. 90,6 tdr. land dyrket areal) til kaptajn i hæren Hans Petersen Nordmand; efter hans og hans enke Else Christensdatter Ellings død 1714 solgte arvingerne G. til sen. stiftamtmand i Ålborg Jørgen Bille til Ellinggård († 1736). Denne skødede dog allr. 1716 G. (12 tdr. hartk. og 15 7/8 tdr. hartk. bøndergods) til sgpr. til Åsted, sen. biskop Christoffer Gertsen Mumme († 1735) til Eget. Hans datter Anne Cathrine Mumme var g.m. prok. Fr. Henrik Stampe († 1751), til hvem han 1730 skødede G., denne solgte dog allr. 1739 gden til propr. Claus Hansen, som 1755 afstod den til sin søn Hans Peder Clausen Hauman († 1791). 1790 solgte han gden (12 tdr. hartk.) med 4 1/2 tdr. hartk. bøndergods for 2700 rdl. til propr. Christen Ørsnes på Hørbylund, der allr. n.å. (skøde 1792) videresolgte den for 2040 rdl. til sen. sgpr. i Albæk Hans Severin Rafn († 1850). Fra ham kom G. 1794 for 1800 rdl. til fuldm. på Bangsbo Jonas Jespersen, efter hvis død 1799 enken Cathrine Sophie Wilhelm n.å. skødede gden for 3300 rdl til godsejer Arent Hassel Rasmussen til Sejlstrup m.v., som 1802 fik kgl. bevilling på gdens udstykning og 1803 skødede hovedparcellen (9 5/8 tdr. hartk.) for 1600 rdl. til Christen Løgtholt og Christen Neisig. Sidstn. var eneejer fra 1807, men solgte 1812 gden for 13.800 rdl. (omskrevet til 1383 rbdl. s.v.) til forp. på Sæbygård Niels R. Bornholm. Denne skødede 1820 G. for 2000 rbdl. sølv til forv. Hans Høyer († 1844), som 1844 afstod gden for 8700 rbdl. til propr. N. Severin Nyssum, der døde s.å. Hans enke Pauline Nyssum, f. Qvistgaard ægtede s. 172 gæstgiver Hans Jelstrup, efter hvis død 1859 hun n.å. afstod gden for 15.000 rdl. til propr. Lauge Severin Fanøe, som 1873 solgte den (8 5/8 tdr. hartk.) for 23.000 rdl. til forp. Vald. Kongsted. Han solgte 1910 22 ha fra til en nabogd. og afhændede derpå 1913 G. til propr. Chr. Oluf Højmark. Denne overdrog 1941 gden til sin svigersøn Chr. Christiansen (Bouet), som 1952 solgte den til Statens Jordlovsudvalg, der udstykkede 3 statshusmandsbrug derfra. Hovedparcellen solgtes til Kurt Jelvard Møller.

Litt.: DLandbr. VII. 1935. 230 f.

Rydsholt, en gl. selvejergd., havde Niels Tømmermand i Ålborg 1525 frit efter kong Chr. II.s brev; den må være genkøbt efter Clementsfejden. 1579 erhvervede fru Karine Krabbe (af Østergård) († 1586), enke efter Niels Skeel til Nygård (Brusk hrd.) o.fl. gde († 1561), og Otte Banner til Asdal († 1585) på sin hustru fru Ingeborg Skeel († 1604) til Voergårds vegne kronens rettighed i R. med tilladelse til at tilforhandle sig bondeskylden deri. 1664 var gden en fæstegd.

Litt.: C. Klitgaard. Vendsysselske Selvejerbønder, AarbVends. XVIII. 1949–50. 47.

Til Sveje skrev 1680 fru Abel Marie Hvas (af Skjortholt) sig.

I Rævdal nævnes 1576 fru Bolle Svendsdatter (Orning).

Et hus ved Gerumgård kaldtes 1662 Rylden. 1688 nævnes i so. gden Boes og huset Lille høfuit.

Skove: Spredt i so. findes enkelte mindre skove og plantager, der tilhører forsk. gårde, således Rævdal skov og Vrangbæk skov. Mod nv. ligger Gerum plantage, anl. 1921 (49 ha, hvoraf nåletræ 35 ha), der tilhører Det danske Hedeselskab. Rester af gl. bøgeskov findes mange steder.

Fredede oldtidsminder: Sognet er i forhold til sin størrelse ualm. rigt på oldtidsmindesmærker. Fredet er en langdysse, en jættestue, 2 langhøje, 34 høje og en stenkreds. Langdyssen er Stenstuen ved Gerum kirke, 68 m lang, med 57 randsten og et forstyrret kammer i ø.enden. Jættestuen Blakshøj er en af Jyllands største og bedst bevarede, med et 8 m langt kammer; i den er fundet 3 flintøkser og nogle lerkarskår. Blandt højene må fremhæves to store ved Kragkær, en på egnens højeste punkt, Kig-ud, nær denne Storhøj, og to ved Nr. Vrangbæk. – Sløjfet el. ødelagt: To dysser, hvoraf den ene har givet 6 flintøkser, 3 lerkar m.m., den anden en del ravperler; dernæst 2 langhøje, 120 høje, en stenkreds og et større antal småtuer.

Ved Vanggård er der under en sten fundet 2 flintsegle, 4 dolkblade og 7 skiveskrabere.

Litt.: Aarb. 1911. 279; 1912. 92, 113.

Bavnen stod på Bålhøj (AarbVends. XX. 1953–54. 287).

Gerum var tidl. anneks til Åsted og blev lagt sammen med Flade 1555.