Hjadstrup sogn

(H. kom.) omgives af Norup, Otterup og Lunde so. samt Skam hrd. (Skamby, Uggerslev og Bederslev so.). Det jævnt bølgede terræn, der ved Bladstrup når 25,8 m, brydes kun ved Hjadstrup af nogle langstrakte sandrygge (Langebjerg), der nu delvis er afgravede. Den centrale del af so. har overvejende sandede og stenede jorder, mens lerjorder dominerer mod s. og n. Den eneste skov ligger i nø. Gennem so. går jernbanen Odense-Otterup-Bogense (Kappendrup stat.), i ø. landevejen Otterup-Bogense og i sv. vejen Odense-Bogense over Uggerslev.

Areal i alt 1950: 1267 ha. Befolkning 7/11 1950: 909 indb. fordelt på 253 husstande. (1801: 309, 1850: 610, 1901: 778, 1930: 956). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 525 levede af landbrug m.v., 168 af håndværk og industri, 63 af handel og omsætning, 34 af transportvirksomhed, 17 af administration og liberale erhverv og 97 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 5 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Hjadstrup (1404 Hiøltorp, Heltztorp, 1427 Hielstorp, 1451 Jestorp, o. 1510 Hiastrop; u. 1797) m. kirke, præstebolig (opf. 1905), skole (opf. 1912) m. bibl. (opret. 1878, 1700 bd.), forskole (opf. 1934) og planteskole; Bladstrup (1443 Blastorp; u. 1797 og 1800) m. kølehus, sv. herfor teglværk; Gyrup (1425 Gythurp; u. 1796); Kappendrup stationsby (1610 Kabdrup) – bymæssig bebyggelse m. 1950 i alt: 247 indb. fordelt på 73 husstande; fordelingen efter erhverv var 1950 flg.: 61 levede af landbrug m.v., 94 af håndværk og industri, 41 af handel og omsætning, 20 af transportvirksomhed, 5 af administration og liberale erhverv og 23 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 3 ikke havde givet oplysning om erhverv – m. forsamlingshus (opf. 1883), anlæg (anl. 1954), hotel, filial af Bogense Bank, andelsmejeri (opf. 1888), kølehus, elektricitetsværk, fjerkræslagteri, jernbanestat., posthus og telegrafeksp.; Gl. s. 329 Kappendrup; Emmelev (1485 Emmerløff; u. 1796) m. kølehus og ml.; Brandsby (1485 Bransby; u. 1796–97) m. trinbræt. – Saml. af gde og hse: Bjerrumhuse; Skelmade Huse; Stormose; Marbæk; Horsebækgyde; Mosehuse. – Gårde: Emmelevgd.

H. so., der udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Norup so. So. udgør 3. udskrivningskr., 134. lægd og har sessionssted i Otterup.

Kirken, der i katolsk tid var viet til Skt. Mikael, har romansk kor og skib af granitkvadre på enkel skråkantsokkel. Et romansk vindue i skibets s.mur, to i n.muren samt korets opr. n.vindue står alle som udvendige blændinger. I sengotisk tid er det anselige v.tårn tilføjet, m. store murblændinger og blændingsprydede trappegavle; materialet er munkesten, i nederste stokv. m. bælter af kvadre fra den nedrevne romanske v.gavl. Trappehus i n. Det overhvælvede tårnrum står i forb. m. skibet ved en høj, spidsbuet arkade. Samtidig m. tårnets opførelse har skibet fået hvælvinger, og også korets hvælv er sikkert fra denne tid. Et par buekvadre, der er indmuret i tårnets n.væg, stammer formentlig fra den romanske triumfbue. I senmiddelalderen opførtes tillige et lille våbenhus ved skibets n.dør. Dette gik af brug, da der 1836–37 byggedes et andet våbenhus ved tårnets v.ende, og blev nedrevet ved kirkens hovedistandsættelse 1884–85. I nyeste tid er det imidlertid genopf. og det nyere våbenhus ved vestenden nedbrudt. Kirkens spidsbuede jernvinduer stammer fra hovedistandsættelsen. – Ved kgd.shegnet moderne ligkapel. – Alterbordspanel m. foldeværk fra ca. 1570. Altertavlen (genopstandelsen) er et maleri fra 1934 af Axel Hou. Rammen skyldes Anton Kjær. Den gl. altertavle, et godt rokokoarbejde fra 1771, ligesom Østrups malet på en udsvejfet bræddeflage, er nu ophængt på skibets n.væg; i storfeltet et opr. korsfæstelsesmaleri. Malmstøbte alterstager fra 1500t. Romansk granitdøbefont m. rundt skaft og fod m. hjørneblade. Dåbsfadet er sydty. arb. fra 1500t. m. sen. indgraveret våbenskjold og årst. 1660. Sengotisk triumfkrucifiks på delvis fornyet korstræ. Prædikestolen er fra 1913, i eftergjort ungrenæssancestil, som skal harmonere m. den smukke lydhimmel fra 1575, der har kassetteloft og fornøjelige masker. Nye stolestader. Moderne orgel på pulpitur i tårnrummet. Den ældste klokke er fra 1466, m. lang minuskelindskr., hvori bl.a. Skt. Mikael anråbes (Uldall. 278). Den anden klokke, fra 1798, er en gave fra kancelliråd Elias Møller, støbt hos Herbst i Kbh.

I Gyrup lå if. biskop Jacob Madsens visitatsbog 1590 herregden G., som ejedes af Jacob Norby († 1599) og beskrives som 1 lidet hus m. tegl, 2 loft, 6 el. 8 fag. Hans enke, Ingeborg Poulsdatter Abildgaard († tidligst 1615) boede der 1609. – I Kappendrup har ligget en større gd., som 1550 ejedes af en adelsmand Jens Eriksen og 1631 af Peder Bille. Det var mul. denne gd., som under navnet Dannerupgård ejedes af jomfru Birte Markdanner 1657 og 1677. 1702 nævnes Hans Oldelands enke, fru Helvig Kruse i K.

I den sydl. del af so. har der vistnok ligget en landsby Lystrup, hvorom der er vidnesbyrd. i marknavnet 1682 Lystrup, Liustrup, Lustrup på Falkenbjergsmarken i Bladstrup. – I so. nævnes 1688 Bladstrupholms Ødegaard og Dannerupgaard.

Fredede oldtidsminder: So. er ret rigt på store stengrave: I Kappendrup by den anselige langdysse Kappendrup Kirke m. 34 randsten og to kamre, det ene m. dæksten; lige s. derfor en mindre jættestue uden dæksten. Ml. Kappendrup og Hjadstrup ligger tæt sammen to runddysser, begge uden dæksten, samt en stenkreds. På Bladstrup mark n.f. byen ligger to små jættestuer, Ærtesten og Pengesten; på den første er dækstenen, der har 10 skålgruber, skredet ned, på den anden er den ene dæksten afvæltet. På Emmelev mark n.f. byen ligger jættestuen Gåsesten med to dæksten, samt en mindre jættestue m. een dæksten bevaret. De fleste af jættestuerne er ret små, m. aflangt el. skævt-firkantet kammer, fra hvis ene ende gangen udgår. – Sløjfet: På H. mark, nær de to runddysser, har yderligere ligget 5 dyssekamre og to jættestuer, s.f. byen to dysser og en jættestue. Ved Kappendrup, nær de to bevarede, en stengrav; under Emmelev en langdysse, et dyssekammer og 5 andre stengrave, samt en høj; under Brandsby to dysser og en dobbelt jættestue og under Bladstrup en dysse. – Fra Emmelev kendes to stenalders enkeltgrave m. stridsøkser og lerkar. På Hjadstrup mark er fremkommet et skattefund fra yngre bronzealder m. 3 sværd, sav og flere armringe. So. er også ret rigt på jernaldergrave: Fra Brandsby og Emmelev kendes gravpladser m. brandgrave s. 330 fra keltisk jernalder; sø.f. H. ligger en gravplads fra ældre rom. jernalder, og ved H. og Brandsby er der fundet våbengrave fra yngre romertid.

Litt.: Aarb. 1936. 146–50. Fynske Minder. 1955. 119–29. E. Albrectsen. Fynske jernaldergrave. II. 1956. 13.

På Emmelev mark ø.f. byen har der været en hellig kilde, kaldet Nårup Kilde, som endnu indtil midten af 1800t. besøgtes sankthansnat (se AarbOdense. 1916. 454. Schmidt. DH. 127).

Mindesten for befrielsen rejst 1955 i anlægget ved Kappendrup stat.

H. so. har i beg. af 1500t. været anneks til Skeby, sen. anneks til Østrup indtil 1904.

Litt.: se under Østrup so. FynskHj. 1936. 30 f.