Holsted sogn

(H. kom.) omgives af Føvling, Brørup og Lindknud so. og Gørding hrd. (Åstrup, Vejrup og Gørding so.). Gennem so. løber Holsted å. Bortset fra en smal strimmel hedeslette langs Holsted å har hele so. bakkeøterræn, svagt bølget, overvejende sandet, dog navnlig mod s. m. arealer m. lerunderlag; nær ø.grænsen er der højder på 75 m o.h. Mod n. i so. ligger den betydelige Løbners plantage. Gennem so. går banen Kolding-Esbjerg (Holsted station), hovedvej A 1 (Kolding-Esbjerg) og landevejen Grindsted-Ribe.

Areal i alt 1960: 3858 ha. Befolkning 26/9 1960: 2604 indb. fordelt på 856 husstande (1801: 295, 1850: 577, 1901: 1773, 1930: 2474, 1955: 2651). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 714 levede af landbr. m.v., 710 af håndv. og industri, 327 af handel og omsætning i øvrigt, 172 af transportvirksomhed, 164 af administration og liberale erhverv, 84 af anden erhvervsvirksomhed, s. 975 406 af formue, rente, understøttelse olgn.; 27 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Holsted (1330–48 Holsteth; u. 1789–90) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 1081 indb. fordelt på 380 husstande (1955: 1142); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 58 levede af landbr. m.v., 372 af håndv. og industri, 160 af handel og omsætning i øvrigt, 71 af transportvirksomhed, 125 af administration og liberale erhverv, 53 af anden erhvervsvirksomhed og 228 af formue, rente, understøttelse olgn.; 14 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstebol., s. 976 centralskole (H. Byskole; opf. 1954, arkt. Øhlenschlæger og Nordby Nielsen), ungdomsskole (opret. 1946 i tidl. friskole), skole for oplæring af ufaglærte arbejdere (opret. 1946 i tidl. efterskole, der købtes af 12 sydjy. købstæder), handelsskole (opret. 1928, nedlægges antagelig 1966), bibl. (opret. 1922; 4900 bd., egen bygn. m. filial i skolen), missionshus (opf. 1889), tinghus m. politikontor (opf. 1945 m. to etager i midtpartiet, arkt. M. G. B. Bindesbøll), dommerbol. m. dommerkontor (opf. 1901), sessionssted, apotek, alderdomshjem (opf. 1940), lystanlægget Skoleplantagen m. friluftsscene og afholdsrestauration, sportsplads, biograf, hotel, Holsted Spare- og Laanekasse (opret. 1868; 31/3 1963 var indskuddene 19,9 mill. kr., reserverne 1,1 mill. kr.; omb. 1942, arkt. H. Johansen), filial af Banken for Vejen og Omegn, andelsmejeri (opret. 1891, nyopf. 1923), træbetonfabr. (i tidl. elværk), maskinsnedkeri, Ålund savværk, to bogtrykkerier, dambrug, minkfarm, rutebilstat., posthus og telf.central; Holsted stationsby – bymæssig bebyggelse, en del i Føvling so., m. 1960 (i den i H. so. beliggende del af stationsbyen): 720 indb. fordelt på 262 husstande (1955: 717) og i den i Føvling so. liggende del 168 indb. fordelt på 70 husstande; fordelingen efter erhverv i den i H. so. liggende del var 1960 flg.: 37 levede af landbr. m.v., 239 af håndv. og industri, 151 af handel og omsætning i øvrigt, 76 af transportvirksomhed, 32 af administration og liberale erhverv, 31 af anden erhvervsvirksomhed og 148 af formue, rente, understøttelse olgn.; 6 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kirke, skole (forbundsskole for stationsbyen og en del af Føvling so.; udv. 1926), bibl. (i skolen; opret. 1936; 3500 bd.), missionshus (opf. 1901), lystanlæg m. friluftsscene og sportsplads, hotel, afholdshotel, filialer af Banken for Vejen og Omegn og Holsted Spare- og Laanekasse, jernbanestat., posteksp. og telf.central. – Saml. af gde og hse: Favrskov (1547 Farskov; u. 1794); Lintrup (o. 1525 Lyntrop, -trvp; u. 1793) m. savværk og telf.central; Sekær (1479 Sekiær); Holsted Vesterby; Gørklint (*1504 Giørkliindt Mark, 1513 Gørklinth; u. 1802) m. vandml. og dambrug; Treager. – Gårde: Favrskovgd.; Hansholm; Kærsgd.; Rolighed; Skyggedalgd.; Damgd.; Guldagergd.; Kystbækgd.

H. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Malt, Anst og Slavs hrdr.s provsti, Ribe stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Lindknud so., bortset fra at Holsted so. hører under 72. skattekr. (Ribe). So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 19. a og b lægd og har sessionssted i Holsted.

Kirken er opf. 1885–86 (indv. 18/7 1886; arkt. Olivarius) som afløser for den gl. kirke, der lå ca. 1 km vestligere og hvis kgd. i udvidet stand endnu er i brug. Kirken, der er opført af røde mursten på en høj fod af granitkvadre og m. skråkantsokkel (granitmaterialet delvis fra den gl. kirke), består af kor, skib samt tårn m. firsidet spir i v.; skifertag. Detaljer i romansk stil, bl.a. afsluttes façademurene af rundbuefriser. Vestligst i korets s.mur en nyere præstedør. O. 1940 indrettedes ligkapel under koret. Ved en hovedistandsættelse 1950 fik koret et stort vindue i ø., svarende til n.- og s.vinduet. I forb. hermed flyttedes den her anbragte kvader m. en mandlig figur, »Bjøvlund trold«, hidrørende fra den gl. kirke (døroverligger?), til tårnets v.mur. Over det store vindue i korgavlen sidder indmuret en rundstav-profileret bygningssten m. runeindskriften »tuki«, ɔ: Toke (DRun. 48); herover et lille, rundbuet vindue, hvis kvaderindfatning ligesom runestenen stammer fra den gl. kirke. Tårnrummet er forhal m. indgang i n.; over døren en granittympanon m. bladornament fra den gl. kirke. Kirken har bjælkeloft; den runde korbue kragbånd af granit. – På alterbordet er 1950 opstillet den gl. kirkes senmiddelald. korbuekrucifiks m. sine sidefigurer, Jomfru Maria og Johannes. Kirkens opr. altertavle nu i ligkapellet. Korets tre vinduer har glasmalerier af Kræsten Iversen (1950–51). Den romanske s. 977 granitfont, prædikestolen og malmstagerne er fra den gl. kirke. I v.enden pulpitur m. orgel. Kirkeskib: fuldriggeren »Thermopylæ« fra 1938.

Den gl. kirke, hvorfra materialer som nævnt indgår i den nye, bestod af romansk kor og skib af granitkvadre samt to senmiddelald. tilføjelser, tårn og våbenhus af tegl. Kor og skib havde fladt loft. Også i det redskabs- og toiletrum (forhen ligkapel), der ligger omtrent hvor den gl. kirke stod, indgår materialer fra den romanske kirke.

Skt. Peders kirke, Holsted stationsby. Den hvidkalkede, teglhængte kirke, opf. 1927–28 (arkt. Axel G. Jørgensen), består af tresidet afsluttet kor, tredelt skib og tårn i v. Bygn. hviler på to skifter groft tildannede granitkvadre; kor og skib har store, rundbuede vinduer; tårnet har blændingsprydede gavle i ø. og v. Indgang i v., hvor den vestre del af tårnrummet danner forhal, mens den østre del ved en rund arkade er sat i forb. m. skibet. Midtskibet dækkes af et stort tøndehvælv, sideskibene udgøres af en række tværgående tøndehvælv, indbyrdes forbundne ved rundbuede gennembrydninger. Gulvet i koret, der skilles fra skibet ved en rund triumfbue, er hævet en smule over skibets. – Trefløjet altertavle (Peters fiskedræt), malet af Kræsten Iversen 1928. Ved granitdøbefonten Thorvaldsens Kristus i marmor. Prædikestol m. lydhimmel og stoleværk af fyr. I tårnrummet mod skibet et pulpitur m. orgel.

Holsted by hævedes i anseelse, ved at herredskontoret 1846 flyttedes fra Endrupholm hertil. Da Lunderskov-Esbjerg banen 1874 kom til at gå langt s. om byen, fik denne alligevel postkontor, hvorunder var lagt Vejen, Brørup og Gørding. Ved Holsted stat. er der sen. opstået en ny by.

Fra so. kendes 3 hellige kilder: Måkilde i en eng nø.f. byen, Sønderkilde i byen og Voldborg kilde ved Favrskovgd.; de er nu alle forsvundet (Schmidt.DH. 154–55).

Holsted Efterskole er opret. 1893 (overtog en 1887 opret. privat børneskole) af sønderjyden Kristen Appel og blev meget søgt af sønderjy. børn, sendt derop af Nordslesvigs Skoleforening for at lære dansk. 1899–1926 lededes den af Anton Grand.

I Skoleplantagen er der rejst mindesten for: H. A. Larsen, læge i Holsted 1891–1929; s. 978 Chresten Søgaard, lærer i H. 1897–1953, folketingsmand 1918–29; Anton og JohanneGrand, forstanderpar på efterskolen 1899–1926.

Ved Sekær lå en gd. Nørgd. (1664 Nørgard).

Skove: På tidl. hede en del plantage. Løbners plantage, 306 ha, hvoraf bevokset 265 ha (egekrat 9 ha, andet løvtræ 4 ha og nåletræ 252 ha). Plantagen, der er anl. 1908, tilh. et aktieselskab (J. C. Sørensen. Nogle Meddelelser om Plantningssagen i Vorbasse og omliggende Sogne, Hedeselskabets Tidsskrift. 1930. 116). Bjøvlund-Åstrup plantage, 167 ha, hvoraf bevokset 157 ha (bøg 17 ha, andet løvtræ 1 ha og nåletræ 139 ha), anl. 1875, tilh. ligeledes et aktieselskab. En betydelig del af ejendommen ligger i Åstrup so. (92 ha) og i Vejrup so. (46 ha). I en umiddelbart v.f. Holsted by liggende plantage er 1926 anbragt et monument for H. A. Krüger, Bevtoft, en firkantet granitstøtte, der 1882 var rejst i Holsted by ved landevejen. I plantagen ligeledes en mindesten for dyrlæge A. Sørensen, Holsted, † 1924, granitsten m. portrætmedaljon. En genforeningssten rejstes 1920.

Fredede oldtidsminder: 11 høje. To store, smukke høje ligger ved Gørklint, medens to andre, Guldhøj ved Lintrup og en høj n.f. Holsted, er stærkt forgravede; den sidste er den eneste bevarede af en gruppe på 5. – Sløjfet el. ødelagt: 47 høje. En gruppe på 7 lå ved Løbners plantage; nu er kun to af dem bev. – Fra Holsted kendes en affaldsgrube m. mange lerkar fra keltisk jernalder.

Litt.: Leo Novrup i AarbRibe. 1960. 108–17.

I H. so. fødtes 1873 forstanderinden for den første da. husholdningsskole Magdalene Lauridsen, 1886 maleren Kræsten Iversen, 1893 dramatikeren og juristen Sven Clausen.

Litt.: J. Kierckebye. Beskrivelse af Føvling og Holsted Sogne, JySaml. I. 158f. A. Grand. H. By, i Jyske Byer og deres Mænd. I. 1916. Povl Andersen. Folkelig Retsfølelse, AarbRibe. 1903. 64–68. J. Chr. Frederiksen. Historiske Efterretninger om H. So. 1931.