Karise sogn

(K. kom.) begrænses mod ø. af Stevns hrd. (Hellested so.), hvortil Stevns å danner skellet, og omgives i øvrigt af Alslev, Fakse, Øster Egede og Sdr. Dalby so., en enklave af Øster Egede og en af Hårlev so., Tureby so.samt Bjæverskov hrd. (Vråby og Hårlev so.). Terrænformen er overalt den typiske moræneflade uden større niveauforskel og med en yderst ensartet, leret jordbund. Dog findes et lille område med stenfrit ler og fint sand på overdrevene mod v. I ø. danner fladen en ca. 12 m høj, jævn skråning ned mod engene, der ledsager Stevns å. I so. er der en del mindre skovpartier som Vester Indelukke, Totterup skov, Olstrup skov, Tokkeskov, Karise Hestehave og Jørslev Vænge, og i bebyggelsesbilledet dominerer den bymæssige bebyggelse Karise, der er stat. på banen Køge-Fakse. Her mødes også vejene Køge-Fakse og Sdr. Dalby-Karise.

Areal i alt 1950: 2307 ha. Befolkning 7/11 1950: 1619 indb. fordelt på 506 husstande. (1801: 670, 1850: 828, 1901: 1263, 1930: 1751). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. s. 191 grupper: 742 levede af landbrug m.v., 406 af håndværk og industri, 140 af handel og omsætning, 84 af transportvirksomhed, 79 af administration og liberale erhverv og 181 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 24 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Karise (1261 Kalwæris, 1395 Kalris; u. 1793) – stationsby, bymæssig bebyggelse m. 1950 i alt 957 indb. fordelt på 313 husstande; erhvervsfordelingen var 1940 flg.: 79 levede af landbrug m.v., 316 af håndværk og industri, 133 af handel og omsætning, 78 af transportvirksomhed, 76 af administration og liberale erhverv og 105 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 6 ikke havde givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstegd., skole (opf. 1907, udv. 1954), kost- og realskole, teknisk skole, sognebibl. (opret. 1932; 3835 bd.), forsamlingshus (i den nedlagte højskole), kom.kontor, alderdomshjem (opf. 1929), håndværkerstiftelse, sportsanlæg, apotek, biograf, hotel, kontor for Banken for Fakse og Omegn, Østsjællands Landbobank og Bondestandens Sparekasse, motorml., andelsmejeri, maskinstat., vandværk (udv. 1954), jernbanestat., post- og telegrafeksp. og telf.central; Jørslev (1261 Jurslæwæ); Karise Olstrup (1492 Olstorp, 1664 Carisse Olstrup) m. forskole; Pebringe (*1383 Pebering); Gammelby (1358 Gamblæby; u. 1796); Store Linde (1261 Lyndæ, 1492 Lynde magle, 1591 Store Lindit; u. 1800) m. forskole og maskinstat. – Saml. af gde og hse: Karise Overdrev; Karise Gårde (u. 1795); Pebringe Overdrev; Gammelby Overdrev; Jørslev Overdrev; Olstrup Overdrev; Totterup Gårde (o. 1370 Tottorp); Overdrevshuse; Mosehuse; Tryggevælde Mark. – Gårde: Hovedgd. Tryggevælde (1261 Thrygiwællæ), indtil 1937 under Bregentved (48,8 tdr. hartk., 209 ha; ejdsk. 556, grv. 372); s. 192 St. Linde Overdrevsgd, under Bregentved; Kulagergd. (1688 Kulager Huus); Skredegd. (1664 Skræ Mølle).

K. so., der udgør een sognekom. og sa. m. Alslev so. eet pastorat, har tingsted i Haslev og hører under 17. retskr. (Bregentved-Gisselfeld birk), 5. politikr. (Køge), Næstved amtstuedistrikt m. amtstue i Næstved, Næstved lægekr., 19. skattekr. (Præstø), 17. skyldkr. (Præstø amtrkr.), amtets 1. folketingsvalgkr. og udgør 2. udskrivningskr., 128. lægd. So. har sessionssted i Fakse.

Kirken er trods sin uensartede form m. højt tårn, lavere skib, højt kor, samt tilbygn. mod n. og s. fra vidt forsk. tid, i sit anlæg en mærkelig helstøbt bygn. og en af de sjældne fæstningskirker fra den tidl. middelalder. Kernen består af tårn mod v. og skib, hvortil knytter sig et bredt kor i 2 stokv., alt opf. i een støbning i den overgangsstil ml. senromansk og unggotisk, der kendes fra skibet i Roskilde domkirke. En herremand, Peder Olafsøn af Karise, skænkede 1261 i sit testamente 12 mark penge til indvielsen af kirken, der altså dengang var nær sin fuldførelse. Af opr. enkeltheder er der en tredobbelt vinduesgruppe på korets ø.væg, nu som nicher udad og indadtil, et enkelt, højt rundbuet vindue på n.siden, mens et tilsvarende på s.siden er fra 1925; på skibets n.mur ses spor af 2 rundbuede vinduer; s.døren ses tilmuret tæt ved sv.hjørnet. I tårnets mur er udsparet en ligeløbende trappe, opr. m. indgang indefra. På korets ø.gavl i 2. stokv.s vinduesløse mur er et stort blændingsfelt m. stigende rundbuefrise og sildebensmønstret bund som i en gavltrekant; men det er ingen gavl, idet det opr. murværk afslutter vandret på højde m. blændingens topbue og sidemurenes gesimser (den kamtakkede gavl ovenover er moderne). På korbygn.’s v.mur over skibets loft ses gl. tagspor, der viser, at skibet opr. stod m. næsten fladt tag og altså var meget lavere end både tårn og kor; ved sidemurene har der da været krenelleringer. Der var adgang til taget fra tårnet gennem en smal dør, og fra taget til korets 2. stokv. var en lign. dør. Begge døre kunne stænges indefra; dette viser, at navnlig korets 2. stokv. var bestemt til at være et sidste tilflugtssted; det kaldes i lokal overlevering »Fru Meretes kammer«, fordi denne fru M. (se under Karisegård) måtte søge tilflugt her, da hun flygtede fra gården. Både tårnets og korets tilflugtsrum har udjævnet gulvflade; fru M.s kammer fik kun lys fra en højtsiddende glug i v.muren, nu dækket af skibets sen. og højere tagspær. – I det indre er kirkens hvælvingssystem, et fag i tårn og kor, 3 i skib, helt præget af unggotik. Korbue og gjordbuer er alle spidse. Hvælvene har brede, femsidede ribber (af Roskildetypen), der løber ned på dværgsøjler m. trapezkapitæler af kridtsten. I sen. middelalder opførtes det store våbenhus i 2 hvælvingsfag mod n. m. murværket afstribet af hvide kridtstensbælter. Ligeledes ommuredes tårnets gavle. Kirkens ret enkle kalkmalede udsmykning stammer fra dens opførelsestid, for en del mønstermaleri på buer og ribber, men også figurfremstillinger ved korets vinduesgruppe; her er Maria og Johannes på hver side af midtvinduet (tænkt som bifigurer til et forsv. alterkrucifiks) og i dets smige en konge og en bisp, iøvrigt malet rankeværk (rest. 1946 af E. Lind).

Alterbordet er muret 1925; en altertavle fra 1850 er nu erstattet af et lille krucifiks og ophængt i våbenhuset; kalk fra 1550; 2 alterstager fra 1667; moderne font af granit, mens dåbsfadet er et sydty. arb. fra slutn. af 1500t., skænket if. indskr. af Christoffer Gøye og Birgitte Bølle. Prædikestolen er i bruskbarok, af ukendt mester. Herskabsstolen øverst mod ø. bærer Grubbernes reliefskårne våben (mul. fru Karen Grubbe til Juellinge, † 1658). Orgelet er skænket 1850 af grev A. W. Moltke. En 16-armet lysekrone er skænket af kgl. insp. på Vallø og forp. på Tryggevælde Clement Christensøn Tversted, † 1709. I tårnet 2 klokker, fra 1620 og 1766. – Den senmiddelald. hegnsmur er delvis bev.; en stråtækt kirkelade ved v.muren er bæltemuret ligesom våbenhuset. – Kirkens ydre og indre blev rest. 1925 (arkt. O. Langballe). – Det store, kvadratisk formede gravkapel for fam. Moltke-Bregentved blev opf. s.f. kirken 1766–69. Det er ved den lille forhal, i hvis gulv der er lemme ned til gravkrypten, sat i forb. m. kirken. Bygn. menes påbegyndt af Jardin, men er i alle tilfælde fuldført af Harsdorff, hvis stil genkendes i de hvide mures leddeling af blændnicher og pilastre (af faksekalk og sandsten) og i det lyse indre, der er opdelt ved 4 riflede, toskanske søjler, der bærer stukloftets rige, kassetterede felter. De 3 ældste marmorsarkofager er fra beg. bestemte til at stå i kapellet. Midt for endevæggen mod s. står en marmorsarkofag (mul. udf. af Stanley), hvori hviler A. G. greve Moltke, † 1792, og på væggen hans medaljonbuste udf. af Wiedevelt; midt for de 2 andre vægge står sarkofagerne m. hans 2 hustruer, mod ø. Christiana Friderica Brügmann, † 1760 (sarkofagen af Wiedevelt) og mod v. Sophia Hedevig Raben, † 1802 s. 193 (sarkofagen af Weidenhaupt); desuden 2 dobbelte marmorsarkofager, hvori findes ligene af J. G. greve Moltke, † 1818, og hustru Georgine Buchwaldt, † 1808, samt A. W. Moltke, † 1864, og hustruer, Frederikke Louise Knuth, † 1819, og Marie Elisabeth Knuth, † 1851 (m. bronzebuster ved bagvæggen); yderligere 2 moderne sarkofager (den ene for udenrigsminister greve Frederik Moltke, † 1875), hvori er nedsat andre kister, som før stod i kapellet, mens kisterne fra gravkrypten nu er nedgravet på kgd. i familiegravstedet v.f. kapellet, hvor der findes et moderne nyklassisk monument for C. F. greve Moltke (1736–71) og 2 liggende stenplader m. de øvr. navne. – I kirkens tårnrum en sten over ovenn. Clemen Christensøn Tversted, † 1709.

Litt.: DanmKirk. VI. Præstø a. 469–87.

1261 skriver hr. Peder Olufsen (se ovf. under kirken) sig de Kalwæris; han ejede meget gods i Stevns hrd. (bl.a. i Havnelev, Hellested, Holtug, Varpelev og St. Heddinge) og havde skibe i Kbh., som han testamenterede til Skt. Nikolaj kirke der tillige m. 100 mk. penge til indfrielse af sit korstogsløfte. 1386 til sin død 1396 skrev væbn. Jens Bentsen (Steeg) sig af Karise, 1492 omtales Kalrisegard, som da var beboet af en bonde. Senest i kong Hans’ tid blev det en fæstegd. under kronen, der da bortfæstedes på livstid til bonden Knud Henningsen og hans hustru, livsfæstet fornyet 1551 for deres søn. 1613 omtales gden som brændt; 1622 forhøjedes dens landgilde; der nævnes nu to fæstere på K. Endnu 1645 nævnes Karisegård, som kongen da overlod to adelsjomfruer Margrethe og Anne Vognsen (af Stenumgård) bl.a. på betingelse af, at de forbedrede gårdens brøstfældige bygninger. 1668 skødede kongen de to Karisegårde til Jens baron Juel til Frøslevgård, dog således at jomfru Margrethe Vognsen, som stadig brugte godset, skulle nyde sin benådning derpå uforkrænket. 1719 kom de to gde tilbage til kronen. På den ene af Karisegårdene fandtes sen. en indskriftsplade fra et gravsted under kirkens kor over jomfru Anne Vognsen, f. 1604, datter af Mikkel Vognsen og fru Mette Rosenkrantz, † på Karisegård 1650. – Sagnet fortæller om en fru Merte, der ejede Karisegård, som i hendes tid blev ødelagt af vendiske sørøvere, mens hun selv søgte tilflugt i K. kirke i et kammer over hvælvingerne; hun er næppe identisk med den hellige Margrete, s. 194 der var en slægtning af Absalon; men i præstegårdshaven nv.f. kirken findes Den hellige Fru Marthas kilde (Schmidt. DH. 122), hvortil der ofredes endnu 1758.

Litt.: Chr. H. Brasch. Vemmetoftes Hist. I. 1859. Danske Helgeners Levned, overs. af Hans Olrik. 1893–94. 370.

De to Karisegårde ligger på voldstedet for den gl. hovedgård uden for byen mod nv., ca. 1400 m fra kirken. Den store, lave firkantede borgplads har været omgivet af ca. 10 m brede grave, hvoraf n. og v.graven endnu er bev. vandfyldte, medens de øvr. grave helt er udslettede. Efter usikker tradition skal der langs yderranden af borgkanten have været en vold. Ø.f. ø.graven findes en forhøjning, der måske kan være en mindelse om en ydre vold. Endv. findes der endnu lidt længere ude på marken i n. og ø. en svag sænkning. Om dette skulle være de sidste rester af en ydre grav, kan dog ikke afgøres med bestemthed. På borgpladsen, hvor der nu er have, er bev. i sv.hjørnet rester af en middelald. bygn., bestående af 5 skifter munkesten over en kridtstenssyld, murtykkelsen er ca. 120 cm.

I Tryggevælde havde Bo Jensen (Grubbes) sønner Bent, Jon og Esbern gods, som de 1355 skødede til kong Valdemar. I 1400t. var T. formentlig kronlen. 1461 nævnes væbn. Jes Jepsen som foged der. 1470 skriver Sivert Grubbe sig af T., 1470–89 var rigsråden og rigskansleren Evert Grubbe († 1492) lensmand i T. 1503–05 nævnes væbn. Christiern Nielsen (Dyre) til Hjelmsø († o. 1535) som kgl. embedsmand på T. Af de sen. lensmænd kendes Otte Hansen 1511, Morten Jensen 1513, Laurids Nielsen (Grubbe) 1513–16, Henning Tygesen 1516–23, Sivert Grubbe († 1559) 1523–o. 1536, Gunde Lange († 1550) o. 1536–40, Moritz Rantzau 1540–46, Wobislav Wobitzer o. 1547–58, Lage Brok til Vemmetofte († 1565) 1558–60, Christoffer Trundsen 1560–63 og Holger Rosenkrantz 1563–68. 1568–72 lå lenet under Kbh. Mens tidl. oftest Fakse hrd. havde ligget under T. og nu og da Stevns, blev 1572, da T. len genoprettedes, lenets område udvidet, idet nu Bjæverskov, Fakse og Stevns hrdr. samt gods fra Agnete kloster i Roskilde lagdes derunder. De flg. lensmænd var Eiler Grubbe († 1585) 1572–85, Arild Huitfeldt († 1609) 1586–96, Christen Holck († 1641) 1596–1601, Ditlev Holck († 1633) 1601–14, Christoffer Gøye († 1652) 1614–19 (i hvis tid Højstrup lagdes under T.), Knud Urne († 1622) 1619–22, Frederik Reedtz († 1659) 1622–32, Tyge Brahe († 1640) 1632–40, Sigvard Urne († 1661) 1641–50, Christen Skeel († 1659) 1650–59. Hans søn gehejmeråd Otto Skeel til Vallø († 1695) erhvervede 1670 T. med bygn. og hovedgdstakst (i alt beregnet til 71 tdr. hartk.) ved mageskifte med kongen. 1682 fik han ved kgl. bevilling skattefrihed for 51 tdr. hartk., så at T. (1688: 81 1/4 tdr. hartk. med 241 tdr. land under plov) kunne regnes for en hoved- og sædegd. Hans søn Christen Skeel († 1709) arvede bl.a. også T., som han med Alslevgård 1716 (T.s hovedgdstakst da 85 3/4 tdr. hartk.) solgte til Peder Benzon til Gjeddesdal († 1735), der 1718 (skøde n.å.) mageskiftede gdene til Fr. IV mod Vibygård (Ramsø hrd.). Godset var derefter ryttergods (jf. K. S. Rockstroh i HistTidsskr. 9. R. III. 1925. 65), indtil Fr. V 1747 ved off. auktion solgte begge gde for 25.205 rdl. kur. til Peter Johansen Neergaard til Kjærup og Ringsted Kloster; han afhændede dem atter 1751 til Adam Gottlob greve Moltke, der som allodialgods lagde dem under grevskabet Bregentved og genoprettede Alslevgård (s.d.) som selvstændig forpagtergd. T. hørte derefter under grevskabet Bregentved, indtil dette 1922 overgik til fri ejendom. I h.t. lensloven stilledes fra T. til statens rådighed et areal på 100 ha, der udstykkedes i 16 husmandsbrug og 4 tillægsparceller. Fr. lensgreve Moltke beholdt dog fortsat gden til sin død 1936, hvorefter hovedparcellen 1937 solgtes til forp. A. Lemvigh for 335.000 kr. – Godsark. på Bregentved og LAS.

Litt.: C. Rise Hansen i DSlHerreg. Ny Saml. I. 1944. 631–35. Fr. J. West i ArkivMus. I. 1899–1902. 340–59. L. Bobé, G. Graae og Fr. Jürgensen West. Danske Len. 1916. 246, 252, 264, 266. AarbPræstø. 1928. 114–24. DLandbr. II. 1930. 659 f.

Hovedbygn. (opf. efter en brand 1849) er af grundmur i een etage med frontispice til gården.

Tryggevælde ligger på et voldsted, hvis træk nu er næsten helt udviskede. Borgpladsen begrænsedes mod n. af åen, medens den til de øvr. sider omgaves af en halvmåneformet grav, hvis ender udmundede i ådalen. Nu ses kun en rest af vestre gravende. På borgbankens østl. del, i den nuv. gårds have, undersøgte Nationalmuseet 1909–13 kælderfundamenterne af en senmiddelald. bygn., opf. på en kampestenssokkel af kridtstenskvadre og munkesten i bælter. Bygn. havde længderetning i sv.-nø., ydre bredde ca. 6,75 m. Sydvestl. gavl var bev. i hele sin længde, af den sydøstl. langside blev fremgravet ca. 12 m m. rester af et dørsted, s. 195 der både havde indre og ydre fals samt murvænger til en ydre kælderhals. Husets udstrækning mod nø. blev ikke konstateret. 14 m uden for v.gavlen fandtes svær kridtstensmur.

Karise Folkehøjskole oprettedes 1869, bl.a. under medvirkning af sen. provst V. A. Esmann i Hellested og F. G. J. greve Moltke. Den lededes indtil 1875 af forf. L. Budde, 1875–1910 af K. C. Knudsen, der virkede ivrigt for indførelse af undervisning i fysik og kemi ved højskolerne. Efter i alt at have haft ca. 1200 elever nedlagdes den 1922. Bygn. benyttes nu som bibliotek og forsamlingshus. – Mindesmærke for L. Budde o. 1912. (DFolkehøjsk. I. 252–53).

I Karise præstegårds have findes en hellig kilde, »den hellige fru Marthes kilde«, opkaldt efter Absalons frænke Margrete (se under Karisegård). – Forsv. bebyggelser: 1688 nævnes Rapholts Huus og Skiere Mølle Huus.

I Pebringe lå indtil 1938 en gl. 4-længet bindingsværksgård (matr. nr. 3), der 1939 overflyttedes til Frilandsmuseet ved Sorgenfri. Gårdens længer er ikke bygget samtidig. Hovedparten er opført i slutningen af 1700t., men så sent som 1804 er den sidste sammenbygning foretaget. Med den lukkede gårdsplads, omsluttet af de hvidt overkalkede længer, og forstuekvisten på stuehusets gårdfaçade, er den typisk for egnens gårde omkring udskiftningstiden. Også i det indre er der bevaret gl. træk. Den åbne skorsten, hvortil bilægger, bagerovn, kølle og bryggerskedel slutter sig, står endnu, med det gl. arnested inde i selve skorstensåbningen ved den østre vange, en skorstenstype, der er kendt over hele Sjælland. – Om det under gden fundne kulturlag se ndf.

Litt.: NationalmusA. 1941. 5–24. Smst. 1930. 39–49. Axel Steensberg, Bondehuse og vandmøller. 1952. 199-255.

Skove: Spredt i so. en del skov, der tilhører Bregentved. Vester Indelukke (57 ha) står som de øvr. skove på fladt terræn, men det har fald mod Tryggevælde å i n. Jordbunden er i god tilstand (muld). Bøg og flere andre løvtræer udvikler sig godt. Lidt sv. herfor ligger Totterup skov (32 ha) og lidt østligere Tokkeskov (56 ha). I sidstnævnte trives bøgen især godt (formentlig det sted under Bregentved, der passer denne træart bedst). Olstrup skov (35 ha) henligger som fredet naturskov med gl. »krøllede« bøge og ege. Kampen ml. disse træarter kan endnu iagttages her (jf. K. Jessen i Danm. Naturfredningsforenings årsskr. 1953. 52–55). Jørslev Vænge (ca. 28 ha) danner en nordl. udløber af den store skov – Ganneskov – i naboso. Alslev. Endelig umiddelbart v.f. Karise by ligger Karise Hestehave (37 ha) med forholdsvis gode kår for bøg. Af en synsforretning 1660 fremgår det, at der i Karise Hestehave var 531 bøge rodhugne og i Tokkeskov 217 ege, foruden hvad der var tophugget og afstevnet.

Fredede oldtidsminder: Ved Tryggevælde en ret anselig høj. – Sløjfet: Nø.f. K. en stengrav og en høj; ved Tryggevælde, i gruppe med den bevarede, 3 høje og ved St. Linde Overdrevsgård en gruppe på 7 høje, hvoraf de 4 indeholdt jernalders grave. – I K. er sammen fundet 8 uslebne flintøkser. Under den til Frilandsmuseet flyttede Pebringegd. fandtes kulturlag, der viser, at bebyggelsen her går tilbage til ældre jernalder. Angående den s.k. Tryggevælderunesten, se Hårlev so., Bjæverskov hrd.

Genforeningssten rejst 1920 i den sydl. udkant af Tokkeskov.

På Tryggevælde fødtes 1602 Anne Holck til Stensgård, Langeland, og 1650 forf. stiftamtmand Mogens Skeel.