(L.-Vejby kom.) omgives af Vejby og Ramsing so., Ringkøbing a. (Ejsing so. i Ginding hrd.), Venø bugt samt Lihme so. Grænsen til Ringkøbing a. går gennem Sønder Lem vig og tværs over den smalle tange, der skiller vigen fra Venø bugt. Det ujævne bakkeland når i Kløvenhøj mod n. 52 m, og i denne del er jorderne noget sandede med plantage og lyngpletter. Den sydl. del er af bedre beskaffenhed, og her ender bakkelandet med stejlskrænter ned mod det marine forland, der omgiver Sønder Lem vig. Der er en del mindre plantager i so. Gennem det går Vestsallingbanen (Lem stat.) og en landevej ml. Skive og Lihme.
Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.
Areal i alt 1960: 1924 ha. Befolkning 1/10 1960 (foreløbig opgørelse): 878 indb. fordelt på 279 husstande (1801: 377, 1850: 483, 1901: 891, 1930: 1020, 1955: 895).
Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.
I so. byerne: Lem (*1440 Lem, 1487 Leem) – bymæssig bebyggelse med 1955: s. 211 317 indb. fordelt på 107 husstande (1930: 337); fordelingen efter erhverv var 1950 flg.: 42 levede af landbrug m.v., 116 af håndværk og industri, 30 af handel, 38 af transportvirksomhed, 16 af administration og liberale erhverv, 50 af aldersrente, pension, formue olgn.; 6 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstegd., centralskole (opf. 1960, arkt. Chr. Nielsen og Per Hougaard Nielsen, Skive; i aula og gymnastiksal malerier af Poul Rytter), so.bibl. (i skolen, opret. 1938; 3300 bd.), forsamlingshus (opf. 1908), alderdomshjem, sportspl., afholdshotel, jernbanehpl., telf.central og planteskole; Nørre Lem (*1442 Nørleem; u. 1784) m. forskole (opf. 1916), Lem, Vejby og Lihme Spare- og Laanekasse (opret. 1888; 31/3 1961: indskud 2,9 mill. kr., reserver 163.000 kr.), andelsmejeri (Brodal, opret. 1889, omb. 1910, arkt. Lind, Skive), maskinsnedkeri, Brodal jernbanehpl. og posteksp.; Vester Lem (*1517 Vester Lem; u. 1789); Opperby (1524 Oppiby; u. 1784) m. forskole; Sønder Lem (*1492 Sønderleem; u. 1784). – Saml. af gde og hse: Stærdal (1524 Stardall); Kurup (1683 Kurop, Kurup). – Gårde: hovedgd. Hostrup (*1458 Hostrup; 15,0 tdr. hartk., 172 ha, hvoraf 17 skov; ejdv. 460, grv. 211); Hostrup Teglgd.; Brunsgd. (1610 Brouens-, Bronsgaardt); Brogd.; Ebbesgd.; Nørre og Sønder Abildgd. (1469 Abelgardh); Dalsgd. (1664 Dalszbye, 1683 Dalsgaard); Ravnsgd. (1664 Raffuensgrd); Kæmpegd.; Pildam (1664 Pildam); Hostrup Teglværk m. udskibningssted.
O. Biilmann seminarieadjunkt, cand. mag.
L. so., der sa. m. Vejby so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Nørre, Hindborg, Harre og Rødding hrdr.s provsti, Viborg stift, har sa. tingsted og hører s. 212 under de sa. kr. som Håsum so. So. udgør 5. udskrivningskr., 307. lægd og har sessionssted i Skive.
Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.
Den anselige og usædvanlig interessante kirke består af romansk apsis, kor og skib med sengotiske tilbygninger: tårn mod v., våbenhus og kapel mod s. Den romanske bygn. er opf. af granitkvadre på dobbeltsokkel – ufuldstændig attisk profil over skråkant – og korets ø.hjørner har i sokkelen kraftige, skæggede mandshoveder. Den romanske bygn. er i det hele taget overordentlig rig på skulpturel udsmykning. Apsis deles af fire halvsøjler med terningkapitæler og -baser i fem tvillingrundbuede blændingsfelter, hvis bueslag i felterne hviler på konsolhoveder. Apsidens ø.vindue har på monolitoverliggeren to liggende eller svævende menneskeskikkelser flankeret af øglelignende drager med ottetalsslyngede haler (Mackeprang. JG. 294), og der er rundt om i kirkens mure talrige andre interessante billedkvadre – i alt femten – med arkaisk prægede fremstillinger af fabeldyr, en havfrue, ryttere, løver og en elefant (Mackeprang. JG. 302–08). S.døren, der har haft søjler, er omdannet, mens den rektangulære n.dør er tilmuret. Foruden det omtalte vindue i apsis ses i korets n.væg et tilmuret rundbuevindue, og nogle løse underkarme ligger ved kirken. Indvendig har apsis halvkuppelhvælv, mens kor og skib har bjælkelofter. Korbuen er ændret ved kapellets opførelse. Det sengotiske tårn af kvadre og munkesten har krydshvælvet underrum, der åbner sig mod skibet ved en spids tårnbue, og gavle i n. og s., n.gavlen med blændinger af nordvestjysk type, foroven afskåret langs taglinierne. Våbenhuset er ligeledes sengotisk, men uden væsentlige enkeltheder. Det store s.kapel af genanvendte kvadre (mange billedkvadre er indsat her) og munkesten kan være opf. efter reformationstiden og indrettedes 1588 som gravkapel. Dets flankemure har savskifte, mens gavlen er ombygget 1770. Dets ø.mur skærer ind i overgangen ml. kor og skib – en anordning, der er ejendommelig for egnen – og har medført korbuens ombygning. Indvendig dækkes kapellet af et otteribbet krydshvælv. I kapellet er der 1900 og 1923 fremdraget kalkmalerier af sengotisk karakter, men sikkert fra 1588. – Altertavle 1872 med maleri (Emmaus) af Hans Smidth, Skive. Den ældre altertavle i renæssance 1585 med 1700t.s evangelistmalerier er bev. Kalk fra 1700t. Balusterformede barokstager. Romansk granitfont med bladranke (Mackeprang. D. 196); en løs fontefod står på kgd. Sydty. fad o. 1575 med bebudelsen. Prædikestol 1868. Rester af stoleværk med foldeværkspaneler samt lang indskr. fra 1588 om Tyge Krabbes genopførelse af kirken efter at den var »slet afbrend, uden denne mur som stod igien«. Kirken, der var stråtækt, kom i brand ved, at en karl skød efter duer på taget. En begravelse i kapel, indrettet 1588, nedlagdes i midten af 1800t., og kisterne blev nedgravet.
Erik Horskjær redaktør
Hostrup hovedgårds ældste historie er usikker. 1458 tilhørte den Karen Nielsdatter Krabbe (af Østergd.), der var enke efter Henrik Eriksen. Hun besad gden endnu 1489, og den kom vist derefter til hendes brorsøn Niels Krabbe († o. 1500). Dennes datter Karen Krabbe ægtede Ejler Lykke til Torp, der endnu levede 1576. Da var deres søn Niels Lykke død, men hans enke Karen Gyldenstierne levede endnu 1625. Sa. år skrives hendes datter Anne Lykke († 1645) til H. Hun var enke efter Claus Maltesen Sehested; deres søn Niels Sehested († 1627) var g. m. Birgitte Brahe; hun ægtede sen. Hans Caspar v. Reibnitz, som hun også overlevede, og 1639 solgte hun H. (21 tdr. hartk.) med Kurupgd. m.m. til Jørgen Rosenkrantz til Kjeldgd., som 1646 solgte den til landsdommer Mogens Høeg (Banner), hvis datter Anne Margrethe Høeg (Banner) fik den udlagt i mødrene arv, men af hendes ægtefælle Corfitz Ulfeld til Mattrup købte Mogens Høeg (Banner) den tilbage 1648 og solgte den 1653 til jfr. Helle Sandberg († 1660), hvis arvinger 1662 afhændede H. (21 tdr. hartk.) med Kurupgd. o.a. til Niels Nielsen († 1673), borger i Skive, hvis søn af sa. navn 1687 solgte sin arvepart i H. (9 1/2 tdr. hartk.) til sin stedfar Mads Lauridsen; dennes enke Dorete Poulsdatter og hendes børn Poul og Niels Nielsen og Else Cathrine Madsdatter solgte 1703 H. (16 og 7 tdr. hartk.) for 1300 rdl. til landsdommer Christoffer Bartholin til Kås († 1714), der lagde en del gods under den; hans arvinger oplod den 1726 til deres svoger kaptajn Peter Fürst for 3700 rdl. Efter hans død 1732 blev H. med Bajlumgd. (11) og gods (221 tdr. hartk.) købt på auktion af hans svoger, etatsråd Selio Müller for 5500 rdl. Han solgte 1740 det hele samt tiende (17 tdr. hartk.) for 5800 rdl. til Peder Panderup, som 1756 skødede H. (16, 27 og 219 tdr. hartk.) for 11.100 rdl. kur. til Hans Henrik Jørgensen (sen. til Strandet), som atter 1761 solgte den til Malte Christian Friis, der 1762 skødede H. med Overgd. på Mors til ritmester Johan Glud til Kærgårdsholm, hvis dødsbo 1766 på auktion solgte H. for 14.600 rdl. til Jokum Tolstrup († 1796), som bortsolgte godset, så at gden 1788 blev ukomplet, og 1795 skødede denne (16, 27 og 19 tdr. hartk.) for 11.900 rdl. til sin søn Jørgen Tolstrup, efter hvis død 1822 den tilhørte hans enke Elisabeth s. 213 Sophie Saldern († 1850), som 1830 skødede den til sin søn Christian Edvard Tolstrup, fra hvem den (17 tdr. hartk.) 1855 gik over til hans svigersøn, den kyndige landmand Charles A. C. Bracht, der 1881 solgte den for 132.500 kr. til grev Johan Sigismund Schulin, der forskønnede gden meget og 1900 solgte den for 85.500 kr. til Søren Kristensen Trærup, der 1918 solgte den til et konsortium for 350.000 kr. 1923 købtes den af brødrene Lønborg. Under landbrugskrisen kom H. til Jydsk Landhypothekforening, der 1932 solgte den til Poul Thygesen for 400.000 kr. Sen. kom den til skibsreder C. Clausen, Svendborg, der 1942 solgte den til stamhusbesidder Hans Helmuth Carl Sommer Iermiin. 1947 købtes den af K. Korsgaard for 325.000 kr. og 1959 af overlæge E. L. A. Hammerich Damm for 850.000 kr. – Godsarkiv i NLA.
Carl Jørgensen adjunkt, cand mag.
Litt.: Mogens Lebech i DSlHerreg. IV. 1945. 52–58. JySaml. 4. Rk. VI. 32, 40–41, 99 m. fl.
Hovedbygn., der er opf. o. 1750 af Peder Panderup som et trefløjet anlæg af bindingsværk, er kort efter 1880 ombygget af grev Schulin i hvidkalket grundmur med svungne renæssancegavle.
Erik Horskjær redaktør
Abildgård i Sønder-Lem blev 1492 af fru Gyde Ibsdatter af Bigum solgt til bisp Niels Glob i Viborg, men ejedes 1494 af Niels Roed.
Carl Jørgensen adjunkt, cand mag.
I Opperby lå Opperbygd. (1664 Oppebyegrd.), i den østl. del af so. gden Nørager (1683 Nørager Gaard).
J. Kousgård Sørensen professor, dr. phil.
På marken ml. Nørre og Vester Lem skal der (Pont.Atlas. IV. 734) have stået et nu forsv. s. 214 kapel, hvis hugne sten skal have været benyttet til bygning af Bustrup. På stedet står nu »Kapelhuset«. En helligkilde, Kapelkilden, er nu husets brønd.
Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.
Skove: Flere mindre plantager.
Peter Kjøller ekspeditionssekretær, forstkandidat
Fredede oldtidsminder: Den 60 m lange langhøj Nørlemdys og 28 høje, hvoraf flere er anselige: Kløvenhøj, der sammen med to andre store hoje ligger i gruppe med langhøjen, Hvilshøj i Lem by og to på Hostrup. – Sløjfet el. ødelagt: 65 høje. – En ansigtsurne fra yngre bronzealder stammer fra Nørre Lem; ved Vester Lem er undersøgt 3 grave fra yngre romersk jernalder.
Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.
I Lem so. fødtes 1868 frøavleren Jens Hvidberg.
Gudrun Ebbesen frue, cand. mag.
Litt.: N. Sørensen. Da de Opperby Bønder blev Selvejere, AarbSkive. 1909. 69–77. Christen Jensen. Præsterne L.-Vejby siden Reformationen, smst. 1912. 91–109.