Ramløse sogn

(R. – Annisse kom.) omgives af Helsinge og Annisse so., Arresø, Tibirke og Vejby so. Den især sandede overflade er i ø. et småkuperet bakkeland (Skærødbavn 51 m) med talrige vandhuller, men i v. og n. bliver det jævnere og mere storbakket. En særlig gruppe af bakkeknuder er Ramløse bakker ved grænsen til Annisse, der danner stejlsider ned mod Arresø. I nv. falder terrænet mod en fordums fjord fra Arresøbugten, nu rummende Ellemose og Holløse bredning. Sognet er skovløst. Det gennemskæres af landevejen Helsingør-Frederiksværk.

Areal i alt 1950: 2272 ha. Befolkning 7/11 1950: 860 fordelt på 251 husstande. (1801:601, 1850: 900, 1901: 950, 1930: 903).

I sognet byerne: Ramløse (* 1100t. Ramløsæ; omsk. 1785) med kirke, præstegd., skole (opf. 1936, udvidet 1953; afløste den gl. rytterskole, som nu er privatbol.), forsamlingshus, savværk og ml. (ude af brug); Ågerup (o. 1370 Akethorp; u. 1785); Tågerup (o. 1370 Tokethorp; u. 1785) med ml.; Skærød (*o. 1200 Sketheruth; u. 1785) med forskole og andelsmejeri med fryseboks. – Saml. af gde og hse: Ramløse Bakker ; Ramløse Søkrog med feriekoloni; Ramløse Sand; Nordkrog; Tågerup Huse. – Hovgd. (1582 Howgaardtz Jorden).

R. so., der sa.m. Annisse udgør eet pastorat og een sognekom., har tingsted i Helsinge og hører under 9. retskr. (Kronborg vestre birk), 7. politikr. (Hillerød), Fr.borg amtsstuedistrikt, Fr.borg lægekr. 10. skattekr. og 13. skyldkr. (Hillerød), amtets 4. folketingsvalgkr., dets 5. forligskr. og 1. udskrivningskr., 140. lægd.

Kirken er en romansk kampestensbygn. m. døre og vinduer af jernal. Bygn. består af kor og skib, senromansk kampestenstårn i v. m. trappe i s.muren, gotisk korforlængelse fra beg. af 1400t., sengotisk våbenhus i s. og sakristi på korets n.side. Alle tilbygn. m. undt. af tårnet er af tegl. I skibet spor af et opr. vindue; rundbuet s.dør. I korets n.mur et senromansk vindue af tegl. Samtidig m. korforlængelsen fik kor og skib krydshvælv m. dværgsøjler. 1616 nedbrødes en del af tårnet, der genopførtes 1619 og fik svære støttepiller på v.hjørnerne. 1657 s. 183 styrtede tårnets øverste del ned og knuste kirkens v.hvælv; s.å. genrejstes tårnet, og skibets v.fag. fik et stjernehvælv. – Altertavle, nygotisk ramme m. maleri: Kristus og Nikodemus, af Chr. Købke 1838 (E. Hannover. Chr. Købke. 82); gotisk alterkalk i Nationalmus., skænket af lensmand Diderik Friis og hustru Mette, to ens alterstager, den ene sengotisk, den anden 1711. Nyere døbefont af sandsten. Korbuekrucifiks o. 1400. Prædikestol 1635 af en snedker fra Fr.borg. To klokker: 1) 1584 (Matthias Benninck), 2) 1700 (Stephan Scherrenbein). Gravsten over sgpr. Saxe Jensen, † 1651 og to hustruer. En kirkelade blev nedbrudt 1615.

I middelalderen havde roskildebisperne i Ramløse by en fogedgård, Hovgård, af hvilken der endnu er spor (oppløjede murbrokker af munkesten). Harald Kesjas søn Oluf, der gjorde oprør mod Erik Lam, på hvis parti biskop Rike af Roskilde stod, overfaldt Rike her på gården 18/10 1139, satte ild på den og dræbte bispen (jf. L. Weibull i Hist.tidskr. f. Skåneland. V. 1914. 195–98). 1389 gav biskop Oluf fogediet Ramløse til Skt. Laurentii kapel ved domkirken. Af fogder el. lensmænd nævnes væbn. Jens Axelsen (Ulfeldt) († 1396) 1392 og 1395, Claus Henriksen (Skade) 1442–58, Didrik Friis (af Arlevad) 1464–91, Laurids Jensen (Baden) 1532–51 og hans søn Hans Lauridsen (Baden) 1551–61. Da Ramløsegd. lå i kongens fredejagt, lagdes den 1562 under Krogen, 1565 under Frederiksborg.

Johannes Jul af Ågerup, væbn., nævnes år 1400. I so. nævnes Klingemølle i 15–1600t.

Fredede oldtidsminder: Ved Tågerup et dyssekammer, ved Skærød en højrest med en lille jættestue, nær Arresø en hellekiste. 12 høje, hvoriblandt den store Eghøj s.f. Ramløse. – Sløjfet er 3 runddysser, en langdysse og en ubest. stengrav, samt 54 høje. – I en lille mose er fundet en svær guldarmring (»edsring«) fra bronzealderen.

Fredet er Rygårds eng (1945–46).

Mindesten af granit for folketingsmand Lars Pedersen (Annisse) (†. 1846 i R., † 1922) rejst 1923 i R. ved Helsingør-Frederiksværk landevej.