Købstad: Roskilde (se s. 1017). Sognene: Vor Frue, Himmelev, Herslev, Kornerup, Svogerslev, Glim, Hvedstrup, Fløng, Ågerup, Kirkerup, Jyllinge og Gundsømagle.
Sømme herred omgives af Kbh.s amtrkr. (Smørum hrd.), Tune, Ramsø og Volborg hrd., Roskilde fjords inderste forgreninger samt Fr.borg a., hvortil Værebro å danner grænsen. Mens den østl. del er et storbakket moræneland med flere brede mosestrøg (fx. ved Gundsømagle), er den sydl. del nærmest en bølget moræneflade, i hvis vestl. del flere dybe dale skærer sig ned, mundende ud i Roskilde fjord. Her omkr. Boserup og Bognæs ligger herredets eneste skove.
Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.
Herredets areal udgjorde 1951 (inkl. Roskilde kbst.) 18.525 ha.; deraf var 14.947 ha landbrugsareal, 170 ha gartneri og frugtplantager, 569 ha skove og plantager (inkl. læ- og småplantninger), 521 ha bebygget areal, 1012 ha private haver, 544 ha gader, veje, jernbaner, hegn olgn., 172 ha byggegrunde, 253 ha tørvemoser, 13 ha heder, klitter olgn. og 324 ha vandarealer. Efter en nyopmåling 1955 var det samlede areal 18.639 ha. – Folketallet var 1/10 1955: 38.026 indb. fordelt på 12.700 husstande. (1801: 7063, 1850: 11.602, 1901: 18.062, 1930: 28.403). – Kreaturholdet var 1956: 992 heste, 11.402 stk. hornkvæg (heraf 5815 malkekøer), 22.690 svin og 139.940 høns.
I kirkelig henseende udgør af Sømme hrd.s sogne Roskilde Domsogn, Roskilde Skt. Jørgensbjerg, Roskilde Vor Frue og Himmelev so. Roskilde købstads provsti (4 pastorater), medens Glim so. (af Rorup-Glim kom.) sa.m. Rorup so. udgør ét pastorat under Ramsø og Tune hrd.s provsti. Sømme hrd.s øvrige so. udgør sa.m. Volborg hrd. ét provsti (Sømme og Volborg hrdr.s provsti) med 11 pastorater.
Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.
Sømme hrd. (*1085 Semaherathi) hørte i middelalderen til Sjæll. Østersyssel; det lå under Roskildegårds len, fra 1660 hørte det til Gl. Roskilde a.; se videre I. 397 f.
Gunnar Olsen landsarkivar, dr. phil.
Litt.: Th. Gravlund. Herredsbogen. Sjælland. 1926. 73–78. Nedergaard. SP. II. 1954. 44–55. Arthur Fang. Rundt Roskilde Fjord. 1946.