Tise sogn

(Vrensted-T. kom.) omgives af Tolstrup so., Ålborg a. (Ajstrup og Åby so. i Kær hrd.), Hvetbohrd. (Jetsmark, Saltum, Alstrup og V. Hjermeslev so.) samt Vrensted og Stenum so. Grænsen til Hvetbo hrd. dannes af Tiendebæk og Rye å, mens grænsen til Ålborg a. går midt igennem St. Vildmose, hvoraf den nordvestl. fjerdedel hører til so. Nærmest amtsskellet er mosen bragt under kultur og udlagt som græsningsfenner, men randpartierne er i det væsentlige kratbevokset højmose. Ml. denne randzone og bakkerne i n. ligger en udstrakt flad slette af hævet havbund fra stenalderen med jorder af strandsand el. dynd. Denne del er stort set under kultur og rummer en del ny bebyggelse. Afvandingen fra de flade arealer sker gennem kanaler el. drænledninger s. 336 til Rye å, der slynger sig i en stor bue uden om mosen og dens omgivelser. Den hævede stenalderhavbund er ved en markeret erosionskant skilt fra morænebakkerne ved Tise. Disse hæver sig i Gulbjerg til 49 m (trig.stat.) el. mere end 40 m over landet sydfor, og fra Tise kirkes omgivelser er der da også en storslået udsigt over St. Vildmose, ligesom kirken er synlig viden om fra. Fra bakkekronen sænker terrænet sig atter mod n. og ø. for til sidst at gå jævnt over i den hævede senglaciale yoldiaflade, hvorpå bl.a. Manne ligger. Men såvel på denne flade som i bakkerne er jorden mest sandet. Gennem so. går landevejen fra Brønderslev til Saltum.

Areal i alt 1955: 4396 ha. Befolkning 1/10 1955: 1199 indb. fordelt på 325 husstande. (1801: 620, 1850: 838, 1901: 1049, 1930: 1346).

I so. ligger Tise kirke og byen Tise (1369 Thisæ; u. efter 1804) m. T. Byskole (opf. 1856, ombyg. 1934, arkt. Jens Knudsen) m. so.bibl. (opret. 1933; 2900 bd.), forsamlingshus (opf. 1896, udv. 1956), alderdomshjem (opf. 1958–59, arkt. Jens Knudsen, 15 pl.), stadion (anl. 1942), konditori m. samlingssal og maskinstat.; Manne (1465 Manne, 1500 Manno; u. efter 1804) m. andelsmejeriet Thise (opret. 1925), cementstøberi, posteksp. og telf.central; Filholm (*1492 Filholm; u. efter 1804); Tise Nordre skole (opf. 1901). – Saml. af gde og hse: Krogsgde (*1427 Krogzgordt); Tise Udflyttere; Tise Kær; Svingel; Hammelmose; Hammelmose Mark; Ny Hammelmose Mark; Manne Mose; Stavad (1501 Stavad, 1540 Stafvadt; u. efter 1804). – Gårde: Gl. Hammelmose (*1336 Hamolmosa, 1350 Hamblæmose), udstykket; Ny Hammelmose (9,1 tdr. hartk., 133 ha; ejdsk. 260, grv. 112); Nielsminde (9,0 tdr. hartk., 104 ha; ejdsk. 270, grv. 135); Blåsiggd., udstykket; Tagmark (under Birkelse) m. skole (opf. 1900, ombyg. 1933, arkt. Jens Knudsen); Havgd. (1688 Hau Gaard); Tise Ladegd. (1688 Lade Gaard); Grønborg (1688 Grønborg); Filholm Vestergd. (8,7 tdr. hartk., 75 ha; ejdsk. 215, grv. 101); Møllegd.

Tise so., der sa. m. Vrensted so. udgør én sognekom. og ét pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Vrensted so. So. udgør 5. udskrivningskr., 512. lægd og har sessionssted i Brønderslev.

Kirken (indviet til Vor Frue) er højt og smukt beliggende og består af romansk kor og skib af granitkvadre samt gotisk v.tårn og våbenhus på n.siden af munkesten. Den romanske kirke er stærkt ombygget i gotisk tid, koret mul. helt fra grunden. I korets s.mur er genindsat en vinduesmonolit samt, på hovedet, en billedkvader forestillende en gris og en mand stående bag en kalv(?). På n.siden en tilmuret præstedør. Indv. i korets undermure er indsat dele af romanske vinduer, samtidig med at koret er forlænget mod ø. og har fået indbygget to krydshvælv. Skibets døre er ombygget med murstensfalse, n.døren stadig i brug, mens s.døren indv. ses som niche. Skibet har gotiske stjernehvælv ligesom våbenhuset og det lave tårn, der vistnok tidl. har været betydelig højere. – På alteret en moderne krucifiksgruppe i gotisk stil. Den ældre tavle med et nadvermaleri, nu anbragt i tårnrummet, er fra 1806 »efter tegn. af Just Klemmensen Engstrup«. Malmstagerne er skænket 1588 af Peder Munk og Karen Skeel, for hvem der tidl. var en åben begravelse i koret. Gotlandsk kalkstenfont fra 1200t. Prædikestolen, i rig renæssancestil, er en af de få i landet, der endnu står som pulpitur tværs over korbuen. Den er skænket af Peder Munk og Karen Skeel (C. A. Jensen. Snedkere og Billedsnidere. 1911. 58). – I tårnrummet en romansk ligsten med et udhugget sværd (Løffler. Gr. pl. XII). – 1578 fik kirkeværgerne kongebrev om, at de i to år måtte oppebære kongetienden af fire so. til istandsættelse af den meget bygfældige kirke.

På kgd. er begr. forf. Jens Thise, † 1955.

Hammelmose var allr. i middelalderen en adelig sædegd., der 1336 tilhørte væbn. Sakse Pedersen. Siden ejedes den af hr. Niels Iversen Rosenkrantz til Hevringholm († senest 1413), som 1408 skødede gden til Børglum kloster, der ejede den til 1536, da klostret og alt dets gods s. 337 kom under kronen. 1541 tilmageskiftede Albert Andersen Skeel til Fussingø sig H. af kronen. Ved hans død 1568 tilfaldt gden sønnen Christen Skeel til Fussingø († 1595) og datteren Karen Skeel, g. m. rigsadmiral Peder Munk (Lange) til Estvadgård m.v. († 1623). Sidstn. boede i en række år på H., men måtte efter hustruens død på H. 1601 uden livsarvinger overlade gden til hendes brodersøn Otte Christensen Skeel († 1634), fra hvem H. kom til hans søn Christen Ottesen Skeel († 1670 ugift). Derefter deltes gden for længere tid. Den ene halvdel kom til søsteren Margrethe Skeel († tidligst 1671), enke efter Henrik Ramel til Bækkeskov (Skåne) († 1653); hun magelagde den 1671 (37 1/2 tdr. hartk.) m. fæstegods til sin datter Anna Ramel til Osbygård († 1702), enke efter Albret Skeel til Katholm og Hessel († 1667), men g. 1672 m. kansler Peder Reedtz til Tureby m.v. († 1674). Hun solgte 1675 sin halvdel af H. til Jørgen Arenfeldt til Basnæs m.v. († 1717), der 1679 mageskiftede den m. ca. 30 gde og bol til forv. på Sdr. Elkær Torben Nielsen, som en kort tid havde ejet Hjermeslevgård. Hans enke Mette Lauridsdatter overdrog den 1691 til Albert Bille til Bangsbo og Langholt m.v. († 1703), som s.å. lod den gå videre til Otte Skeel, der 1696 lagde den under det s.å. oprettede stamhus Birkelse. – Den anden halvdel af H. arvedes af Christen Ottesen Skeels søster Ide Skeel til Asdal m.v. († 1684), enke efter Frederik Rantzau til Krapperup m.v. († 1645), og kom siden til hendes søn Otto greve Rantzau til Asdal m.v. († 1719) og til dennes søn Christian greve Rantzau, som 1756 af Rosenvold, Asdal og det halve H. oprettede et fideikommis det grevelige Rantzauske præcipuum (forlods). Denne halvdel af H. forblev derefter herunder, indtil den (39 tdr. hartk. hovedgdstakst m. 199 tdr. hartk. fæstegods m.v.) efter kgl. bevilling af 1793 sa. m. Asdal ved skøde af 1794 af amtmand Carl Adolf greve Rantzau solgtes til godsejer Søren Hillerup, som umiddelbart efter afstod den 1/2 H. for 24.500 rbdl. kur. til gehejmeråd Fr. Chr. Skeel; han lagde den nu ind under stamhuset Birkelse, hvorunder hele H. nu samlet forblev indtil sidst i 1840erne, da gden Ny Hammelmose udskiltes som en afbyggergd.; såvel denne gd. som Gammel Hammelmose forblev dog under stamhuset til dettes afløsning 1921. Såvel Gl. H. som Ny H. overtoges da af staten sa. m. bl.a. 35 ha i Hammelmose Lejeenge. Af Gl. H.s areal (330 ha) udstykkedes 214 ha til 21 statshusmandsbrug (20 à ca. 9,9 ha og i på 12 ha) (de s.k. Majoratshuse); det resterende areal (o. 120 ha m. 12 tdr. hartk.) erhvervedes sa. m. gdens bygninger af den hidtidige s. 338 forp. Ole P. Olsen, efter hvis død hans enke Charlotte Helene Olsen overtog gden. Denne er siden helt udstykket. Hovedbygn. m. parken tilhørte derefter skotøjshandler Poul Aarup, Ålborg. – På Ny H.s jorder (ca. 300 ha) opførtes ligeledes efter 1921 21 statshusmandsbrug på ca. 165 ha, mens hovedparcellen med ca. 135 ha 1922 afhændedes til den tidl. forp. Ussing Eriksen, der 1926 solgte den til propr. J. C. E. Jensen. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: Kr. Værnfelt. Store Vildmose. 1944. 93–98 (særtryk af AarbVends. XV. 1943–44). DLandbr. VII. 1935. 353–57.

Skove: De i so.s nordl. halvdel værende Tise bakker er nu overvejende tilplantet med nåletræ (ca. 50 ha). Her er 1907 rejst en mindesten over Niels Ladegaard († 1906), som foretog plantningen. I Vildmosen birkekrat.

Fredede oldtidsminder: Ved Filholm en hellekiste, hvori der er fundet to flintdolke, en benpren og en ravperle. På Tise Ladegårds jord en høj. I Vildmosen 11 småhøje og en stenkreds, der stammer fra en sen del af jernalderen. – Sløjfet el. ødelagt: På det høje land 7 høje, i Vildmosen 42 høje, de fleste små.

Ved Stadsvold er der påvist bopladser fra sten- og jernalder. Romersk jernalders stengrave er fundet ved Langbro og Tagmark.

Om sandflugten se Vrensted so. – V. for kirken har der været en hellig kilde, Vor Frue kilde el. Skt. Marie kilde, som Hist. Samf. f. Hjørring Amt har ladet restaurere. I et lille anlæg om kilden har nævnte samf. 1921 rejst en mindesten (Schmidt. DH. 132).

I Tise afholdtes fra middelalderen af marked, men dette tabte efter jernbanernes anlæg sin betydning og blev 1916 forlagt til V. Hjermeslev.

Om Stavads Kirke el. Den grå Sten, se Schmidt. DK. 224f.

Mindesten for Jens Thise rejst i Tise by 1956 med bronzemedaljon af Will. Jessen, Vodskov.

I Tise so. fødtes 1815 skolemanden og dialektologen Ove Grønborg, 1868 forf. Jens Thise, 1875 redaktøren og politikeren Holger Kristiansen.

Litt.: Alb. Thura. Kirkerne i Vendsyssel o. 1735, AarbVend. 1924. 265–69. Jens Thise. Thise Marked, sst. 1924. 270–315.