Tybjerg sogn

(T. kom.) omgives af Aversi so., Sorø amt (Teestrup so. i Ringsted hrd.), Herlufmagle og Sandby so. samt atter Sorø amt (Vetterslev og Sneslev so. i Ringsted hrd.). N.grænsen af so. dannes af Susåens mellemste løb. Den østl. del har jævne terrænformer, der dels er udformet som flade sletter, udløbere s. 235 af den store Holmegårds mose og afvandet af Susåens øvre løb med Torpe kanal, Stavnebæk og Vasebæk, og dels har form af afrundede rygge, der strækker sig ø.-v. Den højeste af dem er den, hvorpå Tybjerg ligger (58 m). En helt anden karakter har so.s vestl. del, der domineres af en lang, uregelmæssigt formet bakkeryg, der strækker sig fra Tybjerglille mod nv. til Sandby. Karakteristisk for den er den stærkt bakkede overflade og de af erosion sønderskårne randpartier. Det højeste parti er Hjelmsølille bakker, der hæver sig til 67 m (trig. stat.). Under den temmelig sandede overflade ligger der tykke lag af stenfrit ler, afsat i en isdæmmet sø. Spredt småbebyggelse dominerer, og her ligger også Tybjerg skov, der sa.m. Kirkeskov og Sønderskov udgør so.s skove. Der har især tidl. været mange moser i de lave partier, og endnu resterer Hæggerup mose, Vejlemose og Råsø. I bonitet hører jorderne til de ringeste i herredet. Gennem den vestl. del af so. går landevejen Ringsted-Næstved, og herfra er en vej ført til Tybjerg.

Areal i alt 1950: 2294 ha. Befolkning 7/11 1950: 854 indb. fordelt på 222 husstande. (1801: 616, 1850: 718, 1901: 865, 1930: 879). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. grupper: 606 levede af landbrug m.v., 81 af håndværk og industri, 35 af handel og omsætning, 17 af transportvirksomhed, 18 af administration og liberale erhverv og 66 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 1 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Tybjerg (*1292 Thythæbyærgh maclæ; u. o. 1785) m. kirke, skole og forskole (opf. 1888), forsamlingshus (opf. 1908) og alderdomshjem (opf. 1924, 14 pl., arkt. F. Halleløv) m. bibl. (opret 1866; 1560 bd.); Hjelmsølille (1337 Hyælmsyø litlæ; u. o. 1785) m. andelskølehus (anl. 1952); Orup (o. 1370 Ordthorp; u. 1786); Hæggerup (1383 Hæggorp; u. 1797); Tybjerglille (*1292 Thythæbyærgh litlæ; u. 1790) m. skole og forskole (opf. 1902), ml. og andelsmejeri. – Saml. af gde og hse: Klintsmark; Bankehuse; Nørregårde; Krogsø. – Gårde: Hovedgd. Tybjerggd. (102 tdr. hartk., 616 ha, hvoraf 166 skov; ejdsk. 1390, grv. 749); Fuglsangsgd.; Tvedegd.; Nymølle (1664 Ny Mølle); Kornbakkegd.; Hæggerupgd.; Ravnegd.

T. so., der udgør een sognekom. og sa.m. Aversi so. eet pastorat, har tingsted i Næstved og hører under 21. retskr. (Næstved kbst. og Tybjerg hrd. m. Ø. Flakkebjerg hrd.), 14. politikr. (Næstved). Næstved amtstuedistrikt m. amtstue i Næstved, Næstved lægekr., 20. skattekr. (Næstved), 17. skyldkr. (Præstø amtr. kr.), amtets 3. folketingsvalgkr. So. udgør 2. udskrivningskr., 137. lægd og har sessionssted i Næstved.

Den hvidkalkede, teglhængte kirke beliggende på det store højdedrag umiddelbart ø.f. Tybjerggd. består af skib og kor m. flad altervæg, samt flere sen. tilbygninger. Kernen er en romansk bygn. af faksekalk bestående af skib og kor. Det næsten kvadratiske kor har bev. romanske vinduer mod ø. og n.; på våbenhusloftet ses mod n. skibets opr. dørbue af kridtkvadre, ligesom det n.vestl. vindue er kendeligt. I 1400t. er skibet forlænget mod v. af munkesten; den kamtakkede blændingsgavl ses inde i tårnrummets mellemstokv. De gotiske tilbygninger er alle antagelig fra beg. af 1500t. Det overhvælvede sakristi har kamtakket, s. 236 blændingsprydet gavl mod n. og i det indre på ø.siden et muret alterbord. Det overhvælvede s.kapel er opf. af svære mure m. kamtakket blændingsgavl mod s. og i det indre spidsbuet vægniche. Det sengotiske tårn har forneden et overhvælvet rum, der åbner sig mod skibet m. spidsbuet arkade; mod n. et opr. trappehus, og i klokkestokv. dobbelte, spidsbuede glamhuller under kamtakkede gavle. Kalkmalerier fra tre perioder; 1) i koret og på triumfbuens underside fra o. 1200 tilh. Jørlundemesterens gruppe (fandtes 1883, rest. 1889 af J. Kornerup); i koret er det en stribe figurmalerier i vindueshøjde, kantet foroven og forneden af ornamentale friser (Nørlund-Lind. K. 272); 2) på triumfvæggen Bassernes våben, sikkert gjort af »Højelse-mesteren« tillige m. dommedagsscenerne i skibets ø.hvælv, af sa. hånd fra o. 1450 (MagnPet. K. 129); 3) fra o. 1510–20 fragment af Skt. Jørgens kamp m. dragen; disse velbev. og urest. billeder blev fremdraget 1937 af E. Lind. – På det murede alterbord står en altertavle i bruskbarok fra 1658 sign. på s. storvinge af Abel Schrøder d. y. i Næstved. Over postamentet et reliefskåret perspektivisk nadverbillede, i fordybet felt et ved snoede søjler tredelt hovedfelt (korsfæstelsen i midten ml. store figurer af Moses og Johs. Døberen); derover et topfelt m. opstandelsen, alt indspundet i vilter bruskbarok. Romansk granitfont af een sten m. firpasformet kumme (Mackeprang. D. 77). Prædikestolen er gentagne gange rest., sidst 1944 af Ejnar V. Jensen. I våbenhusets s.væg indmuret gravsten over Johannes Madsen fra Odense, † 1648, sat af hans moder.

Kgd. er indhegnet af overvejende nye hegnsmure, bev. er mod n. en sengotisk portal.

Litt.: DanmKirk. VI. Præstø a. 607–17.

På kgd. er begr. major Jac. Neergaard, † 1834, generalløjtnant P. Fr. Steinmann, † 1894, og træskomand Chr. Christiansen, † 1916, der (for ansigtets vedkommende) stod model til H. W. Bissens »Den tapre Landsoldat« i Fredericia.

Tybjerggård. Som ejer nævnes 1325 fru Margrete, datter af Jens Sjællandsfar og enke efter hr. Henrik Albertsen Eberstein († før 24/3 1322). T. ejedes sen. af hendes datter Cecilie, g.m. hr. Peder Ludvigsen Eberstein. Denne nævnes endnu 1374 i T., men 1372 træffes en fru Gertrud af T., formentlig G., hr. Erik Barnumsens, og hun har således øjensynligt været medejer af T. Gden kom kort tid efter i slægten Basses besiddelse. 1382–88 nævnes væbn. (sen. ridder) Peder Basse til T. Gden er sandsynligvis fra denne overgået til broderen hr. Tyge Basse, hvis søn, ridder og rigsråd Steen Basse 1408 skrives til T. Han døde barnløs 1448 som slægtens sidste mand. Hans søster Sophie, g.m. Peder Olufsen (Godov), bragte T. til denne slægt. Deres sønner Anders og Oluf Pedersen (Godov) strides i tiden omkr. 1456 om gården. De skrev sig begge til T. Anders Pedersen døde før 15/10 1463. 1469 nævnes hr. Biørn Johansen af T. 1472 kaldes Oluf Pedersen af T., men han er død før 15/2 1473. Han havde også ført strid med brodersønnen Steen Andersen, der 1469 kaldes »i T.«, og om hvem det 1470 anføres, at han har andel i T. Han var død 1486, da der skiftedes efter ham, ligesom skiftet efter faderen Anders Pedersen først da bragtes til afslutning. Bl.a. fik Christopher Jensen, der allr. 1471 kaldes af T., og Jes Andersen parter i T. Væbn. Poul Henriksen, g.m. Steen Andersens søster Cecilie, havde allr. 1478 kaldt sig »i T.«, ligeså 1488. Deres datter Margrete bragte ved ægteskab (før 24/8 1496) T. til hr. Jacob el. Joachim Andersen (Bjørn). 1500 nævnes en væbn. Oluf Pedersen i T., men hvor stærkt gden i denne periode har været opdelt, er uklart. Efter sin mands død (før 1525) erhvervede fru Margrete sin slægtning Erik Mogensen (Mormands) part i T. Datteren Dorte ejede derefter gården. I sine ægteskaber, m. Christoffer Hack og Oluf Glob, havde hun ingen børn, og T. overgik til hendes slægtning rigsråd Bjørn Kaas († 1581). Dennes søn Gabriel Kaas arvede T., som han 1596 mageskiftede til Fr. Qvitzow for sin hustru Pernille Ottesdatter Ruds gods Torsø i Skåne. Deres ægteskab var barnløst, og T. overgik til fru Pernilles søsterdatter Pernille Andersdatter Banner († 1655), g.m. Esge Krafse († 1627). Da de ikke efterlod sig børn, gik T. over til fru Pernilles brodersønner Niels, Preben, Eiler Evert og Erik Banner, af hvilken den sidstnævnte 1655–56 udkøbte sine brødre. 1672 solgte han T. til Ulrik Frederik Gyldenløve, der 1678 overlod den til kronen som en del af betalingen for grevskabet Tønsberg. Kongen overdrog den s.å. til overkammerjunker Adam Levin Knuth med rettigheder som for andre adelige sædegårde. Knuth solgte 1689 godset (332 tdr. hartk.) til kongen for 21.668 rdl. Denne overlod det straks til Margrethe Wilders († 1708), enke efter Fridrich Werdelmann, som godtgørelse for fordringer. Hun opførte en ny ø.fløj. T. arvedes af hendes søsterdatter Anne Margrethe v. Heinen († 1717), først g.m. oberstløjtn. Willum Braem, derefter m. oberst Georg Fr. Lepel († 1729). Sidstn. oprettede 1724 Tybjerg hospital og solgte s.å. T. til major Fr. Masius v. d. Maase († 1728). Hans enke, Conradine Sophie Rostgaard (sen. g.m. godsets s. 237 huslærer Oluf Bruun) solgte 1735 T. til major Peder West, der reformerede gårdens drift ved afskaffelse af trevangsbruget, udvidelse af husdyrholdet m.v. 1763 solgte han gden til justitsråd Tyge Rothe († 1795), der s.å. opf. nuv. hovedbygn. 1792 overdrog han for 72.000 rdl. T. til sin søn, den sen. gehejmekonferensråd Andreas Bjørn Rothe, som 1795 solgte den til dr. med. Tycho Bræstrup for 114.500 rdl. Da denne ikke kunne udrede købesummen, overdroges gden til hans kautionist, regimentskvartermester Henrik Gregorius Lund, der 3 år sen. for 102.000 rdl. solgte den til sen. stiftamtmand, kmh. Christopher S. Bülow, der fornyede avlsbygn. og anlagde lysthave i eng. smag. 1804 købtes T. for 135.000 rdl. af major Jacob Neergaard († 1833). Hans enke Sophie Magdalene, f. Dinesen, ægtede generalløjtn. P. Fr. Steinmann († 1854). Hun styrede derefter gden til sin død 1866, hvorefter den overtoges af generalløjtn. Steinmanns søn af sa. navn, der ejede den til sin død 1894. Han opførte flere avlsbygn. og lod hovedbygn. restaurere. Han efterfulgtes af sønnen, kmh., oberstløjtn. P. Fr. Steinmann († 1910). T. ejes nu af Det Steinmannske legat, som overlod det til P. Fr. Steinmanns enke indtil hendes død 1952. – Godsark. i LAS.

Litt.: Bredo L. Grandjean i DSlHerreg. II. 1943. 96–101. J. V. Christensen i AarbPræstø. 1925. 10–58. Sa. Tider og Skikkelser i Midtsjællands Historie. VIII. 1931. 277–83.

Hovedbygn. er i sin nuv. skikkelse opf. som et trefløjet anlæg af Tyge Rothe. I ø.fløjen er der rester af ældre bygn.; det velbev. kælderstokv. er således senmiddelald. m. 6 fag krydshvælvinger fra 1400t.; kælderen skal være benyttet til fængsel, da birketinget holdtes på gården. En bygningssten med initialerne J B og årst. 1566 er nu indmuret i den sengotiske kælder og minder formentlig, trods uklarhed om initialernes egl. betydn., om byggearb. i fru Dorte Bjørns ejertid. 1698 blev T. (i fru Margrethe Wilders ejertid) helt ombygget; bl.a. rejstes en hovedbygn. over den gl. kælder i ø.fløjen. Da Tyge Rothe fik T., skabte han 1763 det nuv. trefløjede anlæg, åbent mod n., hvor indkørselen er, og m. et fransk haveanlæg på det store bakkedrags s.skråning. Hovedbygn. kom nu til at ligge i s.fløjen, der blev 15 vinduesfag lang og opførtes i ren rokoko m. ørelisener og høj, gennemgående frontispice; ligesom i Lerchenborg, der mul. var forbilledet, fik hovedfløjen 2 indgange mod n., symmetrisk anbragt s. 238 i forhold til anlæggets hovedakse, og een centralt anbragt udgang mod haven i s. Stuerne er placeret stramt symmetrisk og minder i deres fordeling om Lerchenborg. Den smukke gulkalkede bygn. er opf. af ukendt arkt. af Eigtveds skole.

Cecilie Henriksdatter, enke efter Jon Grubbe, testamenterede en gd. i Hjelmsølille til Skt. Agnete kloster i Roskilde, som solgte den til Conrad af Gandersberg, men måtte tage den tilbage 1338, da C. ikke kunne betale købesummen. Klosteret ejede endnu 1378 gods i Hjelmsølille, bortforpagtet til Jens Gyrstinge af Ås. Dette gods har mul. tilknytning til den hovedgd., som Emmike Nafnesen (Qvitzow) 1508 m. sin hustru Magdalene Clausdatter (Rebergs) samtykke ved mageskifte overdrog til Christiern Nielsen (Dyre) af Drøsselbjerg, som derefter skrev sig til Hjelmsø. Hovedgården benævnes fra midten af 1500t. Hjelmsøgård. Efter Christiern Nielsens død (formentlig omkr. 1535) arvede sønnen Peder Christiernsen H., men efter at han først var dømt for mened og derefter erklæret åndssvag, solgte kongen 1568 på hans vegne H. og hans øvr. gods til Otto Brahe og Peder Oxe, der efter langvarig proces endelig 1571 fik låsebrev på gden. Peder Oxe blev eneejer og skødede kort efter H. til sin svoger Erik Podebusk († 1573), hvis enke Sidsel Oxe ejede den til sin død 1593. H. tilfaldt derefter hendes søstersøn Johan Barnekow († 1603), hvis datter Jomfru Mette 1632 solgte den til Frands Lykke, som 1636 solgte den til Palle Rosenkrantz, der 1637 mageskiftede den til Sorø Akademi.

Skove: Spredt i so. findes flere mindre skove. Den største, Tybjerg skov (143 ha), har ret stærkt kuperet terræn. Største højde nås i Bassebanke (60 m). Lavest med 31 m er den store tørvemose i ø., der er delvis træbevokset. Moræneaflejringerne består i reglen af morænegrus. Bøg og rødgran forekommer hyppigt og trives godt. Der findes mindre mængder af eg. En nordøstl. udløber af Tybjerg skov hedder Præsteskov (12 ha). Her mærkes mod s. en smuk bevoksning af rødel. Kirkeskov (8 ha) har fladt terræn og er bevokset med bøg i alderen 70–90 år. De nævnte skove samt den med rødgran beplantede gravhøj Petershøj (1 ha) tilhører Det Steinmannske Legat. Til Gisselfeld kloster hører Sønderskov (89 ha).

I Tybjerg skov på en meget stor, naturlig sten, Orestenen, står indhugget forbogstaverne og ejendomsårene for Tybjerggd.s ejere, begyndende med J S 1291 (Schmidt. DK. 158–60).

År 1383 nævnes Peder Skytte af Hæggorp.

Tæt n.f. Tybjerg var der en hellig kilde, hvor der har været afholdt et årl. marked. Kilden blev besøgt indtil ca. 1875; fra 1728 lagdes penge fra blokken til læreren i Tybjerg (Schmidt. DH. 122).

Tybjerg Hospital blev stiftet 1724 af ovenn. Lepel til Tybjerggd. med et hus til 7 lemmer og en kapital på 2100 rdl., der sen. forøgedes af Fr. v. d. Maases enke Conr. Sophie Rostgaard 1735, af P. Fr. Steinmann († 1854) og af oberstløjtn. P. Fr. Steinmann († 1910); 1889 ophævedes hospitalet, således at renterne af legatkapitalen, der nu udgør ca. 21.000 kr., uddeles til ca. 10 fattige i månedlige bidrag; desuden får de nogen brændselshjælp.

So., der opr. var et selvstændigt pastorat, blev 1681 henlagt til Herlufmagle, indtil det 1/1 1895 blev anneks til Aversi.

I matriklen 1664 anføres Krogsmølle (1459 Kroghs mølle) og Almstofte lille ml. som hørende til so.; under Hjelmsølille nævnes Skovhuset.

Fredede oldtidsminder: I Hjelmsølille Bakker en stærkt forstyrret langdysse og højen Petershøj; ved Tybjerglille den anselige høj Galgebakken. – Sløjfet: Ved Hjelmsølille 2 dysser, hvoraf den ene synes at have været en runddysse; ved Tybjerglille en gruppe på 6 høje. – Ø.f. Tybjerggd. er fundet en romersk bronzestatuette, forestillende en kriger (mul. guden Mars).

På Tybjerggd. fødtes 1767 søofficeren Carl A. Rothe og 1770 broderen godsejer Chr. Rothe, i Hæggerup 1819 politikeren Lars Hækkerup, i Tybjerglille 1873 den sønderjyske politiker J. P. Nielsen.