Vemmetofte sogn

(V. kom.) omgives af Smerup so., Fakse bugt samt Hylleholt og Spjellerup so. Den lavtliggende, særdeles jævne og fortrinligt lerede moræneoverflade rummer af bebyggelser kun Vemmetofte kloster og de herunder hørende ejendomme, og over halvdelen af so. er skov (Gl. og Ny Strandskov, Vesterskov, Hestehave og Dyrehave). Vemmetofte strand og Strandskovene er meget besøgte udflugtssteder, og ved stranden, ca. 600 m v.f. landingsstedet ligger den s.k. »Musesten« (Schmidt. DK. 158f.). Opr. lå den ca. 15 m uden for kystlinien, men under en isvinter omkr. århundredskiftet blev den af isskruningen ført helt ind på stranden.

Areal i alt 1950: 1295 ha. Befolkning 7/11 1950: 196 indb. fordelt på 47 husstande. (1801: 198, 1850: 265, 1901: 257, 1930: 213). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. grupper: 90 levede af landbrug m.v., 6 af håndværk og industri, 5 af handel og omsætning, 50 af administration og liberale erhverv og 23 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 2 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet Vemmetofte kloster og hovedgd. (1356 Væmætoftæ) m. en del bygn., der beboes af ansatte ved klosteret; endv. præstegd., skole (opf. 1942), brevsamlingssted og telf.central. Bebyggelsen ved vejen n.f. klosteret kaldes Vemmetofte by. – Saml. af gde og hse: Vemmetofte Strand (1664 Strand Huusse) m. traktørsted. – Gårde: Hovedgd. Vemmetofte tilh. Vemmetofte adelige Jomfrukloster, hvis besiddelser i alt omfatter 234,6 tdr. hartk., 2315 ha, hvoraf 1434 skov; ejdsk. 4562, grv. 2423, hvoraf hovedgd. 85,2 tdr. hartk., 379 ha; ejdsk. 1400, grv. 683. – Marelundsgd., forsøgsgd.; Vesterskov (1664 Westerskouff Huusit) skovriderbol.

V. so., der udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Spjellerup so. So. udgør 2. udskrivningskr., 102. lægd og har sessionssted i Fakse.

Klosterets kirke, siden 1735 sognekirke for det fra Spjellerup udskilte so., ligger i den sydl. ende af gårdens ø.fløj. Her har antagelig Tyge Brahe, † 1640, indrettet et kapel, hvis 6 lave grathvælv bæres af 2 fritstående piller. Alteret, der står på s.væggen, har som tavle et maleri forestillende dommedag, sign. H. Krock 1717; den samtidige barokke og forgyldte ramme er skåret af Jacob Rogge. Tavlen og det meste alterudstyr er skænket af prins Carl, således kalk, disk og alterstager (Augsburgerarb. af forgyldt sølv fra o. 1700); en messehagel af rødt silkefløjl m. guldbrokade samt et lign. alterklæde er fra prins Carl 1715. Et alterkrucifiks af elfenben fra 1600t. er skænket 1893. Den forgyldte font af træ, udsk. i form af en akantuskandelaber, er m. fad og kande af sølv skænket af prins Carl 1716. Over fonten er på v.væggen bag glas og i udsk. ramme anbragt en krucifiksgruppe fra o. 1700. Resten af inventaret er delvis af ældre oprindelse. Prædikestolen er i renæssance fra o. 1630; stolestaderne m. låger er fra sa. tid; på herskabsstolenes gavle ses Tyge Brahes og Berete Brocks fædrene og mødrene våben. De 2 malmlysekroner er fra beg. af 1700t. På væggene findes en række malerier af Krock, alle m. bibelske emner, af prins Carl flyttet fra hans »have« ved Kbh. (Blågård) til Vemmetofte i anl. af tsar Peters besøg i hovedstaden 1716. En klokke fra 1596 er nu ophængt i moderne tagrytter. En række kisteplader over priorinder og klosterfrøkener er anbragt i kapellets østl. udbygning.

Litt.: DanmKirk. VI. Præstø a. 506–12.

På kgd. i Dyrehaven, hvor der 1872 opførtes et ligkapel, er begr. historikeren C. H. Brasch, † 1894 (sgpr. her 1874–86), lægen F. Mourier, † 1896, forf., lærer Johs. Holst, † 1897, godsforvalter, etatsråd P. F. Koch, † 1900, forstmændene Vilh. Neergaard, † 1912 og Paul Wegge, † 1927, rektor Maria Nielsen, † 1931.

Vemmetofte var opr. en adelig hovedgd. i landsbyen af sa. navn. Den ældste kendte ejer af gden var marsk Stigs svoger, rigsråden hr. Johannes Offesen (Neb), der ejede gods både i Skåne og på Sjælland. På skiftet efter ham 1349 deltes hans gods ml. arvingerne: en datter g.m. hr. Niels Hak af Højby i Skåne († senest 1362) og en datter g.m. Jens Lauridsen (Panter) († efter 1364), så at sidstn. overtog bl.a. V. – Endnu 1390 kunne dog Niels Haks enke Marine Jensdatter (Galen) († senest 1397) tilskøde sin søstersøn Johannes Absalonsen (Ulfeldt) al sin efter datteren Ingefred tilfaldne andel i V.; utvivlsomt har dog Jens Lauridsen siddet som ejer af gden, idet hans datter bragte den til sin mand rigsråden hr. Jens Andersen (Brock) til Essendrup. Ved hans død var hans eneste søn allr. død, og V. tilfaldt da fru Johanne Nielsdatter, der formentlig var datter af denne søn; hun var første gang g.m. hr. Iven Bryske († 1421), 2. gang måske med Fikke v. Witzen († senest 1456) og 3. gang m. Oluf Axelsen Thott til Vallø († 1464), men døde barnløs. Af skiftet efter hende, der først fandt sted 1472, fremgår, at 115 bondegde i Stevns og Fakse herreder da lå under V., deraf 17 i V. by. Ved delingen splittedes godset. V. med 12 gde i byen kom til hr. Lave Esgesen (Brock) til Gl. Estrup († o. 1504), der synes at have været fru Johannes brodersøn. Hr. Lave var først g. m. Else Pedersdatter Laxmand (levede 1466), sen. m. Kirsten Pedersdatter (Høeg) († 1542). På skiftet 1529 blev V. delt ml. sønnen Niels Brock til Gl. Estrup († 1534) og datteren Ide († senest 1532), g.m. hr. Truid Gregersen Ulfstand til Torup († 1545), ikke alene markerne og bøndergodset, men også gårdens bygninger; 1531 deltes løsøre og kreaturer. Niels Brocks enke Jytte Prebensdatter Podebusk sad efter ægtefællens død på V., hvor hun 1535 modtog et beskærmelsesbrev af hertug Christian. Hun ægtede før 1541 Knud Gyldenstierne til Ågård († 1560), hendes søn Lauge Brock havde da allr. 1544 overtaget sin del af V. 1559 holdtes endelig skifte ml. ham og hans fætter Jens Truidsen Ulfstand, søn af ovenn. Truid U., der efter moderen arvede en søsterlod i V. Lauge Brock faldt i slaget ved Svarterå 1565, og hans enke Margrete Esgesdatter Bille sad på V. til sin død 1595; den eneste overlevende son Esge Brock, der allr. tidl. havde overtaget Gl. Estrup, fik så også V., og nu den hele gd., idet han 1595 og 1599 erhvervede den søsterlod, ovenn. Jens Ulfstand havde ejet, og som, efter at han var omkommet ved den da. flådes undergang ved Gotland 1566, var tilfaldet hans broder Niels Truidsen Ulfstand († 1575), hvis datter Sophie ved ægteskab 1590 bragte den til Claus Podebusk til Krapperup; han solgte den til Esge Brock. Denne døde 1625 som sidste mand af sin slægt, og V. m.fl. herregde overgik til hans datter Birgitte († 1639 på V.), s. 201 g.m. Tyge Brahe til Mattrup; hun lod indrette kapellet på V. Skønt Tyge Brahe ved sin død 1640 på V. efterlod sig over 2900 tdr. hartk., havde han pådraget sig en så stor gæld, at V. straks efter på sønnen Axel Brahes vegne 1641 måtte sælges til den rige Holger Rosenkrantz til Demmestrup († 1647), der s.å. afhændede halvdelen af gden til sin broder Palle Rosenkrantz til Krenkerup, der ligeledes s.å. videresolgte den til fru Karen Krabbe (enke efter Johan Friis til Ørritslevgård og Løjtved), som netop 1641 ægtede ovenn. Holger Rosenkrantz; de fik i deres ægteskab ingen børn, hvorfor hans overordentlig store godsmasse tilfaldt hans børn af 1. ægteskab, dog forlenede han fru Karen med sin halvdel af V., således at hun besad den hele gd. Efter hendes død 1662 på V. kom hendes part til broderen Iver Krabbe til Jordbjerg († 1666), som n.å. erhvervede den anden part af V., der var tilfaldet hr. Niels Trolle til Trolleholm (nu: Holsteinborg) († 1667) som hans hustru Helle Rosenkrantz’ († 1685) fædrenearv. Efter Iver Krabbes død ejede hans enke fru Karen Marsvin († 1680) gden (1688: 73 1/3 tdr. hartk. med 198 tdr. land under plov), og fra hende kom den til hendes to døtre: Anne Sophie Krabbe g.m. Chr. Urne til Årsmarke m.v. († 1669) og Margrete, g. 1. m. Bjørn Ulfeldt til Råbeløv i Skåne m.fl. gde († 1656), 2. m. Erik Rosenkrantz til Rosenholm († 1681). Som enker solgte de to søstre if. skøde af 2/8 1694 V. (hovedgdstakst 84, bøndergods 550 tdr. hartk.) til dronn. Charlotte Amalie for 22.225 rdl. (hvori var iberegnet de 1200 rdl., som if. Holger Rosenkrantz’ og Margrete Krabbes bestemmelser af 1643 og 1649 altid skulle blive indestående i gden til gavn for det af dem opret. hospital i Spjellerup og til en skole smst.). Dronningen tog sig energisk af godsdriften. 1697 fik hun kgl. bevilling til at lægge V. by (ca. 80 tdr. hartk.) under hovedgdens takst (da var byen allr. af brudt i juni 1696). Efter dronningens død 1714 arvede sønnen prins Carl V. og Højstrup (s.d.); han foretog store byggearbejder (se ndf.) og fik 1717 kgl. bevilling til at nedlægge Snekkelstrup by og lægge jorderne (66 tdr. hartk.) under V.s hovedgdstakst; et stutteri oprettedes, ligesom skovene søgtes forbedret. Efter prinsens død 1729 tilfaldt V. prinsesse Sophie Hedevig, der fortsatte arbejdet m. at afrunde godset, så dette 1732 var på 1626 tdr. hartk. I sit testamente havde hun inden sin død 1735 bestemt, overensstemmende med en plan, moderen s. 202 havde været optaget af, at V. og Højstrup gde og godser skulle tilfalde et adeligt jomfrukloster på V. Fundatsen udstedtes 10/6 1735. Klosteret skulle bestyres af to af kongen udnævnte kuratorer sa. m. en priorinde, valgte af kuratorerne og de 4 ældste frøkener i klosteret. Kuratorerne skulle bestyre klosterets midler og jordegods, priorinden være klosterfrøkenernes foresatte og forestå husholdningen. Klosteret stod under kongens protektion. Man stilede mod underhold for 21 adelige frøkener i V., men straks skulle dog kun indtages 7. Det kristelige liv i klosteret betonedes stærkt, og godset skiltes straks ud fra Spjellerup som et særligt sogn (if. højesteretsdom af 30/6 1865 er klosterets menighed tillige en egen kommune) med to præsteembeder, et da. og et ty. (1790 forenedes de to embeder, 1799 ophørte ty. prædiken). Opr. skulle de, der nød hæving fra V., underholde et forældreløst barn, forpligtelser, der 1835 overtoges helt af klosteret.

Blandt V.s kuratorer har især den første, prinsessens fhv. hofmester Carl Adolph v. Plessen († 1758), gjort sig fortjent af stiftelsen, idet han – også ved personlige tilskud – fik den gennem de første vanskelige decennier, af de sen. gehejmestatsmin. Joachim Godske greve Moltke fra 1776 til sin død 1818, i hvis tid store reformer inden for godsdriften gennemførtes (holstensk kobbeldrift inden 1780, hoveriets fastsættelse 1791–92, landsbyernes udskiftning 1798ff.). Hans søn premiermin. Adam Wilhelm greve Moltke blev kurator efter ham (fra 1824 1. kurator) til sin død 1864 og fortsatte reformarbejdet m.v. (hoveriets ophævelse 1852, bortsalg af bøndergods til arvefæste 1856ff., dræning 1862 ff., opførelse af nye avlsbygn. m.v. efter den store ildebrand 23/9 1857, istandsættelse af hovedbygn. (se ndf.)). Fortjent af stiftelsen er bl.a. også prinsessens livlæge, etatsråd Andreas Høielse, der ved sin død 1775 testamenterede ca. 40.000 rdl. til V. foruden et værdifuldt bibliotek, der blev grundstammen i det endnu eksisterende klosterbibliotek (ca. 25.000 bd.) (jf. Østsjæll. Aarb. 1905. 41–46).

Klosteret har nu en priorinde og 330 damer, der er inddelt i 6 afdelinger. Hævingen er for priorinden 2500 kr., for 30 klosterfrøkener i 1. afd. 1500 kr., for 60 i 2. afd. 1000 kr., for 60 i 3.800 kr., for 60 i 4. 600 kr., for 60 i 5.400 kr. og for 60 i 6.200 kr. Priorinden og 11 af frøkenerne i 1. (evt. 2.) afd. har bolig og underhold på klosteret. De af frøkenerne i 2. afd., der bor på V., har et tillæg til deres hæving på 200 kr. årl. Kun indskrevne damer har adgang til at rykke op til hæving, og til indskrivning fordres, at de har da. indfødsret, er af da. adel el. døtre af mænd i en af de 3 øverste rangklasser og bekender sig til den evangelisklutherske trosbekendelse (en indskreven frøken mister dog ikke sin hæving ved at træde over til et andet kristeligt religionssamfund). I indskrivningspenge betales 1000, for to på een gang indskrevne 1600 og for tre 2000 kr. Priorinden har rang i 2. klasse nr. 5 og de i øverste klasse optagne frøkener i 3. klasse nr. 3. Til enker, der tidl. har været indskrevne i klosteret el. nydt hæving, uddeles der, når de er trængende, indtil 30 portioner årl. på 600 kr. Desuden har der tidl. været ydet en årlig understøttelse til et stort antal forældreløse, trængende børn fra hele landet. Hertil anvendtes årlig ca. 72.000 kr., der nu henlægges til et fond til opførelse af et rekreationshjem (kapital 31/3 1953 250.207 kr.). Udgifterne til Spjellerup hospital (s. 199) bæres af klosteret. Af legater til bedste for klosterets undergivne og dets godsers beboere administrerer det en samlet legatformue, der 31/3 1953 udgjorde 118.000 kr.

Klosterets gods består af hovedgårdene V. og Højstrup. Stiftelsens kapitalformue udgjorde 31/3 1953 12.260.595 kr. Ved klosteret er ansat en godsforvalter, en klosterpræst, en kantor og skolelærer, en skovrider, en gartner og en arkitekt. Om den politiske strid ang. klosterets stilling se under Vallø. – Godsark. LAS og på V.

Litt.: C.H. Brasch. V.s Historie som Herregd., Slot og Kloster. I–III. 1859–63. P.E. Koch. Fundatser og Bestemmelser vedr. V. adelige Frøkenkloster og dets Godser 1735–1888. 1891 med 3 Supplementsbind. 1902, 1916 og 1929. P. B. Grandjean. V. gl. Skovridergd. i Østsjæll. Aarb. V. 1905. 33–40. Sa. Mindetavlen over Lægen A. Høielse i V. Kl. Bibl., smst. 41–46. Sa. Indskrifter paa Ligkistepladerne i V. Kl.s Kirke i Personalhist. Saml. I. 1900–06. 367–81. Gudmund Boesen i DSlHerreg. II. 1943. 54–66.

Hovedbygn.s historie går tilbage til middelalderen. I portfløjens kælderrum er bev. sengotisk krydshvælv og den østl. del af anlægget gemmer rester af en renæssancebygning formentlig opf. af Esge Brock, der også har opf. et trappetårn i gården. I midlertid blev hovedbygn. fuldstændigt ombygget i årene 1715–24 ved arkt. J. C. Ernst, som af de uensartede bygninger skabte et regelmæssigt barokanlæg. Portens usymmetriske anbringelse røber dog, at murene er ældre, end façaderne lader ane. Under denne ombygning opførtes tillige en lav bygn. i eet stokv. mod n. ud mod haven ml. den forlængede vestl. og østl. fløj. Tagene blev afvalmede, og façaderne blev ganske enkle samtidig med at vinduerne reguleredes i overensstemmelse m. barokkens krav. 1862–63 undergik bygningen en gennemgribende rest. under arkt. J. Th. Zeltner, der forsynede bygn. m. spidse gavle og spir i »renæssancestil« og dækkede s. 203 murene m. cement, der skulle efterligne sandstensdekorationer. Sporene af denne ombygning søgtes dog fjernet ved en rest. 1907–09 under arkt. Axel Berg, som lod cementskallen fjerne og førte bygn. tilbage til barokstil (jf. Østsjæll. Aarb. 1906. 49–52).

Anlægget, der er omgivet af grave, ligger midt i en stor smuk park.

I hovedbygn. findes endnu meget bohave olgn. bev. fra tidl. tider. Således kan nævnes en kamin m. bruskornamenter i »Prins Carls værelse« fra Holger Rosenkrantz’ tid, og fra Prins Carls tid kan nævnes en chaiselongue m. broderede puder, broderede portierer og en værdifuld porcelænssamling. Her findes bl.a. en gobelin fra 1660 med indskr. på da. og m. bibelske motiver og i medailloner langs borten scener fra dagliglivet o. 1660. Desuden må nævnes en fremragende saml. portrætmalerier især fra Chr. V og Fr. V.s tid (O. Andrup. Fortegnelse over Malerierne paa Vemmetofte. 1918).

Byen Vemmetofte med 11 gde blev 1696 lagt ind under hovedgården, og antagelig på sa. tid blev også Snekkelstrup (1400t. Snæckelstorp) med 8 gde lagt under hgd. (jf. Spjellerup so.). – Skovridergården lå tidl. ved det nuv. landingssted ved Lysterbro, og her har antagelig også den gl. Strandmølle (nævnt fra 1600t.) ligget.

I Horneskov findes Helle Svends kilde, af gl. folk kaldet Ellen Svends kilde, opmuret i ny tid og overbygget med tag; der har været et kapel, som stod endnu efter reformationen. Der har også i so. været en Skt. Sørens kilde (Schmidt. DH. 122).

So. udgjorde opr. en del af Spjellerup so., men blev samtidig med klosterets oprettelse et eget pastorat og derefter en særlig kommune.

Skove: Over halvdelen af so. er dækket med skov, der tilhører Vemmetofte kloster. Mod n. Dyrehaven (1503 Dywrhawin; 133 ha) på nærmest flad, stærkt leret jord. Der forekommer vide engstrækninger m. enkelte fritstående træer (ege) såvel som sluttede skovpartier. Skoven gennemstrømmes af Kildeåen. Dyrehaven blev nyanlagt 1715 og nærmest flg. år. Fra da til år 1900 husede den en større bestand af hjortevildt. Mod sv. grænser Dyrehaven op til klosterhaven, hvor der findes mange sjældne træer, således en ca. 22 m høj hestekastanie, en 5–6 m høj hæk af Buxus sempervirens og en gl. ca. 3 m høj bøgehæk. I nærheden af kirkegårdens sydøstre hjørne står »Kirkegårdsegen« (omfang 5,2 m, højde 22 m). Vesterskov (283 ha) med mod n. partiet Hestehaven. Et andet stykke, Fægyden, tjente i tidl. tid som vej for kvæget, når det blev drevet fra den sydl. til den nordl. del af skoven. Terrænet er fladt. Overgrunden ikke dyb og muldtilstanden mindre god. Bevoksningerne dannes væsentligst af bøg og eg, i alm. af noget ringere kvalitet. Der findes flere gl. ege, således i Kaishave »Firkantegen« (omfang 6,4 m, højde 18 m), »Skovrideregen« (omfang 6,1 m, højde 21 m), »Folehaveegen« (omfang 5,6 m, højde 24 m), »Djævlemoseegen« (omfang 4,5 m, højde 28 m), »Bukkemoseegen« (omfang 4,4 m, højde 22 m) og »Linieskibsegen« (omfang 4,0 m, højde 26 m). Mod s. langs stranden ligger en del af Gl. Strandskov (i alt 334 ha, hvoraf ca. halvdelen i naboso. Hylleholt) samt Nye Strandskov (279 ha), hvoraf den østligste del hedder Horneskov. Også i disse skove er terrænet fladt og jordbunden stærkt leret. Bøgen er hovedtræarten, men den er navnlig i de ældre bevoksninger ofte af ringere kvalitet. Derimod findes mange smukke ege og yngre egebevoksninger, således i Gl. Strandskov de over 200 år gl. »Prins Carls Ege«. I Nye Strandskov mærkes »Kæmpeegen« (omfang 6,4 m, højde 24 m), hvis stamme i 5 m.s afstand fra jorden opløses i 4 større og mindre grene, endvidere nævnes »Hjorteegen« (omfang 5,7 m, højde 17 m), hvis krone har meget stærkt bugtede grene og derved nogen lighed med et hjortegevir, samt endelig en gl. bøg »Ravnebøgen« (omfang 5,3 m, højde 30 m).

Af en synsforretning fra 1692 fremgår det, at grene var af hugget af 307 bøge i Strandskoven. Smst. søgte 1722 ikke mindre end 131 heste, 104 kreaturer, 98 får, 140 svin og 93 grise, føden. Det synes at fremgå af Videnskabernes Selskabs kort fra 1770, at so.s skovareal dengang var noget større, idet den skovløse strækning mellem Vesterskov og Strandskov ikke var så bred som nu. Flere af so.s skove omtales så tidligt som 1559 i et skiftebrev.

Der kendes ingen sikre oldtidsmindesmærker i sognet.

I Vemmetofte var forf. Chr. Richardt sgpr. 1886–92, Th. T. Tomasson 1925–31.

På Vemmetofte fødtes 1560 rigsråd Esge Brock, i so. i øvrigt 1726 lægen Carl Jensenius, 1738 præsten Th. S. Heiberg, 1797 præsten og forf. Sophus Zahle, 1855 rektor Theodora Lang, 1858 broderen skolemanden C. F. Linderstrøm Lang, 1864 tandlægen Chr. Holst, 1882 rektor Maria Nielsen.