Vroue sogn

(V.-Resen kom.) omgives af Smollerup, Daugbjerg, Resen, Vridsted og Fly so. Grænsen til Resen dannes af Sejbæk, der strømmer til Skive å gennem en bred, senglacial dal. Resten af so. er et jævnt til småkuperet landskab, hvorover der mod n. hæver sig nogle højere partier (Torshøj 69 m). De bedste jorder findes i den midterste del, omkr. Vroue og V. Børsting, mens der andre steder, især mod s., findes udstrakte områder med sandet jord. Her ligger bl.a. den store Sjørup plantage. Gennem so., midt i et engdrag, løber Trevad Møllebæk. Gennem so. går hovedvej A 16, der i Sjørup krydser landevejen fra Skive til Knudstrup (ved hovedvej A 13).

Areal i alt 1955: 2492 ha. Befolkning 26/9 1960: 939 indb. fordelt på 265 husstande (1801: 265, 1850: 287, 1901: 621, 1930: 894, 1955: 940).

I so. byerne: Vroue (*1415 Vroffue, 1524 Wroo, Vraa; u. 1787 og 1796) m. kirke, præstegd., centralskole (opf. 1956, arkt. Orla Nielsen), bibl. (i skolen; opret. 1936; 2500 bd.), forsamlingshus (opf. 1906), kom.kontor (opf. 1961) og svineavlscenter; Vester Børsting (slutn. af 1200t. Byrstyng; u. 1796); Kjeldbjerg m. forskole, bibl. (i skolen; opret. 1911; 1100 bd.), forsamlingshus, andelsmejeri (opret. 1881, omb. 1902) og telf.central; Sjørup (*1504 Siørup; u. 1798) m. forskole (opf. 1914, arkt. Vig-Nielsen, Viborg), afholdshotel, forsamlingshus (opf. 1908), distriktslægebol., filialer af Skive Sparekasse og Vridsted-Fly Pastorats Sparekasse, savværk og emballagefabr., telf.centraltral og svineavlscenter. – Saml. af gde og hse: Dalsgde (*1499 Dalsgaard); Skyttegde; Amstrup (1580 Amstrop, Amstrup). – Gårde: Vittrup (her? 1468 Vypdrop, * 1477 Viptorp ladegaard); Søndergd. (1438 Syndhergardh); Virkelyst, tidl. skovfogedbol. i Sjørup plantage.

V. so., der sa. m. Resen so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Fjends hrd.s provsti (Viborg stift), har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Ørslevkloster so. So. udgør 5. udskrivningskr., 147. lægd og har sessionssted i Skive.

Den anselige kirke består af apsis, kor og skib fra romansk tid samt sengotisk tårn mod v. og våbenhus mod n. Stenene fra en nedbrudt korsfløj på s.siden blev 1827 benyttet ved opførelsen af den gl. skole. Den romanske bygn. er opf. af granitkvadre på dobbeltsokkel, karnis over skråkant. N.siden står velbev. med den i brug værende portal, der har to par halvsøjler og korsmærket tympanon (Mackeprang. JG. 32, 97) og tre rundbuevinduer. Apsis, der har et vindue i ø., er ligesom s.siden helt omsat. Også s.siden har haft en nu forsv. søjleportal (Mackeprang. JG. 33). I det indre, der har bjælkelofter, er både apsis- og korbuen med kragsten bev., men den halvkuppelhvælvede apsis er afskilret som sakristi. Det sengotiske v.tårn, der er noget smallere end skibet og er opf. af genanvendte kvadre og munkesten, har snævert krydshvælvet underrum med rundbue mod skibet. Gavlene, der vender mod n. og s., har blændinger af nordvestjy. type, skråt afskårne og adskilt af halvstens stave. Våbenhuset med glat kamtakgavl er sengotisk, men noget sen. end tårnet. På skibets s.side har der ligget et 1827 nedbrudt †kapel (Kirkehist.Saml. 4. Rk. IV. 638f.), hvis tilmurede spidsbuearkade endnu spores. Det var if. Pont.Atlas indrettet som præstebegravelse. – Altertavle i renæssance o. 1620 med samtidigt nadvermaleri. Romansk granitfont på fod m. kloagtige hjørneblade, der viser tilknytning til Viborg domkirke (Mackeprang. D. 195). Prædikestol i renæssance 1609, stafferet 1710. Stoleværk med malede pietistiske allegorier 1703–05. Stoledørene er 1910 anbragt som paneler i våbenhuset. I skib og tårnrum panelværk 1703–05 med lignende malerier og apostle, evangelister samt lidelseshistorien. – Epitafium over sgpr. Michel Bering, † 1741, og hustru Mette Pandrup, † 1755. – På kgd. gravsten over stiftsfysikus S. H. A. Rambusch, † 1919, m. vers af Jeppe Aakjær.

Erik Plovpennings døtre rejste o. 1263 el. o. 1284 arvekrav på Vester Børsting.

Amstrupgård lå øde 1519, men opbyggedes nogle år før 1580; bønderne i Vroue beklagede sig derover, og 1580 bevilgede kongen gdens nedlæggelse mod, at bønderne fremtidig betalte dens landgilde m.m. (J. Skytte Andersen i AarbSkive. 1934. 138–44).

Erik Eriksen (Løvenbalk) pantsatte Dalsgård til Niels Clementsen (sen til Aunsbjerg) og forhøjede 1499 pantet. 1505 solgte Gert Eriksen (Løvenbalk) tredjedelen af D. til Niels Clementsen, men 1548 skødede hans søstre Gertrud og Pernille Eriksdatter D. og Vittrupgård til Niels Skeel til Vinderslevgd., med hvilken V. kom til kronen 1579.

En helligkilde lå ved Alsbjerghuset på grænsen ml. bakke og kær (Schmidt. DH. 138).

Skove: Sø. i so. findes den under Feldborg statsskovdistrikt (jf. Ringkøbing a., Haderup so.) hørende Sjørup plantage, i alt 297 ha, hvoraf dog en mindre del ligger i naboso. Daugbjerg. Spredt findes til mange gde mindre plantagearealer.

I den nordl. Del af den tidl. Sjørup Hede, nogenlunde paa Højde med S.spidsen af Smollerup So., har der strakt sig en ret lige, ø.-v.gaaende Grav med Sidediger, kaldet Margrob el. Margrethes Vold. Graven er nu ganske udjævnet og overpløjet, men man ved paa Egnen stadig at udpege dens Plads. Den skal have strakt sig videre gennem S.spidsen af Smollerup So. og ind i Daugbjerg. Om dens Alder og evt. fortifikatoriske Betydning kan intet siges.

Fredede oldtidsminder: 2 langhøje og 30 høje. Meget anselige er Møgelhøj ml. Kjeldbjerg og V. Børsting og de to smukke Torshøje ved Kjeldbjerg. Andre større høje er de 3 Vånthøje ved skovfogedstedet i Sjørup plantage, en høj sø.f. Vroue, Volshøj, Tyvshøj og Tophøj ved V. Børsting og en høj i heden v.f. Sjørup plantage. – Sløjfet el. ødeagt: 55 høje. – I Langmose ved Sjørup er fremkommet et offerfund fra yngre bronzealder med 2 halsringe, 4 armringe, 2 bøjlenåle og lerkar.

I Vroue so. fødtes 1862 havebrugskonsulenten P. Henriksen.

Litt.: P. Kristensen. Proceslystne Præster i V., AarbSkive. 1914. 87–92. Jens Clausen. V. By omkr. 1840, smst. 1921. 68–102. Svend Aakjær. Det hedenske Alsbjerg i Børsting, smst. 1923. 134–43.