Asnæs sogn

(A. kom.) omgives af Vig, Grevinge, Hørve og Fårevejle so. samt Sejerøbugten. Gennem so. går den østl. del af den berømte Vejrhøjbue, den randmoræne, der som en vældig halvring af bakker ledsager Lammefjordens ganske jævne flade. Adskillige punkter når over 80 m, og højest er den af en oldtidshøj kronede Esterhøj (89 m), hvorfra der er en storslået udsigt over Sejerøbugten og Høvestrand til den ene side og over Lammefjorden og dens omgivelser til den anden side. Ø.f. Esterhøj fører »Høve stræde« over bakkekammen. Næsten lige så høj som Esterhøj (86 m) er den østl. liggende Maglehøj (med trig. stat.). Fra bakkekronen sænker terrænet sig stejlt ned mod Høvestrand, en hævet marin flade fra stenalderen med strandvolde og lidt flyvesand, hvor der har udviklet sig et betydeligt bade- og rekreationssted. Mod s. i retning af Lammefjorden er faldet knap så stejlt og med flere småbakker, der i modsætning til den i øvrigt væsentlig lerede bakkekam består af grus, som Borrebjerg og Rævebjerg. S.f. Asnæs sender istidslandskabet en halvø ud i den tidl. fjord i retning af Inderø. Til so. hører 613 ha af den inddæmmede Lammefjord. Bortset fra nogle småplantninger ved Høvestrand er so. skovløst. Gennem so. går Odsherredbanen m. stat. i Asnæs, samt landevejen Nykøbing-Slagelse.

Areal i alt 1950: 2639 ha. Befolkning 7/11 1950: 2289 indb. fordelt på 706 husstande. (1801: 646, 1850: 988, 1901: 1658, 1930: 2302). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. grupper: 904 levede af landbrug, 734 af håndværk og industri, 162 af handel og omsætning, 67 af transportvirksomhed, 94 af administration og liberale erhverv og 216 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 26 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Asnæs (o. 1370 Asknæs; u. 1788) stationsby – bymæssig bebyggelse m. 1950 i alt 961 indb fordelt på 335 husstande; fordelingen efter erhverv var 1940: 51 levede af landbrug, 387 af håndværk og industri, 109 af handel og omsætning, 51 af transportvirksomhed, 63 af administration og liberale erhverv og 113 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 15 ikke havde givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstegd., centralskole (opf. 1953–54, arkt. Martin Petersen), privat realskole, tekn. skole, folkebibl. (1918; 2214 bd.), kommunekontor (opf. 1943), forsamlingshus, missionshus, idrætsanlæg, lystanlæg, biograf, alderdomshjem (opf. 1943), »Asylet« (stiftelse for 4 enlige kvinder), apotek, Asnæs Sogns Spare- og Laanekasse (opret. 1867; indskud 31/3 1953 2,0 mill. kr.), filialer af banker, sparekassefilial, hotel, andelsmejeri (opf. 1931), ml., maskinfabr., karosserifabr., mineralvandsfabr., bogtrykkeri, roehakkefabr., teglværk, telf.central, jernbanestat., post- og telegrafeksp.; Høve (o. 1370 Howæ; u. 1791) m. friskole, museum (ved foden af Esterhøj) og ml.; Åstofte (o. 1370 Astofta; u. 1790); Tolsager (o. 1370 Tolsakræ; u. 1789). – Saml. af gde og hse: Stenbjerg; Pistevang; Åsevang; Dybdal Huse; Borrevang; Toftevang; Næssevang; Næsdal; Asnæs Indelukke; s. 564 Høvestrand m. festplads (Holbæk Amts Gymnastikforening), vandrehjem, Frederiksberg kommunes sanatorium for kirtelsvage børn (indv. 1951) med plads til 72 børn, de Københavnske Søndagsskolers Feriekoloni »Sejerborg«, hotel, pavillon og restaurant. – Gårde: Søholm på Lammefjorden; Sivgård med svineavlscentrum; Lilåsgd. med svineavlscentrum (Høve).

A. so., der udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Rørvig so. og udgør 2. udskrivningskr., 5. lægd. So. har sessionssted i Nykøbing.

Kirken (viet Skt. Olaf) er en romansk kampestensbygn., kor og skib, m. hjørnekvadre af granit og frådsten. Opr. rundbuevinduer er synlige, i koret mod ø. og n. og i skibet de østl. i begge langmure, alle tilmuret, skibets mod s. i lysningen, de øvr. i murflugten. I 1400t., efter indbygn. af hvælv, hvoraf korets samt skibets østl. er ældst, er der til skibet føjet en v.- forlængelse m. blændingsgavl, synlig fra tårnets mellemstokv. Korbuen er udvidet. Sengotiske tilbygn. er våbenhus i s., tårn m. trappehus og rige, noget beskårne blændingsgavle, og kapel i n., alle af tegl. Et sakristi er nedbrudt 1815. Ved tårnbuen er nedlagt nogle senromanske og unggotiske gulvfliser. – På korets n. væg, triumfvæggen og skibets n. væg kalkmalede indvielseskors. – I alterbordet fandtes 1905 to relikviegemmer. Alterbordsforside, 1600t., af fyr m. evangelistmalerier i portalfelter, nu i Stenstrup museum. Altertavle i rig bruskbarok, på bagsiden dat. 1635, skåret af sa. mester som altertavlen i Fårevejle, m. nyere maleri (kopi af A. Dorphs: Emaus). På skibets n.væg sengotisk, udskåret altertavle m. treenighed, bebudelse og lidelseshistorie, en tid opbevaret på Dragsholm. Store malmstager 1699 som i Fårevejle m. påsatte, støbte våben: Adeler og Lente. Døbefont, unggotisk, gotlandsk, af kalksten m. spidsbuede bægerblade (Mackeprang. D. 412). Fremragende romansk korbuekrucifiks fra slutn. af 1100t. (Beckett. DK. II. 122f. DanmBill. 51f). Desuden sengotisk, måske efterreformatorisk korbuekrucifiks. Prædikestol o. 1600, meget enkel m. korintiserende hjørnesøjler. Sengotisk degnestol m. foldeværk og årst. 1515. Præstestol, 1600t., i tårnrummet. Begge klokker, 1582 og 1591, af Mattias Bennich, Lübeck. I koret karakterfuldt portrætmaleri, 1635, af præsten Hans Christensen Vivild. I våbenhuset fragmentarisk unggotisk ligsten m. majuskelindskr. over Nicolaus Byng, fundet i skibets gulv og en tid forsv. fra kirken. Smst. ligsten over præsten Chr. Dahl, † 1766, og nogle små, kvadratiske gravfliser fra 1600t. samt mindetavle over soldater fra sognet, faldet v. Isted 1850. S.f. koret er opstillet en romansk grav af kampesten, fundet 1909. I tårnets s.mur er indsat en granitsten m. to indristede hjulkors, antagelig fra bronzealderen. – På kgd. er begr. lokalhistorikeren Lars Andersen, † 1935 (AarbHolbæk. 1936. 212–13).

Roskildebispens jordebog (o. 1370) nævner 3 hovedgde. i Asnæs sogn: Åstofte med 1 bols jord, Asnæs som ikke havde rebdraget jord og Høve med 1 1/2 bols jord. Hovedgden i Åstofte tilhørte 1580 Theus og Christoffer Rosengaard.

Den ovenn. hovedgård i Asnæs har måske ligget v.f. kirken, hvor der 1904 ved Nationalmuseets udgravninger fremdroges de nu fredlyste fundamenter af en rektangulær bygn., ca. 8 × 11 m indvendig, af granitkvadre med murkerne af rå sten. Ved 1845 var bortsprængt større murpartier af vestre mur. I n.siden har der været en døråbning, hvis nedre del er velbevaret. Ca. 20 m s. herfor er der 1929 endvidere fundet et mindre, kvadratisk fundament (indvendig 6 × 6 m) med en døråbning mod ø.

Skove: Ud mod Sejerøbugten ligger den lille Høve skov (38 ha), hvoraf den mellemste del ved overenskomst med statens fæstere 1844 blev henlagt under skovvæsenet. 1851 blev arealet ved statens fæstegods overgang til selvejendom atter udvidet. Terrænet er i den østl. del fladt (hævet havbund), men stiger i vestl. og sydl. retning fra 5 til 42 m. De lavere partiers jordbund består af magert sand, men de højere dele er meget bedre, ofte lerede. Mod v. indeholder skoven overvejende bøg, den østl. halvdel derimod mest nåletræ og birk. Høve skov hører under Odsherred statsskovdistrikt.

Fredede oldtidsminder: En langdysse – den 60 m lange Kæmpegrav – en hellekiste og 22 høje, hvoribl. de anselige Maglehøj, Barnehøj, Rishøj ved Tolsager og den højtliggende Esterhøj ved Høve (med genforeningsmonument); dernæst de 5 nærliggende Dutterhøje, som sa. m. de fleste af de andre, i det foregående nævnte mindesmærker ligger på ryggen af den store s. 565 bakkebue, der fortsætter ind i Fårevejle so. og slutter i Vejrhøj. – Sløjfet el. ødelagt: 2 jættestuer og 99 høje, hvoraf flere har givet ganske gode fund fra ældre el. yngre bronzealder. – På den til so. hørende del af Lammefjorden er ved skalgravning fundet en smukt ornamenteret hjortetaksøkse fra ældre stenalder. En større køkkenmødding, undersøgt af Nationalmuseet, ligger ved den tidl. Vejlekro; den stammer fra et sent stadium af ertebøllekulturen. Et par mindre køkkenmøddinger ligger ved Søholm. Fra Vindmosen ved Tolsager stammer et offerfund, bestående af 6 sværd fra ældre bronzealder. Også fra yngre bronzealder kendes et par offerfund: Et hængekar og en halsring fra en mose ved A. og 2 snoede halsringe og et armbånd fra en mose v.f. Høve. I kirkemuren sidder en sten med 2 solkors, og i Tolsager er opstillet en anden sten med solkors. – En del af oldsagerne fra sognet er anbragt i et lille museum i Høve.

I so. har været en hellig kilde, Skt. Pouls el. snarere Skt. Johannes kilde (Schmidt. DH. 118).

I Høve holdtes herredsting til slutn. af 1700t.

Genforeningsstenen på Esterhøj, rejst 10/7 1920, er landets næststørste. Udsmykningen og indskriften er udført af Troels Trier (Odsherred. 1930. 27–29; 1932. 34–38. Johs. Vejlager. Genforeningsmindesmærkernes historie. 1939. 104–10).

På Esterhøjgårds mark er i et af billedhuggeren Arne Meyer udsmykket gravkammer bisat filmmanden og kunstsamleren Ole Olsen, † 1943, og hustru.

Litt.: Lars Andersen. Asnæs Sogn. 1893.