(B. kom.) omgives af Smålandshavet, Lollands Sønder hrd. (Stokkemarke og dele af Vesterborg so.), samt Vesterborg og Horslunde so. Til so. hører to enklaver i Vesterborg so., der igen har een enklave i Birket. Mens den vestl. og sydl. del af so. tilhører den typiske, lollandske moræneflade, sv.f. Birket dog noget lavtliggende og moserig (Uglemose), så brydes ensformigheden ø.f. Birket kirkeby af et for Lolland usædvanligt kuperet terræn, idet den ret højtliggende moræneflade s. 791 (Bavnehøj 30 m) er sønderskåret af talrige moseagtige og delvis afløbsløse gruber med stejle sider. De største blandt disse er Lyngmose, Kirkelung, Møllelung og Ravnsby mose, og de må sandsynligvis opfattes som mærker efter store bortsmeltede dødisklumper. Ved Smålandshavet ligger den 18 m høje Ravnsby bakke, fra hvis skrænttoppe der er en storslået udsigt over det nære hav og øerne deri. Mens de jævne flader fortrinsvis har god, leret bund, så er de højere partier ø.f. Birket rige på grusgrave, der angiver egnens sandede underlag. Af skove ligger mod s. Søvængerne, Lindet skov (med Bønderskov), mod n. den udstrakte Torrig skov samt (ved Kragenæs) Klinkeskov, der ligesom Ravnsby bakke er et meget besøgt udflugtsterræn. I so. ender jernbanen Nakskov-Kragenæs (Egholm trinbræt, Torrig og Kragenæs stat.). Endv. går landevejen Nakskov-Birket-Bandholm gennem sognet.
Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.
Areal i alt 1950: 2563 ha. Befolkning 7/11 1950: 1430 indb. fordelt på 423 husstande. (1801: 876, 1850: 1161, 1901: 1245, 1930: 1498). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 830 levede af landbrug m.v., 283 af håndværk og industri, 83 af handel og omsætning, 83 af transportvirksomhed, 26 af administration og liberale erhverv og 119 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 6 ikke havde givet oplysning om erhverv.
Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.
I sognet Birket kirke (ved Lindet) m. præstegd. og byerne: Birket (*1418 Birckett; u. 1798) m. centralskole (opf. 1954, arkt. C. V. Christensen) m. sognebibl. (opret. 1937, 1800 bd.), forsamlingshus (opf. 1890), alderdomshjem (opf. 1935, arkt. Aksel Jørgensen) m. kom.kontor, sportsanlæg, andelsmejeri, andelselektricitetsværk, vandværk (anl. 1937), kølehus (anl. 1949), og telf.central; s. 792 Magletving (*1418 Magle Tuinge, o. 1525 Mageltwing; u. 1790), største delen i Vesterborg so.; Store Lindet (1462 Lyndeth, 1515 Store Lindit; u. 1790) m. forskole; Lille Lindet (o. 1525 Lilde Lindett; u. 1790); Hejringe (o. 1560 Heringe, Hering; u. 1797); Hjelmholt (o. 1525 Hielmholt; u. 1790); Torrig (1447 Thorwigh; u. 1797) m. jernbanestat., post- og telegrafeksp.; Kragenæs (o. 1560 Kragenees; u. 1798) m. hotel, vandværk (anl. 1950), savværk, jernbanestat., post- og telegrafeksp., toldsted og havn (anl. 1879; 3,3 m dybden) m. færgefart til Fejø; Ravnsby (o. 1510 Raffwensby; u. 1799). – Saml. af gde og hse: Krangerne; Hejringe Huse; Stålmose Huse; Magletving Holme, en del i Vesterborg so.; Bregneholt Huse; Søvængerne; Uglemose; Lindet, ny bebyggelse med B. kirke. – Gårde: Slettemark (12,1 tdr. hartk., 52 ha; ejdsk. 202, grv. 110); Nygd.; Ernstminde; Dalbygd.; Egelund; Fuglsang; Koldinggd. (1571 Koldinge); Kalvehavegd.; Ø.- og V. Kongsted.
J. Tyge Møller lektor, dr. phil.
B. so., der udgør een sognekom. og eet pastorat (under Lollands Sønder hrd.), har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Branderslev so. So. udgør 2. udskrivningskr., 280. lægd og har sessionssted i Nakskov.
Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.
Den gulkalkede teglhængte kirke ligger i bakket terræn. På kgd., der omgives af et gl. kampestensdige m. randbevoksning af høje træer, står en klokkestabel af træ på toppen af en kæmpehøj, mens en anden kæmpehøj i ny tid er inddraget efter kgd.s udv. mod ø. Kirken er i sit anlæg en gotisk bygn. fra o. 1350; heraf står kun koret, omfattende eet fag m. tresidet korslutning under valmtag. I sengotisk tid er største delen af langhuset nedrevet, og et nyt skib, bredere end koret, blev opf.; samtidig byggedes et våbenhus mod s. I det opr. kor var der to tætstillede vinduer i ø.muren, nu tilmurede, og en ligeledes tilmuret præstedør mod s. Fra første færd var kirken bestemt til at overhvælves, men de nuv. gotiske hvælv er først opf. i sengotisk tid. Fra sa. tid stammer også en muret køreport m. tilhørende ganglåge i digets nordl. flanke. Korets tag er delvis belagt m. »munk og nonne«. I korhvælvet har J. Kornerup 1900 afdækket og 1904 istandsat en serie kalkmalerier (bl.a. Getsemane have) fra sengotisk tid. – Altertavlen er et maleri fra o. 1800, tilskrevet J. G. Wahl. En skabaltertavle fra o. 1525 er nu på Nationalmuseet, hvortil også er indsendt en armstol af den sjældne »kurultype« fra beg. af 1600t. Den mangekantede døbefont af gotlandsk kalk er fra o. 1350 og har på kummens sider udhugget en række fantasidyr i fladt relief. Prædikestolen, vistnok opr. af »lektorietype«, er i sidste halvdel af 1700t. omdannet og sammenflikket af uensartede bestanddele. – Klokkestabelen n.f. kirken, den bedst bev. af de lollandske stabeler og rimeligvis den ældste, er bygget o. 1350 af svært egetømmer m. stregnummerering, til dels m. bomærkeagtig form. I stabelen hænger to klokker, 1) fra 1636 (Jørgen Wulf) og 2) fra 1732 (M. C. Troschell). – I koret findes tre ligsten fra 1600t.
Jan Steenberg dr. phil.
Litt.: DanmKirk. VIII. Maribo a. 634–49.
Ravnsborg (1342 Rafnsburgh, 1359 Ravensborch) er formentlig opf. af den holstenske greve Johan den Milde († 1359), og anlæggets påbegyndelse, der i årbøgerne dateres forsk. (1331 el. 1335) står vistnok i forb. m. en loll. opstand mod holstenervældet. Af holstenske høvedsmænd på borgen kendes Krege Brucdorp (Brockdorff) og Otto Breide. 1347 blev R. af Johan kaldet Hvid overdraget til Niels Hane på Vald. Atterdags vegne. Sen. havde Henneke Hummersbüttel († senest 1359) og hans sønner hr. Johan (Henneke) († tidligst 1388) og væbn. Hartvig Hummersbüttel R. og det halve Lolland i pant. Sønnerne kvitterede 1359 kongen for pantesummen (3779 1/2 lødig mark sølv), men beholdt slottet som len. Hartvig Hummersbüttel nævnes hertil endnu 1366 og 1368 og hr. Johan Hummersbüttel 1372. 1376–81 nævnes Deghener (Degenhard) Buggenhagen som høvedsmand på R. I beg. af 1376 havde den sv. konge Albrecht af Mecklenburg, der gjorde krav på Danmark efter Vald. Atterdags død og kaldte sig »de Danskers og Venders konge« pantsat bl.a. R. og hele Lolland til greverne Henrik, Claus og Adolf af Holsten, men dette fik naturligvis ingen betydning. Sen. blev R. pantsat til Henrik Meinstorf, fra hvem kong Oluf indløste den 1387 for 3250 mark lybsk. Af de flg. lensmænd på R. kendes Lyder Kabel († 1389), der nævnes hertil 1388, hr. Anders Jakobsen Lunge († 1429) (1407? Eline Gøyes Jordebog. 309) 1419 og 1423, hr. Lyder Kabel, hr. Morten Jensen Gyrstinge († senest 1447) 1437–46, hr. Anders Ebbesen (Galt) s. 793 († senest 1466) 1457, hr. Jep Jensen Ravensberg († o. 1480), som antages at have taget slægtsnavn af slottet, 1459–80, hr. Johan Fikkesen († tidligst 1501) 1481–94, Vincents Iversen (Dyre) 1497–98, hr. Markvard Rønnow († 1506) 1503, Bjørn Andersen (Bjørn) 1505–07. I hvert fald fra 1504 var R. et hovedlen, omfattende Lollands Sønder og Nørre hrd. 1510–23 hørte disse under Engelborg (se s. 761), men fra 1523 var R. på ny hovedlen, indtil de to hrd. 1594 blev lagt under Halstedkloster (se s. 782) som hovedlen. Hr. Johan Oxe († 1534) var lensmand på R. 1523–34. 1535 var borgen i lybækkernes besiddelse, men blev derpå overdraget Johan Oxes enke, Mette Mogensdatter Gøye († 1536), der fulgtes af sønnen, den sen. rigshofm. Peder Oxe († 1575), som havde lenet til 1558 og igen 1571–75. 1558–59 var Claus Huitfeldt († 1590) lensmand, 1559–71 Erik Rud († 1577), 1575–78 Morten Venstermand († 1610), 1578–81 Gregers Truidsen Ulfstand († 1582), 1581–88 Steen Brahe († 1620). 1588 blev R. len tillagt dronn. Sophie som livgeding. Lensmænd var 1588–93 Christoffer Rosengaard († 1593) og 1593–94 Frederik Hobe († 1597). Derpå blev R. med de to hrdr. lagt under Halstedkloster.
Jens Holmgaard arkivar, cand. mag.
Litt.: C. C. Haugner. Lolland. III. 1922. 255–64. Svend Jørgensen. Lolland-Falsters Herregde i Fortid og Nutid. 1938. 108–11.
Ravnsborg voldsted ligger i strandkanten ud til Smålandshavet. Opr. har det været helt omflydt af vand. Nu er der imidlertid lave enge mod n., v. og s. Hvor nu landsbyen Ravnsby ligger, et par hundrede m v.f. det egl. voldsted, lå tidl. borgens ladegård på en halvø, der fra n. strakte sig ned i den daværende fjord. V.f. ladegården fandtes en vandmølle, hvis udtørrede mølledam bærer navnet Møllelung (Mølle-lyngen).
Selve voldstedet består af en naturlig rhombeformet lerbanke, der rejser sig ca. 18 m over havoverfladen, og som har sin største udstrækning i n.-s. (ca. 160 m) og sin største bredde mod n. (ca. 110 m). Banken omgives mod n. og v. af en 4–7 m bred grav med en udenforliggende ring-vold. Mod s. udvider voldgraven sig til et ca. 30 m bredt bassin, der omsluttes af ringvolden og ved en udløber af denne til dels skilles fra havet mod ø. Voldgraven og sydbassinet s. 794 har oprindelig været vandfyldt, men er nu tørlagt. Mul. har bassinet i sin tid dannet en havn for borgen. Mod ø. rejser borgbanken sig lige op af havet. Lidt s.f. voldstedet ligger i engene en højning, der tidl. kaldtes Ravnsborg Vedkast el. Vedhaven og som også engang har været en ø. Her skal endnu 1744 have ligget en »skanse«.
Ved arkæologiske undersøgelser på borgbankens topflade er fremdraget ikke ubetydelige bygningsrester. Borgen har bestået af tre gårde i umiddelbar forlængelse af hverandre, en nordl., en sydl., der var den mindste, og den midterste, der var den største. Gårdene har været omgivet dels af en ringmur af mursten, dels formodentlig af palisadehegn. Adgangsvejen var i bankens nordvestl. hjørne. Ad en stærkt skrånende vej kom man opr. ad en i et fremspring i den vestl. ringmur anbragt borgport, der var flankeret af et umiddelbart ø.f. beliggende porttårn, ind i den midterste gård. Allr. i middelalderen er denne port imidlertid blevet tilmuret, og i den ndr. gårds v.mur blev der i stedet brudt en portgennemkørsel. Endnu viser stenbrolægning vejens forløb gennem den ndr. gård og videre ind i den midterste.
Ndr. gård har mod v., n., til dels ø. været omgivet af ringmur, mellemste gård har mod v. og s. haft ringmur, medens sdr. gård har kun haft et kort stykke ringmur mod v. De øvrige begrænsninger af gården har formodentlig været af træ.
I den ndr. gård var der langs n.muren en række syldsten, der må formodes at have båret en trævægtergang langs murens krone. Der er endv. i v.- og ø.muren ansatser til en aldrig opf. bygning parallelt m. n.muren. Derimod er der på dette sted truffet syldsten til et par bindingsværksbygninger, den ene m. ildsted. I det nordvestl. hjørne har der stået et kvadratisk hjørnetårn, der sen. er erstattet med et andet, lidt større.
Borgbankens højeste plateau ligger i den midterste gårds nv.hjørne. Der er på dette sted fundet enkelte spor af fundamentet til borgens hovedtårn. Om det nogen sinde er blevet fuldført, kan ikke afgøres. I øvrigt har de betydeligste bygninger ligget i denne gård, mod v. langs ringmuren et langt grundmuret hus, der efter enkeltfund at dømme har haft stavværksprydede vinduer, og mod ø. langs bankens ø.rand forsk. huse, der i tid har afløst hverandre og som må have tjent til økonomibygninger. Der er her fundet skorstensfundament og rester af to bageovne. I gårdens sv.hjørne stod et tårn og langs s.muren syldsten til trævægtergang.
Der spores flere byggeafsnit i borgen. Ældst er formodentlig ndr. gårds to m svære ringmur. De øvr. ringmure er mindre kraftige.
Efter at borgen havde mistet sin militære betydning og nedbrydningen var begyndt, blev der dog stadig bygget på banken. Der er således fundet spor af et bindingsværkshus opf. efter borgens nedbrydning, og endnu på Resens tegning fra 1670erne ses et hus på banken. Også på terrænet uden for borgen er fundet rester af bygninger af munkesten, som sandsynligvis stammer fra borgruinen.
Udgravningen af Ravnsborg, der er bekostet af Fr. greve Krag-Juel-Vind-Frijs, Halstedkloster († 1926) påbegyndtes 1913 under ledelse af Nationalmuseet (C. M. Smidt). En række enkeltfund omfattende bl.a. pilespidser, armbrøstbolte, sporer og husgeråd samt en forgyldt kobberfingerring med Kristushoved findes nu i Nationalmus.
Da de fremgravede ruiner viste sig dårligt at kunne modstå vejrliget, er der på Nationalmuseets foranledning 1954–55 foretaget en regulering og delvis tildækning af murværket.
Hans Stiesdal museumsinspektør, cand. mag.
Litt.: Haderup i Følgeblade til Nakskov Avis 1876. Nr. 16–17. C. M. Smidt i AarbLollF. 1916. 84–101. Sa. i NationalmusA. 1929. 15–30.
1571 nævnes i B. so. Gleppingsgd. og Tredingsgd., 1572 og 1664 Kallemosse gd., 1682 Schoulengegd. og Sterregd.
I et dokument fra 1205 omtales Osterburgh, der vistnok er identisk m. det sen. Ravnsborg.
Chr. Lisse ordbogsredaktør, amanuensis, cand. mag.
Skove: N. i sognet langs kysten på en strækning af ca. 2 km ligger Torrig skov (231 ha) m. mosepartierne Keldemose og Donsemose og engene Koeng og Vigeng. Skovens østligste hjørne kaldes Skytteskov. Ikke langt herfra ved færgestedet til Fejø Klinkeskov (12 ha), endv. sydligere Ravnsby Hestehave (29 ha) og helt mod s. ved sognegrænsen Søvænge (29 ha). Alle disse skove er Halstedklosters, hvorimod Lindet skov (31 ha) (med Bønderskov) hører til Pederstrup skovdistrikt.
Peter Kjøller ekspeditionssekretær, forstkandidat
Fredede oldtidsminder: I Klinkeskov et noget ødelagt dyssekammer; på Ravnsby mark den store, smukke og velbev. jættestue Glentehøj. Af høje er der 59 bevaret; af disse ligger 24, deribl. s. 795 en anselig langhøj og den store, delvis nedstyrtede Charlottehøj i Torrig skov, 25 småhøje ligger i en lille skov på Torrig mark og 10 høje, hvoraf flere er ret anselige, på Birket mark; bl. disse sidste er den store Bavnehøj, Lollands højeste punkt. – Sløjfet: 3 langdysser (i Torrig skov), 2 ubest. stengrave og 51 høje, der hovedsagelig lå omkr. Birket og Ravnsby; i en af disse sidste høje, der udgravedes for Stiftsmuseet i Maribo 1894, fandtes en ret rig kvindegrav fra ældre bronzealder m. dolk, bælteplade, rør til snoreskørt m.m. – Ved L. Lindet er fundet 5 stykker sammenkædet ringguld fra germansk jernalder. I Uglemosen er fundet 3 mærkelige træhjelme; i en af dem sad en benpil.
Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.
Litt.: Th. Mathiassen i AarbLollF. 1952. 75–82.
Befrielsessten i Birket rejst 1946.
Litt.: Henrik Pedersen. Degneforhold og Degne i Birket, AarbLollF. 1923. 102–05.