Dalum sogn

(D. kom.) omgives af Åsum hrd. (Fraugde og Højby so.), Stenløse og Sanderum so. samt Odense kbst. og en enklave af Fraugde so. (Kallerup). Bortset fra et enkelt kuperet strøg s.f. Hjallese, hvor højeste punkt er 45,3 m, er terrænet ø.f. Odense å karakteristisk ved sin fladhed og den frugtbare, lerede morænebund, hvor landbrugsarealerne mere og mere fortrænges af forstadsbebyggelsen til Odense el. af forsøgs- og frøarealer. V.f. Odense å, hvis anselige smeltevandsdal gennemskærer so., ligger et mere kuplet bakkeland. Enkelte mindre skove. Gennem so. går jernbanen Odense-Svendborg (Fruens Bøge og Hjallese stat.), hovedvej 9 ml. Odense og Svendborg, to landeveje til Fåborg og en til Assens. Jernbanen Odense-Fåborg nedlagdes 1954.

Areal i alt 1950: 1167 ha. Befolkning 7/11 1950: 7464 indb. fordelt på 2222 husstande (1801: 309, 1850: 567, 1901: 1567, 1930: 5317). Hele so. er bymæssig bebyggelse, forstad til Odense. Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 403 levede af landbrug m.v., 4034 af håndværk og industri, 1121 af handel og omsætning, 354 af transportvirksomhed, 632 af administration og liberale erhverv og 803 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 117 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Dalum (1267 Dalum) m. kirke, præstegd., centralskole (opf. 1912, udv. 1922, 6 klasselokaler, 4 særlokaler, børnebibl.), Tingløkkeskolen (opf. 1952–55, arkt. O. Jensen og W. Mejrup, opførelsessum 4 mill. kr., 19 klasselokaler, 8 speciallokaler, lægeværelse, børnebibl.), D. skole (opf. 1900, 3 klasselokaler) m. folkebibl. (opret. 1909, 6300 bd.), ved skolevæsenet er ansat 2 skoleinsp., s. 204 2 viceinsp., 7 overlærere, 13 lærere, 10 lærerinder og 3 timelærerinder, 1955 1155 elever; rådhus (Dalumvej, opf. 1940, m. kæmner- og socialkontor, rådsal, udvalgsværelser og teknisk forvaltning, i kælderen off. badeanstalt), Ungdommens Hus, stadion (anl. 1933), apotek (opf. 1939), filialer af Landbosparekassen for Fyn, Fyns Stifts Sparekasse og Fyens Disconto Kasse, telefoncentral. I so. findes endv. flg. industri- og erhvervsvirksomheder: Odense ny Margarinefabr., Dansk Most- og Tørringsindustri, blondefabr., farveri, Odense Vatfabr. (25 arb.), Wiggers Trækunst, maskinsnedkerier, cementvarefabr. (30 arb.), A/S H. Rasmussen & Co. Jernstøberier (radiatorer, centralvarmekedler, 150 arb.), F. E. Nielsen (sidevogne, landbrugsmaskiner, 35 arb.), fabr. for rustfri stålvarer og for armaturmetal, og Odense Ny Maskinfabr., Dalum Papirfabrik, A/S (opret. 1874, udv. 1948 og 1950, sammensluttet 1889 m. 7 andre papirfabrikker i A/S De forenede Papirfabrikker, 600 arb. og funktionærer, 25.000 t papir årl., især træfri og finere træholdige tryk- og skrivepapirer, kraftstation, vandturbine, laboratorium, værksteder, 26,7 ha, ejer arb.- og funktionærboliger nær fabrikken). D. Landbrugsskole, se ndf.; talrige gartnerier; D. Kloster (Kristiansdal); se ndf. Fruens Bøge m. cementvarefabr., jernbanestat., posthus og telegrafstat.; Hjallese (*1186 Hielløse; u. 1781, omsk. 1796) m. forskole (2 klasselokaler, gl. rytterskole), missionshus, forsamlingshus, kom. alderdomshjem (i tidl. redningshjem »Stormly«s bygn., opret. 1919, udv. 1936 og 1955, 46 pl.), Mariahjemmet, (afd. af »Børnenes Pleje«, m. plads til 28 spædbørn og 10 fødende kvinder), gasværk (opf. 1914, udv. 1940 og 1953), andelselekuricitetsværk (opf. 1911 supplerende strøm købes af I/S Fynsværket), vandværk (opf. 1934, udv. 1943 og 1949), jernbanestat., posthus og telegrafstat., politistat. – Saml. af gde og hse: Hjallese Hestehave; Hjallese Torp; Sejerskov Huse; Hegningen; Profithuse; Prøjsen; Grisehuse (delvis Sanderum so.). – Gårde: Hovedgd. Dalumgd. (34,6 tdr. hartk., 145 ha, hvoraf 13 skov; ejdk. 990, grv. 852; 1949 frastykket 23,6 ha); Rikkesminde (18 tdr. hartk., 83 ha; ejdsk. 704,; en del af jorden i D. so. udstykket og bebygget; Hjallese Torpgd.. – Den Fynske Landsby, ved Sejerskov, opf. af og ejes af Odense kom. (se s. 62), kro.

D. so., der udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Pårup so., dog under 33. skattekr. (Kerteminde) og under amtets 7. folketingsvalgkr. So. udgør 3. udskrivningskr., 149. lægd og har sessionssted i Odense og hører sa. m. Odense kbst. m.m. under 61. civilforsvarsområde, hvis leder er politimesteren i 27. politikr.

Kirken var opr. knyttet til det benediktinernonnekloster, der o. 1200 flyttedes fra Nonnebakken i Odense hertil. Mens klostret (se ndf.) næsten helt er forsv., er den store teglstenskirke, der engang var anlæggets n.fløj, ganske velbev. Den var korsformet, opf. i 2 tempi kort efter hinanden og stod opr. uden tårn. Ved sen. ændringer i midten af 1600t. mistede kirken både største delen af sit kor og den sdr. korsarm, som dog ved rest. 1929 blev rekonstrueret. Ældst er det anselige korparti, hvoraf der er bev. store partier, nemlig korsskæringen, ndr. korsarm og den vestl. del af korets sidemure; desuden hører den østl. del af skibets sidemure til denne periode. Sandsynligvis havde koret en større udstrækning mod ø., hvor det formentlig har haft halvrund apsis; dog har de gravninger, der i ny tid er foretaget i terrænet ø.f. nuv. kormur, ikke bragt sikre resultater. Trods disse kraftige beskæringer af den ældste kirke er de bev. rester i besiddelse af en stor skønhed, og navnlig den ndr. korsarm rummer et interiør, der i sin opbygning og finhed er sjældent i vor senromanske arkitektur. Denne korsarm åbner sig ind mod korsskæringen med en dobbeltarkade, båret af en fintprofileret pille m. forsænkede søjlestave af den type, der kendes fra Vor Frue kirke i Odense, s. 205 og som m. sikkerhed daterer kirken til første fjerdedel af 1200t.; den har i overensstemmelse m. sin plan 2 fag hvælvinger m. ejendommeligt formede, profilerede ribber. I det østl. hvælv er m. majuskler malet en samtidig bygmesterindskr.: hoc opus kanutus fecit (Knud gjorde dette værk). I korsarmens ø.væg fremdroges 1929 en halvrund alterniche m. kløverbladformet vindue. Sdr. korsarm har haft sa. opbygn. Midtpillen var delvis bev., og på grundlag af sikre fundamentspor er den nu genrejst. I det ydre hviler ø.partiets mure på en letprofileret granitsokkel; murene er opbygget m. hjørne- og midtlisener, ml. hvilke de høje, smalle, rundbuede vinduer er anbragt. En samtidig dør i ndr. korsarms v.mur er den eneste bev. indgang til denne ældste del af kirken. I det indre synes væggene opr. at have stået i blank mur m. teglstenens naturlige farve, mens hvælv og arkader har været kalkede. – Kort efter fuldførelsen af ø.partiet blev skibet opf.; det var bygget m. den opgave for øje her at indrette et helt isoleret opholdssted for nonnerne. Efter tydelige spor – bl.a. n.sidens 2 rækker lave vinduer – var skibet på en el. anden måde delt i to stokv.; måske var der her en regulær overkirke i pulpiturhøjde for nonnerne og under den en lav, kryptlignende kirke for lægfolk; el. også var der langs sidemurene og ø.muren opført lange gallerier, hvorfra nonnerne har kunnet overvære gudstjenesten. Triumfmuren ml. skib og kor har af den grund fået sin endelige og ejendommelige form i anden byggeperiode. Fra underkirken har der været en lav arkade ind mod korsskæringen. Fra overkirken – el. det hypotetiske nonnegalleri – var der hele fem rundbuede åbninger, hvorfra nonnerne kunne se ned i koret. Der er tydelige spor af disse åbninger, de yderste mod n. og s. ret lave, den midterste høj og ret bred. – Skibet var utvivlsomt bestemt til at bære hvælvinger, og de omtalte åbninger har da fulgt skjoldbuens kurve. Hvorledes adgangen til nonnernes opholdssted opr. har været, kan ikke mere ses. Lægfolket havde adgang fra en endnu bev., spidsbuet dør i v.gavlen. Denne gavl afsluttes foroven af et unggotisk blændgalleri m. slanke søjlestave under kløverbladsbuer; derover kamtakket gavl. – I den sen. middelalder – formentlig o. 1500 – blev dette anlæg delvis ændret. Nye stjerneformede hvælv indbyggedes i skibet, nonnepulpiturerne (el. overkirken) forsvandt, og nonnerne må antagelig fra nu af være henvist til et galleri ved v.væggen; den femdelte korbue erstattedes af en stor, spidsbuet arkade. Desuden byggedes et tårn foran s. 206 v.gavlen, skævt i forhold til kirkens hovedakse. S.f. tårnet – og i forbandt dermed – findes endnu en rest af klosterets sengotiske v.fløj. På ydersiden af skibets sdr. sidemur ses desuden hvælvingsspor af klostergårdens nordre korsgang. Tårnet har mod v. en opr. dør, som dog kun kan være benyttet af klosterfolket; for lægfolket åbnedes en ny indgang ved skibets nv.hjørne. – En kalkmalet dekoration fra o. 1500 er fremdraget i skibet, hvis stjernehvælv har fået kantornamenter langs ribberne; i ø.faget ses desuden de 4 evangelistsymboler. Fra 1600t. har man beretninger om i alt 30 malede våbenskjolde, hvoraf enkelte genopdagedes ved rest. 1929 (atter overhvidtet). I 1600t. blev som omtalt koret forkortet, og den sdr. korsarm forsvandt. Den ndr. korsarm, der 1646 blev gravkapel for Iver Vind, lensmand på Dalum kloster, mistede formentlig ved denne lejlighed sin n.gavl og fik ny øv.gående tagryg m. tilsvarende gavle. Den store istandsættelse, der 1929 lededes af kgl. bygningsinspektør Knud Lehn Petersen, havde som hovedformål at redde det anselige korparti, væsentlig ved genopførelse af den forsv. søndre korsarm. Begge korsarme fik derefter nye gavle mod n. og s., rekonstrueret m. korgavlen i (Odense) Vor Frue kirke som forbillede. I det indre erstattedes den spidsbuede arkade ml. skib og kor m. en høj, rund korbue.

Anselig, barok altertavle, skåret o. 1650 af Anders Mortensen i Odense, m. våben for Iver Vind og Helvig Skinkel; i storstykket maleri af nadveren efter Rubens, i topstykket af Gethsemane efter Karel van Mander d. ældste. Sengotiske alterstager. Romansk granitfont, hvis kumme har romanske, malede arkader og en bladranke i sort, gult og rødt (Mackeprang. D. 42–43); sydty. dåbsfad, o. 1550. Unggotisk korbuekrucifiks fra beg. af 1300t. Prædikestol i barok, skåret o. 1650 af Anders Mortensen, m. snoede hjørnesøjler og figurer af Kristus og evangelisterne; samtidig himmel og opgang. To stolestadegavle fra o. 1580 m. Friis- og Brockenhuusvåben og to fra 1585 m. Oluf Bagers navn og bomærke, vistnok fra Odense Gråbrødre kirke. – Ndr. korsarm erhvervedes if. en indskr.tavle 1646 af Iver Vind († 1658) til gravkapel og adskiltes fra kirken ved en mur m. en rundbuet arkade, hvori sad et dygtigt skåret trægitter af Anders Mortensen, m. relieffer af dødens høst og dommedag. 1926 inddroges kapellet i kirken; de her stående kister er nedsat på kgd. (kistepladerne i Stiftsmus.), og gitteret står nu i sdr. korsarm. Epitafier: 1) stort, barokt sandstensepitaf m. anevåben af alabast over Iver Vind til Nørholm, † 1658, og hustru Helvig Skinkel, på ndr. korsarms n.væg; 2) 1651, kalkstenstavle over sgpr. Poul Olsen og hustru Elisabeth Hansdatter; 3) 1696, kalkstenstavle over sgpr. Jens Pedersen og hustru Maren Larsdatter; 4) kalkstenstavle i udsk. træramme over sgpr. i Sanderum Jacob Hiort, † 1711, og hans tre hustruer; 5) kalkstenstavle over sgpr. Markus Monrad, † 1716, m. hustru Magdalene Skytte, † 1737, sgpr. Claus Borgen, † 1750, m. hustru Anna Margrethe Monrad. Gravsten: 1) romansk, af granit, m. to korsstave. 2) prior og præst i Dalum Ulf Pedersen, † 1456; 3) priorisserne Alhed og Anne Friis, † 1572 og 1580 (CAJensen. Gr. nr. 709); 4) Jomfru Catharina Øllegaard von Holsten, † 1670. I Stiftsmus. gravsten over sgpr. Jens Poulsen, † 1604, og hustru Anne Albertsdatter, † 1606 (CAJensen. Gr. nr. 738).

Litt.: Lorenzen. Kl. X. 194–211. FynskeAarb. 1944. 180–82; 223–30; 482–84.

På kgd. er begr. rigsråd Iver Vind, † 1658 (flyttet fra kirken), 1801 godsejer Chr. Benzon til Kristiansdal, 1864 oberst Th. C. Faaborg, faldet 20/6 (mindesten), højskolemanden Christen Kold, † 1870, landbrugsskoleforst. Jørgen Petersen, † 1908, forsøgsleder Niels Beck, † 1934.

Dalum kloster er opstået o. 1200 ved udflytning af det nonnekloster, som hidtil havde ligget på borgbanken (»Nonnebakken«) s.f. Odense (se s. 107). Klosteret var viet Vor Frue (1464 Jomfru Marie) og tilhørte benediktinerordenen. Dets officielle navn var 1365 monasterium sanctimonialium ordinis Skt. Benedicti. I spidsen for konventet, der 1379 bestod af 10 nonner (normen for et benediktinerkloster var 12), stod en priorissse, medens en prior varetog dets administration og i hvert fald til tider virkede som præst. Af priorisser kendes: Gewardis 1365, Gertrud 1431, Dorothea 1514, Alhed Friis († 1572) og hendes søster Anna Friis († 1580). Af priorer nævnes: Jens, der 1267 på kardinal Guidos foranledning blev bandlyst tillige m. kongen og enkedronningen m.fl., Johannes 1272, Anders 1279, Peder Nielsen 1303, Peder Dam 1326–27, Andreas 1348, Niels 1366–85, Amund 1393, Hans Henniksen Rinkeby 1415–39, Ulf Pedersen 1443–53, Amund Jensen 1457–61, Claus Andersen Ulfeldt 1466–94. Derpå nævnes som klosterets forstander (1499 provisor) 1495–1502 Anders Ebbesen Ulfeldt, hvem kong Hans fratog embedet og gav det til Odense-bispen Jens Andersen Beldenak († 1537), der havde det til 1518. Om klosterets ejendomme findes kun spredte oplysninger s. 207 fra den ældre tid, medens det af en bevaret jordebog fra 1533 ses, at det da ejede gods over hele Fyn, på Langeland, Ærø og Lolland. Om sine besiddelser havde klosteret i middelalderen mange stridigheder, navnlig med fynske adelsmænd, men også med andre, fx. provsten i Eutin, som pave Bonifacius 1295 befalede at tilbagegive D. kloster det gods, han havde berøvet det, eller som var pantsat til ham. Ved midten af 1300t. forsøgte prioren i D. at blande sig i Odense-bispevalget, men måtte 1348 give afkald på ret hertil. Også på andre måder var klosterets forhold noget urolige. 1378 var nonnerne genstand for et voldeligt overfald af Henrik Speck, en tildragelse som har medvirket til den opfattelse, at der herskede et usædeligt liv i klosteret. Yderligere næring har det givet denne mening, at to nonner 1487 fik pavens tilladelse til at træde over i et andet Benediktiner-kloster »p.gr.af uordentlig levned såvel hos abbedissen som hos de andre søstre – –.« 1534, under grevefejden, var klosteret atter genstand for overfald, denne gang af Odense-skrædderen Henrik Skræp. Ved reformationen blev det inddraget under kronen og var et kgl. len til 1662, men nonnerne fik lov at blive boende. 1580 døde den sidste. Allr. før reformationen havde D. kloster dog fået karakter af kgl. len, som 1518–23 indehavdes af Johan Walkendorff. 1523 pantsatte Chr. II det for 1000 mk. til Albert v. Gock, men allr. s.å. fik Johan Walkendorff det tilbage og havde det til 1529, da det blev overdraget for livstid til sen. kansler Johan Friis til Hesselager († 1570), som 1548 fik fri birkeret på klosterets gods. Flg. var lensmænd: Jakob Ulfeldt († 1593) 1571–79, Absalon Gøye († 1602) 1579–1602, hans enke Else Hansdatter Lindenov († tidligst 1604) 1602, Axel Brahe († 1616) 1602–16, hans enke Kirsten Eriksdatter Hardenberg († 1639) 1616–17, Holger Rosenkrantz »den lærde« († 1642) 1617–20, Ellen Marsvin († 1649) 1620–28 og 1629–39, Frantz Rantzau († 1632) 1628–29, grev Valdemar Christian († 1656) 1639–42, Arent von der Kuhla († 1658) 1642–45, Iver Vind († 1658) 1645–58, hans enke Helvig Nielsdatter Skinkel († 1677) 1658–59 og Axel Urup († 1671) 1659–62. – På D. hos Ellen Marsvin blev Eleonora Christine og Chr. IV.s øvr. børn m. Kirsten Munk opdraget. Kongen kom her ofte. Under krigen havde han 1627 sit hovedkvarter her. 1659 pantsatte Fr. III D. til møntskriver, sen. admiralitetsråd og landsdommer Jens Lassen († 1706), der 1662 som en af kronens største kreditorer fik skøde på D. gd. (ca. 38 tdr. hartk. hovedgdstakst) m. tilliggende bøndergods (ca. 2103 tdr. hartk.) og andet gods (ca. 294 tdr. hartk.) samt birkeret til D. birk. 1680 blev han for bedragerier mod kronen af en nedsat revisionskommission dømt til at tilbagebetale 163.028 rdl., og 1681 blev der gjort udlæg i hans fynske gods. 1682 blev »D. klosters hovedgd., herefter kaldet Kristiansdal« m. birkeret, 200 tdr. hartk. bøndergods, samt jus patronatus til Dalum og Sanderum kirker 61 tdr. hartk. for 19.326 rdl. af kongen tilskødet gehejme- og kancelliråd Diderik Schult til Finstrup (nu Holstenshus) († 1704), der 1693 fik birkeretten til K. ombyttet m. birkeret på Finstrup. 1698 måtte han opgive K.s sædegdsfrihed, da den ikke havde komplet gods. Efter hans død ejedes K. af enken, Ermegaard Sophie Gabel († 1719). Datteren Frederikke Christiane Schult († 1731) ægtede kommandørkapt., sen. viceadmiral og overkrigssekretær Chr. Carl Gabel († 1748), der 1722 i henhold til svigermoderens kontrakt af 1718 m. de kommitterede ved ryttergodsets indretning på Fyn skødede K. (hovedgdstakst ca. 91, tiender ca. 137, bøndergods og mølleskyld ca. 116 tdr. hartk.) for 30.000 rdl. da. kr. til kronen, der lagde den til ryttergodset. Ved auktionen over dette 1764 solgtes den (skøde 1765, hovedgdstakst ca. 91, bøndergods ca. 593, samt tiender af Dalum og Sanderum kirker ca. 100 tdr. hartk.) for 107.373 rdl. til oberstløjtn. Chr. Benzon († 1801). Han arvede 1775 efter farbroderen, statholder i Norge Jacob Benzon stamhuset Cathrinebjerg-Rugård, som han 1787 m. kgl. tilladelse solgte, hvorefter stamhusbåndet 1789 overførtes på K. Han efterlod denne til sin ældste søn, kammerjunker Jakob Benzon († 1842), som 1804 skødede den til broderen, kmh., major Peter Ulrik Fr. Benzon til stamhuset Tirsbæk († 1840) mod et fideikommis på 200.000 rdl. Han udvidede hovedbygn., fornyede avlsbygn., som brændte 1832, og afhændede fæstegodset. Næste besidder var sønnen kmh. Chr. Friderich Otto Benzon († 1875), som 1811 ved ægteskab m. Nielsine Jermiin var kommet i besiddelse af stamhuset Lønborggård. Da han 1855 havde udredet 100.000 rdl. til det fideikommis, hvormed dette stamhus 1813 var blevet substitueret, fik han K. som fri ejendom. Han opret. K. ladegd., den sen. Dalumgård (se ndf.). 1877 købtes Fruens Bøge af Odense kom., og 1882 købte Frederik Herman Christian de Falsen baron Zytphen-Adeler († 1908) det nu stærkt reducerede K. for 80.000 kr. 1891 solgte han hovedbygn. m. 12 ha til enkefru Christine Rump, f. Lange († 1902), hvis arvinger 1906 solgte den til den katolske Skt. Hedevigsorden, der her indrettede et rekreationshjem, 1930 opførte et katolsk kapel og gav gden sit gl. navn Dalum kloster. – Godsarkiv LAF.

Litt.: Svend Larsen i DSlHerreg. II. 1943. 404–09. O. Nielsen. D. Klosters Jordebog 1533. FynskeSaml. IV. 1867. 307–14. A. R. Idum. D. Klosters Hist. indtil 1536. AarbOdense. 1931. 92–115. Johannes Berg. D. Kloster. Et Bidrag til dets Hist. efter Reformationen, smst. 1932. 175–86. H. H. Fussing. Svenskerne i D. 1658, smst. 1931. 130–32. Olaf Wentrup. D. Kloster. 1954.

Dalum kloster udgjorde opr. et firfløjet anlæg, hvoraf kirken var den ndr. fløj. Af anlægget var bortset fra kirken intet tilbage på Resens tid i slutn. af 1600t. Efter tegninger fra den tid og fra 1720 var Kristiansdal et vinkelanlæg bestående af to fløje i to stokv. I den ndr. fløj findes middelald. murrester, og bygn. hidrører formentlig fra det gl. D. kloster. I hovedfløjens sydl. sidemur findes en fladbuet døråbning og et kælderhul, der fører ned til et kælderrum med flade krydshvælvinger. P. U. Fr. Benzon opførte 1812–18 en s.fløj. Avlsbygningerne brændte 1832 og erstattedes af en tolvfags grundmuret tilbygn. til v.fløjen.

Dalumgård er opstået af Kristiansdals ladegd., hvor der 1840 var hollænderi. Chr. Fr. O. Benzon solgte den 1842 for 60.000 rdl. til enke fru Mette Trolle, f. Lassen, der 1844 overdrog den til sin søn af 1. ægteskab Holger Chr. Petersen († 1860), som ml. 1850–55 gav den det nuv. navn. Hans enke, Olivia Christiane Johanne, f. Fritz, solgte den til Niels Andersen, som 1863 af kmh. Benzon tilkøbte den 13 ha store Grynborg skov i Sanderum so. 1876 overtoges D. for 268.000 kr. af sønnen A. N. Andersen († 1911). Hans enke overdrog den 1912 til sønnen O. Andersen, der endnu ejer den; han har solgt et større areal til Dalum kom.

Litt.: DLandbr. III. 1930. 421–23.

Hovedbygn. er opf. 1845 i eet stokv. af grundmur.

Dalum Landbrugsskole var opr. højskole, stiftet 1862 af højskolemanden Chr. Kold, der virkede her til sin død 1870, blev 1886 landbrugsskole (forst. Jørgen Petersen), en af landets største, udv. m. mejeri (1900, 1931), mejeriskole (1910), svinestald, (1931), gymnastiksal (1956), skole- og maskinundervisningslokaler (1954), avlsbygn. (1955; arkt. Daniel Rasmussen og E. Mindedal Rasmussen); desuden findes fl. laboratorier, forsøgsmarker, stadion, landbrugsmuseum og lærerboliger. Talerstol skåret af en Ravnholt-eg. Maleri af Jørgen Petersen af J. C. Schlichtkrull. Landbrug på ca. 43 ha. Ejes siden 1908 af selskabet »Dalum Landbrugsskoles Legat«, har indtil 1956 haft ca. 25.000 elever. 2 afd. (landbrugsafd. og mejeriskolen), 1 forstander, 9 lærere, 225 pl. Forstandere: Th. Madsen-Mygdal (1908–20), Johs. Petersen-Dalum (1920–53) og Vagn Fog-Petersen (siden 1953). Mindestene i haven for Chr. Kold, Jørgen Petersen og Ingeborg Petersen-Dalum († 1937).

Litt.: H. Appel. Dalum Landbrugsskole 1886–1911. 1911. Siliam Bjerre. Dalum Landbrugsskole 1886–1936. 1936.

I Hjallese har den gl. sognekirke ligget, til hvilken også Hunderup by søgte 1532–71. Det var her, at Chr. III blev hyldet af den fynske adel i juli 1534. Ved kgl. gavebrev af 22/11 1576 tillodes det Jørgen Marsvin at nedbryde den og dens kirkelade og benytte materialet til opførelse af Hollufgd. Kirken har ligget, hvor nu den gl. rytterskole er. Lige uden for ligger et ovalt bystævne, bestående af 21 sten; de 20 er firsidet tilhugne og bærer årst. 1868 (da stævnet sattes) og bymændenes navnetræk. Opr. stod stenene i retvinkel, 1878 fik stævnet sin nuv. form.

Sognet havde Sanderum som anneks til 1869, blev egen kom. 1909.

Skove: Enkelte mindre skove som Sejerskov, Moseskov og Hjallese Hegning, der tilhører forsk.; således ejer Odense kom. en mindre del af Sejerskov.

1580 har der ligget en ejendom i Hjallese, kaldet Aufuerlykke Have. 1722 nævnes i so. husene Kiørum Huuset, Hollender Huuset, Øghafve Huuset og Heede Huuset ved Ottense Heed.

Der er ingen fredede oldtidsmindesmærker i so., men på Dalumgd.s marker har der været 3 høje. – På den »fynske landsby«s grund er undersøgt en urnegravplads med 33 grave fra yngre rom. jernalder. Ved Hjallese er oppløjet en rigt ornamenteret guldhalsring fra germansk jernalder.

Litt.: NationalmusA. 1938. 29 f.

Mindesten i Rikkesmindekvarteret for journalisten og diplomaten Jens Julius Hansen.

I Dalum so. fødtes 1731 bladudgiver, forf. Chr. Gormsen Biering, 1828 ovenn. journalist og diplomat Jens Julius Hansen, 1828 fabrikanten Hans Demant.

Litt.: H. Jørgensen. Fra det gamle Hjallese, FynskHj. VII. 1934. 172–76.