Fabjerg sogn

(F. kom.) omgives af Nr. Nissum, Gudum, Rom og Nørlem so. Den gl. vej, der fra Rom fører mod sø. til Fabjerg kirke, skiller ml. et n.for liggende småbakket morænelandskab og en s.for liggende jævn flade, og stort set angiver den ret nøje forløbet af ydergrænsen for sidste istids hovedopholdslinie. Store grusaflejringer i overgangszonen vidner om vældige sedimenttransporter gennem datidens smeltevandsfloder, hvis sidste rester er repræsenteret ved Flynder å og dennes mange, små tilløb fra israndslinien. Mens den nordl. del har ganske udmærkede landsbrugsjorder og en gl. spredt gårdbebyggelse, er den sydl. dels hedeslettejorder fortrinsvis blevet beplantet og udgør en del af Danmarks største plantage (Kronhede-Klosterhede plantage), hvori talr. spor efter oldtidsbebyggelse vidner om, at ikke alene overgangsområdet, men også de nordl. dele af hedesletten engang har været kulturjord, mul. betinget af forekomsten af tynde løsslag over hedeslettesandet. Gennem so. går landevejen Lemvig-Struer via Gudum.

Areal i alt 1962: 3379 ha. Befolkning 26/9 1960: 764 indb. fordelt på 197 husstande (1801: 402, 1850: 538, 1901: 700, 1930: 829, 1955: 800). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 508 levede af landbr. m.v., 94 af håndv. og industri, 37 af handel og omsætning i øvrigt, 19 af transportvirksomhed, 22 af administration og liberale erhverv, 3 af anden erhvervsvirksomhed og 72 af formue, rente, understøttelse olgn.; 9 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet Fabjerg (1330–48 Fabyergh; so. u. 1810) kirke, centralskole (opf. 1963, arkt. P. Hempel), missionshus (opf. 1908), forsamlingshus (opf. 1902), alderdomshjem (påbeg. 1964), Fabjerg og Skødbæk andelsmejerier (opf. henh. 1886 og 1899), posteksp. og telf.central. – Saml. af gde og hse: Fabjergbol (1552 Fabbiergboll, Fabiergboel (1)); Vestergde (1638 Westergaard); Engelund (*1508 Engelund); Lund; Bloksgård Huse; Prebensgård Huse. – Gårde: Savmandsgd.; Bloksgd. (1539 Blochsgaardtz jordtt); Kviesgd. (*1439 Queesgaard); V. og Ø. Nørgd. (1556 Noregaardt, 1595 Nørgaard); Vintersgd. (1664 Wintersgaard); Korslund (1614 Korszlund); Smedslund; Havreballe (1595 Hauffuerballe); Nr. og Ml. Børring (1595 Børring, Børing, 1688 Nørre børring, Møllborring); Toft (1614 Tofft); Kærgd. (1610 Kiergaard); Ørvejle (1683 Ørwellehuus); Hyldgd. (*1503 Hylgaard, 1595 Hylldgaardt); Hvirveltoft (1610 Huergeltud); Svendsgd. (1595 Svendszensgaardt); Buggesbol (1683 Bugens Boel); Prebensgd. (1614 Prebenszsgrd); Kærmark (1683 Kiærmarchshuuse); Nørredal; Skov; Søgd. (*1499 Siøgaard); Pigsborg (1614 Pigsborgh); Kær (Lisumkær, *1479 Lesum kier, *1508 Kier); Bjerg (1558 Bierg); Nygd.; Fruerbol (1614 Fruboelle); Balletoft (1610 Balgethofft); Agergd. (*1502 Aggergaardt); Pindsbol (1664 Pindsboehl); Rottesgd. (1683 Rottersgaard, 1688 Rattesgaard); Fabjergdal (1506 Fabergdall); Sande (1614 Sande); Rattrup (1482 Raptrop); Brunshede (1683 Heede Huused, 1688 Heden). Sønderby skovridergd. (*1420 Synderby, Synderbye; for Klosterhedens skovdistrikt, opf. 1900); Vestermølle, tidl. Fabjergmølle (*1420 Fabierg mølle); Østermølle, tidl. Nibsmølle (*1505 Nyps Møllested).

F. so., der udgør én sognekom. og sa. m. Gudum so. ét pastorat under Vandfuld og Skodborg hrdr.s provsti, Viborg stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Nørlem so. So. udgør 5. udskrivningskr., III. udskrivningsområde, 215. lægd og har sessionssted i Lemvig.

Den blytækte kirke består af romansk kor og skib m. sengotiske tilbygninger: tårn mod v. og våbenhus mod n. Den romanske bygn. er opført af granitkvadre på dobbeltsokkel, karnis over skråkant, og har bev. den retkantede n.dør i brug, mens den tilsvarende i s. er tilmuret. Af romanske vinduer ses tilmuret ét i korets ø.mur, ét på dets n.side og to i skibets n.side ø. og v.f. våbenhuset. I mange af kvadrene er der rektangulære stenhuggerfelter. I koret indsattes i sengotisk tid et krydshvælv på skjoldbuer, og korbuen udvidedes og er spids. Skibet har bjælkeloft. Underrummet i det sengotiske tårn har krydshvælv indbygget i væggene, og det åbner sig mod skibet ved en rund tårnbue. Tårnet har spindeltrappe i nø.hjørnet, og de stejle gavle, der vender i n.-s., har blændingsdekorationer af vestjy. type, seks skråt afskårne højblændinger m. toprude. s. 214 Det sengotiske våbenhus af munkesten har indvendig store, rundbuede nicher og glat gavl. – Altertavlen er en variant af den lutheranske fløjtavle m. både løse og faste fløje samt topstykke. Den er bekostet af Peder Skriver 1595. Ved en istandsættelse 1917–18 ved Due fremdroges de opr. malerier, korsfæstelsen og opstandelsen. Et tidl. altermaleri fra o. 1850, Kristus velsignende brødet, er ophængt i kirken. Stager i barok-form, men vistnok af nyere dato. Romansk granitfont m. glat, firkløverformet kumme på rund fod m. hjørneknopper (Mackeprang.D. 165, 169, 171). Nyt, glat fad. Prædikestol i renæssance, o. 1625, karnaptype, istandsat 1922. Tarveligt krucifiks fra 1700t. En panelfylding m. maleri, Jonas og hvalfisken, kan mul. stamme fra en alterbordsforside. Svær, vistnok sengotisk, jernbeslået kiste. Klokke, 1504, af Peter Hanssen i Flensborg m. lat. og da. minuskelindskr., der påkalder Skt. Gereon og nævner kirkeværgerne Per Lassen og Christiern Perssen. – I våbenhusets ø.mur er indsat en trapezformet sten, sandsynligvis en romansk el. tidliggotisk gravsten. Desuden findes en udslidt 1700t.s gravsten. I diget mod n. kirkegårdsportal m. køreport og låge. Et møntfund fra o. 1525 er ophængt i kirken.

Kviesgd. har navn efter adelsslægten Qvie. 1388 nævnes Niels Qvie. 1439 pantsatte Poul Qvie gden til sin søstersøn Peder Arstsen (Fasti) af Ørs. 1455 nævnes Jep Qvie. Efter hans død skødede Christen Pedersen (Aal), der ejede K. 1487, gden til Niels Clementsen, mul. på kronens vegne, da han sen. havde den i forlening af kong Hans. Af hans søn Rasmus Cl.s arvinger solgtes den til Mogens Gøye. Birgitte Akselsdatter Brahe til Bækmark skænkede 1647 K. til sin søsterdatter jomfru Karen Ejlersdatter Quitzow, men 1660 var den en bondegd. (13 1/2 tdr. hartk.) under Bækmark, 1789 (8 1/2 tdr. hartk.) under Kabbel.

Litt.: O. Nielsen. Skodborg og Vandfuld Herreder. 1894. 125–26.

Engelund har været en hovedgd., hvortil Didrik Høickens enke Margrete Iversdatter Friis skrev sig fra 1589 til sin død 1613. Sen. ejedes den af Jacob Grubbe til Kabbel og var 1638 beboet af bønder. 1789 var den delt i to selvejergde à 7 tdr. hartk.

Fabjergmølle (sen. Vestermølle) skødede Peder Krabbe (Juel) til Kokholm 1429 til Skt. Hans kloster i Viborg. Sen. tilhørte den kronen, der 1721 skødede den til Jens Damgaard i Hjerm.

Der har været to hellige kilder i so.: Baggeskilde ved Hyldegd. og en i s.siden af en dal ved Vestergde; begge nævnes 1638 (Schmidt.DH. 152).

Ved gravning i en have i Fabjerg fandtes 1871 en lerpotte, hvori 70 daler, de fleste ty. og nederl., den yngste fra 1651.

Litt.: Jørgen Olrik. Drikkehorn og Sølvtøj. 1909. 142.

Ved installation af varmeapparat i Fabjerg kirke fandtes 1932 19 mønter fra Fr.I.

Skove: Mod s. en del (1140 ha) plantage under Klosterhedens statsskovdistr. (jf. Gudum so. s. 212), bl.a. Åbogård plantage, 84 ha, der indtil 1949 tilhørte den tidl. statsungdomslejr Åbogård (nu statens arbejdstekniske ungdomsskole). Endv. ligger distriktets skovriderbol. – Sønderby skovridergd. – her. Den er opf. 1900, da distriktet blev opret.

Af forsv. gde i so. kan nævnes Broksgd. (1664 Broxgaard), Ringgd. (1552 Ringgaard), Naversbol (1688 Nafuersboell), Østerbol (1688 Østerboell), Kogsbol (1614 Kogsboell), Vesterdal (1595 Westendall), Avnsborg (1664 Auindzborrig), Mannerup og Lundsby (*1530 Lundsbye). Endv. husene Brunshussted (*1444 Brunshusted) og Ålehuset (1688 Aalehuuset).

Fredede oldtidsminder: 67 høje og to langhøje. De allerfleste af disse mange høje ligger i højrækken langs oldtidsvejen og danner flere steder, således forbi Savmandsgård og Fabjerg kirke, meget smukke rækker; 3 af disse er ret anselige: En ved Ny Bloksgård, en ved kirken og en ved Savmandsgård. Uden for højrækken ligger nogle høje i Kronhede plantage. – Sløjfet el. ødelagt: 49 høje og en langhøj, de fleste i højrækken.

I F. so. fødtes 1826 højskoleforstanderen Anders Povlsen Dal og 1869 maleren og kroejeren Kristen Nørager Jacobsen Bjerre.