Galten sogn

(G.-Vissing kom.) omgives af Ølst, Rud og Hadbjerg so., Århus a. (Hadsten og Lyngå so. i Sabro hrd.) samt Lerbjerg, Vissing og Haslund so. I so. en enklave af Ølst so. Grænsen til Århus a. dannes af Lilleå, mens dens tilløb Vissing bæk skiller so. fra Vissing so. Begge ådale er udformet som smeltevandsdale, idet dog Vissing bæks dalstrøg mul. har en oprindelse som tunneldal, hvis fortsættelse ø.på markeres af Alling ås dal. Oven for ådalene ligger et bølget morænelandskab m. undergrund af plastisk ler, som brydes fl. st. (Leca-fabrikken ved Hinge). Plateauet, hvis højeste punkt er 90 m, er kun af jævnt god beskaffenhed. I so. ligger stat.- og skolebyen Hadsten, hvis smukke omgivelser (Lyngådalen) er et yndet udflugtssted. Der findes en del spredt skov på skråningerne mod Lilleåen. Gennem so. går den østjy. længdebane (Hadsten stat.) og landevejen Randers-Skanderborg.

Areal i alt 1961: 2236 ha. Befolkning 26/9 1960: 2635 indb. fordelt på 863 husstande (1801: 480, 1850: 727, 1901: 1487, 1930: 2178, 1955: 2395).

I so. byerne: Galten (1407 Galten; u. 1783) m. kirke, præstegd. (opf. efter brand 1914), forskole (opf. 1911), afd.bibl., forsamlingshus (opf. 1896), ml. og andelsmejeri (Englund, opret. 1886, omb. 1914, arkt. Lind, Skive); Erslev (*1415 Jisløff, 1453 Ærsløff; u. før 1805); Vinterslev (*1467 Wintersløff; u. 1782 og ca. 1789) (nu sammenbygget m. Hadsten) m. skole (købstadsordnet, opf. 1914, udv. 1936, arkt. Skøt, Hadsund, udv. 1954, arkt. P. Thomsen, Hadsten); Balle (*1500 Bals march, 1566 Balle); Hinge (*1431 Hingisogenn, 1453 Hængy) m. A/S Jydsk Leca Bygningsisolationsmaterialefabrik (opret. 1953); en del af Hadsten stationsby – bymæssig bebyggelse; den i Galten so. beliggende del af Hadsten stationsby (inkl. Vinterslev by) havde i 1960: 1987 indb. fordelt på 683 husstande (1955: 1928, 1930: 1262 indb.); den tidl. i Hadbjerg so. beliggende del af Hadsten stationsby m. et areal på 36 ha og 197 indb. (60 husstande) i 1955, er i 1960 overgået til Galten so. og indbefattet i dette sogns indbyggertal i 1960. Af beboerne i de i Galten og Hadbjerg so. i 1950 beliggende dele af Hadsten stationsby levede i 1950: 90 af landbrug m.v., 669 af håndværk og industri, 254 af handel og omsætning, 144 af transportvirksomhed, 195 af administration og liberale erhverv og 265 af aldersrente, pension, formue olgn.; 30 havde ikke givet oplysning om erhverv. Indbyggerantallet i Hadsten stationsby (inkl. den del, der ligger i Hadsten so., Sabro hrd., Århus a.) var 1960: 2525 indb. fordelt på 852 husstande, (1955: 2324 indb., 1930: 1572) – m. kirke (Skt. Pauls kirke), skole (købstadsordnet m. realafdeling, opf. 1911, arkt. Frühstück-Nielsen, Århus), Hadsten Folkehøjskole (opret. 1897, udv. 1954 og 1962, arkt. Hans H. Buttenschøn), Nørgårds Højskole for Erhvervshæmmede (opret. 1955 i gl. gymnastikhøjskole), Den jydske Håndværkerskole (opret. 1922, arkt. Jørgen Jensen, udv. flere gange, sidst 1954, arkt. P. Thomsen, Hadsten), H. Husholdningsskole (opret. 1935), bibl. (i Teknisk Skole; opret. 1924: 10.000 bd.), missionshus, kommunal administrationsbygn. (opf. 1962, arkt. Hans H. Buttenschøn, Hadsten), politistat., andelsbrandvæsen (opret. 1914), Zoneredningskorps, s. 805 Hadsten Hvilehjem, apotek, alderdomshjem (opf. 1934), spædbørnshjem, sportsplads, campingpl. (anl. 1962), kommunal skov m. befrielsesmindesmærke og friluftsscene, friluftsbad, stadion, biograf, dyrskuepl. (anl. 1961), markedspl., Centralhotellet, Hadsten Kro, café, konditori, Hadsten Ml. (opret. 1959), Hadsten Bank (opret. 1908; 31/12 1961 var aktiekap. 800.000 kr., reserver 520.000 kr., indlån 10,1 mill. kr., udlån 10,2 mill. kr.), filial af Andelsbanken, Sparekassen for Hadsten og Omegn (opret. 1898; 31/3 1961 var indskuddene 3,0 mill. kr., reserverne 116.000 kr.), andelsmejeri, Hadsten Træindustri, Hadsten Cementfabr., Hadsten Cementvarefabr., børstefabr., Hadsten Kjolefabr., Hadsten Maskinfabr., trådvarefabr., møbelfabr., Hadsten og Omegns Svineslagteri, grusgrav, jernbanestat., rutebilstat., postkontor, telf.central og andelsmaskinstation. – Saml. af gde og hse: Balle Gde (u. 1797); Balle Mark; Galten Mark; Halegde. – Gårde: svineavlscentret Stinesminde; Erslevgd.; Hingegd.

G. so., der sa. m. Vissing so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Støvring og Galten hrdr.s provsti, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Haslund so. So. udgør 4. udskrivningskr., 376. lægd og har sessionssted i Randers.

Hadsten by ligger dels i Galten so., dels i Hadsten so., Sabro hrd., Århus a. Fra Hadsten er der til Randers 26 km ad jernbanen og 16 km ad landevejen, og til Århus 33 km ad jernbanen og 24 km ad landevejen.

Hadsten ligger i og på skråningerne af Lilleåens dal. Den er opstået ved en jernbanestat. på den østjy. længdebane, der her følger Lilleådalen. Her passeres åen af to broer, en for landevejen Randers-Skanderborg, der nu føres facadeløs gennem byen. Ådalens bund ligger ved byen 12–17 m o.h., mens terrænet i Hadstens nordøstl. del, når 54 m o.h. Byen ligger på begge sider af jernbanen, dog m. bycentret n.f. banen. Bebyggelsens længdeakse forløber nv.-sø. parallelt m. banen, mens den gamle Randersvej skærer gennem byen som hovedgade i hovedretningen nø.-sv. N.f. banen kaldes denne hovedgade Nørregade, s.f. banen Søndergade. Nørregade fortsætter mod n. op ad ådalens side og fører videre gennem den gl. landsby Vinterslev, der nu er praktisk taget sammenvokset m. Hadsten by og også statistisk opfattes som en del af denne. Søndergade passerer Lilleåen og fortsætter gennem en mindre bydel s.f. åen, i Århus a. Her er den gl. landsby Neder Hadsten næsten nået af den sammenhængende bybebyggelse. Fra Nørregade forløber, umiddelbart n.f. jernbanen, Kollerupvej forbi jernbanestat. Bebyggelsen er overvejende villaer el. andre 1–2 familieshuse, dog i hovedgaderne større huse og sammenhængende husrækker. Fl. st. er ådalens skrænter udlagt som park og anlæg. I ådalen sø.f. byen ligger herregden Kollerup og v.f. byen landsbyen Balle.

Hadsten er en vigtig industriby, m. næringsmiddelindustri som vigtigste industrigren. Andelssvineslagteriet er den vigtigste virksomhed. Desuden har byen maskinindustri, træindustri, bogtrykkeri m.m.m. Som oplandsby har den en vis betydning, især som handelscentrum, men den står i denne henseende stærkt i skygge af de store byer Århus og Randers.

Den anselige, skiferdækkede kirke, der ligger på en banke m. fald mod v. og s., består af kor og skib samt et tårn på v.siden. Kor og skib er fra romansk tid af frådsten og kridtstenskvadre på skråkantsokkel, lisener på hjørnerne og rundbuefrise under gesimsen; korgavlen har tillige en lisen i kirkens akse, dog af brudt ved en sen. indføjet, tredobbelt, unggotisk vinduesgruppe, som kun er synlig indefra; i nyere tid er midtlisenen retableret. Begge døre er tilmuret; den ndr. ses som bueformet niche, mens den sdr. kun kan skimtes. Af de romanske vinduer ses en del tilmurede spor, to på skibets n.side, et på korets n.side, og ligeledes et på henh. korets og skibets s.sider. Kirken får nu kun lys fra nyere vinduer i s.siden. I den sen. middelalder fik kirken hvælvinger, to i koret og fire i skibet. Tårnet, hvis underrum har grathvælv, er opf. 1698 (årst. i murankre) af storkansleren Conrad Reventlow til Clausholm; det er ottekantet foroven og ender i et ottekantet, løgformet spir. Ved en rest. 1868 (murerm. Kiilsgaard) blev kirkens ydre istandsat, et våbenhus mod s. nedrevet og indgangen forlagt til tårnets s.side. I det indre, hvor korbuen m. kragsten af kridt er bev., fremdroges 1949–51 sengotiske, kalkmalede rammedekorationer i skibet, mens en serie kalkmalerier fra o. 1575 (Faderen og Sønnen, apostle, evangelister m.m.) afdækkedes i koret 1913. Ved en istandsættelse 1957 fandtes en muret krypt under koret og tillige rester af et muret alterbord. Den anselige altertavle er et snitværk fra o. 1650 i bruskbarok m. en relieffremstilling af lovens tavler forneden og derover et maleri, den korsfæstede frelser, sign. A. Dorph 1872. Romansk løvefont af granit (Mackeprang.D. 275). Prædikestol i renæssance m. korintiske søjler i hjørnerne, evangelistfigurer og en korsfæstelsesscene i felterne; lidt yngre himmel. Over korbuen et bredt svunget epitafium over Thomas Juel til Estrup, † 1647, og hustru Maren Bølle, † 1648, m. knælende stifterfigurer, samtidigt m. og antagelig fra sa. værksted som altertavlen. Deres ligsten står nu udvendig ved tårnet. I korets n.væg en mindetavle over provst Peder Nielsen Galten, † 1728, og hustru (begravede s. 807 inden for s.døren), i oval ramme m. laurbærblade og små engle. Smst. en stor ligsten m. figurer over Erik Nielsen Tornekrans til Kollerup, † 1561, og to hustruer: Ingeborg Juel, † 1536, og Ellen Kaasdatter, † 1559; stenen menes udf. på »det jyske gravstensværksted« (CAJensen. Gr. II. 57 og kat. nr. 610). – Sa. m. ovenn. Thomas Juels gravsten står yderligere tre helt udslidte sten fra 1600t. På kgd. et ligkapel, opf. 1952. Kirkens bygn. blev rest. 1951–52 ved arkt. P. Thommesen.

På kgd. er begr. forf. P. E. Benzon, † 1925.

Skt. Pauls kirke i Hadsten stationsby er opf. 1918–19 (indv. 23/11 1919) efter tegn. af prof. Hack Kampmann og arkt. H. J. Kampmann i nyklassisk stil og består af skib og kor i ét samt ved ø.gavlen et tårn, hvis underrum tjener som våbenhus, og som foroven dækkes af en blytækket kuppel. Kirken har rødt tegltag, murene er gulligt pudsede. I det indre, der har fladt loft, er væggene i skibet inddelt ved pilastre. I korets baggrund, mod v., er en niche m. et stort freskomaleri, Kristus som 12-årig i templet, sign. Arne Lofthus 1921. I tårnrummet er indsat en mindetavle over Eva Larsen, som lod tårnet bygge til minde om sine forældre, der havde skænket byggegrunden til kirken (Arch. 7/10 1920).

I Erslev har der i middelalderen været en kirke, nævnt 1448 og 1524 (Aarsløff kirke); efter at den i nogen tid havde stået lukket, fik lensmanden på Dronningborg 17/6 1553 kgl. tilladelse til at nedbryde den og benytte stenene til grundvold for slotsmøllen. Kirken har ligget ø.f. byen på Kirkeageren på Erslevgd.s jord; fundamenterne blev 1919 fremgravet og atter tilkastet. Kirken har udvendig været 17,6 m lang, skibet 7,6 og koret 5 m bredt.

Også Hinge har været et eget so., der nævnes 1431, 1453 og 1455. Kirken nævnes 1531 og 1532, hvor den dog allr. var lukket. Efter traditionen skal den have ligget på Kirkebakken s.f. byen, hvor der er fundet mange kampesten; snarere har den dog ligget n.f. byen på Askildrup s. 808 mark, hvor der er fundet granitkvadre (se s. 793) (Søren Hansen. Meddelelser om forsv. Kirker i Erslev og Hinge i Galten, JySaml. 1901–3. 68–78. P. Christensen. Hvor lå Hinge Kirke?, smst. 78–84 og 133–42).

Palle Jensen skrives 1415 og hans enke Bolde Nielsdatter 1428 til Erslev. Jon Nielsen, kaldet Thening, af E. nævnes 1453 og 1455. Jep Esbernsen af Hinge nævnes 1453 og 1456.

Hadsten Folkehøjskole opstod opr. i forb. m. en friskole, der 1876 blev opret. i stationsbyen. 1880 solgtes den til R. A. Lauritsen, og sen. ejere har været L. Andreasen, J. F. Buhl (fra 1891), H. C. Nielsen-Svinning (fra 1897) og H. J. Vedde (fra 1907); den nuv. forstander er Thorkild Klausen. Bygn. er opf. 1898, idet der sa. å. opf. en håndværkerafd.; 1902 udvidedes den m. en delingsførerafd., og 1922 opf. en ny bygn. til håndværkerafd.; 1955 flyttede denne ind i en nybygning, medens den gamle blev udlejet til Nørgaards Højskole, opret. 1955 af Arne Nørgaard for erhvervshæmmede, der her oplæres til forskelligt erhverv. 1962 indviedes en ny fløj til den gl. højskole.

En landsby Falstrup (1579 Flaidsstrup mark, 1661 Falstrup Mark) ved Galten var nedlagt i 1500t. Af forsv. gde nævnes Bukkesgård (*1504 Buckis gaard) og Eskemose (*1431 Eskemosse) i Hinge.

Skove; Enkelte mindre, spredte skove og plantager.

Fredede oldtidsminder; 6 høje, deribl. de to anselige Loddenhøje og den store Bremhøj, alle nv.f. Galten; ø.f. Hinge ligger de to Tvillinghøje. – Sløjfet el. ødelagt: 32 høje; i en høj ved Balle fandtes i fodkransen en sten m. to hjulkors, en bronzealders helleristning; stenen er nu i Randers Museum.

Fra 1/1 1920 er so. delt i to kirkedistr., Galten og Skt. Pauls.

Litt.: P. Christensen. Bidrag til G. og Vissing Sognes Degnehistorie, AarbRanders. 1912. 100–18. Sa. Hinge By historisk fremstillet til henved Aar 1700, smst. 1914. 16–37. A. C. Juncher. Hadsten By, i Jydske Byer og deres Mænd. VII. 1917. Jens Smed. Vinterslev Stednavne, AarbRanders. 1945. 40–57.