Gladsakse kommune

Gladsakse kommune omgives af Lyngby-Tårbæk, Gentofte, Kbh., Herlev og Værløse kom. Det ret bakkede terræn sænker sig dels mod s. ned mod Utterslev mose og dels mod n. ned til det småkuperede land omkr. Bagsværd og Hareskoven. Af større skove hører kun en del af Hareskoven til kom.

Areal i alt 1955: 2532 ha. Befolkning 1/10 1955: 52376 indb. fordelt på 16.620 husstande. (1801: 1112, 1850: 1536, 1901: 1901, 1930: 13.749). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 900 levede af landbrug, 20.564 af håndværk og industri, 6327 af handel, 3281 af transport, 5104 af administration og liberale erhverv, 3387 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 740 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I kom. ligger Gladsakse (1370erne Glathsaxa; u. 1771) m. kirke (se s. 126–27) og kirkegd. (se s. 178), præstegd., Egegård skole (se s. 195), G. skole (se s. 195), G. gymnasium (se s. 221–22), idrætspark m. badmintonhal og svømmestadion (se s. 399–400), brandstat., fjernsynsmast. I Gladsakse industrikvarter ligger bl.a. A.B.C.I. maskinfabr., Mikroværk A/S, Meteor maskinfabr., AJVA maskinfabr., Dansk Etiketvæveri, Storvaskeriet, fabr. f. mejerimaskiner, strømpefabr., A/S Ferrosan, S. Dyrup og Co. (se I, s. 539), Dansk Plastic Emballagefabr., Nordisk Blacking Co., Monberg og Thorsen (se I, s. 561), Georg E. Mathiassen, Søborg Møbelfabr. (se I, s. 533), Johannes Hansen Møbelfabr., Johs. Madsen og Søn Møbelfabr. (se I, s. 533), American Tobacco Comp. (se I, s. 527), Hairlock, s. 950 B. W. Wernerfelt, Greyhound, Fog og Mørup, Telefon Fabrik Automatic (se I, s. 551), flere jern- og metalstøberier, maskinfabr., og farve- og lakfabr. samt G. mejeri; Buddinge (*1296 Bwdinghe, 1335 Butinghæ, 1342 Buthinge; u. ml. 1771 og 78) m. Gladsakse rådhus (se I, s. 742), filialbibl., B. skole (se s. 195), Vadgårds skole (se s. 195), De gamles Hjem (se s. 416–17), Lillemosegård åndssvageanstalt (se s. 486–87), Geodætisk Instituts observatorium (se s. 353) og B. stat.; Søborg m. kirke (se s. 128), Gladsakse hovedbibl. (se s. 210), Marielyst skole (se s. 195), S. skole (se s. 195), teknisk skole (se s. 234), Gladsakse friluftsbad (se s. 556), politistat., biograf, savværk, vaskeriet Sorttevit og Dano Ingeniørforretning og Maskinfabrik (se I, s. 550); Mørkhøj (1180erne Myrthogæ, 1338 Myrkøy; u. 1772) m. nyopf. kirke (so. udskilt af Gladsakse), udv. 14/2 1960, filialbibl., M. skole og filialskole (se s. 195), Skolebotanisk Have og G. kom.s renseanlæg og gødningsværk (Gyngemoseværket); Bagsværd (1180erne Barsuerthe, 1347 Bakswerthe) m. kirke (se s. 127), B. skole (se s. 194), Stengård skole (se s. 195), Kronprinsesse Louises praktiske Husgerningsskole (se s. 205), B. kostskole med filial på Haraldsgave (se s. 224), Hannaskolen (pigekostskole) (se s. 201 og 203), Lyngby radiofonistat., Bagsværd Smedie og Maskinfabrik (se I, s. 561), B. roklub med restaurant og Aldershvile slotspark med restaurant, begge ved Bagsværd sø, ro-stadion (se s. 399) og idrætspark (se s. 400), kro, biograf, B. stat., Stengården stat., Skovbrynet stat; Nybro ml. Bagsværd og Lyngby sø med restaurant.

Gårde: Mørkhøjgård, tilhører Kbh.s kom., opr. 98 ha, nu ca. 17 tdr. hartk., 64 ha, ejdsk. 1600, grv. 1172. Af so.s andre større gårde skal nævnes Gladsaksegård, Enghavegård og Marielyst, der nu er udstykket og nedrevet, Nybrogårds store hovedbygn. er sygehjem, Kongshvile, Højgård, Maglegård og Grønnemosegård er helt udstykket og Grønnegård og Hyldegård ejes af Kbh.s kom., Lundegård af Gladsakse kom.

Endnu flg. institutioner og virksomheder er behandlet i Storkøbenhavn I–II: Rutebiler, se I, s. 698–702, Kommunalforvaltning, se I, s. 718–22, Opdragelseshjem, se II, s. 447, Institutioner for forebyggende børne- og ungdomsforsorg, se II, s. 471–72, Kommunale værker, se II, s. 538, Brandvæsen, se II, s. 552.

Som led i Kbh.s landbefæstning opførtes inden for kom.s område i løbet af årene 1886–93 Gladsakse og Bagsværdforterne samt Tinghøj og Buddinge batterier. Samtlige befæstningsanlæg nedlagdes i h.t. lov af 31/3 1922. Se i øvrigt s. 604–05.

I kirkelig henseende omfatter Gladsakse kom. 3 sogne under Sokkelund hrd.s vestre provsti, nemlig Gladsakse, Bagsværd og Søborggård so., der hver udgør ét pastorat. Kom. har tingsted i København og hører under Københavns amts Nordre Birks retskr., under Ballerup-Måløv, Gladsakse, Herlev, Ledøje-Smørum og Værløse politikr., Kbh.s amts Nordre Birks amtstuedistrikt m. amtstue i Hellerup, Kbh. amts vestre lægekr., Gladsakse-Herlev skattekr., 2. skyldkr. (Kbh.s amtrkr.) og amtets 7. folketingsopstillingskr. (Gladsakse). Kom. udgør 1. udskrivningskr., 24. (Bagsværd so.) og 25. lægd og har sessionssted i København.

Hele Gladsakse kom. betragtes som forstad til København.

Gladsakse kirke, se s. 126–27.

På kgd. (se s. 178) er begr. præsten Jens Winther Bentzon, † 1823, teologen Chr. H. Kalkar, s. 951 † 1886, skolemanden Emil Sauter, † 1901, præsten og sprogmanden O. Kalkar, † 1926, handelsskolemanden Lars Jacobsen, † 1927.

Kongshvile (opr. Kongsvilje) er udflyttet o. 1770 fra Bagsværd på en lod af den nedlagte Bagsværdgårds jorder, og bygn. opført i 1770erne af Anna Erika Wichmann, f. Gleerup († 1796), enke efter landfysikus Bertel W. († 1770). Af sen. ejere kan nævnes Rudolph Larshoff († på K. 1888), der var formand for Gladsakse sogns forstanderskab 1851–64. Gden er nu udstykket.

Litt.: Gladsaksebogen. I. 1949. 148. L. Bobé i HistMKbh. IV. 1913–15. 595 f.

Mørkhøjgård i Mørkhøj by ejedes fra 1839 af propr., cand. jur. Herman Anthon Eylardi († 1858), der 1851 solgte den til klædehandler, gross. Anders Ancker († 1854), der overlod den til sønnen, den som legatstifter kendte Carl Andreas Ancker († 1857). Fra ham kom den en kort tid til oliemøller Schytte, men allr. o. 1860 til fideikommisbesidder Hans Brinck-Seidelin. Ved hans død 1902 tilfaldt M. svigersønnen kommandør Carl Ludv. With-Seidelin († 1924) og ingeniør R. Berleme-Nix. Sidstn. udkøbtes dog 1905. 1916 overgik gden til den hidtidige forp. K. Christensen, der 1931 solgte den til Kbh.s kom. for 525.000 kr. Gden er delvis udstykket til bebyggelse og kolonihaver.

Litt.: DLandbr. I. 1930. 660. Personalhist T. 4. Rk. III. 1900. 235–37.

Lundegård er en udflyttergård fra Buddinge by. 1807 købte kammerråd Peter Jensen Giersing († 1811) den på tvangsauktion for 5260 rdl., men solgte den n.å. til silke- og klædekræmmer Anders Andersen Kierkegaard († 1816) for 10.000 rdl.; han opførte 1811 en ny 2-etagers grundmuret hovedbygn. Enken måtte afstå gden til gross. Søren Fack, fra hvem den kom til gross. Peter Thuesen, der 1827 måtte lade den gå til tvangsauktion. – 1867 solgte gårdejer Siewertz L. til gårdejer Jens Andersen, i hvis families eje den var, indtil Carl Appelgreen 1925 købte den. L. ejes nu af Gladsakse kom.

Litt.: Gladsaksebogen. I. 1949. 133–38. DLandbr. I. 1930. 658.

Enghavegård har gennem 1800t. været ejet af medlemmer af familien Cadovius. – Ludvig Rudolf Cadovius, der havde overtaget gden efter sin svigerfader Mads Petersen Foged, afstod den 1831 til sin søn sognefoged Hans Cadovius, ved hvis død 1870 E. (med 17 1/2 tdr. hartk.) tilfaldt sønnen Ludvig Rudolf Cadovius. I dette årh. købtes E. af H. Teglers, som senere har solgt gden til Kbh.s kom. Gden er nu udstykket og nedrevet.

Litt.: DGde IV. 1907. 267 f. DLandbr. I. 1930. 653.

En væbner Peder Nielsen af Bagsværd, der førte samme våben som slægten Lunov, levede 1347. Niels kaldet Butynge (af slægten Rani) nævnes tidl. 1335 og pantsatte 1342 2 gde i Buddinge; hans søn væbneren Peder Nielsen (Rani) skødede 1349 nogle jorder i B. til Bo, degn i Kbh.

Fr. III skødede 1663 10 gde i Bagsværd med skov og frit fiskeri i B. sø til tysk kansler Theodor Lente († 1668); godset med en nyopret, hovedgd. Bagsværdgård (1688: 40 tdr. hartk., fra 1686 privilegeret) tilhørte 1682 dronn. Charlotte Amalie († 1714). Fr. IV skænkede 1716 søsteren Sophie Hedevig bl.a. Bagsværdgård på livstid; hun delte n.å. dens jorder i 5 bønderbrug, hvis jorder til 1891 var privilegeret hartk.

Litt.: Gladsaksebogen. I. 1949. 26–28.

Skove: Mod nv. ligger en del (ca. 100 ha) af St. Hareskov (i alt 308 ha) og ø.f. Frederiksborgvejen en del (ca. 60 ha) af Østerhegn (i alt 75 ha). Begge skove tilhører staten og er underlagt Kbh.s skovdistrikt. Østerhegn omfatter foruden det opr. Østerhegn partierne Bøndernes Hegn (ca. 15 ha i Værløse so.), tilkøbt 1944, og Aldershvile skov (ca. 37 ha), tilkøbt 1866 fra Aldershvile gods. I St. Hareskov er terrænet bølgeformet, men med stærkt fald, fra ca. 50 m til ca. 24 m o.h., mod det sydl. yderhegn. Jordbunden kan være morklædt. Overgrunden er oftest skør, sandet. Undergrunden sandblandet ler eller lerblandet sand, mod sø. løst sand. Østerhegn, der mod nø. grænser til Bagsværd sø, har bakket terræn med højder indtil 50 m o.h. Terrænet har hovedfald mod sø. og mod Bagsværd sø, der ligger i 18 m.s højde. Overgrunden er skør, oftest muld. Undergrunden ret forskelligartet, sandblandet ler, lerblandet sand eller fint sand. Bevoksningen består langt overvejende af bøg. I den sydl. del af St. Hareskov, på arealet ml. jernbanen og yderhegnet, bemærkes to såkaldte »vrange bøge«. I Østerhegn er bevoksningen navnlig i »plantagen« præget af afstamning fra von Langens tid (jf. I, s. 372) ved den talrige indblanding af eg, ask, løn, birk, elm, lærk, rød- og ædelgran. Her findes endog en ægte kastanie (højde 19,7 m, omkres 130 cm). Derimod er de sidste store ædelgraner, der var plantet i hans tid, for længst faldet. Det skete, da der i finansåret 1896–97 skulle leveres tømmer til tagkonstruktionen på Københavns rådhus. I kom.s andel af St. Hareskov mærkes i øvrigt »den svenske vold«, bag hvilken en svensk styrke lå i svenskekrigens år, samt bag Sandskredshuset de første spor af Hareskovens stier, nu oftest kaldet Kærlighedsstierne. Af nævneværdige lokaliteter i denne skovdel haves endv. Lejrens bakke og følgende moser: Hans Peders mose, Ryttermose, Skræddermose, Krogsmose, Børresmose og Store Vantelyng ved det s.k. Femvejskryds. I Østerhegn nævnes højdepunktet Højnæsbjerg (48 m o.h.) med kælkebane ned mod Bagsværd sø, samt de tre Kobberdamme (tidl. kaldt Tørvemosehullerne), der opr. blev anvendt som tørveskær, da skoven var under Aldershvile gods. I Østerhegn lå tidl. et teglværk med lergrave. Spor heraf findes endnu ved stien, der langs skovbrynet fører ned til søen. Udover foran nævnte skove findes i kom. den kommunen tilhørende skovpark – Aldershvile slotspark (12 ha) med ruin og pavillon (se s. 774–75). Den er overvejende bevokset med forsk. løvtræarter.

Litt.: Svend Fleuron. Hareskovene 1919. L. Albeck-Larsen. Skovene omkring København. 1956.

Fredede oldtidsminder: Gladsakse og Bagsværd sogne: Ved Skovbrynet stat. en anselig langdysse; på Mørkhøjgårds mark et lille dyssekammer og den store Sneglehøj. På Gladsakse mark den smukke Kirsebærhøj, Espehøj og en mindre høj. – Sløjfet: Ved Bagsværd et gravkammer, der indeholdt en del stensager, samt 2 høje med bronzealders grave; på Gladsakse mark 5 høje, hvoraf en ved Stengården blev udgravet af Fr. VII og gav en ret rig grav fra ældre bronzealder; ved Buddinge Tinghøj. – Grave fra yngre romersk jernalder er fundet ved Grønnegård og Højgård.

I Søborggård sogn finder man den anselige Garhøj. – Sløjfet: Rævehøj, der indeholdt en brandgrav fra slutn. af ældre bronzealder. I Grønnemosen er fundet et smukt ornamenteret spidsvåben af hjortetak fra ældre stenalder.

På en mark i Bagsværd (matr. nr. 5) fandtes 1850 under en stor sten 45 sølvmønter, denarer. fra de romerske kejsere Vespasian (67–79) – Macrinus (217–218).

Genforeningssten. Bagsværd-Stenen ved amtsvejen ml. Bagsværd kro og Hareskoven. Granitsten fra istiden. Inskription, opstilling og plade tegnet af billedhugger Felix Nylund. Rejst 20/11 1920, afsl. genforeningsdagen.

I Gladsakse so. fødtes 1797 operasangerinden Christine Zrza, 1860 geologen K. Rørdam