Høje Tåstrup kommune

Høje Tåstrup kommune omgives af Herstedøster-Herstedvester, Vallensbæk, Torslunde-Ishøj kom., Tune hrd. (Reerslev so.), Roskilde kbst., Sømme hrd. (Fløng so.) og Sengeløse kom. Kom.skellet mod ø. dannes af St. Vejleå, der løber i en sænkning, som i istiden førte smeltevandet mod nv. Den østl. del af kom. har ret jævne terrænformer, men i v. bliver landskabet mere bakket, og her når Baldershøj 46 m. Den gode, lerede jord finder udstrakt anvendelse til gartneribrug og til forsøgsmarker og frøkulturer (Trifolium frø).

Areal i alt 1955: 2638 ha. Befolkning 1/10 1955: 11.003 indb. fordelt på 3413 husstande (1801: 714, 1850: 1339, 1901: 2659, 1930: 6102). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 981 levede af landbrug, 4409 af håndværk og industri, 1203 af handel, 795 af transport, 767 af administration og liberale erhverv, 991 af aldersrente, pension, formue olgn., medens 112 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I kom. de bymæssige bebyggelser: Størstedelen af Hedehusene stationsby, hvoraf en mindre del ligger i Hvedstrup-Fløng kom. i Roskilde amtsr.kr. Den i Høje Tåstrup kom. beliggende del havde 1/10 1955 2449 indb. fordelt på 758 husstande; endv. Høje Tåstrup by 1/10 1955 428 indb. fordelt på 120 husstande og Tåstrup stationsby (m. Tåstrup-Valby by) 1/10 1955 7354 indb. fordelt på 2318 husstande. Efter erhverv fordelte befolkningen sig i disse tre bymæssige bebyggelser 1950 således: 655 levede af landbrug, 4197 af håndværk og industri, 1178 af handel, 768 af transport, 736 af administration og liberale erhverv, 931 af aldersrente, pension, formue olgn., medens 97 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I kom. ligger Høje Tåstrup (*o. 1170 Thorstenstorp, 1335 Thorstorp; u. 1786) m. kirke (se s. 135–36), præstegd., og skole; Tåstrup Nykirke og Tåstrup Valby (* 1350 Waldbye, 1473 Wolby, 1664 Taastrup-Waldbye; u. 1795) m. Tåstrup stat.by udgør en stor sammenhængende bymæssig bebyggelse omkr. Vestbanen og landevejen Tåstrup-Køge. I bebyggelsen ligger kirker (se s. 135–37), kom.-kontor, T. Borger- og Realskole (se s. 197), T. nordre Skole, T. private Realskole (se s. 201), De gamles Hjem, Kbh.s Amts Sygehjem (se s. 515), T. Kurhjem, bibl. (se s. 211), idrætspark, teknisk skole, politistat., banker og sparekasser, apotek, hotel, jernbanestat., postkontor, telf.central. Af industrier kan nævnes: Dansk Acryl Teknik (plasticfabr.), T. Hørskætteri, T. Teglværk, konserves og marmeladeindustri, ostefabr. (Madsens Brie), maskinfabr., værktøjsfabr., metalvarefabr., trævare- og møbelfabr., Hugo Dorphs Konfektionsfabr., kem.industri, keramisk industri, slaggepladefabr., motormølle, mineralvandsfabr. (Odin). I kom. ligger største delen af Hedehusene stat.by (resten i henh. Fløng so., Roskilde kbst. og Reerslev so.) med Ansgar kirke (se s. 136), H. centralskole (se s. 197), sparekasse- og bankfilial, hotel, kro samt jernbanestat., postkontor og telf.central. Af industrier kan nævnes: H. Teglværk, møbelfabr., værktøjsfabr., klædeskofabr., Geodyn A/S, halmvarefabr., keramisk industri, s. 994 s. 995 trævarefabr., fabr. for møllerimaskiner, kehlliste- og rundstokkefabr., mineralvandsfabr. (Rex), Nymølle Brødfabr., ostefabr. Fiona, Scancold A/S (kølehusanlæg), trikotagefabr. (Erica); Baldersbrønde (1321 Baldorpsbrynnæ; u. 1778 og 1788) m. gartneri; Kragehavemark (1335 Kraghehawæ; u. 1787); Kallerup (o. 1376 Kallorp; u. før 1805); Klovtoft (* 1346 Kløuætoftæ, 1391 Klofuetofte; u. 1788).

Gårde: Charlottegård, med en nabogd., 14,5 tdr. hartk., 64 ha; ejdsk. 242, grv. 171; Hedehusgården, tilh. A/S H. Skærvefabrik, 15,4 tdr. hartk., 97 ha; ejdsk. 665, grv. 198; Egeskovgård; Øtoftegård (tilh. Fællesf. f. Danm. Brugsforen.); Helgeshøj; Kallerupgård; Møllehøj; Baldershøj; Engbjerggård; Gedehavegård; Tåstrupgård, tilh. frøfirmaet Trifolium, 12,5 tdr. hartk., 51 ha; ejdsk. 1170, grv. 158; Klovtoftegård, 13,7 tdr. hartk., 57 ha; ejdsk. 270, grv. 170; Højbakkegård, 1952 købt af Landbohøjskolen, 12,3 tdr. hartk., 59 ha; ejdsk. 205, grv. 135; Valbygård (opr. 112 ha) er 1944 købt af Høje Tåstrup kom. og udstykket; Blåkildegård; Lykkensgave; Gl. Valbygård; Valby Møllegård.

Endnu flg. institutioner og virksomheder er behandlet i Storkøbenhavn I–II: Rutebiler, se I, s. 699–702, Kommunalforhold, se I, s. 718–22, Institutioner for forebyggende børne- og ungdomsforsorg, se II, s. 474, Kommunale værker, se II, s. 538 og 542, Brandvæsen, se II, s. 552.

Tåstrup rådhus, Køgevej, er opf. 1936 af arkt. Theodor Petersen. Materialet er røde teglsten og stilen nyklassicisme. Bygningen er opf. i to etager og indeholder administrationslokaler og mødesal for Høje Tåstrup kom. samt politistation. Mod Køgevej er en mindre plads og bagved en park. I parken er opstillet en bronzefigur – ung pige – af billedhugger Frants V. Hansen.

I kirkelig henseende udgør Høje Tåstrup kom. 2 so.: Høje Tåstrup so. og Tåstrup Nykirke so., der hver udgør et pastorat. Kom. har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Glostrup kom. Den udgør 1. udskrivningskr., 12. lægd og har sessionssted i København.

Høje Tåstrup kirke, se s. 135–36.

Ansgarkirken, se s. 136.

Tåstrup Nykirke, se s. 136–37.

I T. er begr. musikeren Ludvig Hegner, † 1923, politikeren Jens Andersen, † 1932, provst Eilif Wagner, † 1941.

Til præstegden hørte en 1668 opf. lade af egebindingsværk, bygget af præsten Søren Glud, sen. biskop i Viborg og gift m. søster til Sophie Am. Moth. På n.siden bar laden flg. indskr.: Partim posteris nati sumus (vi er til dels fødte for efterkommerne). Da laden brændte, reddedes en del af indskriften, som nu er anbragt i en glasmontre i kirkens våbenhus.

I havestuen til den 1885 ombyggede præstegd. findes en hustavle, forf. af B. S. Ingemann.

Øtoftegård nær Høje Tåstrup hed opr. Avlegård, men ejeren Hans Peder Nielsen gav gden sit nuv. navn efter en marklod kaldet Øde-Tofte agre. Han solgte Ø. til grdejer A. Rasmussen, der 1915 videresolgte den for 104.000 kr. til propr. Chr. Hilarius Rasmussen. 1916 købte Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger og Danske Landboforeningers Frøforsyning gden for 87.000 kr., sen. overgik den til fællesforeningen alene. Siden har de to selskaber i fællesskab drevet landøkonomisk planteforædlingsvirksomhed her med særligt henblik på tiltrækning af nye stammer af foderplanter, 1916–51 under ledelse af forstander, dr. agro. Hans Nielsen Frandsen, siden af dennes søn forstander, dr. agro. Knud Jørgen Frandsen.

Litt.: DLandbr. I. 1930. 583. Danske Landboforeningers Frøforsyning 1906. 27. Januar. 1956. 1956. 65–74.

Hedehuskroen er arvtager efter 3 mindre krohuse (Kongens Hedehus, Nordre Hedehus og et hus uden navn) på Heden og nævnes med navnet H. første gang 1787. Den var opført på jord tilh. Nissens Stiftelse i Kbh.

Litt.: Aage Welblund og Arthur G. Hassø. Gamle Landevejskroer fra København til Korsør. 1946. 202–25. Villads Christensen i HistMKbh. VIII. 1921–22. 293–313.

I kom. har ligget en gd. Abildgård (*1501 Abillegaardt, 1502 Abelgordh), som Jep Olsen skrev sig til. Den er måske identisk med Avlegård, se ovf.

I Høje Tåstrup præstegård mødtes febr. 1658 de da. og svenske fredsunderhandlere og enedes efter vanskelige forhandlinger om de betingelser, der blev optaget i Roskilde-freden (undertegnet i Roskilde domkirke).

På kirkegården i Hedehusene er opstillet den s.k. Kallerupsten, fundet i Kallerup 1827 og opstillet ved landevejen 1851 som fredet mindesmærke, i nyeste tid flyttet ind på kirkegården (se s. 136).

Litt.: Lis Jacobsen og Erik Moltke. Danmarks Runeindskrifter. 1942. Nr. 250.

Fredede oldtidsminder: N.f. Høje Tåstrup den store, smukke Helgeshøj, ved Baldersbrønde de 2 Baldershøje. – Sløjfet eller ødelagt: En langdysse, 2 ubestemmelige dysser, en hellekiste og 26 høje, de fleste i so.s vestl. del. – Omkring Høje Tåstrup findes flere bopladser fra ældre romersk jernalder.

Der er ingen fredede oldtidsminder i Tåstrup Nykirke so., men 6 høje er sløjfet. – På Tåstrupgårds jord er fundet en grav fra germansk jernalder med et sjældent guldsmykke.

I Tåstrup fødtes 1879 børnelægen Vald. Poulsen, 1882 arkivmanden Hans Knudsen.