Horne sogn

(H.-Asdal kom.) omgives af Asdal, Bjergby og Tornby so. samt Skagerrak. I so. tre enklaver af Asdal so. Den sydl. del er et stærkt bakket istidslandskab, der når højder på indtil 70 m, og næsten overalt i bakkerne er der en storslået udsigt over de lavtliggende omgivelser, hvis oprindelse er den hævede, senglaciale havbund. På et enkelt sted (Løjbjerg ved Horne Terp (57 m)) stikker morænen særligt stærkt frem og markerer Danmarks nordligste punkt i slutn. af istiden. De lavere s. 205 flader optræder i flere niveauer, indbyrdes adskilt ved markerede skrænter, der viser landets gradvise fremvækst, efterhånden som det steg op af havet. Mod nv. i so. ligger pynten ved Hirtshals, hvor den gl., tilgroede klint ved fyret bræmmes af en smal strimmel hævet havbund fra stenalderen. Denne eroderes nu af havet, hvorved en mængde store sten er blevet udskyllet af den lave klint. Nogle af stenene er endog navngivne. Højt op over det hele rager det 35 m høje Hirtshals fyr, der viser hvidt, fast lys med blink. De bedste jorder findes i bakkelandet, hvor leret mange steder træder frem, mens fladerne har mere sandet jord, og jo lavere flade, des ringere jord. På disse steder har plantager da også stor udbredelse som fx. Lillehenden Klitplantage, men også lynghede findes mange steder. Gennem so. løber jernbanen Hjørring-Hirtshals (Horne stat., Terpet trinbræt og Hirtshals stat.) og hovedvej A 14.

Areal i alt 1955: 1941 ha. Befolkning 1/10 1955: 4163 indb. fordelt på 1179 husstande (1801: 364, 1850: 630, 1901: 1169, 1930: 1985).

I sognet byen Hirtshals (1532 Harthals; 1568 Hartzhalss, 1662 Hornsnes, Hirtshals, tidl. også kaldet Lillehede(n)) ved den 1919 påbegyndte havn. Den er en af de største da. byer, der ikke har købstadsrettigheder. Den ligger ved Vendsyssels nordvestligste hjørne, på et 15–20 m højt plateau, der falder stejlt ned mod kysten i nv., hvor forstranden er ganske smal, og mod havnen n.f. byen. Fra Hirtshals er der 18 km ad jernbanen og ad landevejen til Hjørring, 55 km ad jernbanen og 44 km ad landevejen til Frederikshavn, og 68 km ad jernbanen og 66 km ad landevejen til Ålborg.

Hirtshals har karakter af en moderne bydannelse med delvis købstadspræg. Fra banegården, oven for skrænten umiddelbart s.f. havnen, fører en kort gade til hovedvej A 14, der fra Hjørring fører gennem byen i retning fra sv. mod nø. ned til havnen. Byens centrum er torvet, hvor hovedvej 14 skæres af Nørregade, der fortsætter mod sø. i Hornevej, og af Vestergade, der mod ø. fortsætter i Skovvejen, som fører til Lilleheden Klitplantage.

Hirtshals by er opvokset i tilknytning til havnen, der er byens altovervejende erhvervsbasis. Den er en af Danmarks vigtigste fiskerihavne og desuden en vigtig trafikhavn med færgeforbindelse til Kristiansand i Norge; som sådan indgår den i det internationale hovedtrafiknet. På havnen holdes fiskeriauktioner, og fisken eksporteres i biler direkte herfra. Som industriby er Hirtshals endnu lidet udviklet, men vil på længere sigt have store industrielle muligheder. Som oplandsby står den helt i skygge af det nærliggende Hjørring. Som turist- og ferieby giver de gode kommunikationer og den fine badestrand Hirtshals gode muligheder.

Bygninger og institutioner.

Hirtshals kirke, opf. 1908 efter tegn. af C. Harild for 33.000 kr. Bygn. består af kor, skib og v.tårn med svejfede sidetage og pyramidespir. Alterbordet, prædikestolen og fonten er af fransk savonniéresten. Stager skænket af provstiets præster, kirkeskib af mandl. beboere i sognet. Klokke 1908, Smithske Støberier, Ålborg (AarbVends. 1937. 1.). Kgd. er betydeligt udvidet 1959.

På kgd. er begr. vandbygningsing. Jørgen Fibiger, † 1936.

Kirken betjenes af en residerende kapellan (embedet opret. 1949).

Svensk sømandskirke med tilsluttet sømandshjem, opret. ved tilskud fra såvel sv. som da. side (opf. 1955, indv. 1958, arkt. Edv. Thomsen, Randers), Horne-Asdal kom.kontor (opf. 1937), skole (opf. 1950, arkt. Jens Jacobsen, Hjørring, udv. 1954, arkt. Arne Christensen, Hirtshals, og 1958 (arkt. C. E. Glahn, N. J. Dam og K. Dirkinck-Holmfeld, Ålborg), teknisk skole, handelsskole, Vendsyssel Håndværkerskole, husflidsskole, fiskeskipperskole, bibl. (opret. 1933, 3300 bd.) i K.F.U.M.s bygn. (ombyg. 1956), missionshus (opf. 1957, arkt. Edv. Thomsen), alderdomshjem (opf. 1959, arkt. A. Christensen), børnehjem (opf. af Røde Kors’ Hirtshalsafd.), H.private hvilehjem, vandrerhjem (opf. 1954, arkt. Bertel Jensen, Hjørring), H. Sømandshjem (opf. 1945, udv. 1957, arkt. Bertel Jensen), stadion, politistat., s. 208 biograf, H. gl. kro, Hotel Skagerrak, Turisthotellet, filial af Hjørring Diskontobank, Sparekasse for Hirtshals og Omegn (opret 1927; indskud 5,8 mill. kr., reserver 256.000 kr.). I Hirtshals udgives Hirtshals-Bindslev Avis. Af industri kan nævnes fællesmejeri (opf. 1935), 2 savværker, fiskefiletfabr. Solea (150 arb.), konservesfabr., H. Fiskehermetik (75–100 arb.; overtaget af Irma 1960), H. Fiskemelsfabr. (20 arb.), filial af Frederikshavn sildeoliefabrik, Solin Fiskefoderfabr. Trafik: Fra H. er der siden 1925 jernbaneforbindelse til Hjørring, og flere rutebiler udgår herfra. Fra H. havn er der skibsforbindelse til Kristiansand i Norge, opret. 1945, afløst 1958 af jernbane- og automobilfærge (ekspeditionsbygn. opf. 1960, arkt. Erikstad, Kristiansand), og endv. er der forsøgsvis oprettet forbindelse til Arendal. Hirtshals havn byggedes i årene 1919–30 af ing. A. Fibiger, for hvem en stor mindesten med relief er rejst ved nedkørslen til havnen. Den har et vandareal på 50 ha, foruden en projekteret udvidelse. Vanddybden er i indløbet mindst 9 m, i bassinerne 4–6 m. Ved en tværmole er det ydre svajebassin skilt fra de indre bassiner, der har en samlet kajlængde på 1310 m. I havnen er der auktionshal (opf. 1930, udv. 1958), havnekontor, isværk, olie- og kuldepoter, gødningsforretninger, bådebyggerier, maskinværksteder, vodbinderier, sildesalteri, fiskeeksportforretninger, kontor for havne- og toldvagt samt redningsstat. 1957 indhandledes der i H. auktionshal 60 mill. kg fisk til en værdi af 23 mill. kr., hvoraf en meget stor mængde var industrifisk. 130 større og 31 mindre fiskekuttere er hjemmehørende i Hirtshals, men desuden søges havnen af kuttere fra andre da. havne foruden af sv. skibe.

Indbyggerantallet i Hirtshals fiskerleje 1955 i alt: 3144 indb. fordelt på 894 husstande (1930: 1287); fordelingen efter erhverv var 1950 flg.: 763 levede af landbrug, fiskeri m.v., 750 af håndværk og industri, 444 af handel og omsætning, 237 af transportvirksomhed, 121 af liberale erhverv og administration og 160 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 57 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet i øvrigt byerne: Horne (1297 Horne, 1419 Hornæ; u. 1794) m. kirke, præstegd., skole (centralskole for H. og Asdal so. under opførelse 1960 ved arkt. K. Dirkinck-Holmfeldt), H. højskole og efterskole (opf. 1891 af Indre Mission, betydelige udvidelser 1923 og 1957/58), missionshus (1875, udv. 1894), fællesmejeri (opf. 1891) og telf.central; Emmersbæk, ca. 1,5 km s.f. Hirtshals, er forstad til denne; Højrup (1419 Høgedorp) m. ml. – Saml. af gde og hse: Nejst; Stenbjerg; Lilleheden; Horne Terp (1638 Terpet, 1662 Huorn Torped); Harken. – Gårde: Nørgd. m. maskinstat.

Horne so., der sa. m. Asdal so. udgør én sognekom. og ét pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Uggerby so. So. udgør 5. udskrivningskr., 494. lægd og har sessionssted i Hirtshals.

Den højtliggende Horne kirke består af romansk skib og kor samt sengotisk våbenhus mod n. Den romanske bygn. er opført af granitkvadre på hulkantsokkel. S.døren er tilmuret, mens den rundbuede n.dør, der har profilerede kragsten, er i brug. Korets rundbuede ø.vindue med monolitoverligger ses tilmuret; nogle vinduesmonolitter er i ny tid genindsat, mens andre er indmuret i våbenhuset. I det indre, som har bræddelofter, er korbuen bevaret med rundstavprofilerede kragsten. Våbenhuset, hvis mure sikkert stammer fra sengotisk tid, er for en stor dels vedkommende muret af granitkvadre. Et formentlig sengotisk †tårn i v. blev nedbrudt s. 209 1776, men svære fundamenter er bev., til dels lagt oven i en stensat stenaldergrav m. sekundær begr. fra bronzealderen, udgravet 1948. Ved tårnets nedbrydning opmuredes en ny, kamtakket v.gavl med jerninitialer for Chr. Fr. Rantzau (greve til Asdal) og årstal 1776. Et nyt tårn på det gl.s grund er under opførelse 1960. Bygningen er istandsat 1939 (arkt. Edv. Thomsen), ved hvilken lejlighed der fandtes et kalkmalet sidealterbillede ved korbuens s.side, en helgenskikkelse i rammeværk, som atter blev overkalket. – Altertavlen fra 1899 er en kopi efter Carl Bloch: Gethsemane. Den ældre †altertavle var en lutheransk fløjtavle fra slutn. af 1500t. med nadvermaleri 1860 af J. H. P. Thunmann. Kalken har knop fra renæssancetiden med nyere fod og bæger. Sygekalk 1695 med initialer for Hans Christiansøn Winther. Gotiske stager o. 1550 som dem i Asdal og med sa. våben (Banner). Romansk granitfont, halvkugleformet m. pyramidestubfod (Mackeprang. D. 406). Prædikestol i ungrenæssance med ejendommeligt anbragte indskrifter, bl.a. på latin efter Luther: »En god præst har disse tre ting at gøre: bestige prædikestolen, sige noget og atter nedstige«. – Klokke o. 1500, skriftløs, men af støberen PLP (AarbVends. 1936. 357), efter et ganske uhjemlet sagn indstrandet ved Hirtshals. Under koret er et nu lukket granitmuret gravkammer, indrettet af sgpr. Anders Thomsen Hjørring, † 1651 el. 54. Mindetavle over sgpr. H. C. Mølmark, † 1764. Kgd. hegnes af kampestensdiger.

Litt.: C. Klitgaard. Om Horne Kirke, AarbVends. 1944. 317–24.

Horne folkehøjskole oprettedes af Indre Mission 1891 og har bl.a. haft flg. forstandere: N. M. Tofthøj til 1910, P. Frøkjær 1910–18, S. Olesen 1919–29, Jul. Blomgren 1929–34. (DFolkehøjsk. II. 1940. 228–34).

Ml. Horne og Tornby sogne var der 1822 strid om klitarealet Stenbjerg (jf. P. Christensen i AarbVends. IV. 1921–22. 157–62).

I so. nævnes 1419 Fallebrex Bol som øde.

Navnet Hirtshals er formentlig givet af hollandske søfarere, fordi landfortoningen mindede dem om en hjortehals; det da. navn synes at have været Hornsnæs (se Gunnar Knudsen. Hirtshals eller Hornsnæs, i Da. Stud. 1918. 89–91). I søkortet 1568 omtales Hartzhalss med fortoning.

Skove: Sognets nordl. del er opfyldt af den staten tilhørende Lilleheden Klitplantage (ca. 457 ha), der strækker sig mod ø. gennem Asdal s. til Uggerby Klitplantage i Uggerby so. Terrænet er fladt el. bølget. Jordbunden og vækstbetingelserne er bedre end i de fleste klitplantager (ler i sandet). Af træarter findes foruden bjergfyr en del skovfyr, sitkagran, hvidgran, rødgran og birk. Plantningen er påbegyndt 1888.

Fredede oldtidsminder: Ved Horne kirke en lav høj, der indeslutter en hellekiste, hvoraf ses 4 dæksten; nærved en anden høj, hvori ses toppen af to sten; dernæst to høje, Løjbjerg (1638 Løgbergit) og Kringelhøj. – Sløjfet el. ødelagt: 5 langdysser, jættestuen Stenstuen og 3 ubestemmelige stengrave; dernæst 15 høje. – I en mose ved Horne Terp er der fundet flere fintakkede benspidser fra maglemosetid. Der er fundet et ret stort antal stensatte grave fra ældre og yngre romertid, således fra Horne, Østergård og N. Mølgård (8 grave).

Om store sten i Horne so. se Schmidt. DK. 218–21.

I Horne so. fødtes 1838 redaktøren og bladudgiveren (Jyllands-Posten) Chr. Nielsen.

Forfatteren J. J. F. Friis († 1879) var sgpr. i Horne og Asdal 1858–71.

Litt.: J. J. F. Friis. Et Blad af Horne-Asdal Præstekalds Historie, KirkehistSaml. 1867–68. 407–21. P. Christensen. De gamle Præster i Horne-Asdal, AarbVends. 1918. 282–305. H. Hjorth-Nielsen. Peder Jakob Hvid, sst. 1919. 50–104. C. Klitgaard. Hirshalshavnen, sst. 1929. 203–32. Aug. F. Schmidt. Pastor J. J. F. Friis, sst. 1933. 25–38. O. Wæver Rasmussen. Af Strandkontrollør, Kaptajn S. W. Rasmussens Livserindringer, sst. 1945. 1–45. P. Christensen. Af Pastor J. J. F. Friis’ Optegnelser, sst. 1950. 249–316.