Nørre Snede sogn

(Nr. S. kom.) omgives af Tyrsting hrd. (Grædstrup so.), Klovborg og Hammer so., Vejle a. (Vester so. i Nørvang hrd.) samt Ejstrup og Vrads so. Mod sv. når so. frem til den 83 ha store Rørbæk sø, der er en typisk langsø m. stejle, parallelle, lyng- el. skovklædte skrænter, og mod nø. når det den 32 ha store Halle sø, der ligeledes ligger i en tunneldal, og hvis tilløb, Boest bæk, skiller so. fra Vrads. Det stærkt kuperede terræn når sit højeste punkt i Bavnehøj (128 m, trig.stat.) i den sydl. udkant af Nr. Snede, men næsten lige så højt er et bælte af bakker, der strækker sig ø.om Nedergård skov og Nr. Snede, v.om Boest mose til Palsgård skov. Heri når Tvillinghøje 127 m og Palshøj 122 m. De mange smeltevandskløfter, der peger mod v., viser, at bakkedraget repræsenterer et af trinene i sidste istids afsmeltningsperiode. Større hedesletter findes dog kun n.f. Rørbæk sø. Her ligger Søhalegård plantage og Nedergård skov, der strækker sig op over bakkerne mod Nr. Snede. Hedesletten afvandes af Holtum å, mens Rørbæk søs afløb er Skjern å. Nordl. i so. flader terrænet ud til en stor hedeslette v.f. Palsgård skov, og her ligger, omtr. følgende jernbanen ml. Kejlstrup og Hampen stat., sidste istids hovedopholdslinie. En lidt yngre hedeslette er terrænet omkr. den 74 s. 651 ha store Hampen Sø med Hampen og Langbjerg plantager og Palsgård skov. Andre skove i so. er Nedergård skov, Stenholt plantage, Grættrup krat og dele af Kongsø plantage. Gennem so. går jernbanen Brande-Silkeborg (Hampen stat.), hovedvej A 13 og landevejene Horsens-Nr. Snede og Silkeborg-Nr. Snede.

Areal i alt 1960: 8043 ha. Befolkning 26/9 1960: 2780 indb. fordelt på 828 husstande (1801: 501, 1850: 897, 1901: 1432, 1930: 2263, 1955: 2801). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 1058 levede af landbr. m.v., 798 af håndv. og industri, 165 af handel og omsætning i øvrigt, 154 af transportvirksomhed, 246 af administration og liberale erhverv, 52 af anden erhvervsvirksomhed og 282 af rente, formue, understøttelse olgn.; 25 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I so. byerne: Nr. Snede (1. halvdel af 1400t. Sneda, Litlæ Snedæ; u. 1784?) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 997 indb. fordelt på 329 husstande (1930: 523, 1955: 894 indb.); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 61 levede af landbr. m.v., 410 af håndv. og industri, 98 af handel og omsætning i øvrigt, 71 af transportvirksomhed, 189 af administration og liberale erhverv og 40 af anden erhvervsvirksomhed, 116 af rente, formue, understøttelse olgn.; 12 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstegd., centralskole (opf. 1957, arkt. H. Ehlers), bibl. (i skolen; opret. 1940; 4300 bd.), missionshus (opf. 1894), kom.kontor (opf. 1938), alderdomshjem (opf. 1951, arkt. H. Ehlers) m. lystanlæg, landpolitistat., sportsplads, s. 652 apotek (opf. 1906), Spare- og Laanekassen for Nr. S. og Ejstrup Sogne (opret. 1863; 31/3 1962 var indskuddene 6,5 mill. kr., reserverne 524.000 kr.), filial af Horsens Bank og Horsens Landbobank, kro, hotel, biograf, redningskorps, ml. (genopf. 1943), andelsmejeri (opret. 1912), teglværk, Kjeldsen & Co.s biskuitfabr. (grl. 1933, 135 arb. og funktionærer; eksport hovedsagelig af småkager til 35 oversøiske lande), imprægneringsanstalten »Jylland«, K.Nørgaard Andersens maskinfabr., K. N. Jacobsens fedekyllingopdræt, savværk, rutebilstat., posteksp. og telf.central; 2 km s.f. byen ligger Fængselsafdelingen ved Nr. Snede, opret. 1946, m. plads til 70 fanger, 75 ha areal m. landbr. og værksteder og egen kirke; børnehjemmet Bakkebo (opret. 1921); Hampen (Gl. H. og stationsbyen Ny H., 1586 Hampenn; u. 1792) – bymæssig bebyggelse m. 26/9 1960: 288 indb. fordelt på 92 husstande (1955: 298 indb.); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 28 levede af landbr. m.v., 142 af håndv. og industri, 17 af handel og omsætning, 40 af transportvirksomhed, 9 af administration og liberale erhverv, 3 af anden erhvervsvirksomhed og 46 af rente, formue, understøttelse olgn.; 3 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. skole, afdelingsbibl., sportsplads, filial af Silkeborg Bank, flere savværker, jernbanestat., posteksp. og telf.central; Boest (1. halvdel af 1400t. Bardas, 1490 Bardis; u. o. 1785); Nortvig (*1406 Nordtwig, 1469 Nortwygh; u. 1791). – Saml. af gde og hse: Hundshoved (*1406 Hundtzhoffuitt; u. 1791); Grættrup (*1416 Grepptorp, 1469 Græptrop; u. 1793); Bjørnskov (1522 Biørnskog; u. 1793); Nørhoved (*1503 Nørhoffuit; u. 1793); Frisbæk (1586 Frissbeck) m. skole; Ibsgårde (1610 Ibsgaardt); Nr., Sdr. og V. Kejlstrup (*1503 Kelstrup, *1526 Kedelstrup, 1683 Nørre Kylstrop, Sønder Kielstrup, Vester Keylstrups gaard); Nr. og Sdr. Arritskov (*1454 Arreschouff); Hampenbjerg (1664 Hampenbierg) m. restaurant; Bøgeskov (*1503 Bøgeskouff); Lyngholm; Leret (1490 Lereth; u. 1794); Kærsgård. – Gårde: Hampengd.; Storgd.; Godthåb; Søhale (1499 Syøhalle); Østerlund; Engebjerg; Grættrup Nedergd. (udstykket); Frydensbjerg; Plovmandshave (1610 Plomandtzhaffue, Plamenszhoff); skovridergd. Palsgd. (1683 Pal(l)sgaard, Palldtzgaard); skovejendommen Nedergd. plantage (2,5 tdr. hartk., 553 ha; ejdv. 351, grv. 125).

Nr. S. so., der udgør ét pastorat under Tyrsting og Vrads hrdr.s provsti, Århus stift, og én sognekom., har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Ejstrup so. So. udgør 4. udskrivningskr., VII. udskrivningsområde, 169. lægd og har sessionssted i Horsens.

Kirken, if. Pont.Atlas indv. til Skt. Mikkel, består af romansk skib og kor m. apsis samt sen. tilføjet tårn mod v. og våbenhus mod s. De opr. bygningsdele er rimeligvis opf. i 1. halvdel af 1100t. af granitkvadre på skråkantsokkel. Apsismuren deles af halvsøjler i tre blændingsfag og har gesims i form af en rundbuefrise. I skibets s.side er indsat tre billedkvadre (hest, løve og hund, jf. Mackeprang.JG. 310). S.døren er udv., og dens tympanon, m. to løvefigurer, er indmuret i tårnets v.side (Mackeprang.JG. 263f.). På skibets n.side er den rundbuede dør og to vinduer tilmurede. Apsis, hvis opr. halvkuppelhvælv er nedtaget og erstattet m. et fladt loft, er i senmiddelalderen fraskilt koret som sakristi. Samtidig er der i kor og skib indbygget 3 fag ribbehvælvinger. Sengotisk er også v.tårnet, af kvadre og munkesten; dets hvælvede underrum er ved en spidsbue forbundet m. skibet. En trappe i n.muren giver adgang til de øvre stokv. Våbenhuset, af kvadre, kamp og munkesten, er rimeligvis fra omtr. sa. tid. M. undt. af apsis er kirken hvidkalket; på tagene ligger bly, tegl og skifer. – På hvælvingerne er fundet rester af kalkmalede dekorationer (på ny overkalkede). – Muret alterbord m. nyromansk forpanel fra o. 1890. Altertavlen er et maleri (Kristus i Gethsemane) af C. Schleisner 1860, i rammen er anv. fire søjler af en renæssancetavle fra o. 1600. Nye alterstager. Den prægtige, romanske granitdøbefont m. to par løvefigurer i højt relief tilhører den jy. granitskulpturs ypperste frembringelser s. 653 (Mackeprang.D. 265). Dåbsfad af Nürnbergtype (1550–1600) m. fremstilling af syndefaldet. Prædikestol m. akantussnitværk i felterne fra slutn. af 1500t.; samtidig, men noget ændret lydhimmel. Rester af stolestader (gavle og paneler) fra 1588 m. udskæringer svarende til prædikestolens er genanv. i det nuv. stoleværk. Jernbunden kirkedør fra 1604. Lille, jernbunden pengeblok. Det i tårnrummet opstillede orgel (4 stemmer, pneumatisk) ventes fornyet. Klokke m. minuskelindskr. (»Hellige Maria, Guds moder, bed for os«) fra 1400t. (Uldall.K. 102). I våbenhuset en udslidt gravsten m. portrætfig. fra 1. halvdel af 1600t. – På kgd. findes to oldtidshøje, som if. sagnet indeholdt resterne af »kong Snio el. Snede og hans dronning« (Pont.Atlas. IV. 476). Et nyt ligkapel opførtes 1962 i st. f. et ældre.

I kirken er begr. officeren Ditlev Brockdorff, † 1737.

Hampen kirke er opf. 1957 (indv. 17/11) efter tegn. af arkt. S. Vig-Nielsen, Viborg. Den hvidkalkede, teglhængte kirke, der er holdt i traditionel landsbykirkestil, er bygget af mursten på granitsokkel og består af skib og kor, tårn mod v. samt præsteværelse og våbenhus mod n. Det indre er hvælvet. På alteret et egetræskors. Døbefont af bornh. granit. Mod v. et pulpitur m. orgel. På kgd., der toges i brug 1950, er opf. et ligkapel.

Grættrup Nedergård solgte red. H. F. Riegels o. 1858 til lensgreve Ludvig Holstein til Holsteinborg, som udvidede den og forbedrede den meget; af hans søn grev Ulrik Adolf Holsteins konkursbo solgtes den (14 tdr. hartk.) 1883 for 110.000 kr. til A. Dons, hvis kreditorer 1892 afhændede den til Laurids Nielsen († 1900). Hans enke Cathrine Madsen solgte den 1911 for 134.500 kr. til L. H. Petersen. Nu er den til dels udstykket. Den store plantage købtes af godsejer M. Th. Hansen, Steensgd. på Fyn, hvis søn, dir. C. P. M. Hansen, nu ejer den.

I Nr. S. by står en 9/6 1901 afsl. sten til minde om, at en halv eskadron kurhessiske husarer, der var indkvarterede i kroen, 9/6 1849 blev taget til fange af ritm. Brock.

Skove: En del skov og plantage. I den nordl. del således Palsgård skov 666 ha, Hampen plantage, 174 ha, og en del (86 ha) af Langebjerg plantage, i alt 148 ha. En anden del af denne plantage s. 654 ligger i Vrads so. (jf. s. 642). De nævnte ejd. hører under Palsgård statsskovdistr., der desuden omfatter Gludsted plantage og Snabegård skov (jf. Vrads so.) samt Velling skov (jf. Bryrup so. s. 620). Skovdistr. er på i alt 4926 ha, hvoraf 828 ha er ubevokset. Bøg indtager 148 ha, eg 27 ha, andet løvtræ 60 ha og nåletræ 3863 ha, hvoraf bjergfyr 255 ha. Bøgearealet findes overvejende i Velling skov. Palsgård skovdistrikts oprindelse går tilbage til 1804, hvor det ved kgl. resol. bestemtes, at de magre sandjorder til Palsgård og Søgård, der kort forinden var tilfaldet staten for resterende skatter, skulle tilkultiveres. 1867 tilkøbtes 59 ha af Langebjerg plantage, ligeledes for resterende skatter. Hampen plantage er dannet af jorderne fra den gl. Hampensøgård, der blev købt af staten ved tvangsauktion 1878. En overvejende del af nyplantningerne fandt sted i tiden fra 1867 til århundredskiftet og fortsattes, skønt i langsommere tempo, til ca. 1912. Under 1. verdenskrig lå tilplantningsarbejdet fuldstændigt stille. Først 1929 kom arbejdet i gang igen. Den anvendte fremgangsmåde ved tilkultiveringen af heden var efter forudgående brænding af lyngen gentagne gange at skrælpløje og knivharve arealet, så lyngmoren blev udluftet. Ved den sen. reolpløjning blev alen gennembrudt og blandet op i de øvr. jordlag. Tilplantningen er i reglen sket m. en blanding af rødgran og bjergfyr, jf. 7. Nordiske Skovkongres 22.–26. maj 1950. 1951. 83–102. Den betydelige Nedergård skov (m. Leret krat), 404 ha, hvoraf 389 ha bevokset (17 ha løvtræ, resten nåletræ) tilh. dir. C. P. M. Hansen, Malmø. Skoven er anl. som plantage 1881 på delvis bakket terræn i tilslutning til et gl. egekrat på hede el. opgivet agerjord. Jordbunden er bedst i det bakkede terræn. De flade arealer består af meget magert sand. Hundshoved-Søhalegård plantage, 233 ha, hvoraf tilplantet 105 ha, medens resten overvejende er hede, er anl. dels 1906, dels 1918. Der forekommer smukke skrænter langs Dybedal og Rørbæk sø. Betydelige partier er naturfredede. Ejendommen tilh. fru Unse Heegaard og Ole Trock-Jansen, Kbh. Kejlstrup plantage, 29 ha, der er anl. 1903, tilh. flere pers. i fællesskab. Endv. ligger en del af Kongsø plantage i so. (jf. i øvrigt Vrads, Bryrup og Grædstrup so.). Plantagen er i fam. Hostrup-Schultz’s besiddelse. I øvrigt findes der en mængde mindre plantager i Nr. Snede so. Som oftest tilh. de so.s gde.

Over en Sideaadal til Boest Bæk i den østl. Udkant af Palsgaard Skov er anl. en betydelig Mølledæmning, ved hvis Ø.ende der er Spor af Mølleanlægget.

I en præsteindberetn. fra 1623 fortælles, at der på Nr. Snede mark s.f. byen »findes en Skt. Knuds kilde, til hvilken mange syge før søgte og blev helbredede«. Kilden blev omsat med et bolværk og et kapel bygget; da Chr. III drog denne vej (han har udfærdiget et brev fra Nr. Snede 29/7 1558) »og der han formærkede, hvad samme Bulhus betød, befalede han, at man skulde nedbryde den, og han gav selv en Kromand udi Snede samme Kapel og Bulhus, og stod den siden hos hans Gaard i mange Aar, og staar samme Kilde endnu ved Magt paa den Dag«. I Pont.Atlas nævnes en Stk. Mikkels kilde; mul. er det den samme (Schmidt.DH. 148).

Fra Hundshoved og videre mod S. er den jydske Hærvej bev. som en malerisk, gruslagt Bivej (fredet).

Fredede oldtidsminder: Nørre Snede so. hører til Jyllands højrigeste, og ikke mindre end 162 er fredede. Mange af dem er af betydelig størrelse: Den højtliggende Bavnehøj lige s.f. byen, Ørnhøj ved Grættrup, Munkhøj i Hampen, to ved Boest skole, to, der ligger i en gruppe på 4 ved Boest; i Boest krat ligger en tæt række på 8 høje, hvoraf den ene er ret stor; Grosthøj ved Søhale, en høj ved Frydensbjerg og en i Stenholt krat. På kgd. ligger en høj, og et stort antal ligger i Palsgård skov. – Sløjfet el. ødelagt: 245 høje. Tæt ø.f. Hampen sø er sløjfet en gruppe tuer, antagelig m. grave fra keltisk jernalder. Mange af højene har indeholdt stenalders enkeltgrave. I en høj ved Hundshoved er fundet en af de smukkeste flintdolke, der kendes, i en høj ved Nr. Snede to flintdolke, et skifersmykke og to små sammenbøjede guldringe. Fra Nortvig kendes en boplads fra ældre romersk jernalder, fra Hundshoved en grav fra germansk jernalder m. et brudstykke af et pragtspænde.

Nr. Snede so. har, ligesom Ejstrup, der indtil 19/6 1894 var anneks, hørt til Århus domkirke.

I Nr. S. so. fødtes 1865 husmandsføreren Mads Jensen-Aale, 1868 tekstileksperten Elna Mygdal.

Litt.: Chr. Heilskov. Nørre Snede Kro, AarbAarh. 1939. 1–16. I. Karstoft. I N. S. for 50 Aar siden, smst. 1944 110–44.